Monthly Archives: August 2016

Den taxa-lignende amerikanske app-virksomhed Uber har tabt mere end én milliard kroner om måneden i løbet af det første halve år af 2016.

Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg løb det samlede tab op i 8,3 milliarder kroner – 1,27 milliarder dollar – i Ã¥rets første seks mÃ¥neder

Det har virksomhedens økonomidirektør Gautam Gupta for nyligt oplyst under et telefonmøde med en række af virksomhedens investorer, skriver Bloomberg.

Ikke børsnoteret
Uber er ikke et børsnoteret selskab og har derfor ikke pligt til at offentliggøre sine regnskaber, men alligevel afholder virksomheden hvert kvartal et telefonmøde, hvor Uber orienterer en række investorer om, hvordan virksomheden klarer sig.

Her forklarede Gautam Gupta angiveligt i sidste uge, at det massive underskud først og fremmest skyldtes subsidier til tjenestens chauffører.

Læs også: Efter stort milliardtab: Nu opgiver Uber at erobre det kinesiske marked

Det menes også, at Ubers forsøg på at erobre det kinesiske marked har været en voldsom udgiftspost for Uber

Det er muligvis forklaringen på, at selskabet for nylig valgte at sælge sit kinesiske dataselskab til konkurrenten Didi Chuxing.

Trods tab er værdien tårnhøj  
PÃ¥ trods af de store tab vurderes Uber til at være intet mindre end 68 milliarder dollar værd – 448 milliarder kroner med den aktuelle kurs.

En værdifastsættelse der er bundet op i tårnhøje forventninger til den fremtidige vækst. 

Og i løbet af det sidste halve år er Ubers nettoomsætning da også vokset med knap 18 procent fra første til andet kvartal. Her steg omsætningen fra 6,3 milliarder danske kroner til 7,25 miliarder danske kroner.

Læs også: Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Tab er uden sidestykke
Ifølge New York Times har Uber gennem sin syv-Ã¥rige levetid fÃ¥et tilført 15 milliarder dollar eller lige i underkanten af 100 milliarder danske kroner i kapital.Â

Pengene falder tilsyneladende på et tørt sted, for ifølge Bloomberg er Ubers gigantiske tab uden sidestykke i iværksætter-verdenen, og det overgår selv de mest blodrøde regnskaber fra dot.com-æraen. 

“Du finder ikke mange teknologi-selskaber, der er i stand til at tabe sÃ¥ mange penge sÃ¥ hurtigt,” siger Aswath Damodaran, professor i business, pÃ¥ New York University ifølge Bloomberg. 

Joe Grundfest, der er professor i jura og forretning på Stanford University i Californien, påpeger dog ifølge Bloomberg, at selve strategien med, at brænde store summmer af i forsøget på erobre markeder langt fra er usædvanlig. 

“Men den interessante udfordring for Uber er. om virksomheden kan runde det skarpe hjørne og blive en profitabel virksomhed med positivt cash-flow,” siger han.

Læs også:
Uber sender de første selvkørende hyrevogne på gaden om få dage 

Årets vigtigste it-personlighed: Her er manden i Ubers førersæde

Omsætning, vækst og stærk bundlinje. Det er udtryk, som aktiemarkedet, revisoren og regnskabsafdelingen er vilde med.

Alligevel ønsker de færreste af os arbejde for en arbejdsplads, hvor kulturen eller værdierne er helt andre, end dem vi normalt står for.

Så måske er det derfor, at Microsofts danske afdeling sidste weekend havde knapt 100 medarbejdere med i Copenhagen Pride-marchen, eller at firmaer som SAP sponserer Coding Pirates arbejde for at få it i undervisningen.

Fordi kultur og identitet tilsyneladende gør en forskel. En kæmpe forskel.

Hos Salesforce danske direktør, Michael Zink, bliver der nikket til den antagelse. Og smilet.

Smilet, fordi Salesforces interne regler siger, at alle skal udføre frivilligt arbejde syv dage om året.

Og sidste gang var Michaels Zinks på et københavnsk plejehjem, hvor en vrissende ældre dame mente han kørte hendes kørestol for hurtigt over nogle bump:

“SÃ¥ fik jeg ellers skæld ud for ikke at køre ordentligt,” griner Michael Zink og tilføjer, at de hurtigt blev gode venner igen.

Og at han og resten af det danske Salesforce-hold kom begejstrede fra dagen med de ældre.

Frivilligt arbejde er en del af Salesforce
Michael Zink, frivillighed og åbenhed fylder meget i tech-virksomhederne. Det er jo godt og rart, men spørgsmålet om, hvad Salesforce får ud af det, må også have strejfet dig?

“Det er klart, for hver eneste medarbejder skal bruge syv dage om Ã¥ret af arbejdstiden pÃ¥ frivilligt arbejde, inklusiv mig selv.

Da jeg hørte det første gang, var jeg ret skeptisk. Men jeg indså også hurtigt, at vi i hverdagen er meget spredte og arbejder på mange forskellige kunder.

Men én gang om året, så er vi sammen om den her indsats.

Sidste gang gik vi blandt andet tur med omkring 30 gangbesværede ældre i Kongens Have i København. Den eneste regel var, at hver eneste medarbejder skulle have en historie med hjem.

Jeg endte selv med at sidde tre timer pÃ¥ en bænk og bare lytte til en stadigt gladere 96-Ã¥rig dame fortælle om sit liv – og om hvordan hendes mand blandt andet havde været skrædder for Simon Spies.

Vi reddede ikke verden den dag, men vi gjorde noget sammen. Og det skaber en stærk fortælling og en stærk kultur. Langt stærkere end en eller anden planche med værdier.”

Når amerikanske ideer møder Danmark
Den slags initiativer kan med danske ører lyde meget amerikanske. Hvordan passer det ind i en danske sammenhæng?

“Det, som er specielt i Salesforce, som passer godt med dansk kultur, er den voldsomme grad af gennemsigtighed, der er fra ledelsen. Og samtidig, at man overlader meget ansvar til den enkelte medarbejder.

