Author Archives: admin

Den svensk-stiftede streamingtjeneste Spotify har mistet sine langtidskontrakter med tre af verdens største pladeselskaber. 

Det melder musik-branchemediet Music Business Worldwide.

Det er langtidskontrakter med pladeselskaberne Sony Music, Universal Music samt Warner Music Group, der nu er udløbet og i stedet blevet erstattet med korttidskontrakter, der løbende bliver fornyet på månedlig basis. 

Pladeselskabernes musik vil således stadigvæk være tilgængelig for Spotify-brugerne, men det kan være et tegn på, at Spotify har svært ved at følge med i det økonomiske våbenkapløb, efter at Apple har meldt sig i streamingkampen. 

Kan ikke nå til enighed
Music Business Wolrdwide skriver, at Spotify og pladeselskaberne ikke har kunne nå til enighed om nye langtidskontrakter, fordi der er uenighed om fordelingsnøglen for streamingindtægterne. 

I dag afleverer Spotify angiveligt 55 procent af indtægterne til pladeselskaberne, mens Apple menes at aflevere 58 procent.

Ifølge det amerikanske branchemedies kilder ønsker pladeselskaberne at hæve procentsatsen.

Men 10 år efter virksomheden blev stiftet, kører Spotify stadigvæk med milliardunderskud, og derfor ønsker Spotify derimod at aflevere en mindre procentdel til pladeselskaberne. 

Ifølge Music Business Worldwide er der intet, der tyder på, at pladeselskaberne overvejer at fjerne deres musik fra Spotify, men Spotify barsler ifølge rygter med en børsnotering, og her kan fraværet af langtidskontrakter skabe en usikkerhed blandt de potentielle investorer.

Læs også: Derfor ender du altid med at høre det samme musik på Spotify

Apple spenderer store beløb
Mens Spotify er under pres for at demonstrere, at selskabet har en levedygtig forretningsmodel, så er virksomheden oppe mod konkurrence fra Apple Music, der tilsyneladende uden større bekymringer spenderer ganske store beløb for at erobre streamingmarkedet.

Gennem de seneste måneder har Apple promoveret sin streamingtjeneste med eksklusive aftaler med en række store kunstnere.

Senest med den amerikanske rap-musiker Frank Ocean, hvis længe ventede album, der udkom i weekenden, og som er eksklusivt tilgængeligt på Apple Music i de første to uger. 

Men også kunstnere som Taylor Swift, Britney Spears og Drake har haft eksklusive aftaler med Apple Music. Senest har Universal Music dog meddelt, at selskaber ikke længere vil acceptere denne type eksklusivaftaler hos selskabets musikere. 

I dag har Spotify 100 millioner brugere, hvoraf de 30 millioner er betalende. Mens Apples administrerende direktør Tim Cook for få måneder siden oplyste, at Apple Music har 15 millioner betalende bruger.

Music Business Worldwide har tidligere forudset, at Apple Music vil ramme 20 millioner betalende kunder inden udgangen af 2016.

Læs også:

Planlægger Spotify-stifter at købe fremadstormende streamingtjeneste? 

Den danske musikbranche raser over Youtube-betingelser: Google betaler ikke nok

Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Mandag berettede Computerworld om fem nøgleområder, hvor regeringen kan gøre Danmark til et stærkere it-land.

Den historie kan du læse her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Nu har regeringen så fremlagt sit vækstudspil, der får prædikatet “gode takter, men der bliver ikke sat kraft og ressourcer nok bag.”

Det er hovedkonklusionen fra IT-Branchen, efter regeringen har offentliggjort det nye udspil: “Et stærkere Danmark – Vækst 2016.”

“Det er som om, at vi har sat os i en racerbil og er klar til løbet. Vi ved, hvor målstregen er, og hvad vej vil skal for at nå målet, men vi har puttet en alt for lille motor i,” siger Birgitte Hass, der er administrerende direktør i IT-Branchen

Ambitionerne i udspillet fejler ellers ikke noget, og specielt på tre områder kan man se, at regeringen har lyttet til erhvervslivet, siger hun.

Først peger hun på, at regeringen ønsker, at flere virksomheder investerer i ny teknologi, og derfor vil de indføre et større fradrag for de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

Men forskning og udvikling er ifølge Birgitte Hass ikke nok, hvis man vil styrke det brede erhvervsliv gennem digitalisering og ny teknologi.

“Der er i lige så høj grad brug for et bonusfradrag til de virksomheder, der digitaliserer deres forretning, så vi får sat fart på digitaliseringen af erhvervslivet generelt. Vores evne til at bruge ny teknologi til at skabe konkurrencefordele og åbne nye markeder, er den væsentligste vækstfaktor i fremtiden.”

