Author Archives: admin

Ransomware er desværre kommet for at blive, og det er i dag en alt for normal foreteelse i it-landskabet.

For efter at have været tabubelagt i en årrække er hackernes kryptering og derefter pengeafkrævning for optøning af ens harddisk sket indtil videre 80 millioner gange på globalt plan i år.

Og knap 150.000 gange er det foregået på danske computere i første halvår af 2016.

Tallene svarer til, at Danmark er målet for knap 0,20 af alverdens ransomware-angreb, som i 2016 aldrig har haft så mange forskellige varianter af den lyssky krypteringsteknik.

Det viser den halvårlige sikkerhedsrapport fra it-sikkerhedsselskabet Trend Micro, der netop er udkommet.

Halvårsrapporten med de voldsomme tal er dermed helt i tråd med advarsler udsendt af det fælleseuropæiske politi, Europol.

Det kan du læse mere om her: Europol slår alarm: “Ransomware er en af nettets største trusler, og problemet vokser og vokser”

Sådan kommer de ind
Det typiske ransomware-angreb starter ved, at en medarbejder i en virksomhed eller en privatperson derhjemme ved enten åbning af en vedhæftet fil i en mail eller ved at lokke ofret ind på et website med farligt indhold.

Helt aktuelt peger Trend Micro på, at 58 procent af alle ransomware-angreb starter ved, at ofret klikker og åbner en vedhæftet fil i en mail, mens 40 procent kom ind på ofrenes computere via inficerede hjemmesider og exploit kits.

Du kan læse mere om, hvordan et ransomware-angreb opstår her:

Når først de it-kriminelle er inde på computeren, hvilket altså ifølge Trend Micro sker 817 gange i døgnet her i Danmark, krypterer de indholdet på ofrets computer.

Herefter er ofret nødt til at betale løsesum – her af navnet ransomware (‘løsesumware’), hvilket ofte sker i bitcoin-valutaen eller en anden møntfod eller betaingsmetode, der ikke kan spores.

Ransomware er milliardindustri
Alene i USA tabte landets virksomheder i hele 2015 160 millioner kroner som følge af ransomware-angreb.

I Trend Micros rapport fremgår det, at de amerikanske selskaber alene i de første tre måneder af 2016 har tabt 1,4 milliarder kroner.

Du kan læse mere om et af de vildeste ransomware-angreb her: Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

“En typisk løsesum for en virksomhed er cirka 60.000 kroner,” forklarer Trend Micros danske cyberforsvarsspecialist Jesper Mikkelsen i en pressemeddelelse, der er udsendt i kølvandet på sikkerhedsselskabets halvårsrapport.

Han forklarer, at den relativt lave løsesum skyldes, at de it-kriminelle ønsker at få pengene hurtigt, mens ofret – den ramte virksomhed – kan få sin forretning op at køre igen.

“Selvom man betaler, er der aldrig garanti for, at ens data bliver frigivet. Samtidig bekræfter pengene jo hackerne i, at de har fat i et nemt offer, og at deres forretningsmodel virker,” forklarer Jesper Mikkelsen i pressemeddelelsen.

Han advarer med andre ord om at betale for løsesummen, hvilket er helt på linje med politiets opfodringer, som du kan læse her. 

Læs også: 
Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Irland vil sammen med Apple forsøge at få EU til at annullere den gigantiske skatteregning, som EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) har tildelt selskabet.

EU tildelte for få uger siden Apple et gigantisk skattesmæk på 97 milliarder kroner, da EU kendte Apples skatteaftale med Irland ulovlig.

Særaftalen med Apple indførte en skatteprocent i Irland for selskabet på blot 0,005 procent – altså at Apple skulle betale 5.000 kroner i skat for hver million tjente kroner.

Du kan læse mere om EU-afgørelsen her: Gigantisk skattesmæk til Apple for irsk skatteaftale – skal betale 97 milliarder kroner

Det ligger fast, efter det irske parlament, The Dail, til en ekstraordinært indkaldt afstemning onsdag aften stemte om, hvorvidt Irland skulle stille sig på Apples side i sagen.

36 parlamentsmedlemmer stemte imod, mens hele 93 stemte for.

Det betyder, at den irske regering nu skal anmode EU om at annullere bøden.

EU mener, at Irland ulovligt har favoriseret Apple fra 2003 til 2014 på en måde, der har skadet den fri konkurrence.

Kan skade Irlands omdømme
Ganske vist vil Irland kunne score et meget stort beløb i tabte skatteindtægter – helt op til 13 milliarder euro. At parlamentet alligevel har valgt at støtte Apple skyldes, at mange mener, at det vil skade Irlands omdømme som et land, hvor det kan betale sig at gøre forretninger.