Når man er i ledelsen, som jeg er, så er man i USA et par gange om året.

Den ene af gangene er i februar, og den er helt unik.

Vi starter altid med fællessang. Bagefter står vi så der, 1.000 ledere fra hele verden, og holder hinanden i hånden og mindes dem, som er gået bort i det forløbne år.

Det er normalt alt for tæt pÃ¥ til mig, mÃ¥ske fordi jeg som dansker er mere reserveret og bevidst om, hvad der er privat, og hvad der er firma. Men selvom jeg kan være splittet om det, sÃ¥ skaber det noget – en slags grobund for Ã¥benhed.

Det, tror jeg, er vigtigt, for bagefter fremlægger Salesforces topledelse planen for det kommende år. Typisk 8 til 10 sider, som gennemgås punkt for punkt, helt ned i de enkelte prioriteringer.

Men der hvor Salesforce adskiller sig fra andre virksomheder, jeg har været i, også de amerikanske, er, at dagen efter sidder vi alle sammen, inklusiv bestyrelse, og skal angribe planen. Hænger den godt nok sammen? Er der nok til at nå de mål vi har?

Til sidst får jeg min del af planen med hjem til Danmark, hvor der for eksempel kan være lagt vægt på medarbejdertilfredsheden. Men hvordan jeg opfylder det mål, det er helt op til os i Danmark.

Som kulturbygger fungerer det ret stærkt, og det bliver understøttet af, hvad vi så faktisk gør.

Jeg har dog stadig svært ved at vænne mig til at alting altid skal være ‘awesome’ for amerikanerne. Det bliver nemt skruet helt derop over smÃ¥ting. MÃ¥ske fordi man i den amerikanske kultur altid skal sælge til dig, mens vi i Danmark har en lidt anden tilgang.

Det, som er lidt synd, er, at nÃ¥r alt er ‘awesome’, sÃ¥ kan det stÃ¥ i vejen for, at budskabet sagtens kan være oprigtigt ment. Blandt andet nÃ¥r det kommer til frivilligt arbejde.”

Medarbejdere er med til at godkende nye kollegaer
Når man vokser så stærkt, kræver det, at man får ansat mange nye folk. Hvordan sikrer I, at de folk nye passer ind hos Salesforces?

“Jeg har været leder i snart 18 Ã¥r og har ansat flere hundrede mennesker. SÃ¥ jeg ved, hvad jeg gerne vil have, men jeg har ogsÃ¥ lært, at rent kulturmæssigt er jeg ikke bedre end andre til at spotte, om nye folk passer ind.

Så selvom jeg ansætter, så er sidste led i processen, at kandidaten præsenterer en opgave for et panel af Salesforce-medarbejdere.

For lønnen og alt det andet skal vi nok finde ud af, men hvad siger de kommende kollegaer? Passer de nye ind? Kan de blive kulturbærere?

Målet er ikke, at vi skal være ens eller have samme nationalitet eller hobbies. Men vi skal på en eller anden måde have samme værdisæt. Og vise at man kan og vil bidrage til den positive spiral.

Derfor tager vi altid en runde, hvor vi evaluerer, hvordan panelet oplever kandidaten – og hvor alle medarbejdere i panelet kan rejse det røde flag.

Og er der hejst flag, så tager jeg det ekstremt seriøst. Nok til at vi ofte enten beder om en ny præsentation eller vælger en anden kandidat.

Når folk er ansat, så har vi et stærkt onboarding program, specielt i Europa, fordi væksten har været så stærk her.

Du fÃ¥r ikke en blomst og den slags. Men til gengæld er du booket fra starten til et 2-3 mÃ¥neders program. Inklusiv en session med mig, hvor vi gennemgÃ¥r den aktuelle visionsplan for Danmark.”

It-afdelinger kan være for optagede af at måle
Gør en stærk intern kultur en forskel i den måde, man driver forretning på?

“Ja, det er jeg ret sikker pÃ¥. Da jeg blev færdig pÃ¥ universitetet for 20 Ã¥r siden, var det den amerikanske professor Michael Porters teorier om Competitive Advantage, som alle kiggede pÃ¥.

Hans pointe var, at man skulle se hvad man kunne monopolisere, derefter skulle man bygge mure omkring forretningen og så bruge it til at gøre sin supply chain mere effektiv.

Bundlinjen blev altså bedre ved at spare eller optimere. Det er lige sådan noget en traditionel CFO forstår, det er hans eller hendes sprog. 

Derfor kan jeg nogle gange se, at vi har en god snak med forretningen. Hvorefter vi rammer hovedet mod muren hos CFO’en eller CIO’en.

Jeg oplever samtidig at 9 ud af 10 CIOs referer til en CFO. Derfor er it ofte opfattet som et cost-center, lidt som marketing i gamle dage.

Og fordi man ikke kender effekten af at bruge it til bedre kundeoplevelser eller lignende, så får man i stedet mærkelige mål som at it-drift og -udvikling højest må koste 2,8 procent af toplinjen.

Men de sidder altså i en gammel opfattelse. Som verden er nu, så kan alle jo næsten lave alt, så det er rigtigt svært at monopolisere noget eller bygge mure omkring det.

Nu er kunsten i stedet at binde en service op pÃ¥ sit produkt. Og det kræver en god brug af it. Det er det, vi er her for – at udfordre det eksisterende med nye ideer.”

Stærk kultur styrker forretningen
Men der skal vel også tjenes penge, mens man tænker nyt og redder verden?

“De to ting kan godt eksistere sammen, det synes jeg er bevist. I 1990′erne var det populært at citere økonomen Milton Friedman for udsagnet om, at ‘the business of doing business is business’. Men Salesforces stifter, Marc Benioff, omskrev det for et par Ã¥r siden til, at ‘the business of business is improving the state of the world’.

Det tror jeg ærligt talt, at man kommer længere med.

I USA har det betydet, at Salesforce truede med at trække medarbejdere ud af stater som Indiana, da de ville ændre lovgivningen, så butikker fik muligheden for at diskriminere mod blandt andet seksuelle minoriteter.

