Monthly Archives: July 2016

Computerworld fortalte torsdag, at Oracle køber cloud-selskabet Netsuite for 9,3 milliarder dollar – omkring 63 milliarder kroner.

Beløbets størrelse svinger opkøbet helt op i den øverste klasse som et af de største opkøb i it-branchen. Eksempelvis betalte Microsoft ‘kun’ 40 milliarder kroner for Nokia for et par Ã¥r siden.

Opkøbet understreger, at Oracle er klar til at satse stort på for alvor at få fodfæste på cloud-markedet, der kommer til at definere it-markedet i de kommende mange år.

Det skyldes ikke mindst, at Oracle med topchef Larry Ellisson i spidsen var ret sen til at erkende cloud-markedets betydning.

Det kan du læse mere om her: Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

Oracle har aldrig været bange for at satse stort på opkøb og har gennem årene opkøbt et anseeligt antal selskaber.

Opkøbet af Netsuite er Oracles næststørste nogensinde – og det sjette alene i Ã¥r.

Til sammenligning opkøbte Oracle ‘blot’ fem selskaber i hele 2015, hvilket dog ogsÃ¥ var det laveste antal i de seneste 10 Ã¥r.

Opkøbsrekorden satte Oracle i 2005 og 2006, i det selskabet købte 13 selskaber hvert af disse år.

I de seneste måneder har fokus ligget på opkøb af cloud-selskaber, som Oracle har investeret flere milliarder kroner i. For blot et par måneder siden købte selskabet således Micros for 3,4 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Opløbsfesten fortsætter: Oracle køber enndnu et cloud-selskab for milliarder af kroner.

Oracles største opkøb
Her har du listen over Oracles største opkøb gennem årene.

1) PeopleSoft (2005)
Oracles køb af PeopleSoft for 58 milliarder kroner er det 9. største opkøb nogensinde i it-branchen og Oracles største gennem tiderne.

PeopleSoft stod bag en SaaS-platform til hr, supply chain, CRM og lignende.

Der var tale om en fjendtlig overtagelse, i det PeopleSofts bestyrelse ikke ønskede at lade selskabet opkøbe af Oracles, der imidlertid endte med at komme med et tilbud, som aktionærerne ikke kunne sige nej til.

Du kan læse mere om opkøbet her: PeopleSoft kapitulerer: Ja til Oracle.

2) NetSuite (2016)
Oracles seneste opkøb. NetSuite med 4.600 medarbejdere står bag en samlet cloud-løsning til virksomheder.

Larry Ellison var i øvrigt med til at pumpe penge ind i selskabet, da det blev stiftet i 1998, og han har i et stykke tid været den største enkelt-aktionær i selskabet, som han altså kender godt.

Læs mere om opkøbet: Oracle i gigant-opkøb: Betaler svimlende sum for NetSuite.

3) BEA Systems (2008)
Oracle købte middleware-producenten BEA Systems efter en langvarig og opsigtsvækkende batalje om pris og vilkår, der endte med at lande på 44 milliarder kroner.

Undervejs trak Oracle sit tilbud helt tilbage, efter BEA’s bestyrelse slet ikke havde reageret pÃ¥ Oracles henvendelse.

Læs mere om opkøbet her: Oracle køber BEA efter langt tovtrækkeri.

4) Sun (2009)
Oracles køb af mægtige Sun Microsystems vakte i 2009 stor opsigt – ikke mindst fordi der med købet af selskabet fulgte rettighederne til Java.

Opkøbet fandt sted, efter ogsÃ¥ IBM havde forsøgt at købe Sun Microsystems – dog uden held, i det Sun dengang sagde nej til IBM’s tilbud.

Årsag: De store it-selskaber var dengang i fuld gang med at forsøge at positionere sig på markedet for store datacentre, hvor Sun Microsystems spillede en vigtig rolle.

Den kamp kan du læse mere om her: Derfor vil IBM købe Sun Microsystems.

Og om selve købet her: Oracle køber Sun Microsystems.

5) Siebel Systems (2005)
Oracle blev ifølge sig selv med et slag verdens største CRM-hus med købet af Siebel for 35 milliarder kroner.

Siebel havde ved opkøbet længe været plaget af dalende licenssalg, ligesom antallet af ansatte var blevet beskåret fra 8.300 i 2001 til 5.000 ved udgangen af 2004.