Mere plads til de nye børn i klassen
I vækstudspillet kommer regeringen med en række forslag til, hvordan man kan hjælpe og støtte iværksættere, blandt andet gennem skattelettelser og investorfradrag.

Lidt slapt, lyder det fra IT-Branchen,

“Mange små og innovative virksomheder har svært ved at skaffe kapital til deres ellers gode forretningsideer, så det er helt rigtigt set, at man skal gå ind hjælpe dem gennem mindre skat og større fradrag til investorer.”

“Men det er som om, at vi ikke rigtigt tør trykke på speederen og gøre det, der skal til, for at få fart på iværksætterne,” siger Birgitte Hass.

Der er dog roser til regeringens tanker om deleøkonomi.

“Deleøkonomien kommer til at spille en stor rolle både i samfundet og for den enkelte borgers hverdag, og regeringen har helt rigtigt set potentialet i at omfavne deleøkonomien. Hvis vi håndterer det rigtigt, kan den fungere som en ekstra vækstmotor for samfundet.”

Nedskæring på uddannelse
Et andet ønske til regeringens udspil kommer fra iværksætter Martin Thorborg, der efterlyser flere dygtige it-folk.

Læs mere her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Det ønske kan blive svært at opfylde, da regeringen forslår en omlægning af SU-systemet, hvor så et SU-lån fremover udgør halvdelen af den samlede SU.

Læs også:

Martin Thorborg: Iværksætteri var ved at slå mig ihjel

Jubel i it-branchen over stigning i antal optagne it-studerende: “De her unge kommer til at gå som varmt brød, når de er færdige”

It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Birgitte Hass, administrerende direktør i IT-Branchen.

Mandag berettede Computerworld om fem nøgleområder, hvor regeringen kan gøre Danmark til et stærkere it-land.

Den historie kan du læse her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Nu har regeringen så fremlagt sit vækstudspil, der får prædikatet “gode takter, men der bliver ikke sat kraft og ressourcer nok bag.”

Det er hovedkonklusionen fra IT-Branchen, efter regeringen har offentliggjort det nye udspil: “Et stærkere Danmark – Vækst 2016.”

“Det er som om, at vi har sat os i en racerbil og er klar til løbet. Vi ved, hvor målstregen er, og hvad vej vil skal for at nå målet, men vi har puttet en alt for lille motor i,” siger Birgitte Hass, der er administrerende direktør i IT-Branchen

Ambitionerne i udspillet fejler ellers ikke noget, og specielt på tre områder kan man se, at regeringen har lyttet til erhvervslivet, siger hun.

Først peger hun på, at regeringen ønsker, at flere virksomheder investerer i ny teknologi, og derfor vil de indføre et større fradrag for de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

Men forskning og udvikling er ifølge Birgitte Hass ikke nok, hvis man vil styrke det brede erhvervsliv gennem digitalisering og ny teknologi.

“Der er i lige så høj grad brug for et bonusfradrag til de virksomheder, der digitaliserer deres forretning, så vi får sat fart på digitaliseringen af erhvervslivet generelt. Vores evne til at bruge ny teknologi til at skabe konkurrencefordele og åbne nye markeder, er den væsentligste vækstfaktor i fremtiden.”

Mere plads til de nye børn i klassen
I vækstudspillet kommer regeringen med en række forslag til, hvordan man kan hjælpe og støtte iværksættere, blandt andet gennem skattelettelser og investorfradrag.

Lidt slapt, lyder det fra IT-Branchen,

“Mange små og innovative virksomheder har svært ved at skaffe kapital til deres ellers gode forretningsideer, så det er helt rigtigt set, at man skal gå ind hjælpe dem gennem mindre skat og større fradrag til investorer.”

“Men det er som om, at vi ikke rigtigt tør trykke på speederen og gøre det, der skal til, for at få fart på iværksætterne,” siger Birgitte Hass.

Der er dog roser til regeringens tanker om deleøkonomi.

“Deleøkonomien kommer til at spille en stor rolle både i samfundet og for den enkelte borgers hverdag, og regeringen har helt rigtigt set potentialet i at omfavne deleøkonomien. Hvis vi håndterer det rigtigt, kan den fungere som en ekstra vækstmotor for samfundet.”

Nedskæring på uddannelse
Et andet ønske til regeringens udspil kommer fra iværksætter Martin Thorborg, der efterlyser flere dygtige it-folk.