Men jeg skal også være ærlig og sige, at den legitimitet, som der skabes ved at have tydelige synspunkter, også handler om at skabe en stærk intern kultur.

På den måde er Salesforce meget langt fra Porter og hans ide om at bygge mure og så sidde godt beskyttet inde bag ved, mens man optimere sig til profit.

Man kan sige at hele ideen med cloud, hvor udgifterne til infrastruktur minimeres, hvor opdateringer og fælles code-base kommer alle til gode og seneste med økosystemer som app-exchange er udtryk for en sund tankegang, hvor alle har samme fordele i udgangspunktet.

Den historie handler om nysgerrighed. Den er støttet op af nogle værdier, men den sande berettigelse for vores eksistens synes jeg er, at vi finder pÃ¥ nyt, fordi vi ikke kan lade være.”

Læs også om et andet firma med en stærk kultur:

Thomas Vibe har et af it-danmarks mærkeligste job: Mød en vaskeægte ‘chief happiness officer’

Jesper Rønnow Simonsen er færdig som direktør i Skat og er fritstillet med omgående virkning.

Det erfarer DR Nyheder.

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær bekræfter desuden fyringen af Jesper Rønnow over for flere medier.

Skatteminister Karsten Lauritzen har samtidig indkaldt til pressemøde fredag eftermiddag, hvor temaet er “planerne for fremtidens skattevæsen.”

Ifølge DR er Jesper Rønnow fritstillet med øjeblikkelig virkning, og i stedet indsættes Merete Agergaard, direktør for kundeservice, som konstitueret direktør i Skat.

Jesper Rønnow er som direktør i Skat også manden med det øverste ansvar for den gennemgribende digitalisering af skattevæsenet.

Har it-ansvaret i Stat
Tidligere i år blev det ansvar for alvor gjort tydeligt, da Jesper Rønnow i Computerworld meddelte, at Skat ikke længere skulle have en CIO.

Forklaringen fra Jesper Rønnow var, at it-udvikling og -drift i Skat skal være helt integreret i forretningen, fordi Skat i dag er at betragte som en it-virksomhed.

“Skat er i dag en it-virksomhed. Alle vores forretningsprocesser og alt, hvad vi foretager os, ligger i de data og de it-systemer, som binder hele vores virksomhed sammen,” sagde Jesper Rønnow Simonsen, direktør for Skat, til Computerworld.

Læs også: Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Vi spurgte samtidig Jesper Rønnow, der blev direktør for Skat i januar 2013, hvem der med den nye it-organisation og med den droppede CIO-rolle så skulle have selve hovedansvaret for digitaliseringen?

“Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har det overordnede ansvar for det hele – og ogsÃ¥ alle de forskellige it-projekter, vi arbejder med,” sagde Jesper Rønnow.

EFI-skandalen
Jesper Rønnow har som direktør i Skat blandt andet været med til at afskedige daværende it-direktør i Skat, Jan Topp Rasmussen, på grund af de mange problemer med inddrivelsessystemet EFI.

Den samlede regning for Skats kuldsejlede EFI-system ender formentlig i milliardklassen. Læs mere om det her.

EFI-problemerne var også en af årsagerne til de mange ændringer i it-organisationen, som Jesper Rønnow stod bag. 

“Det, der udfordrede os med den mÃ¥de, vi var organiseret pÃ¥ – hvor du havde et it-omrÃ¥de med en selvstændig it-direktør – var, at det blev lidt isoleret fra resten af organisationen.”

“NÃ¥r man sÃ¥ organisatorisk pÃ¥ det, synes jeg, at vi havde nogle koordinerings-udfordringer,” forklarede Jesper Rønnow for nogle mÃ¥neder siden til Computerworld. 

Der er endnu ikke meldt noget ud om baggrunden for, at Jesper Rønnow nu stopper i Skat, men det er oplagt, at de mange skandaler med svindel med udbytteskat kan være den udslagsgivende faktor. 

Skatteministeriet meddelte i denne uge, at Skat menes at være blevet snydt for 12,3 milliarder kroner i forbindelse med svindel med refusion af udbytteskat.

Læs også:

Skat dropper CIO-rollen og indfører helt ny it-organisation: Derfor er det nødvendigt

Apple har netop frigivet iOS 9.3.5, en kritisk sikkerhedsopdatering til iPhone og iPad.

Apple oplyser om opdateringen, at den lukker tre 0-dags-s̴rbarheder Рheraf er der tale om to kernel-s̴rbarheder og en i Webkit (Safari).

SÃ¥rbarhederne er blandt andet blevet udnyttet via sms’er, sociale medier, ondsindede websider og spyware.

Sikkerhedsfirmaet CSIS skriver i en orientering om sårbarhederne, at der har været udført angreb ved, at der er blevet sendt en tekstbesked til udvalgte mål for på den måde at udløse en sårbarhed i Webkit, en del af Safari-browseren.

Det kan så i kombination med andre svagheder føre til, at angriberne kan få kontrol med iPhones og iPad, forklarer CSIS.

Samtidig forklarer selskabet om noget af den ondsindede kode, der er på spil:

“Den pÃ¥gældende spyware er blevet udviklet, vedligeholdt og solgt af firmaet NSO Group, som blev etableret i 2013.”

“De har angiveligt købt de tre exploits via auktion, og som derefter er blevet misbrugt i deres kommercielle spyware-værktøj.

Sikkerhedsfirmaet har selv har fået adgang til adgang til den komplette exploit samt spyware-koden og har blokeret flere end 300 domæner for kunderne efterfølgende.

“Den pÃ¥gældende malware, som anvendes er opdelt i moduler og kan opsnappe samtaler og sms, sniffe trafik og hooke sig ind pÃ¥ applikationer, som anvendes til at chatte herunder Viper og Whatsapp,” lyder det desuden i orienteringen.

iOS 9 bliver snart til iOS 10
iOS 9 kan installeres iPhone 4s og nyere og iPad 2 og nyere – og de enheder, der har iOS 9, bør derfor ogsÃ¥ opdatere til den nyeste version 9.3.5. 

iOS 9 blev frigivet sidste efterår og indholder en række nye funktioner, også på sikkerhedsfronten. Læs mere om det
her.