Med købet fulgte 4.000 applikationskunder og 3,4 millioner Siebel-brugere.

Du kan læse mere om købet her: Siebel forbereder ansatte på overtagelse.

6) Micros Systems (2014)
Oracle betalte i 2014 omkring 25 milliarder kroner for kasseapparat-firmaet Micros Systems, der stod bag forskellige onlinebaserede kasseapparater, de sÃ¥kaldte POS-systemer (‘point of sale’) til hoteller, restauranter og lignende.

Du kan læse mere om ideen med dette opkøb her: Derfor vil Oracle læge kassen for kasseapparat-firma: Her er den gyldne plan

7) Hyperion Corporation (2007)
Oracle betalte 3,3 milliarder dollar for Hyperion, der udvikler enterprise performance management software.

8) Acme Packet (2013)
Oracle betalte 2,1 milliarder dollar for Acme Packet, der udvikler netværks-hardware til telebranchen.

9) Taleo (2012)
Oracle betalte knapt 11 milliarder for Taleo, der står bag cloud-baseret HR-software.

Taleo var i øvrigt direkte konkurrent til danske Lars Dalgaards SuccesFactors, der i samme periode blev købt af tyske SAP, hvilket gjorde Lars Dalsgaard til en meget velhavende mand.

Det kan du læse mere om her: Dansk topchef: Jeg tjener ufatteligt beløb på SAP-køb.

10) RightNow Technologies (2011)
Oracle betalte omkring otte milliarder kroner for RightNow som led i selskabets cloud-baserede kunde-systemer

Læs mere om dette opkøb her: Oracle udfordrer Salesforce: Opkøber cloud-specialist.

Her kan du i øvrigt læse mere om, hvordan Oracle orkestrerer alle sine mange opkøb her: Sådan styrer Oracle sine mange milliard-opkøb.

Betal 10 Bitcoins eller vi sætter jeres netværk ud af drift.

Den form for trussel bliver stadig mere udbredt.

Bagmændene truer med DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) – og i nogle tilfælde gør de alvor af truslen.

Afpresning med DDoS-angreb er ikke nyt. Men det seneste halve års tid har vi set stadig flere eksempler på det.

I nogle tilfælde udfører bagmændene først et angreb af kortere varighed, for eksempel 20 minutter.

Derefter sender de en mail med besked om, at offeret skal betale for at undgå et længerevarende angreb nogle dage senere.

Afpresning med DDoS-angreb er udtryk for samme tendens, vi har set de sidste 20 år inden for it-kriminalitet som helhed: Motivationen er i dag penge, hvor den tidligere kunne være politisk eller rent hærværk.

Vi ser ikke mange eksempler på, at organisationer bliver ramt, fordi nogen er utilfredse med dem.

Det sker, men langt de fleste DDoS-angreb er i dag forsøg på at presse penge fra ofrene.

Angrebene foregår ved hjælp af botnet.

Bagmændene fjernstyrer pc’er, der indgÃ¥r i botnet uden deres ejers vidende, til at angribe ofrene.

Kontakt udbyderen
Hvordan kan man beskytte sig mod DDoS-angreb?

Det er vanskeligt for den enkelte organisation at gøre noget ved dem. Når datapakkerne når frem til ens firewall, er det som regel for sent.

Derfor er et tæt samarbejde med organisationens internetudbyder nødvendigt.

Internetudbyderen har mulighed for at fange trafikken, før den når ud til jeres netværk.

De større udbydere har investeret i særligt udstyr, der kan filtrere de uønskede pakker fra.

Kontakt udbyderen, sÃ¥ snart I fÃ¥r mistanke om, at et angreb er i gang. Og gerne før – sÃ¥ er I forberedt, hvis det bliver aktuelt.

Hvis I modtager en mail med trusler om DDoS-angreb, kan det også være en ide at varsle udbyderen om, at I måske får brug for hjælp.

Meld det til politiet
I nogle tilfælde er der tale om tomme trusler.

Afsenderen af mailen har ingen planer om at gennemføre et angreb, men håber på, at selve truslen er nok til at få offeret til at punge ud.

Forsøg på afpresning er ulovlige. Det gælder, hvad enten angrebet gennemføres eller ej. Derfor bør I anmelde dem til politiet.

Når et angreb først er i gang, kan det være fristende at betale afpresserne. Men det fraråder jeg.

Hvis I betaler, signalerer I, at jeres virksomhed er sårbar og et potentielt offer for senere angreb.