I den lange debat op til afstemningen fremførte flere, at EU’s afgørelse bygger på love og regler, der slet ikke var vedtaget, da Apple etablerede sig i Irland.

“Usikkerhed skræmmer investorer væk og forsinker investeringer,” lød det fra Irlands minister for job, virksomheder og innovation, Mary Mitchell O’Connor, under debatten.

Irland har i mange år været kendt som et attraktivt land at placere hovedkvarter for selskabers europæiske forretninger, da skatteprocenten for virksomheder med base i landet er meget lav.

Det har betydet, at mange amerikanske it-virksomheder har placeret deres europæiske hovedkvarterer i landet – heriblandt Google, Dell, Airbnb, Dropbox, eBay, Facebook, LinkedIn, Oracle, PayPal, Twitter, Uber, Yahoo, Microsoft og altså Apple.

Eksempelvis bliver en meget stor del af Googles omsætning i Danmark faktureret ud fra Irland, hvilket gør, at selskabet undgår at betale dansk skat for en stor del af dets danske omsætning.

Det kan du læse mere om her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Apple beskæftiger omkring 6.000 medarbejdere i Irland, og selskabet har åbentlyst truet med at trække sig ud af Irland på grund af EU’s fremfærd mod selskabet.

Apple-topchef Tim Cook har kaldt EU’s bøde for skatteunddragelse for ‘total political crap’ med henvisning til, at både Apple og Irland har fulgt alle regler.

Læs også:

Efter EU’s milliard-skattesmæk til Apple i Irland: Nu melder England sig ‘open for business’ med Apple

Efter EU-skattesmæk til Apple på 100 milliarder kroner: Her er fem mulige udfald af sagen

Apples Tim Cook reagerer på gigantisk skattesmæk fra EU: Her er brevet fra Apple-topchefen

USA i angreb på EU: Nallerne væk fra Apples skatte-milliarder

Intel sælger ud af sin ejerandel af sikkerhedsselskabet McAfee, som fremover skal fungere som et selvstændigt og selvbestemmende selskab.

Køberen er kapitalfonden TPG, der overtager 51 procent af aktierne i Intel Security/McAfee, mens Intel beholder de resterende 49 procent.

TPG betaler Intel 3,1 milliarder dollar i kontanter for ejerandelen i MacAfee, som Intel selv købte i 2010 for 7,7 milliarder dollar – dengang 45 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her:  Sådan vil Intel spinde guld på McAfee

Dengang undrede en del brancheanalytikere sig over, at Intel som chip-producent ville ind på it-sikkerhedsmarkedet.

Fra Intel var begrundelsen imidlertid, at pc-sikkerhed var af allerhøjeste betydning, og derfor gav det for selskabet god mening at købe sig adgang til McAfees ekspertise og løsninger.

I dag har markedet imidlertid flyttet sig: Udviklingen på it-sikkerhedsområdet rykker med hastige skridt i dag mod cloud- og server-områderne, der er områder, hvor McAfee ikke er særligt godt positioneret.

Intel omdøbte i 2014 McAfee-forretningen til ‘Intel Security,’ men ifølge Intel skal McAfee fremover operere som et selvstændigt sikkerhedsselskab.

Ifølge Intel bliver selskabet en af de største såkaldte ‘pure play’ it-sikkerhedsselskaber i verden med en markedsværdi i omegnen af 28 milliarder kroner.

John McAfee kan blive et problem
Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau kan det dog meget vel være, at planen om at omdøbe sikkerhedsselskabet til det oprindelige McAfee vil løbe ind i problemer.

For i kulissen lurer selskabets oprindelige stifter, John McAfee, der i mange år intet har haft at gøre med selskabet.
Intel har tidligere været i dialog med John McAfees selskab, MGT Capital Investments angående MGT’s plan om en navneændring til John McAfee Global Technologies.

Disse planer har Intel modsat sig.

Selskabet har således bedt John McAfee bekræfte, at han ikke vil ændre navn til noget, der “inkluderer McAfee-varemærket.”

Det har fået John McAfee til at indbringe sagen for det amerikanske retssystem, som han vil have til at afklare, hvorvidt hans anvendelse “eller reference til det personlige navn John McAfee i erhvervsøjemed” på nogen måde krænker Intels varemærker.

Han mener, at Intel “aldrig konsulterede, bad om eller på anden måde erhvervede sig retten til McAfee-navnet” men alene navnet “McAfee Antivirus.”

Læs også:

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Købte McAfee for gigantbeløb – men nu vil Intel måske sælge McAfee igen

Sådan skaber Intel sikkerhed i skyen med McAfee

McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym

Ligesom virksomheder samler på kundedata for at sælge os varer og oplevelser, er samfundsvidenskaberne ved at få øjnene op for, hvordan man kan bruge digitale data til at finde ny viden om, hvordan vi som borgere og privatpersoner opfører os.