Mens Apple altså nu har udsendt iOS 9.3.5, så går der nok ikke mange uger, før iOS 10 er klar til at blive frigivet. 

Både iOS 7, iOS 8 og iOS 9 blev frigivet i dagene 16-18. september, så mon ikke også iOS 10 kommer på det tidspunkt.

Læs mere om det her: Fem ting du skal vide om det nye iOS 10 til iPhone og iPad

SÃ¥dan opdaterer du
Det anbefales, at man opdaterer til iOS til 9.3.5 hurtigst muligt.

Hvis det er din arbejdsgiver, der står for at vedligeholde og opdatere din iPhone eller iPad, bør du nok henvende dig hos it-afdelingen først, men ellers er opdatering ret ligetil.

Du skal i iOS g̴ ind under Indstillinger РGenerelt РSoftwareopdatering.

iOS 9.3.5 fylder blot 39 MB og tager ganske kort tid at installere.

Læs også:

Spritnye smartphone-tal afslører dramatisk udvikling i kampen mellem Android, iOS og Windows

Sådan kører Apples nye iOS 9 på din gamle iPhone eller iPad

Derfor bliver iOS 9 til iPad og iPhone noget helt særligt for virksomhederne

Den 1. september træder de nye regler for flyvning med droner i kraft.

Det betyder, at erhvervsmæssig brug af droner i fremtiden vil kræve en slags erhvervskørekort for droner. Et såkaldt dronebevis.

Samtidig vil privat brug af droner fra 1. januar 2017 kræve et såkaldt dronetegn.

Det betyder, at drone-ejere til næste år skal gennemføre en multiple choice-test på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside, før de kan komme i gang med at bruge deres nye og gamle droner.  

For at få det mere omfattende dronebevis skal du gennemføre 15 timers teoretisk undervisning samt 7,5 timers praktisk undervisning.

Med et dronebevis i hånden får du som erhvervsdrivende tilladelse til at kunne flyve med droner på under 25 kg i bymæssig bebyggelse.

Læs også: Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Kaotisk lancering
De nye droneregler ser ud til at få en kaotisk start, og her mindre end en uge før de træder i kraft, er der endnu ingen uddannelsessteder, der er godkendte til at udstede de nye dronebeviser.

Kim Voigt Østrøm, der er pressechef for Trafik- og Byggestyrelsen understreger dog i en mail til Computerworld, at styrelsen: “arbejder pÃ¥ højtryk pÃ¥ at kunne godkende skoler, der opfylder betingelserne, inden den 1. september.”

Indtil nu har flyvning med droner i bymæssig bebyggelse krævet en særlig dispensationen fra Trafik- og Byggestyrelsen, og ifølge Kim Voigt Østrøm vil disse dispensationer fortsat være gyldige frem til den første september næste år.  

Det betyder, at folk, der i dag har et arbejde, hvor de er afhængige af eksempelvis at kunne flyve med droner i bymæssig bebyggelse ikke pludselig risikerer at miste retten til droneflyvning, når klokken slår tolv onsdag nat.

De har i stedet et helt år til at anskaffe sig det nye dronebevis. 

“NÃ¥r det pÃ¥ et hængende hÃ¥r”
Den danske dronevirksomhed droner.dk, der sælger droner og udbyder kurser i droneflyvning, er en af de virksomheder, der har forhåbninger om at kunne få lov at stå for undervisningen af de personer, der ønsker at få et dronebevis.

Indtil videre mangler virksomheden dog stadigvæk at få den endelige blåstempling, men administrerende direktør i droner.dk, Frederik Skøt forklarer, at virksomheden er i dialog med Trafik- og Byggestyrelsen.

Han forventer derfor også, at droner.dk når at få den endelige godkendelse inden den 1. september.

“SÃ¥ ja, jeg tror faktisk, at vi nÃ¥r det pÃ¥ et hængende hÃ¥r,” siger han til Computerworld.

Mere gennemskuelige regler
Det er Frederik Skøts vurderering, at det nye dronebevis gør vilkårerne for droneflyvning mere gennemskuelige for folk, der ønsker at flyve droner i erhvervsmæssig sammenhæng.

“Indtil nu har du skulle have en særlig dispensation, hvis du har ønsket at flyve med droner i bymæssig bebyggelse, hvilket er tilfældet for langt de fleste erhvervsdrivende drone-brugere. Men det har været svært at gennemskue, hvordan man præcist fik sÃ¥dan en. Det, tror jeg, har udgjort en barriere i mange virksomheder, hvor man mÃ¥ske har diskuteret muligheden for at anvende droner, men aldrig er kommet videre, fordi reglerne har været svære at gennemskue,” siger Frederik Skøt

Private skal gennemføre online-test
De nye droneregler betyder ogsÃ¥, at private droneejere skal have et sÃ¥kaldt dronetegn.Â

Det får de ved at gennemføre en online-test, før de kan få lov at flyve med deres drone. 

Men Frederik Skøt mener ikke, at det får nogen større konsekvenser for udbredelsen af droner blandt private. 

“Jeg synes sÃ¥dan set, at det er et meget godt initiativ, fordi vi har haft en del problemer med folk, der fløj med deres droner uden at kende reglerne.”

“Dronetegnet kan derfor tvinge folk til at sætte sig ind i reglerne, og det kræver ikke andet end, at du gÃ¥r ind pÃ¥ Trafikstyrelsens-hjemmeside og gennemfører testen, og bagefter printer dit bevis ud og har det med i pungen, nÃ¥r du er ude og flyve med din drone,” siger han 

De nye droneregler gælder for droner på maksimalt 25 kg. For tungere droner gælder reglerne i luftfartsloven. 