Endvidere er I med til at finansiere bagmændenes forretning, så de kan angribe endnu flere.

Botnet og Bitcoin
Væksten i DDoS-afpresning skyldes flere ting. En årsag er, at det er let at få fat i et botnet.

Enten kan man selv opbygge et botnet, eller man kan leje et.
En anden årsag er Bitcoin.

Tidligere var den store udfordring for de it-kriminelle at få fat i pengene fra ofrene uden at efterlade spor, politiet kan følge.

Med Bitcoin er det blevet let at overføre penge fuldstændig anonymt.

Overvågningskameraerne angriber
Som oftest kommer angrebene fra pc’er i botnet. Men ogsÃ¥ andre typer enheder bliver anvendt.

Senest har sikkerhedsfirmaer opdaget angreb, der stammer fra botnet opbygget af netværksopkoblede kameraer.

Efterhånden som Internet of Things (IOT) vokser, vil der komme flere af den slags enheder. Og de vil desværre blive misbrugt.

Den type netværksopkoblede enheder er nemlig nemme ofre for botnet-malware, fordi de ofte leveres med standardpasswords.

Hvis brugeren ikke ændrer passwordet, er det let for malwaren at inficere enheden.

Undgå at blive medskyldig
Her er vi fremme ved en anden vinkel på DDoS: I risikerer at deltage i angreb, hvis I ikke sikrer jeres systemer.

Derfor skal man huske at ændre password og andre standardindstillinger, når man tager nyt udstyr i brug.

De såkaldte reflection-angreb bruger sårbare tjenester til at forstærke angrebet.

Det kan for eksempel være en NTP-server (Network Time Protocol), der er åben for opkald udefra.

Angriberne sender forespørgsler med forfalskede afsenderadresser til serveren, som sender svar til offerets adresse.

Vi kan alle være med til at begrænse mængden af udstyr, bagmændene kan misbruge til DDoS-angreb.

Det kan ske ved at begrænse adgangen til tjenester, konfigurere udstyr sikkert, holde software opdateret og bruge antivirus til at beskytte mod infektioner.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC (Danish e-Infrastructure Cooperation).Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed, opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Fra Mac-brugere hører man ofte, at de ikke har behov for antivirus, fordi de anvender Apples produkt, og det er sikkert nok.

Den konklusion var måske nogenlunde korrekt for flere år siden, men i dag er det et sikkerhedslotteri, hvor ens nummer hurtigt kan blive trukket ud, hvis man ikke anvender antivirus på sin Mac-maskine.

Læs også: Derfor har Mac-brugerne et sikkerhedsproblem

Der er langt færre sikkerhedsproblemer for Apple-produkter end for Windows-platformen, men sikkerhedstruslerne eksisterer ikke desto mindre.

Ligeledes skifter trusselsbilledet lynhurtigt, og hvis de it-kriminelle ser et økonomisk potentiale i at gå efter Mac-brugerne, så er man altså ikke fredet blot fordi, der er et æble på maskinen.

Et konkret eksempel er Flashback. Det startede som en primitiv trojansk hest, der gav sig ud for at være installationsprogram til Adobe Flash Player – deraf navnet.

Programmet udviklede sig dog til at blive mere og mere avanceret, og der blev identificeret 600.000 Mac-maskiner med problemet – det reelle antal har dog nok været betydeligt højere.

Læs den historie her: Min Mac er under angreb – Apple skal tage det alvorligt

Disse programmer har været under luppen. Kilde: AV-Comparatives.

Gratis og godt
AV-Comparatives, der er en uvildig organisation, som har specialiseret sig i at teste antivirusprogrammer, har testet 10 antivirusprogrammer til Apples platform, og som det også gælder for Windows, så er det også muligt at finde et gratis antivirusprogram til sin Mac.

Testen er meget grundig, og den gennemgår minutiøst de 10 produkter gennem rapporten på 58 sider.

Du kan finde hele testen her (PDF).

Du kan ligeledes finde en liste med 25 forskellige antivirusprodukter til Mac her, hvor du let kan se hvilke programmer, der er gratis, og hvordan de klarer sig i en eventuel testsituation.

En del af testen handler naturligvis om, hvor gode programmerne er til at fange malware.

Der er testet med 50 forskellige eksemplarer af skadelig kode som Apples styresystem ikke selv fanger. Det er eksempelvis KeRanger og OceanLotus.