I foråret åbnede Københavns Universitet (KU) et nyt forskningscenter for “social data science”, hvor økonomer, psykologer, sociologer og antropologer sammen med folk fra statskundskab og it-folk fra DTU arbejder sammen for at grave den viden frem, som gemmer sig i store datasæt.

En af hjørnestenene i arbejdet er et projekt, hvor mere end 1.000 DTU-studerende er blevet udstyret med smartphones, der løbende opsamler data om brugernes adfærd – både i den virkelige verden og på nettet.

I spidsen for det nye forskningscenter står økonom og professor David Dreyer Lassen, som sammen med sin kollega Sune Lehmann Jørgensen fra DTU Compute er blandt de første, der herhjemme har arbejdet med det nye forskningsfelt – “social big data”.

I modsætning til traditionel samfundsvidenskab, hvor man beder folk svare på spørgeskemaer, giver digitale data ifølge David Dreyer Lassen i mange tilfælde mere detaljerede og præcise oplysninger om forsøgspersonernes adfærd.

Ikke som med køer og atomer
“Samfundsvidenskab handler stadig om at forstå, hvorfor folk opfører sig på en bestemt måde. Hvor de får deres informationer fra, hvilke holdninger de har, hvordan de handler og hvilke konsekvenser det har,” siger David Dreyer Lassen.

“Det giver et bedre grundlag for at træffe bedre beslutninger på en række forskellige områder. Men i modsætning til biologer eller fysikere kan vi ikke bare sætte nogle køer på en bestemt diæt eller kigge på nogle atomer. Og dem, vi observerer, gider ikke nødvendigvis svare, lige når vi spørger. Der har vi nu en ny vinkel på vores dataindsamling,” siger David Dreyer Lassen.

Han peger på et konkret eksempel, hvor forskerne har undersøgt om, man kan forudsige folks valg af transportmiddel. De data, der indsamles, viser helt ned på personniveau, om valget falder på bil, cykel, tog eller bus.

“Det er selvfølgelig relativt enkelt for den enkelte at svare, hvilken transport de har brugt i dag, men hvordan så det ud for tre uger siden? Der giver de her data et meget mere præcist billede af. Men det er også nogle datasæt, som er meget store.”

En anden del af forskningsarbejdet går helt lavpraktisk ud på at gøre en smartphone til et måleinstrument, så man ikke direkte skal spørge deltagerne om noget. Eksempelvis har man eksperimenteret med at bruge Bluetooth til at registrere, hvilke personer der opholder sig samme sted, og hvor stor den fysiske afstand er helt ned til hele og halve meter.

Sammen med data om telefonopkald og sms’er kan det give nogle kvalificerede bud på, hvilken relation folk har til hinanden.

“Vores data er baseret på, hvad folk rent faktisk gør, i stedet for hvad de siger, de gør. Og et af de spørgsmål, vi arbejder med, er, hvor langt vi kan komme med denne type dataindsamling. Indsamling af data løser jo ikke alt. Selv om folk er sammen, ved vi ikke noget om kvaliteten af den relation, de har til hinanden.

Ingen spørgsmål fra forsøgsdeltagere
Netop fordi de indsamlede data går meget tæt på den enkelte person, spiller spørgsmålet om beskyttelse af privatliv og personlige oplysninger en stor rolle for forskerne.

“Vi har tænkt meget over, hvad der var worst case, når vi samlede data ind fra vores forsøgspersoner. Så da vi delte telefoner ud til de studerende, var vi klar til at svare på alt, hvad der måtte være af spørgsmål. Men der var ingen spørgsmål fra forsøgsdeltagerne,” siger David Dreyer Lassen, som peger på en oplagt forklaring – at de studerende er betydeligt yngre end de fleste forskere.

“Personligt er min holdning til privacy nok sådan lidt “på den ene side og på den anden side”. Vi kan bruge teknologien til at indrette os, så vi får færre trafikulykker, kortere bilkøer eller bedre sundhed. Det er jo fint nok. Og vi tænker også i retning af at gøre det lettere for borgerne at give deres mening til kende og få indflydelse på, hvem der for eksempel bliver opstillet, når vi har valg,” siger David Dreyer Lassen, som dog ikke er blind for, at adgang til data også er et spørgsmål om magt.

“Man kan selvfølgelig forestille sig, at indsamlingen af alle de her data ender med, at de offentlige institutioner bliver stærkere på bekostning af borgerne. Men vi arbejder også med det perspektiv, at data kan bruges til at give noget af magten tilbage til borgerne,” siger han og nævner et projekt, hvor forskerne har brugt data om, hvem der diskuterer politik på Facebook.