Herudover gælder, at den maksimalt tilladte flyvehøjde er på 100 meter samt at flyvning i bymæssig bebyggelse kun er tilladt i erhvervsøjemed.

Læs også:

Drone-levering af pakker kan være på vej i England: Pakker leveres 30 minutter efter bestilling 

Her er Amazons nye post-drone – pakker vil stÃ¥ pÃ¥ dit dørtrin 30 minutter efter bestilling

Det amerikanske finansministerium nægter at sidde som stiltiende tilskuer, mens EU i amerikanernes øjne forsøger at plukke en hel række virksomheder fra USA for endnu ubetalte skattemilliarder.

De amerikanske virksomheder er dermed i farezonen for at ryge ud i et europæisk torskegilde af hidtil ukendte dimensioner grundet brugen af skattetricket ‘transfer pricing’, hvor overskud flyttes rundt pÃ¥ den mest lukrative mÃ¥de.

Det skriver Bloomberg. 

EU har skiftet rolle
Konkret har Apple eksempelvis en skatteaftale med Irland, hvor selskabets aktiviteter i Europa hovedsageligt foregår.

Derfor bekymrer det den amerikanske regering, når EU begynder at blande sig i den slags aftaler.

I et whitepaper har det amerikanske finansministerium beskrevet, at EU Kommissionen har påtaget sig en rolle som en overnational skattemyndighed, der har magt til at true eksisterende skatteaftaler.

“Dette skifte i tilgangen (til skatteopkrævning, red) ser ud til at udvide rollen for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence, der gÃ¥r videre end at hÃ¥ndhæve konkurrence og sikre statsstøttet lovgivning,” lyder det i Finansministeriets whitepaper.

Amerikanerne mener, at EU går hårdere efter amerikanske virksomheder som blandt andre Apple, Amazon og Starbucks end andre, da der lige nu verserer flere EU-skattesager mod netop disse selskaber.

Tidligere har også Google været i kikkerten for at snyde på skattevægten, når det kommer til håndteringen af såkaldte transfer pricing-aftaler.

Det kan du læse om her: Derfor kan it-giganternes skatteparadis synke i grus

EU: Alle er lige for loven
PÃ¥ det europæiske kontinent bliver beskyldningerne om at støde hÃ¥rdere til amerikanske virksomheder taget med sindsro – i hvert fald indtil videre.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

En talsmand fra EU Kommissionen understreger, at EU ikke har hjemmel i lovgivningen til at forskelsbehandle virksomheder.

“EU-lovgivning gælder for alle selskaber, der opererer i Europa. Der er en ingen udvalgte præferencer mod amerikanske selskaber,” lyder det fra EU Kommissionen.

Samtidig bliver der i det amerikanske Finansministeriums whitepaper luftet frygt for, at hvis de amerikanske selskaber bliver plukket af skattemyndigheder i Europa, så er der mindre at betale skat af i USA.

 I whitepaper’et fra USA beskrives situationen som:

“…dybt bekymrende, fordi det i praksis vil betyde en indkomstoverførsel til EU fra amerikanske regering og USA’s skatteborgere.”

Læs ogaå: 
Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

ComputerViews: Der er røre i den danske konsulent-branche, hvor en række opkøb og fusioner på det seneste er blevet meldt ud.

Det sker samtidig med, at mange it-konsulenter i forvejen ganske hyppigt skifter arbejdsgiver, fordi nye, attraktive tilbud dukker op, hvor man lige kan få lidt mere i løn og lidt mere spændende arbejdsopgaver.

Det sidstnævnte er der for så vidt ikke noget nyt i, men til gengæld er der ekstra godt gang i konsolideringerne i branchen i øjeblikket.

Devoteam og Herbert Nathan meldte for et par uger siden ud, at de to selskaber fusionerer.

Den nye konsulentvirksomhed (hvor begge brands bevares) får omkring 250 it-konsulenter i Skandinavien med en gennemsnitlig konsulenterfaring på over 15 år, oplyste selskaberne.

Heraf beskæftiger Herbert Nathan & Co som den mindste spiller i fusionen omkring 30 konsulenter.

I sidste uge kunne Devoteam Solutions sÃ¥ annoncere en fusion med virksomheden Globicon. Begge konsulenthuse rÃ¥dgiver om og implementerer service management-løsninger – og med de 15 nye konsulenter kommer Devoteam Solutions/Globicon i alt til at rÃ¥de over 35 konsulenter.

De store opkøb i konsulentbranchen
Det var et mere regulært opkøb, der var tale om, da norske Visma tidligere i år opkøbte det danske firma Mind4IT med 180 it-konsulenter, der typisk arbejder på freelancebasis for forskellige virksomheder.

Og det trak store overskifter, da den norske kapitalfond FSN Capital i december sidste år overtog halvdelen af det danske it-konsulenthus Netcompany for omkring 1,1 milliarder kroner.

MÃ¥let med den handel er ifølge Netcompany-topchef André Rogaczewski at gøre Netcompany til ‘den største og mest succesfulde it-leverandør i det danske marked.”

Læs også: Se tallene: Disse danske it-konsulentvirksomheder betaler mest i løn

Samtidig med de helt store konsulent-opkøb finder der dog også løbende en stribe mindre konsulent-fusioner og -overtagelser sted, der ikke altid får den store opmærksomhed i forbifarten.

Et eksempel er, da IBM Danmark sidste år overtog 25 konsulenter fra Deloitte og dermed også alle Microsoft Dynamics-aktiviteterne fra Deloitte.

Sikkerhedskonsulenter er hotte
Samtidig har vi i de senere år været vidne til en intens konkurrence om it-konsulenter, der har dyb indsigt i de sikkerhedstrusler, der i stigende grad bekymrer offentlige og private virksomheder.

De fleste af de store danske it-konsulenthuse har i dag sikkerhed som et central forretningsomrÃ¥de. Af samme grund kæmper de en hÃ¥rd kamp om at kapre de bedste sikkerhedskonsulenter – og de er i forvejen en mangelvare.