Læs mere her: It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Det ønske kan blive svært at opfylde, da regeringen forslår en omlægning af SU-systemet, hvor så et SU-lån fremover udgør halvdelen af den samlede SU.

Læs også:

Martin Thorborg: Iværksætteri var ved at slå mig ihjel

Jubel i it-branchen over stigning i antal optagne it-studerende: “De her unge kommer til at gå som varmt brød, når de er færdige”

It-branchen til Lars Løkke: “Der er brug for at indføre et dopingvindue for it-erhvervslivet”

Et stort flertal af danskerne er utilfredse med, hvordan offentlige myndigheder udveksler og genbruger data om borgerne.

Flere mener derfor, at de kommunale, regionale og statslige myndigheder i højere grad skal udveksle flere borgerdata, så kommunikationen med det offentlige bliver lettere.

Det viser en stor undersøgelse, ‘It i Praksis 2016′, som er udarbejdet af Dansk IT i samarbejde med Rambøll.

Mere konkret viser undersøgelsen, at kun 18 procent af danskerne er utilfredse med offentlige selvbetjeningsløsninger, men det kniber gevaldigt med at få den slags løsninger til at spille sammen med andre it-indgange i den offentlige sektor.

For hele 77 procent af danskerne er uenige eller meget uenige i, at myndighederne er gode til at få tingene til at hænge sammen på tværs af afdelinger og myndigheder, så borgerne dermed er tvunget til at få tingene til at hænge sammen.

“Der er altså et kæmpe-potentiale omkring sammenhængen i de offentlige løsninger. Digitaliseringen i sig selv giver jo mulighederne for at skabe denne sammenhæng,” forklarer direktør i Dansk IT, Rikke Hvilshøj, på en pressekonference ved præsentationen af It i Praksis 2016.

Vend det hele på hovedet
I den sammenhæng er det ganske interessant, at undersøgelsen også viser, at blot 12 procent af de 2.028 adspurgte danskere er modstandere af øget datadeling mellem offentlige myndigheder.

Knap to tredjedele af danskerne er således meget enige eller enige i, at kommuner, hospitaler og styrelser i højere grad bør dele borgernes data mellem sig, mens den resterende del er enten ligeglad eller ved ikke.

Pudsigt nok peger offentlige it-ansvarlige på, at bedre og bredere deling af data og øget datadeling vil være den mest værdiskabende enkeltstående handling overhovedet.

I den sammenhæng mener Rikke Hvilshøj fra Dansk IT, at man kan slå to fluer med ét smæk og øge tilfredsheden hos borgerne, mens myndighederne deler flere data.

“Hvis vi skal skabe bedre sammenhæng for borgerne, når de henvender sig til flere myndigheder, skal vi til at tænke omvendt og ikke tage udgangspunkt i systemerne, men i stedet tage udgangspunkt i borgerne,” siger hun.

Ikke kun digitalisering
Som et simpelt eksempel på, hvordan øget datadeling kan lette ens hverdag, kan man tænke på sociale medier som Facebook og LinkedIn.

Her har vi vænnet også til, at vores kontaktdata fra ens smartphone, mail-indbakke og deslige bliver konverteret om til venneforslag.

“De forventninger, vi har fra det private marked, er det offentlige også nødt til at leve op til,” siger Rikke Hvilshøj.

Også selvom data og digitalisering ifølge IT i Praksis 2016-undersøgelsen ikke kan stå alene i borgernes møde med den offentlige sektor.

“De digitale løsninger skal tænkes klart sammen med andre kommunikationskanaler, fordi vi har forskellige behov på forskellige tidspunkter,” understreger direktøren i Dansk IT.

Undersøgelsen viser da også, at mindre end 20 procent af de adspurgte ønsker en 100 procent digital kommunikation med det offentlige, mens knap 80 procent gerne vil have mennesker involveret i sagsbehandlingen.

Lad os få Løkke i spidsen
Offentlige forretningsansvarlige peger i undersøgelsen på, at manglende (digitaliseringsvenlig) lovgivning er en hæmsko for bedre offentlig digitalisering med eksempelvis øget datadeling.

To ud af tre forretningsansvarlige peger ligefrem på, at lovgivningen er en barriere for eksempelvis innovationen.

Den udmelding kan direktør i Dansk IT Rikke Hvilshøj godt nikke genkendende til, efter hun har siddet som politiker for partiet Venstre på Christiansborg fra 1998 til 2007 – blandt andet som integrationsminister i perioden 2005 til 2007.

Her lærte hun noget om, at visioner og reel lovgivning ikke altid går skønt hånd i hånd.