Programmerne klarer sig overraskende godt – alt blev faktisk fanget af alle programmer.

Programmerne leder også efter Windows-malware, så maskinen ikke bliver smittebærer til søsterplatformen.

Det arbejde gør programmerne dog langt fra lige godt. Der blev testet med 250 ondsindede Windows-programmer. 

Du kan se resultaterne for, hvor godt ondsindet kode fanges på grafikken nedenfor.

Kilde: AV-Comparatives.

Microsoft vil inden for det næste års tid afskedige 2.850 medarbejdere i en stor fyringsrunde, som vil blive effektueret inden midten af 2017.

Fyringsrunden vil komme i kølvandet på de øvrige fyringsrunder i Microsoft, der for et par måneder siden varslede afskedigelse af yderligere 1.850 ansatte i selskabet smartphone-forretning.

Det kan du læse mere om her: Efter katastrofale salgstal: Ny stor fyringsrunde i Microsoft.

Også denne nye fyringsrunde vil primært ramme Microsofts stærkt skrantende telefon-hardware-forretning.

Det sker som direkte konsekvens af, at Microsofts markedsandel pÃ¥ smartphone-omrÃ¥det trods flere Ã¥rs bestræbelser pÃ¥ at komme med fortsat er meget lille – under én procent.

Microsoft har tidligere gennemført meget store kapacitetstilpasninger i smartphone-forretningen efter det store opkøb af Nokia i 2013.

For et år siden afskedigede selskabet således 7.800 medarbejdere.

Det skete samtidig med, at der blev gennemført en meget stor afskrivning på 51 milliarder kroner på Nokia-divisionen, som Microsoft ellers betalte 40 milliarder kroner for.

Du kan læse mere om denne store fyringsrunde her: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi pÃ¥ trapperne

Opkøbet af Nokia var i øvrigt den sidste store beslutning, som daværende Microsoft-topchef Steve Ballmer stod i spidsen for.

Hans afløser, Satya Nadella, har imidlertid været ret konsekvent med at afskrive og neddrosle mobil-hardware-forretningen, der i efterhånden en del kvartaler har været præget af tilbagegang og nedtur.

Analysehuset Gartner meldte for få måneder siden ganske, at det ikke længere tror på smartphone-projekt, der har en markedsandel på blot 0,7 procent med et kvartalsmæssigt salg på blot et par millioner telefoner.

Til sammenligning har Android en markedsandel på 84,1 procent, mens Apples iOS sidder på 14,8 procent af markedet.

Det kan du læse mere om her: Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet.

Da Apple i juni på WWDC-konferencen annoncerede det næste Mac-styresystem, Sierra, var det samtidig annonceringen af, at OS X-familien af styresystemer nu afløses af macOS, hvor Sierra bliver første version.

Men ellers er meget ved det gamle i Mac-land, hvor nye styresystemer har det med at blive frigivet hvert efterår.

Nu har vi så udsigt til det 13. styresystem til Mac.

Også i forbindelse med Sierra bliver styresystemet gratis for eksisterende Mac-brugere, og også denne gang kan selv forholdvis gamle Mac-computere køre det spritnye styresystem (mere om systemkravene nederst).

Tidsplanen
Sidste års Mac-styresystem, El Capitan, blev frigivet den 30. september 2015, så der er endnu to måneder til Sierra frigives, hvis Apple holder fast i den vante opdateringscyklus.

Sierra er i øjeblikket tilgængelig i den tredje beta-udgave, og alt tyder på, at udviklingen af systemet følger den normale køre- og tidsplan.

Allerede nu er der da også masser af information om Sierra fra både Apple og de mange betatestere af systemet.

Siri på en Mac.

Filerne kan tilgås på tværs af iOS og macOS.

Her er nyhederne
Den nok største nyhed er, at Apples digitale assistent, Siri, nu ogsÃ¥ indtager Mac’en, sÃ¥ man eksempelvis kan bede Siri finde et specifikt dokument frem fra harddisken eller stemme-diktere en mail.

Over de seneste år er Mac-styresystemet gradvist blevet mere integreret med iOS, og med Sierra tager Apple endnu et skridt i den retning.

Læs også: Her er de største nyheder fra Apples store udviklerkonference

Blandt andet vil man nu altid kunne tilgÃ¥ filer fra skrivebordet eller Dokument-mappen pÃ¥ Mac’en fra en iPhone og iPad, fordi filerne synkroniseres via iCloud.