“Vi ved, at indvandrere deltager mindre i den klassiske offentlige debat med læserbreve og vælgermøder. Men på Facebook kan vi se en meget større deltagelse af folk, der har udenlandsk klingende navne. Det tyder på, at det ikke er rigtigt, at indvandrere er uinteresserede i politik. Deres deltagelse kommer bare til udtryk gennem nogle andre kanaler.”

Virksomhederne er foran
Store it-virksomheder som Google og Facebook har i årevis høstet data om deres brugere. Ifølge David Dreyer Lassen har den slags virksomheder i lang tid arbejdet med de samme emner, som de danske forskere nu kaster sig over.

“Ser man på Facebook, Google, Amazon og flere andre store teknologidrevne virksomheder, så lever de af at bygge services, som folk gerne vil bruge. Det kræver, at man forstår folks adfærd helt ned på mikroniveau. Og så er det vel meget naturligt at hyre folk, der er uddannet til at studere mennesker. Derfor ser du, at de også ansætter antropologer, psykologer og sociologer,” siger David Dreyer Lassen, som dog ikke har nogen illusioner om, at det nye danske forskningscenter kommer til at gå it-giganterne i bedene.

“Der er nogen, der har spurgt, hvorfor vi overhovedet skal gøre det her? Giver vi ikke bare virksomhederne gode ideer. Men vores vinkel er, at virksomhederne er langt, langt foran. Vi ser mere os selv som nogen, der tjekker op på, hvad man kan gøre med de data, der allerede nu samles op om borgere eller kunder,” siger David Dreyer Lassen, som også ser det som en del af sin opgave at være på udkig efter misbrug af data.

“Jeg opfatter bestemt ikke mig selv som maskinstormer. Der er rigtig mange mennesker, der har glæde af de muligheder, som teknologien giver. Men der er selvfølgelig en risiko for, at man på længere sigt undergraver vores forestillinger om, hvilke oplysninger der er private, og hvem der ejer hvilke data. Det ser vi helt banalt med privatlivsindstillingerne på Facebook, hvor det er udbyderen, der bestemmer, hvad der foregår,” siger han.

Læs også:
Robotter og it-systemer overtager vores job: Men disse job bliver det svært fuldstændigt at automatisere

Disse danske virksomheder forsker i vigtige it-områder

Forsker kritiserer fremtidens sex-robotter: Styrker traditionelle stereotyper af kvinder

Apples nye Mac-styresystem, macOS Sierra, er klar til downlaod den 20. september.

Det meddelte Apple i forbindelse med onsdagens store event, hvor det nok især var iPhone 7 og det nye Apple Watch, der løb med opmærksomheden:

Læs om iPhone 7 her og om Apple Watch Series 2 her.

For Mac-folket er det dog særdeles interessant, at macOS Sierra frigives om ganske få dage – som en gratis opgradering.

Apple præsenterede det nye styresystem i juni på WWDC-konferencen, og det blev dengang også annonceret, at selskabet med Sierra stopper med OS X-navngivningen og i stedet går over til macOS, hvor Sierra bliver første version.

Sierra bliver det 13. styresystem til Mac, hvis man tæller hele rækken af Mac-styresystemer med, og Sierra afløser El Capitan fra efteråret 2015.

Flere store nyheder
Blandt de store nyheder i Sierra er, at Apples digitale assistent, Siri, nu også kommer til Mac.

Apple forsøger også at forbedre navigationen med nye tabs i de forskellige apps, og apps som Beskeder og Fotos får nye funktioner. Sikkerheden forbedres også i det nye Mac-styresystem.

Læs vores gennemgang af nyhederne i macOS Sierra her:

Apples nye Mac-styresystem tager form: Det kan du vente dig af Sierra

Alle Mac-computere, der blev lanceret ultimo 2009 eller senere, får adgang til macOS Sierra.

Det drejer sig konkret om:

- MacBook (ultimo 2009 eller nyere).
- MacBook Pro (medio 2010 eller nyere).
- MacBook Air (ultimo 2010 eller nyere).
- Mac mini (medio 2010 eller nyere).
- iMac (ultimo 2009 eller nyere).
- Mac Pro (medio 2010 eller nyere).

Gør din Mac klar
Inden du opgraderer, anbefales det, at du sikkerhedskopierer din Mac. Du bør også have dit Apple-id og din adgangskode parat.

Du skal minimum have Mac OS X Lion 10.7.5 på computeren, hvis du vil opgradere direkte til Sierra. Det kræver minimum otte gigabyte lagerplads på harddisken at installere Sierra. 