Alligevel opfordrer hun sine tidligere kolleger og nyere politikere på Borgen om at kigge den danske lovgivning igennem og gøre den så digitaliseringsparat, som det nu er muligt.

Og her gælder det om it-forståelse fra både politikernes side, men også hos de jurister, der skriver den konkrete lovtekst.

“Hvis dette her for alvor skal rykke, er det vigtigt, at vi har en statsminister, der sætter sig i spidsen med lovgivningsarbejdet, så vi kan få det gjort på de tunge forvaltningsområder,” lyder opfordringen fra Rikke Hvilshøj.

Du kan selv finde hovedkonklusionerne undersøgelsen It i Praksis 2016 her.

Læs også:

Skiftede fra it-job i det private til it-chef i det offentlige: “Der er godt nok store forskelle”

Apple-topchefen Tim Cook har nu reageret på EU’s skatte-afgørelse, der betyder, at Apple skal betale 13 milliarder euro, næsten 97 milliarder danske kroner, tilbage til Irland.

“Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro,” lød det tidligere tirsdag fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage.”

Læs også: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

I et åbent brev på Apples hjemmeside reagerer Tim Cook nu på skattesmækket fra EU.

Det sker under overskriften A Message to the Apple Community in Europe, hvor Tim Cook indleder med at fortælle om Apples historie i Irland, hvor selskabet åbnede den første fabrik helt tilbage i 1980.

“We have operated continuously in Cork ever since, even through periods of uncertainty about our own business, and today we employ nearly 6,000 people across Ireland. The vast majority are still in Cork — including some of the very first employees — now performing a wide variety of functions as part of Apple’s global footprint. Countless multinational companies followed Apple by investing in Cork, and today the local economy is stronger than ever.”

Fulgte bare de irske regler
Af samme grund mener Tim Cook og Apple ikke, at EU-afgørelsen er rimelig, når man ser på den betydning, Apple og andre it-selskaber har haft for Irland, og at Apple – ifølge Apple selv – blot har fulgt reglerne på skatteområdet:

“Over the years, we received guidance from Irish tax authorities on how to comply correctly with Irish tax law — the same kind of guidance available to any company doing business there. In Ireland and in every country where we operate, Apple follows the law and we pay all the taxes we owe.”

“The European Commission has launched an effort to rewrite Apple’s history in Europe, ignore Ireland’s tax laws and upend the international tax system in the process. The opinion issued on August 30th alleges that Ireland gave Apple a special deal on our taxes. This claim has no basis in fact or in law. We never asked for, nor did we receive, any special deals.”

Læs mere om EU-afgørelsen her.

“We now find ourselves in the unusual position of being ordered to retroactively pay additional taxes to a government that says we don’t owe them any more than we’ve already paid.”

“The Commission’s move is unprecedented and it has serious, wide-reaching implications. It is effectively proposing to replace Irish tax laws with a view of what the Commission thinks the law should have been,” lyder det blandt andet fra Tim Cook og Apple.

Vil have mere simple regler
Apple-topchefen skriver samtidig, at selskabet længe har efterspurgt en international skattereform med det formål at gøre reglerne mere enkle og simple.

“We believe these changes should come about through the proper legislative process, in which proposals are discussed among the leaders and citizens of the affected countries. And as with any new laws, they should be applied going forward — not retroactively.”

“We are committed to Ireland and we plan to continue investing there, growing and serving our customers with the same level of passion and commitment. We firmly believe that the facts and the established legal principles upon which the EU was founded will ultimately prevail.
Tim Cook”

Du kan læse brevet fra Apples topchef i fuld længde her.

Læs også:

Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Hvorfor skal kvinder egentlig ud på arbejdsmarkedet? Hvad skal det gøre godt for?

Det var det klassiske spørgsmål, alle mænd stillede tilbage i 50′erne og 60′erne i Danmark.

Som bekendt eksploderede vores land i velstand i samme sekund, kvinderne slap kødgryderne og tog et job.

Alligevel lever vi stadig med, at kvinderne er næsten fraværende i it-branchen.

Vi ved, at der mangler folk i branchen, og at der kommer til at mangle endnu flere i de kommende år, men vi får ikke gjort noget ved problemet. I stedet er køns-diskussionen nærmest forstummet.

Nej, mændene skal ikke afgive noget
Netop kønsdebatten bliver meget nemt til en fastlåst nul-sums diskussion, hvor mændene frygter, at der skal tages nogle privilegier fra dem for at give plads til flere kvinder.

Hvis det er præmissen for diskussionen, kommer vi aldrig nogen steder.