Læs mere om det her: BenhÃ¥rd konkurrence om alt for fÃ¥ it-sikkerhedsfolk – og nu vil virksomhederne ansætte endnu flere

At der finder masser af opkøb og fusioner sted i den danske konsulent-branche, mens it-konsulenterne i det hele taget ganske hyppigt skifter arbejdsgiver, bunder i høj grad i tre ting:

Tre årsager til konsolidering og opbrud
1) Det er et marked med masser af vækst og indtjeningsmuligheder

Danske it-konsulentfirmaer har generelt masser af vækst og gode indtjeningsmuligheder.

Det så vi blandt andet, da Computerworld sidste år bragte en større analyse af regnskaberne hos konsulentvirksomhederne Accenture, Capgemini Sogeti, Devoteam Consulting, PA Consulting, Netcompany IT and Business Consulting, Visma Consulting og Rambøll Management Consulting

Konklusionen var, at de syv selskaber samlet set havde forbedret resultatet før skat med hele 48 procent i forhold til året før.

Samtidig er det interessant, at ingen af de syv store konsulentvirksomheder, der dengang rådede over ialt 1.887 medarbejdere, kørte med underskud.

Læs mere om det her: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Men selvom pengene skam findes i markedet, er konkurrencen blandt selskaberne også hård.

Det er en af grundene til, at mange af konsulentvirksomhederne er åbne overfor konsolidering.

2) Det er et marked i forandring med nye krav og forventninger hos kunderne

En anden grund er, at markedet for konsulentydelser er under forandring. Det er et konstant arbejde at sikre, at man råder over de rette og bedste konsulent-kompetencer.

Samtidig har mange kunder en forventning om, at man som konsulentvirksomhed både kan levere dyb, meget specialiseret rådgivning og tilsvarende løsninger (også på nye teknologiområder som internet of things og big data), men også mestrer totalrådgivning i de brede spørgsmål om digital transformation og innovation.

Og ja, så skal man som konsulentvirksomhed naturligvis kunne skalere og følge med efterspørgslen hos kunderne, hvilket ikke mindst stiller krav til organisationen i konsulentvirksomheden.

3) Volumen er et afgørende konkurrenceparameter

Den tredje årsag er, at volumen er et afgørende konkurrenceparameter i dag.

De fleste kunder befinder sig i en global forretningsverden med globale konkurrenter og globale udfordringer.

Det gør det svært at vinde kunden, hvis man er et mindre dansk konsulenthus med en lokal og relativ snæver ekspertise, der er oppe imod langt større spillere, der har både volumen, et internationalt setup og en både dyb og bred ekspertise.

Læs mere her:

Stor dansk konsulent-fusion: Devoteam og HerbertNathan smelter

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Se tallene: Disse danske it-konsulentvirksomheder betaler mest i løn

Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det

Linus Benedict Torvalds, født den 28. december 1969 og fader til Linux-styresystemet

Alt det kan vi takke den 46-Ã¥rige finne ved navn Linus Benedict Torvalds for, efter han op gennem 1980′erne havde lært sig programmeringens ædle kunst pÃ¥ sin morfars Vic20-computer og siden sin egen Sinclair QL-maskine.

Da Linus Torvalds i 1991 køber en IBM-kompatibel pc med 33 megahertz Intel 386-processor og 4 megabyte RAM, sker der noget for alvor. For den dengang 21-årige finne bliver ret hurtigt træt af maskinens medfødte MS-DOS-styresystem, som ikke spiller optimalt sammen med 386-processoren.

Mindre end en mÃ¥ned efter forum-invitationen om hjælp – tirsdag den 17. september – stÃ¥r version 0.01 klar i al sin vakkelvornhed.

Version 0.02 meldes klar lørdag den 5. oktober, og så begynder der at ske noget. 

I version 0.02 har han bygget muligheden for at køre bÃ¥de bash shell, som er tekst-input fra UNIX-verdenen og GGC, som er GNU’s C-compiler, der bliver to af systemets kerneværktøjer.

Og nu er han for alvor klar til hjælp og rækker ud til it-nørderne på det spæde internet i det, der vel nok kan betegnes som et af verdens første og i hvert fald største online-crowdsourcing-projekter nogensinde.

I beskeden til med-nørderne, skriver Linus Torvalds blandt andet:

As I mentioned a month(?) ago, I’m working on a free version of a minix-lookalike for AT-386 computers. It has finally reached the stage where it’s even usable (though may not be depending on what you want), and I am willing to put out the sources for wider distribution. It is just version 0.02 (+1 (very small) patch already), but I’ve successfully run bash/gcc/gnu-make/gnu-sed/compress etc under it.

Herefter uploader Linus Torvalds kildekoden til nettet under en GNU General Public License (GPL), hvilket gør det muligt for andre at kigge på kildekoden, ændre i den og distribuere softwaren videre, så længe de gør kildekoden for den modificerede software tilgængelig.

Linus Torvalds forklarer her med egne ord, hvordan hele Linux-projektet blev sparket i gang. 

Med den frie licensform og generelle tekniske udfordring i udviklingen af styresystemet vælter det ind med hjælp til projektet, som får navnet Linux efter finnens eget navn og MINIX i skøn forening.

Linus Torvalds foreslog ellers selv projektnavnet Freax (som en sammentrækning af free, freak og MINIX).

Et operativsystem vokser sig stort
Linux-systemet vokser sig på relativt kort tid større og stærkere, da der også kan hentes app-hjælp hos organisationer som Free Software Foundations, der tidligere har udviklet gratis programmer til visse versioner af UNIX.

Også store amerikanske universiteter som Berkeley og Massachusetts Institute of Technology (MIT) bidrager til projektet.

I starten af 1990′erne kommer de første Linux-distributioner med drivere og applikationer samt andre komponenter til et fuldfedt styresystem.

Læs også: Her er de mest populære distributioner nogensinde

Selvom Linus Torvalds undervejs i den rasende Linux-udvikling bliver inviteret pÃ¥ date af en af sine studerende pÃ¥ Helsinki Universitet – Tove Monni, som bliver hans kone, mor til deres tre døtre samt seksdobbelt finsk mester i karate – fortsætter han arbejdet med styresystemet.