Når Sierra er klar den 20. september, downloader du styresystemet via Apples hjemmeside her.

Det nye iOS 10 til iPhone og iPad er i øvrigt klar til download allerede den 13. september.

Læs meget mere om iOS 10: Fem ting du skal vide om det nye iOS 10 til iPhone og iPad

Læs også:

Apples nye iPhone 7 kommer til Danmark om ni dage: Den er vandafvisende og har et vildt kamera

Lige præsenteret: Sådan bliver det nye Apple Watch Series 2

Hewlett-Packard Enterprise scorer 58 milliarder kroner og slipper af med en stor division, som ikke regnes for at blandt kerne-aktiviteterne.

Sådan lyder bundlinien på den aftale, som selskabet netop har indgået med det britiske software-selskab Micro Focus, der overtager den store software-division.

Micro Focus står i forvejen bag Linux-selskabet SUSE, og med opkøbet står det britiske selskab til at blive en af de største såkaldte pure play-softwareselskaber i markedet.

HPE’s softwaredivison omsatte i fjor for 24 milliarder kroner, men omsætningen har været faldende i et stykke tid.

Hurtig handel
Det er kun omkring en uge siden, at det kom frem, at Hewlett Packard Enterprise havde sat software-divisionen til salg til mellem 50 milliarder og 70 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Hewlett-Packard Enterprise sætter hele softwaredivisionen til salg

Med salget af softwaredivisionen slipper HPE af med resterne af softwareselskabet Autonomy, som selskabet købte i 2011 og som i dag står som en af de største katastrofer i Hewlett Packards historie.

Købet førte hurtigt til enorme afskrivninger, retssager og beskyldninger om svindel.

Med i salget er også andre software-selskaber, som Hewlett-Packard har købt. De tæller Mercury Interactive (købt i 2006 for 4,5 milliarder dollar) og ArcSight (købt i 2010 for halvanden milliarder dollar).

Hewlett Packard blev for 11 måneder siden delt op i to selvstændige selskaber, nemlig HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, services og software til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Med salget af softwaredivisionen sigter selskabet nu efter at blive langt skarpere på kerneydelserne, som er servere, netværk, storage og services til erhvervslivet.

Hewlett Packard Enterprise frasolgte tidligere på året hele sin konsulent- og outsourcingforretning med 100.000 medarbejdere til CSC for 60 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning på vej – 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.

De to it-giganter Dell og storage-firmaet EMC har haft bryllupsplaner i godt et års tid.

Læs også: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Nu er planlægningen på plads, og i går var gæsterne så inviteret til ceremonien mellem EMC og Dell Technologies.

Dells indkøb har betydet, at det amerikanske firma skulle hive hele 440 milliarder frem fra tegnebogen for at tiltrække sig EMC’s opmærksomhed og lyst til ægteskab.

Ifølge de to virksomheder bliver resultatet af sammenlægningen, at de to indgår verdens næststørste tech-opkøb til dato, og at Dell nu er verdens største privatkontrolledede it-firma.

Læs også: Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

500 milliarder i omsætning
I sidste uge indløb den sidste myndighedsgodkendelse fra Kinas handelsministerium, hvilket var det endelige punktum i handlen.

Samlet set vil de to virksomheder komme op på en årlig omsætning på 74 milliarder dollar, svarende til små 500 milliarder kroner.

Butikken skal ledes og regeres af Michael Dell, der også er stifter af selskabet, der bærer hans efternavn. Derved bliver han en af de mest succesfulde it-folk nogen sinde, hvis målestokken er kroner og øre.

I koncernen indgår nu Dell, Dell EMC, Pivotal, RSA, SecureWorks, Virtustream og VMware.

IDC: Komplette løsninger
“Vi har produkterne, tjenesterne, talenterne og den globale bredde til at være katalysator for at vejlede og hjælpe kunderne, store som små, på den digitale rejse,” lyder det fra Michael Dell i en pressemeddelse, der er udsendt i forbindelse med, at handlen er blevet lukket.

Og der er noget om snakken, mener Anders Elbak, der er it-analytiker i analysehuset IDC.

“Dell vil få nogle bedre og mere komplette løsninger. Mange af deres storage- og serverløsninger er gode på den lave del af markedet, og nu bliver Dell i stand til også at konkurrere i den høje del af markedet. Dell kommer til at kunne tilbyde en komplet datacenterløsning højt oppe i enterprise-markedet,” siger han.

Du kan læse mere her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Dell i forhandlinger med verdens største storagefirma: Vil købe mægtige EMC

Et af de største tech-opkøb nogensinde kan blive en realitet i dag

Samsung vil anvende iris-skanning i telefonerne.

DNA-login regnes fortsat for at være den sikreste form for adgangskode, og det er generelt biometriske løsninger, der anses for at være mest praktiske og velegnede.