Der er ingen, der er villige til at starte en diskussion med at indrømme, at de har haft unfair fordele, at de har opført sig som idioter, og at de skal have frataget deres fordele.

Vi er nødt til i stedet at være konstruktive og fokusere på, hvorfor vi ønsker flere kvinder i branchen, og hvordan vi skal nå derhen.

Bundlinje-snak
Og lad os bare starte med den hårde bundlinje: Der er lavet stribevis af rapporter, der beviser, at startup-virksomheder performer bedre, hvis der er kvinder ansat.

Vi har rapporter, der beviser, at it-firmaer tjener mere, hvis de sørger for at have kvinder i bestyrelsen.

Vi har rapporter, der viser, at virksomheder tjener mere og har større overskud, hvis man sørger for at blande ansætte folk med forskellige køn og forskellig etnisk baggrund.

For eksempel viste en analyse af 2.360 globale virksomheder i forskellige brancher, at firmaer med kvinder i bestyrelsen klarede sig bedre økonomisk, end firmaer hvor der kun var mænd i bestyrelsen.

Derfor behøver vi ikke vade meget mere rundt i mellemregninger, overvejelser og analyser. Vi kan gå direkte til tegnebrættet og finde ud af, hvordan vi løser problemet.

Lad os se på mulighederne:

Det gode gamle netværk er en fælde
Et klassisk problem er, at meget rekruttering foregår i netværk.

Det har klare fordele, fordi det ofte skaffer folk, der passer ind i kulturen, og som har et vist fagligt niveau. Samtidigt er det en billig rekrutteringsmetode.

Men hvis hovedparten af de ansatte i din virksomhed er mænd, vil de sandsynligvis anbefale de mænd, de kender.

Hvis du sidder med ved bordet, når der skal ansættes folk, så husk at insistere på, at der også bliver spurgt specifikt ud i de kvindelige netværk. Ellers bliver problemet aldrig løst.

Plads til andre – plads til tryghed
Når der kun er mænd på en arbejdsplads, giver det ofte en særlig tone.

Blandt mændene opleves det blot som en rå, kammeratlig og direkte jargon.

Men fra vores tillidsrepræsentanter ved jeg, at det ikke er usædvanligt, at kvinder oplever piften eller chauvinistiske kommentarer, hvis de blot går gennem en it-afdeling. Det er opskriften på at skræmme kvindelige kollegaer bort.

Det er egentligt ikke så svært.

Mænd og kvinder lægger ofte vægt på de samme ting på arbejdspladsen: Mulighed for flextid, gode kollegaer, mulighed for at arbejde med den nyeste teknik og muligheden for at udvikle sig på jobbet.

Men kvinderne lægger vægt på én ting mere.

Det fandt det svenske firma Iteam Solutions ud af, da de fik alt for få ansøgninger fra kvinder, og lavede en hurtig spørgeskemaundersøgelse.

Ret hurtigt fandt de ud af, at for kvinder er det afgørende med et inkluderende arbejdsmiljø.

For kvinderne var det ikke blot væsentligt, at de slipper for chauvinistiske bemærkninger. De forventer også at der er plads til andre ideer, at der er plads til folk med en anden baggrund, og at der bliver lyttet til alle, og at man bliver inddraget i beslutningerne.

Helt grundlæggende ønskede de at opleve et trygt arbejdsmiljø.

Det kan måske lyde som et ønske om politisk korrekthed, eller at kvinder er sarte.

Men i virkeligheden er det et ønske om, at alle kan få lov til at yde deres bedste, at alle på holdet bliver inddraget, og alle ideer bliver lyttet til.

Det er jo netop den rummelighed, åbenhed og tryghed, som gør, at medarbejderne – både mænd og kvinder – kan yde deres bedste, og ikke er bange for at smide nye ideer eller anderledes tanker på bordet.

Det hænger ufatteligt godt sammen med, at det er de arbejdspladser, hvor holdet er sammensæt på tværs af køn og etnicitet, der leverer de bedste resultater.

Det sker ikke af sig selv
Vi har nu i 20-30 år set på, at der mangler kvinder i it-branchen.

Vi har regnet med, at ligestilling er en proces, og at før eller siden fixer problemet sig selv.

Måske vil kvinderne begynder at uddanne sig til programmører af sig selv. Måske vil chefernes mailboxe automatisk fyldes med ansøgninger fra kvinder. Og måske vil branchen få kvindelige forbilleder, som alle ser op til, og som forandrer en hel kultur.

Men realiteterne viser, at det altså kun sker, hvis både du og jeg også gør noget.

Det starter helt basalt med, at både medarbejdere og chefer må sige fra, hvis tonen er ulidelig.