Det udmønter sig i version 2.0 i december 1996, som understøtter flere type processorer end dem i X86-arkitekturen, hvilket blandt andet Ã¥bner døren til IBM’s mainframe-verden.

It-giganter som Oracle, IBM, Intel og lignende selskaber begynder at tage Linux seriøst og støtter i de følgende år projektet med milliardvis af dollar til udvikling og markedsføring, mens virksomheder som Red Hat, Novell og Ubuntu markedsfører sig på netop Linux til forretningsverdenen.

Verdens hurtigste er på Linux
Ved årtusindeskiftet anslås det, at omkring syv millioner maskiner i verden kører på Linux, selvom Microsofts Windows-system synes altdominerende.

The Linux Counter-projektets estimat af antallet af Linux-desktops er i dag oppe på knap 90 millioner.

Android-antallet med knap 1,5 milliarder telefoner med Linux-kernen taler for sig selv. 

Antallet af Linux-servere kendes ikke, men på den seneste top-500-liste over verdens vildeste supercomputere, blev beregningerne i 497 tilfælde afviklet på en Linux-maskine.

Den succes er ikke gået upåagtet hen, og manden bag det hele har vundet et hav af priser og ærestildelinger. 

Da Linus Torvalds i 2012 i forbindelse med at vinde den prestigefyldte finske Millenium Technology Prize og fem millioner kroner bliver han interviewet af BBC og siger blandt andet følgende om Ã¥rsagen til Linux’ succes:

“I do not see open source as some big goody-goody “let’s all sing kumbaya around the campfire and make the world a better place”. No, open source only really works if everybody is contributing for their own selfish reasons.”

Derefter understreger Linus Torvalds, at selviske motiver ikke nødvendigvis behøver at handle om penge. For ham selv var det selviske motiv passionen med at fifle med software og hardware. 

“And it turned out that I was not all that alone in that.”

Læs også:

Her er verdens (nok) mindste Linux-server til 35 kroner

Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en ‘kræftsygdom’

“Sidste gang jeg kørte pÃ¥ den, var den lige sÃ¥ hurtig som en Tesla model S i Insane Mode,” fortæller Klaus Nissen om sin seneste tur pÃ¥ den hjemmebyggede invalidescooter. Foto: Nicolai Devantier.

Reportage: “Min indgangsvinkel har altid været fart,” fortæller Klaus Nissen, kaldet Motornissen, da jeg besøger ham pÃ¥ værkstedet i et industrikvarter i udkanten af Midtsjællands hovedstad, Roskilde.

“For mig handler det ikke om at være grøn, nÃ¥r jeg bygger el-kørertøjer, men det hænger naturligvis sammen. Jeg bygger som udgangspunkt altid det vildeste kørertøj og tilpasser det, sÃ¥ man ogsÃ¥ overlever, nÃ¥r man tager en tur. Kørertøjerne starter som reglen med alt for mange kræfter, sÃ¥ jeg mÃ¥ skrue lidt ned hen ad vejen.”

Hans fascination af fart er bygget ind i hans gener, og allerede som 12-Ã¥rig havde han bygges sin første motorcykel – dog med benzin som drivkraft.

Men elteknologien giver ham nogle muligheder, som den traditionelle motor ikke kan leve op til, og derfor valgte den fartgale opfinder at konvertere til strøm tilbage i 2009, hvor han konstruerede sin første motorcykel drevet af el.

Hvordan fik du øjnene op for el?

“En af mine venner er total Georg Gearløs. Sammen med en kammerat byggede han en gammel Nimbus-motorcykel om til el. Efter en tur pÃ¥ den var jeg solgt.”

Hvad var forskellen fra traditionelle motorer?

“Har du prøvet at stÃ¥ pÃ¥ ski?” spørger han.

Jeg nikker bekræftende, og han fortsætter:

“SÃ¥ har du nok prøvet at være den første pÃ¥ pisten og køre ned i den perfekte sne. SÃ¥dan er det at køre elmotorcykel. Ikke bare den første tur, den er garanteret hver gang. Desuden satte jeg en verdensrekord i drag race pÃ¥ den første motorcykel, jeg byggede. Det gav ogsÃ¥ blod pÃ¥ tanden.”

Men der er vel også en fascination af teknologi?

“Selvfølgelig. NÃ¥r man bygger med el, sÃ¥ kan man fintune, justere, mÃ¥le og nørde pÃ¥ et helt andet niveau. Desuden er det en nem teknologi. Du skal bare tilføre volt for at fÃ¥ fart i dit kørertøj, eller ampere for at øge momentet,” fortæller han.

“Kører du 90 kilometer i timen med 100 volt, sÃ¥ kan du køre 180 kilometer i timen med 200 volt.”

Desuden kan man selv programmere den elektronik, som kontrollerer kørertøjets funktioner, tilføjer han.

Du kan se billeder fra “Motornissens” værksted her: Galleri: Her er den danske el-scooter, der skal køre fra en Tesla

Kontrolkortene skal hackes, før der er adgang til softwaren. Foto: Nicolai Devantier.

Hacker kontrolkortet
“Via styreenhederne, der kan sammenlignes med en for- og en effektforstærker i et stereoanlæg, kan man justere kørertøjets funktioner. Det er total nørderi,” fortæller han grinende.

Mange af disse styreenheder er bygget som lukkede systemer, hvilket gør udfordringen større.

“Der er tre muligheder. Enten kan vi bygge dem selv, anvende open source-enheder, ellers mÃ¥ vi hacke eksisterende kort, sÃ¥ vi kan fÃ¥ adgang til den nødvendige software,” forklarer han, og peger pÃ¥ et bundkort fra den italienske fabrikant af IC4-tog, der ligger pÃ¥ skrivebordet i værkstedet.