Udfordringen med DNA-login er dog at anvende gen-materiale på en måde, der fungerer under alle forhold og for alle brugere. Stikordene er blodprøve eller udskrab fra mundhulen, hvilket selv i et dannet selskab kan give anledning til dårlig stemning.

Ligeledes kræver en genprøve henved en times analyse med dagens datakraft i de smarte telefoner, hvilket nok vil sætte selv den mest tålmodige sjæl på prøve.

Men andre biometriske metoder kan også bruges til at genkende den rigtige bruger, selv om væksten indenfor dette forretningsområde faktisk har været ganske sløv ifølge analysehuset IDC.

I 2000 var omsætningen af biometriprodukter på godt 500 millioner kroner. I dag forventer IDC en omsætning på 620 millioner kroner.

Tallene henviser primært til den amerikanske regerings ønske om at anvende biometri til øget sikkerhed i militæret, transportindustrien samt i forbindelse med grænsekontrol.

“Tallene snyder derfor lidt, da mange it-producenter bygger løsningerne ind i deres produkter, og de regnes ikke med,” siger IDC-analytiker Anders Elbak, og han fortsætter:

“I en periode var det faktisk meget populært med eksempelvis fineraftrykslæsere på business-produkterne, men det er forsvundet lidt igen,”.

Han er dog ikke i tvivl om udviklingen.

“Det er både let og sikkert, hvilket er gode argumenter,” siger han.

Når der for alvor kommer hjul under udviklingen, vil det helt sikkert også smitte af på de produkter, som ganske almindelige forbrugere har i lommen eller på skrivebordet.

Læs også om et dansk iris-projekt: Atea leverer it-løsning i Somaliland: “En stor og meget anderledes oplevelse at arbejde i et så fremmed land”

I it-produkter er udbredelsen af biometri da også begyndt at røre på sig.

Apple puttede en fingeraftrykslæser i iPhone 5s, der kom i 2013. Fingeraftryksmetoden er både effektiv, hurtig, brugervenlig – og sikker.

Centrale spørgsmål her er eksempelvis, hvem der opbevarer dit fingeraftryk, og hvordan det opbevares?

Samtidig kan de konkrete løsninger naturligvis også have svage punkter.

Det så vi eksempelvis, da en gruppe tyske hackere formåede at bryde Touch ID-sikkerheden ved at kopiere et fingeraftryk.

Tilbage står dog stadig, at de biometriske løsninger i langt de fleste tilfælde vil være at foretrække frem for det adgangskodekaos, der i dag præger vores it-verden og i den grad går ud over både it-sikkerheden og brugervenligheden.

Samsung satser på øjet
Samsung går i samme retning men med et andet teknologiudgangspunkt.

Firmaet har valgt iris-skanning som det sikreste. Med en position som den største smartphone-fabrikant, kan den beslutning komme til at sætte standarden i fremtidens telefoner.

Den første model fra koreanerne med iris-skanning er den nylancerede premium-model, Galaxy Note 7, hvor batteriet dog ser ud til at være en større sikkerhedstrussel.

Læs også: Farlige batterier i Samsungs top-smartphone kan komme til at koste kassen

Metoden er ellers ganske sikker, og en persons iris-mønster forsvinder blot fire sekunder, efter døden indtræffer, hvilket gør kopiering besværlig.

Iris har flere fordele, eksempelvis er der mønsterforskel på tvillinger eller mellem højre og venstre øje. Der er således kun en teoretisk mulighed for at to personer, i en flok på en milliard mennesker, har ens iris-mønstre.

Ansigtet i fokus
Microsoft, der som bekendt også hører til blandt sværvægterne i it-branchen, satser primært på en tredje vej.

I den store jubilæumsopdatering til Windows 10, der kom tidligere på måneden, blev Hello-teknologien til sikker log-ind kombineret med en digital certifikatløsning kaldet Passport.

Hello koncentrerer sig om ansigtsgenkendelse og fingeraftryk som biometriske-metoder.

I lighed med Samsung er informationerne i mønstergenkendelsen ikke delt mellem enheder eller med en central server, med det formål, at de er vanskelige at komme til.

Så selv om der er et par sikkerhedsskønhedsfejl, så vil de biometriske modeller helt sikkert slå 123456 eller password1.

Læs mere om det her: Danskerne er de dårligste i Europa til password: Sådan får du en sikker adgangskode

Biometri gavne it-sikkerheden
Jens Monrad, du er sikkerhedsekspert i firmaet FireEye og arbejder med sikkerhed hver dag. Hvor sikre er de biometriske løsninger i forhold til et traditionelt password?