Drengerøvskultur er måske sjovt – for drengene. Men det er skadeligt for firmaets bundlinje.

Dernæst kan du spørge chefen, om der ikke snart skal være nogle flere kvinder i afdelingen, eller du kan foreslå, at I skal interviewe lige så mange kvinder som mænd, når der er stillinger ledige.

Der er nok at tage fat på, og det er på høje tide at forlade 50′erne.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Virtualiserings-selskabet VMware bliver nu presset af to konkurrenter, der med hvert sit tilbud forsøger at lokke VMware-kunder over til deres virtualiseringsplatforme.

De to konkurrenter er henholdsvis Microsoft og Red Hat, som begge i sidste uge gik på klapjagt efter VMwares kunder.

Begge VMware-konkurrenter kommunikerer i deres marketing-materiale, at de belønner migregrering, og Red Hat understreger selskabets fokus på containerbaseret workloads.

Microsoft: Kom og få
For Microsofts vedkommende går lokkemaden ud på, at selskabet vil migrere VMware-kunder kvit og frit til Microsoft-platformen Windows Server 2016 med den indbyggede virtualiseringshypervisor Hyper-V.

“Gør din Hyper-V versus VMware-beslutning endnu nemmere at træffe. Migrer i dag og få Windows Server Datacenter-licenser gratis, når du køber Windows Server 2016 Datacenter- og Software-assurance,” lyder tilbuddet fra Microsoft.

Samtidig har Windows-selskabet lagt en beregning ud på sin hjemmeside, der viser, at Microsofts virtualisering er en hel del billigere end VMwares ditto – både på kort og længere sigt.

VMware undrer sig
Interessant nok har VMwares marketingdirektør Eric Horschmann blandet sig i debatsporet i kølvandet på Microsoft-annonceringerne om migrering fra VMware til Microsoftsprodukterne.

Modsat Microsoft fastholder han, at VMwares egne beregninger viser, at VMware er billigere end Microsoft.

Dette vil dog i høj grad vil komme an på, hvordan ens it-infrastruktur er sammensat.

Samtidig udtrykker Eric Horscheman forbløffelse over, at Microsoft nu tilbyder gratis Server Datacenter-licenser for at rykke over til Microsoft.

“De fleste VMware-kunder kører Windows Server virtuelle maskiner, så de har allerede Windows Server Datacenter-licenser for deres vSphere-hosts. Hvordan vil et tilbud på gratis Windows Server Datacenter-licenser hjælpe disse kunder?,” spørger Eric Horscheman retorisk.

Giv kunderne en slapper
Han følger selv op på sit eget spørgsmål med en direkte opfordring til konkurrenten Microsoft:

“Måske skulle I hellere give dem en slapper vedrørende fornyelser af deres software assurance og i stedet fokusere på de System Center-licenser, som de får brug for i stedet. Det skyldes jo jeres nye licensmodel for kerne-antallet for alle, der benytter moderne processorer med mere end otte kerner,” lyder det fra VMware-manden.

Den bemærkning møder opbakning andre steder i debattråden oven på Microsoft-lanceringen, efter de to selskaber ellers efter mange års kamp havde nået til en form for våbenhvile.

Det kan du læse mere om her: Microsoft og VMware slutter fred: Indgår stort partnerskab efter mange års indædt bekrigen af hinanden

Læs også:
VMwares topchef: Hver anden it-gigant er væk om 10 år

VMwares CTO: Cloud computing er lige så vanedannende som crack

Det er et skattesmæk af de helt store, der netop har ramt den amerikanske it-gigant Apple.

Apple skal betale 13 milliarder euro, næsten 97 milliarder danske kroner, tilbage til Irland.

Det meddeler Europa-Kommissionen i en netop udsendt pressemeddelelse. Her lyder det blandt andet:

“Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro.” 

EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen sender skatteregningen til Apple på grund af selskabets særligt lukrative skatteaftale med Irland, der altså er i strid med EU-reglerne.

“Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage.”

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på giga-skattesmækket fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Ekstremt lav selskabsskat
Skattesmækket er sidste led i en flere år lang sag mod Apple, hvor omdrejningspunktet har været de aftaler, Apple har med Irland, der gør det særligt fordelagtigt at betale skat af de europæiske aktiviteter netop der.

“Medlemsstaterne må ikke give skattefordele til udvalgte virksomheder — det er ulovligt i henhold til EU’s statsstøtteregler,” udtaler konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

“Kommissionens undersøgelse har konkluderet, at Irland gav Apple ulovlige skattefordele, så virksomheden gennem mange år kunne betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder.”