PÃ¥ samme mÃ¥de kan man ogsÃ¥ kopiere tekst og billeder fra en app pÃ¥ Mac’en og herefter ‘sætte ind’ pÃ¥ eksempelvis iPad via et fælles clipboard.

Et eksempel på, hvor Siri kan anvendes i macOS Sierra.

Der er naturligvis ogsÃ¥ mange andre nyheder i Sierra, hvor Apple blandt andet forsøger at forbedre navigationen med nye tabs i de forskellige apps og med muligheden for bedre at kunne afvikle (og følge med i) en video, samtidig med at man arbejder pÃ¥ noget andet i en anden applikation (se demo af det i videoen herunder).Â

Det bliver også muligt at logge ind på computeren via et Apple Watch, hvis man skulle have et sådan på håndleddet.

Velkendte apps som Beskeder og Fotos får naturligvis også nye funktioner, ligesom sikkerhed og privacy også med dette OS forbedres.

Men ellers mÃ¥ man sige, at Apples nye styresystem først og fremmest forfiner det ‘gamle’ El Capitan frem for at introducere noget helt nyt og anderledes.

Derfor er det store spørgsmål for mange Mac-brugere nok også, hvordan Sierra kører på hardwaren sammenlignet med sidste års Mac-styresystem.

Allerede nu er der en del anmeldelser af Sierras beta-udgaver på nettet.

De fleste lægger vægt på de mange muligheder med Siri, og den tætte integration med iOS får rosende ord med på vejen.

Selve performance-delen er det dog nok endnu for tidligt at fælde en dom over, da der trods alt er tale om betaudgaver af styresystemet.

Appen Beskeder i macOS Sierra.

Systemkrav
Kan du få Sierra til din Mac? Her er systemkravene til macOS Sierra:

MacBook (2009 eller senere).
MacBook Air (2010 eller senere).
MacBook Pro (2010 eller senere).
Mac mini (2010 eller senere).
Mac Pro (2010 eller senere).
iMac (2009 eller senere).

Test selv Sierra
Hvis du selv har lyst til at betateste macOS Sierra, kan du oprette dig som tester her.

Herunder finder du to gode video-demoer af macOS Sierra:

Læs også:

Her er de største nyheder fra Apples store udviklerkonference

Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Motorola har store forventninger til den helt nye og roste Moto Z, der er blevet betegnet som den tyndeste Android-telefon pÃ¥ markedet og ‘virkelig anvendelig’ med dens mange modifikations-muligheder.

Sikkerheds-niveauet kan imidlertid gå hen og blive en udfordring for Motorola, selv om smartphonen er blevet rost og kaldt for ambitiøs og flot.

Motorola magter nemlig ikke at udsende månedlige sikkerhedsopdateringer til telefonen, som Google ellers anvender til Android.

Ifølge it-mediet Ars Technica vil Motorola kun love at udsende “regelmæssige” sikkerheds-patches til telefonen.

Motorola meddeler til it-mediet, at selskabet “forstÃ¥r, at det er vigtigt for kunderne, at telefonerne bliver holdt opdaterede med Android-sikkerhedspatches.”

‘SÃ¥ hurtigt som muligt’
Selskabet bedyrer, at det altid vil udsende sikkerheds-patches ‘sÃ¥ hurtigt som muligt.”

“Men det er meget vanskeligt at udsende dem hver mÃ¥ned pÃ¥ grund af omfanget af test og godkendelser, der er nødvendige for at udsende dem,” lyder det fra Motorola.

Selskabet peger pÃ¥, at det ofte er “langt mere effektivt at samle sikkerhedsopdateringerne i en allerede planlagt Maintenance Releasae eller en OS-opgradering.”

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedstjeneste ligger Motorola langt tilbage, når det gælder om at få bearbejdet og udsendt Android Security Bulletins til Motorola-telefonerne.

SÃ¥ledes bliver Motorolas Moto X-telefoner fra 2015 kun sikkerheds-opdateret en enkelt gang i kvartalet, mens Moto Z – der netop er blevet lanceret – er udstyyret med sikkerheds-patches fra maj.

Også HTC har tidligere afvist at udsende månedlige opdateringer.