“Det er svært at sige, om det er en eller 10 gange så sikkert, men det højner sikkerheden betragteligt. Når man selv skal vælge et password, er man tilbøjelig til, at det skal være så enkelt som mulig, så man kan huske det. Men der er selvfølgelig også nogle usikre elementer, eksempelvis hvordan fingeraftrykket opbevares på telefonen eller af producenten,” siger han.

Hvis løsningerne er mere sikre, hvorfor kommer de så ikke hurtigere?

“Den almindelige forbruger er noget tid om at adoptere ny teknologi, det tager tid. Ligeledes er der privacy-aspektet; hvor skal løsningen eksempelvis validere en iris-skanning eller hvordan opbevares informationerne om dit fingeraftryk,” vurderer han, og fortsætter:

“Men det er et område, der er fokus på ikke mindst fordi, at it-kriminalitet er et voksende problem og så bliver teknologien hele tiden billigere af producere,” lyder hans analyse.

Hvis du arbejder med data-analyser eller har ansvaret for et data warehouse, er der ingen skånsom måde at sige det på: Dit arbejde bliver formentlig kun sværere i de kommende år.

Til gengæld har mulighederne for at levere værdi til forretningen via data nok aldrig været bedre.

“Vi lever allerede alle i den digitale verden, og i den verden er der data overalt,” lød det fra Roxane Edjlali, research director hos Gartner, til et arrangement på Hotel Marriott i København.

Under overskiften “From data to business” sendte Gartner-rådgiveren et ganske klart budskab til tilskuerne i salen:

“Alle de digitale virksomheder, der har succes, har det, fordi de er i stand til at tæmme data og udnytte data.”

Sådan skal man arbejde med data i dag
Her begår man, ifølge Roxane Edjlali, en fejl, hvis man tror, at det med at tæmme data handler om at skrabe mest muligt sammen i en centralt data warehouse og så have en hård kontrol med data der.

“Den nye norm er, at data er distribueret. De er alle steder; i bilen, hjemmet, elnettet, vindmølleparker,” forklarede hun og understregede adskillige gange i sin præsentation, at man derfor skal betragte data-opsamlingen og -anvendelsen som en del af et større billede:

“Vi lever i en forbundet verden. Det er realiteten. Dine data skal være forbundet.”

“Lige nu gør alle det, at de siger, at de forstår, hvor vigtige data er – og så opsamler de en masse data i et data warehouse og satser på at det en dag bliver en guldmine.”

“Men det er ikke muligt at opsamle alt, og derfor skal du forbinde dine data mere end at opsamle dem,” forklarede Gartner-rådgiveren.

“Det er ikke sort/hvidt – man skal ikke gøre enten det ene eller det andet, men i stedet begge ting,” tilføjede hun også.

Læs også: Stor undersøgelse konkluderer: Danskerne hungrer efter mere data-deling i det offentlige

Der er dog, ifølge Roxane Edjlali, ingen tvivl om, hvilken vej verden og dermed arbejdet med data bevæger sig.

“Vi går fra en verden, hvor alt var centraliseret, til en verden, hvor alt er distribueret. Vi er altid forbundet, men vi er distribueret,” forklarede hun blandt andet med henvisning til, hvordan mange organisationer i dag arbejder.”

Her skal du fokusere
Det store spørgsmål for mange it-chefer og it-afdelinger i dag er derfor, hvordan data bedre kan understøtte distribueringen af mennesker og processer på tværs af verden.

Her er en hurtig reaktionstid et væsentligt parameter, mener Roxane Edjlali.

“Når du udvisker linjerne imellem den fysiske og den virtuelle verden, skal du have hurtige og øjeblikkelige reaktioner.”

“Det er en eksponentiel udvikling, hvor data skal opsamles og distribueres. Det er praktisk tale umuligt at nå at opsamle det hele.”

Samtidig bliver selve data-analysen heller ikke mindre kompleks med mange forskellige datakilder og hele arbejdet med at koble data sammen på kryds og tværs:

“De data, der opsamles forskellige steder, har alle forskellige betydninger, afhængig af hvem der opsamler dem, og hvad de skal bruges til.”

“Det svære er i virkeligheden ikke at opsamle data, det er at forbinde dem,” sagde Roxane Edjlali.

Du skal behandle information og data som dit andet sprog, lød det videre fra Gartner, der anbefaler, at man blandt andet fokuserer på semantik, kvaliteten af data og data-troværdigheden.

“Og når du gør det, kan det forhåbentlig levere værdi.”

Governance af data bliver i det hele taget mere kompliceret, når data ikke er centraliseret.