“Faktisk gjorde denne selektive skatteordning det muligt for Apple kun at betale en effektiv selskabsskat på 1 % af sit overskud i Europa i 2003 og 0,005 % i 2014.”

Sådan har Apples skattemodel fungeret ifølge Europa-Kommissionen.

Sådan skal Apple betale regningen
“Kommissionen kan kræve tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte for en periode på ti år før Kommissionens første anmodning om oplysninger i 2013. Irland skal nu kræve, at Apple betaler de ubetalte irske skatter for op til 13 mia. EUR for årene 2003-2014, forhøjet med renter.”

“Det er et princip i EU’s statsstøtteregler, at uforenelig statsstøtte skal kræves tilbagebetalt for at fjerne den konkurrencefordrejning, som støtten har medført.”

Læs også: Apples Tim Cook reagerer på giga-skattesmækket fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

I pressemeddelelsen fremgår det også, at der ikke er tale om en bøde, men ganske enkelt en regulær tilbagebetaling fra Apples side.

“Tilbagebetalingen genopretter ganske enkelt ligebehandlingen i forhold til andre virksomheder.”

Skatteregningen på 97 milliarder kroner er stor selv for et selskab som Apple.

Det ventes, at Apple vil anke afgørelsen, men skulle det komme dertil, vil Apple dog godt kunne betale regningen. 

Det er trods alt et selskab, der tjente omkring 352 milliarder kroner i den seneste årsregnskab. 

Kan få stor betydning for andre selskaber
Dommen mod Apple er samtidig afgørende, da det ventes, at flere andre it-selskaber med lignende skatteaftaler kan se frem til, at EU også vil se på deres aftaler med Irland. 

Den amerikanske regering har for nylig givet til kende, at den mener, at EU går hårdere efter amerikanske virksomheder end andre, og at EU ikke skal blande sig så meget i skattebetalingerne i de amerikanske selskaber.

Læs mere: USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Det er i øvrigt langt fra kun skatteområdet, der i øjeblikket er meget stærkt fokus på fra EU’s side.

Margrethe Vestager har også gang i en omfattende sag mod den amerikanske it-gigant Google, der handler om Googles udnyttelse af den dominerende position på markedet med Android og søgemaskinen.

Læs mere om det her.

Læs også:

Apples Tim Cook reagerer på giga-skattesmækket fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Se pressekonferencen på video

Det er en bøde af de helt store, der netop har ramt den amerikanske it-gigant Apple.

Apple skal betale 13 milliarder euro, næsten 97 milliarder danske kroner, i restskat til Irland.

Det meddeler Europa-Kommissionen i en netop udsendt pressemeddelelse. Her lyder det:

“Europa-Kommissionen har konkluderet, at Irland gav Apple uberettigede skattefordele for op til 13 milliarder euro . Ifølge EU’s statsstøtteregler er det ulovligt, fordi det gjorde det muligt for Apple at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder. Irland skal nu sørge for at den ulovlige støtte betales tilbage.”

EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen sender skatteregningen til Apple på grund af selskabets særligt lukrative skatteaftale med Irland, der altså er i strid med EU-reglerne.

Skattesmækket er sidste led i en flere år lang sag mod Apple, hvor omdrejningspunktet har været de aftaler, Apple har med Irland, der gør det særligt fordelagtigt at betale skat af de europæiske aktiviteter netop der.

Dommen mod Apple er samtidig afgørende, da det ventes, at flere andre it-selskaber med lignende skatteaftaler kan se frem til, at EU også vil se på deres aftaler med Irland. 

Den amerikanske regering har for nylig givet til kende, at den mener, at EU går hårdere efter amerikanske virksomheder end andre, og at EU ikke skal blande sig så meget i skattebetalingerne i de amerikanske selskaber.

Læs mere: USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Det er i øvrigt langt fra kun skatteområdet, der i øjeblikket er meget stærkt fokus på fra EU’s side.

Margrethe Vestager har også gang i en omfattende sag mod den amerikanske it-gigant Google, der handler om Googles udnyttelse af den dominerende position på markedet med Android og søgemaskinen.

Læs mere om det her.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Hacker-miljøerne er i de senere år blevet stærkt professionaliserede i takt med, at området har udviklet nye forretningsmodeller, der har gjort, at det er muligt at tjene penge på at hacke organisationer og virksomheder.

Læs også: Her er de 10 bedste sikkerhedsteknologier til at bremse hackerangreb

Der findes imidlertid fem sikkerheds-funktioner, som enhver it-chef bør lægge vægt på, hvis han vil holde hackerne ude.