Det kan du læse mere om her: HTC afviser månedlige Android-opdateringer: Det er ikke realistisk

Andre producenter som Samsung, Google og LG bedyrede i kølvandet på den berygtede Stagefright-sårbarhed, at de ville indføre månedlige opdateringer.

Det kan du læse mere om her: Kritisk Android-sårbarhed blev et wake up-call: Flere top-producenter ændrer praksis.

Læs også:

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Undersøgelse: Så mange Android-telefoner bliver aldrig opdateret

HTC afviser månedlige Android-opdateringer: Det er ikke realistisk

I 2014 købte Google selskabet DeepMind, som blandt andet er specialist i kunstig intelligens.

Nu har de nye ejere i de seneste måneder sat den kunstige intelligens på arbejde i nogle af Googles store datacentre for at spare yderligere på strømforbruget, og det har vist sig at være en meget stor succes, som nok kan retfærdiggøre investeringen på godt 600 millioner dollar.

Systemet har genereret 15 procent forbedring af den s̴kaldte power usage effectiveness Рogs̴ kaldet PUE, som er et effektivitetsm̴l, man benytter i datacenter-branchen.

Det fortalte en af stifterne af DeepMind, Demis Hassabis, på en konference om kunstig intelligens for nylig i New York, skriver Bloomberg. Og den besparelse var noget, der overraskede Google-folkene, fortalte han.

Værdien af 15 procent forbedret PUE er ukendt, men Bloomberg skriver, at 10 procent reduktion af energiforbruget i datacentrene vil give årlige besparelser på flere hundrede millioner dollars.

Google fokuserer på energibesparelser
I forvejen er Google meget fokuseret på at spare på strømmen.

Googles samlede elregning i 2014 omfattede i følge Bloomberg et forbrug på gigantiske 4.402.903 MWh. Det svarer til forbruget i næsten 367.000 amerikanske husholdninger.

Til sammenligning er der cirka godt 350.000 husholdninger i København og Frederiksberg tilsammen, så det er noget af en bon, Google skal betale.

En meget stor del af forbruget sker i Googles 13 enorme datacentre.

Den gennemsnitlige PUE i datacentrene er nu nede på 1,12, og det er ifølge Google selv i verdensklasse.

PUE er et mål for, hvor stor en del af energiforbruget, det går til køling og energiforsýning i forhold til databehandling.

Et PUE på to betyder altså, at for hver watt, der bruges til databehandling, bruges der én watt til køling og energiforsyning.

Kontrollerer 120 variabler
Den kunstige intelligens fra DeepMind kontrollerer 120 variabler i datacentrene. Blandt andet blæsere, kølesystemer og vinduer.

Men det er kun første skridt i processen, for den kunstige intelligens har allerede identificeret flere nødvendige målepunkter, som kan give større besparelser, så nu skal der installeres flere sensorer i datacentrene, fortalte Demis Hassabis.

Projektet bygger oven på Googles flerårige erfaringer med brug af neurale netværk til at optimere energiforbruget i datacentrene.

Udover Googles stadig enorme energiforbrug, har Microsoft på sin WPC2016-konference fortalte sine partnere, at Redmond-selskabet med sin store cloud-satsning har et samlet energiforbrug, der svarer til en mindre amerikansk stat. 

Derfor er det ikke mærkeligt, at også Microsoft i stigende grad benytter diverse teknologier til at nedbringe sin el-regning.

Læs også: 
Datacenter-direktør jubler over udsigt til billig el-regning – du betaler gildet

Hans Vestberg.

Ericsson-topchefen Hans Vestberg, der tidligere på ugen blev sat på porten i det kriseramte selskab, står til at indkassere et gyldent håndtryk i den helt tunge klasse på vej ud ad døren.

Hans Vestberg, der har været CEO i Ericsson siden januar 2010 og samlet har været i Ericsson i 28 år, bliver fyret, mens Ericsson er i fuld gang med at gennemføre milliardbesparelser på grund af den pressede situation, netværktsgiganten befinder sig i.

Hans Vestberg bliver dog alligevel sendt videre fra Ericsson med en pose penge, der ikke bliver helt let at bære på.

Vores kolleger fra Computerworld Norge skriver, at Hans Vestberg får 28 millioner svenske kroner med som slutpakke fra Ericsson, omkring 22 millioner danske, svarende til to årslønninger.

Læs også:Topchef sat på porten i kriseramte Ericsson: Stopper med omgående virkning

Hans Vestberg træder tilbage som CEO med omgående virkning, meddelte Ericsson mandag.