“Kommunikationen med et italiensk kontrolkort kan være lidt besværlig, sÃ¥ i dette tilfælde ville jeg nok finde et andet. Har du et godt batteri og en god motor, men en dÃ¥rlig kontroller, sÃ¥ bliver du begrænset. Men sÃ¥ kan du bare skifte kontrolleren ud med en anden. Der er ikke kapabilitetsproblemer som med Betamax og VHS.”

Er du en nørd?

“Ja, det er jeg vel. MÃ¥ske en kombination af nørd og fartdjævel. PÃ¥ bundkortet kan vi eksempelvis super-nørde, og el giver en enorm kontrol over tingene, hvilket jeg synes er fantastisk.”

Læs også; Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Elmotorcyklen er egentlig producecet med tanke på, at udvikle et hjemmebygger-kit, så man selv kan bygges sin motorcykel om til el. Det strandede dog på grund af striks lovgivning på området. Foto: Nicolai Devantier.

Verdens hurtigste … elscooter
Klaus Nissen har flere fartrekorder på eldrevne kørertøjer, og han er en kendt figur i drag racing-miljøet i Danmark. En bredere offentlig opmærksomhed fik han dog i forbindelse med en rekord, der blev optaget i Guinness Rekordbog.

Motornissen byggede verdens hurtigste invalidescooter, der med 133 kilometer i timen susede ind i rekordbogens spalter.

“Det var egentlig bare en skør ide, der opstod, fordi en af mine bekendte anvendte en invalidescooter. I første omgang skulle vi bare have den til at køre pÃ¥ baghjul, men vi fik den op pÃ¥ 90 kilometer i timen uden det store besvær. Herfra var det oplagt at slÃ¥ verdensrekorden.”

Rekorden er sidenhen blevet overgået, men Klaus Nissen har ikke lagt sig ned af den grund.

“Jeg er overbevist om, at jeg kan fÃ¥ den til at køre rigtig hurtigt. Sidste gang, jeg kørte pÃ¥ den, var den lige sÃ¥ hurtig som en Tesla model S i Insane Mode. PÃ¥ en strækning pÃ¥ 201 meter var tiderne de samme.”

Så du kan slå rekorden igen?

“Det er jeg sikker pÃ¥. Den kan blive meget hurtigere, men det kræver nok en sponsor. Første gang, vi prøvede el-scooteren, kørte den i øvrigt næsten fra en kæmpe chip-tunet BMW. Det var en ret sjov start.”

Det kapløb kan du se i videoen herunder.

Det næste projekt er en Safe Bike med masser af plads. Foto Nicolai Devantier.

Opfinder ikke producent
Men der er vel også udfordringer med el?

“Ja. Omkostningerne ved at bygge en elbil er høje, men driftsomkostningerne er til gengæld lavere end eksempelvis benzin. Batterierne slides dog ret voldsomt, nÃ¥r man piner bilerne, som vi gør,” siger han, og fortsætter:

“De lukkede systemer, der gør, at vi skal hacke kontrolkortene, er et andet problem. Desuden anvender mange el-fabrikanter den oldgamle serial-port til kontakt mellem kort og computer, hvilket er lidt besværligt. Men vi er inde i et skifte, hvor flere producenter kommer med mere moderne og Ã¥bne enheder.”

I dag lever Klaus Nissen af at være konsulent på el-projekter, hvor han typisk ansættes fra projekt til projekt.

Hvad er dit næste projekt?

“Lige nu arbejder jeg med elbusser og pÃ¥ en ‘bil-cykel’. Den hedder Safe Bike, og den kan vel beskrives som en slags elcykel men med meget plads, sÃ¥ den kan bruges til eksempelvis vareudbringning uden kørekort. Den kan ikke køre superhurtigt, men den er baghjulsstyret, sÃ¥ den er stadig sjov at køre. Jeg har ogsÃ¥ en ide om et elektrisk skateboard men med mange kræfter, sÃ¥ det kan bruges til at trække ting.”

SÃ¥ du er mere Ole-Opfinder end producent?

“Ja. Jeg er med fra ide-udvikling frem til test og prototype. Produktmodning gider jeg ikke. Det er et andet hÃ¥ndværk, og det har jeg ikke passion for. Jeg kan bedst lide, nÃ¥r der ikke er en facitliste.”

Kommer du nogensinde tilbage til benzin?

“Hvis det er hurtigere end el, sÃ¥ mÃ¥ske. Min basale interesse er hastigheden og køreglæden.”

Da jeg mødte Klaus Nisse havde han to verdensrekorder, men dagen efter dette interview var han en tur i Sverige, hvor han nappede en tredje på elmotorcykel.

Antallet af sigtelser i den potentielt største bestikkelsessag i Danmark fortsætter med at stige.

Senest er en person med tilknytning til postvæsenet nu også sigtet, skriver Børsen.

Det er anklagemynigheden, der til avisen oplyser, at personen er mistænkt for at have brudt reglerne for, hvad man må modtage som ansat i det offentlige.

PostNord siger dog til Børsen, at man endnu ikke har hørt noget om sigtelsen fra Bagmandspolitiet.

Griber om sig
Den store bestikkelsessag blev indledt, da en række personer Region Sjælland, Atea og 3A-it sidste år blev sigtet.

Centralt i sagen stÃ¥r blandt andet en forretningsrejse til Dubai i 2014, som Atea havde inviteret kunder med pÃ¥ – her deltog ogsÃ¥ en række af de sigtede i sagen.

Læs også: Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser

Siden har sagen dog grebet om sig, og der er nu langt over 40 sigtede.

En række organisationer er blevet inddraget under politiets efterforskning – heriblandt Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og DSB. Læs mere om det her.

Tidligere på måneden erfarede Computerworld, at Atea havde uddelt fyresedler og hjemsendt fire sælgere under stor mystik. Det drejede sig om Atea-sælgere med kontakt til den offentlige sektor.

Læs også:

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser

Overblik: It-bestikkelsessag i ny drejning – Atea spiller central rolle

Fire af Ateas tungeste sælgere til det offentlige færdige i selskabet under stor mystik