Sådan lyder det fra det amerikanske sikkerheds-selskab Thycotic, der på den netop afholde Black Hat-konference spurgte 250 deltagere – både black hat og white hat – om de fem barrierer, der gør det sværest at være hacker.

Du kan læse mere fra Black Hat her: Hacker-konference afslørede store sikkerhedsfejl: IoT er meget usikker – og logfiler bliver syltet

1: Begrænset administrator-adgang til systemer
Øverst på hackernes liste over ting, der kan holde dem fra døren, er begrænset administrator-adgang til virksomhedens systemer.

Med andre ord: Skal du sikre organisationens systemer, bør du begynde med at kigge på omfanget og antallet af konto-privilegier.

Bedst for hackerne er det, hvis de kan få adgang til hele systemet, alle filer og alt ved at skaffe sig adgang til en enkelt konto og sprede sig ud derfra.

De privilegerede accounts er således altid de primære mål for en hacker.

Læs også: It-sikkerhed er en guldrandet forretning: Så mange penge skovler sikkerhedsbranchen ind

Thycotic anbefaler derfor, at man anvender en ‘least privilege’-strategi, hvor adgangs-privilegier alene tildeles i forhold til de enkelte opgaver.

Og så bør it-administratorer kun anvende deres privilegerede konti, når det er absolut nødvendigt. Ellers bør de anvende standard-konti, lyder anbefalingen.

2: Beskyt passwords til privilegerede konti
Ifølge Thycotic er det nemt at falde i en fælde, hvor man betragter privilegerede konti ud fra de personer, der ‘ejer’ dem.

Men privilegerede rettigheder gælder også maskiner og systemer, der interagerer – også selv om ejeren ikke nødvendigvis arbejder aktivt.

Faktisk har en organisation typisk to-tre gange flere privilegerede konti end medarbejdere.

Hvert system, der deployes, er her udstyret med en default-konto, og systemerne forbindes med en service-konto med henblik på vedligeholdelse.

Læs også: PornDroid låste 10.000 telefoner – masser af ny, avanceret mobil ransomware på vej

“Ved at hijacke privilegerede konto får hackeren mulighed for at tilgå og downloade eller forgifte en organisations mest følsomme data, distribuere malware og forbigå sikkerheds-foranstaltninger,” lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Derfor er det afgørende, at man proaktivt overvåger og håndterer adgangs-forhold til de privilegerede konti: Hvem kommer ind? Og hvordan? Hvornår?

Man bør desuden opsætte automatiske systemer til overvågning, password-idskiftning, analyse og håndtering af rettigheder, så man hurtigt kan opdage uregelmæssigheder og lignende.

3: Bedre og mere uddannelse
Vi hører igen og igen de it-ansvarlige sige, at det svageste it-sikkerhedsmæssige led i enhver organisation er medarbejderne.

Vi bombarderes dagligt med mails, informationer og henvendelser fra websites, intranet, mail og andre kanaler, og i mængderne er det nemt at lade paraderne falde og klikke på ting, som ingen burde klikke på.

En meget stor del af hackernes forsøg på at trænge ind i organisationernes systemer ville forblive ufrugtbare, hvis blot den enkelte medarbejdere tænkte sig lidt om.

Langt de fleste hackerforsøg – eksempelvis phishing og social engineering – via mail. mobiltelefoner eller lignende kan nemlig nemt afsløres, hvis blot modtageren er opmærksom.

Derfor bør organisationerne fokusere på øget uddannelse og oplysning til medarbejderne.

4: Bloker for ukendte applikationer
Det er i sagens natur svært at beskytte noget, som du ikke ved findes, og det gælder også dine applikationer.

Derfor er det helt afgørende, at du har nøje styr på hvilke applikationer, der er autoriserede til at køre på dit netværk – samt selvfølgelig sørge for, at de alle anvender solide passwords.

Alle applikations-konti bør bogføres og klassificeres.

“Centraliseret kontrol og afrapportering på disse konto er essentielt, når det handler om at beskytte kritisk information,” hedder det.

5: Beskyt bruger-passwords
På femtepladsen over ting, der ifølge hackerne kan forhindre hackere i at komme ind i virksomheden, finder vi god password-policy.

Den omfatter blandt andet hyppig udskiftning af passwords, nem og sikker mulighed for at resette passwords (for ellers gider medarbejderne ikke),

Hele 77 procent af de adspurgt hackere oplyser dog i rundspørgen, at de ikke mener, at et password – uanset beskaffenhed og form – kan holde en dygtig hacker ude, hvis han har besluttet sig for, at han vil ind.