I stedet træder Jan Frykhammar til som konstitueret CEO, indtil den endelige afløser er fundet.

Samtidig er Carl Mellander udnævnt til ny finansdirektør, og der er da også et markant behov for, at kriseramte Ericsson får bedre styr på økonomien.

Ericsson har igennem længere tid sparet og fyret for milliarder. Den seneste spareplan fra 2014 indebar, at der skulle spares omkring 7,2 milliarder danske kroner over et par år.

Men det går ikke hurtigt nok med at trimme selskabet, og derfor lægger Ericsson nu an til nye omfattende indgreb, lød det i april. Læs mere om det her.

FÃ¥r ros trods fyringen
Hans Vestberg har dog været med så længe i Ericsson, at han både har en aktie i selskabets opture og nedture.

Han får da også pæne ord med på vejen trods fyringen.

Bestyrelsesformand Leif Johansson udtaler, at Hans Vestberg i syv Ã¥r har “ført virksomheden gennem en signifikant transformation i industrien og i selskabet,” og at han har været en “inspiration for medarbejderne og lederne pÃ¥ tværs af Ericsson.”

“Men i den nuværende miljø, og mens virksomheden sætter fart pÃ¥ udførelsen af strategien, har bestyrelsen besluttet, at det er tid til, at en ny leder skal drive den næste fase i udviklingen af Ericsson.”

Ericsson har i dag omkring 115.000 ansatte fordelt på 180 lande. I det seneste årsregnskab var omsætningen på omkring 192 milliarder danske kroner. I 2012 var der næsten 128.000 ansatte i selskabet.

Læs også:

Topchef sat på porten i kriseramte Ericsson: Stopper med omgående virkning

Ericsson sparer og fyrer for milliarder Рmen det er ikke nok: Nye indgreb p̴ vej

Fyringer på vej hos Ericsson: Sådan skal der spares milliarder

Tele-nedsmeltning i Sverige: SÃ¥ mange mister jobbet hos Sony Mobile og Ericsson

Ny administrerende direktør i Ericsson Danmark

Microsofts Surface Pro 3 har efterhånder et par år på bagen, men er stadig en uhyre populær maskine.

Vi gav den også topkarakter i vores test tilbage i 2014.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen for Microsoft og den populære hybridmaskine.  

Et betydeligt antal Surface Pro 3-brugere har i de seneste måneder brokket sig over, at batteritiden på maskinen pludselig er skrumpet ind til blot en til to timer.

Microsoft erkender problemet
En af Microsofts egne online-moderatorer, Greg, har nu via online-supporten bekræftet, at Microsoft erkender, at der er et problem.

Microsoft-medarbejderen skriver:

“Hej allesammen,

Vi er opmærksomme på, at nogle kunder rapporterer om et scenarie med deres Surface Pro 3 batterier, hvor systemet melder om lavere batteritid end ventet. Vi har isoleret dette til et begrænset antal kunder, der oplever problemet.

Baseret på vores undersøgelser kan vi bekræfte, at det ikke er et problem med battericellerne, og vi mener, at det er noget, der kan adresseres via software.

Vi arbejder på detaljerne om, hvordan vi leverer det. Tak for alle jeres detaljer, I har delt her.

Greg”

Kan normalt klare syv til otte timer
Selv om det altsÃ¥ nu ligger fast, at der er et problem med Surface Pro 3, vil mange brugere nok være glade for at høre, at det tilsyneladende ikke er hardwaren, den er gal med – for garantien er udløbet pÃ¥ en stor del af maskinerne.

I stedet vil en softwareopdatering forhåbentlig kunne løse batteri-problemerne.

Læs også: Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10

Det er i øvrigt langt fra første gang, at batteridræn på populær elektronik viser sig at kunne løses med en softwareopdatering.

Ofte er problemerne sÃ¥mænd ogsÃ¥ skabt via en ny – og ikke helt gennemtestet – softwareopdatering. Læs mere om den problemstilling her.

Da Computerworld testede Surface Pro 3 i 2014, kunne vi berette, at maskinen lå på omkring syv til otte timer i reel batteritid, så der er altså potentiale for forbedring for de brugere, der i øjeblikket oplever langt kortere batteritider på Surface Pro 3.

Læs også:

Kort før lukketid: Så mange har endnu ikke hentet gratis Windows 10