“I stedet for at forsøge at kontrollere det hele hele tiden, skal man skifte til en tillids-baseret model”

“Forsøg ikke at bekæmpe dataenes distribuerede natur. Centralisering af data vil i stigende grad blive svært, hvis ikke umuligt,” lød det fra Roxane Edjlali.

“Du skal konstant udvikle data management-kompetencerne for at kunne møde de nye behov og SLA’erne. Og gør metadata management til en kernedisciplin og omfavn de data-relaterede roller i organisationen,” lød nogle af Gartners råd blandt andet.

Læs også:

Stor undersøgelse konkluderer: Danskerne hungrer efter mere data-deling i det offentlige

Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Din virksomhed er afhængig af data – her har du fem tips til at højne kvaliteten (og få chefen til at fatte det)

Apple har netop præsenteret det seneste skud på iPhone-stammen, iPhone 7, der som ventet nærmest kommer at ligne den eksisterende iPhone 6 og 6s til forveksling.

Den nye iPhone kommer til Danmark den 16. september, og den kan forudbestilles allerede fra på fredag. 

En væsentlig del af aftenens produktpræsentationen, der fandt sted i Bill Graham Civic Auditorium i San Francisco, blev helliget iPhonens nye kamera.

Ifølge Apples produktmarketings-boss Phil Schiller er det noget nær det tætteste, du kommer på et professionelt kamera i mobilstørrelse.

Læs også: Lige præsenteret: Sådan bliver det nye Apple Watch Series 2

Dit bedste kamera?
Under præsentationen gik Phil Schiller endda så vidt som til at sige, at det for mange almindelige iPhone-købere vil blive “det bedste kamera, som de nogensinde har ejet” .

Kameraet bliver på 12 megapixel og det kan optage 50 procent mere lys og får en ny foto-sensor, der blandt andet er 60 procent hurtigere.

Den største iPhone, iPhone 7 Plus, bliver desuden udstyret med et kamera med to objektiver – ligesom det eksempelvis er tilfældet på Huaweis P9-telefon.

Phil Schiller forklarede fra scenen, at kameraet består af et vidvinkel-objektiv samt et tele-objektiv. De nye objektiver betyder blandt andet, at du nu kan foretage optisk zoom – samt en ny forbedret software-zoom – med kameraet. Noget der ikke tidligere har været muligt på en iPhone. 

Kamera-entusiaster vil formodentligt også glæde sig over, at Apple kommende styresystem iOS 10 vil understøtte såkaldte RAW-filer, og til dem går mere op i at tage selfies kan det nævnes, at iPhone 7 også blive udstyret med et forbedret 7 megapixel front-kamera. 

Ifølge Phil Schiller får det nye iPhone 7 desuden en forbedret skærm, der blandt andet er 25 procent mere lysstærk og bliver endnu bedre til at vise farver.

Den iPhone får ligesom Apple Watch forbedret vandtæthed. Selvom du ikke kan dykke med iPhonen, som det er tilfældet med det nye Apple Watch, så betyder det ifølge Apple, at den nye iPhone vil være vandafvisende i en grad, der eksempelvis betyder, at telefonen vil overleve, hvis du er så uheldig at falde på hovedet ned i en swimmingpool. 

Læs også: Nu fjerner Apple hovedtelefon-stikket fra iPhone – går selskabet (omsider) for vidt med sine fikse ideer?

Nye øretelefoner
Som ventet har Apple valgt at sløjfe hovedtelefonstikket – det såkaldte minijack-stik – på de nye telefoner. 

I stedet må ejerne af de nye telefoner nøjes med enten at bruge bluetooth-hovedtelefoner eller forlade sig på hovedtelefoner, der understøtter Apples strøm-stik. Det såkaldte lightning-stik. Der vil følge en adapter samt et par af Apples ikoniske hvide hovedtelefoner med lightning-stik med, når du køber en iPhone 7.  

Det bliver desuden muligt at tilkøbe en helt trådløs udgave af Apple øretelefoner, som Apple har døbt AirPods. 

De trådløse hovedtelefoner får fem timers batteri og kan oplades i en opbevaringskasse, der også har et indbygget batteri med op til 24 timers batteri. Samtidig understreger Apple, at de i modsætning til eksisterende bluetooth-øretelefoner ikke kræver parring, men automatisk tilslutter sig din enhed. 

Ny home-knap, hurtigere processor og ny farve
Den nye iPhone får ligeledes en ny home-knap, der ikke længere fysisk kan trykkes ned, men i stedet er der tale om en trykfølsom touch-id-sensor, der kan registrere, hvor hårdt der bliver trykket på den. 

Som altid får den nye iPhone en endnu hurtigere processor, A10 Fusion. Den er 40 procent hurtigere end A9-processoren, der sidder i iPhone 6s og dobbelt så hurtig som A8-processoren, der sidder i iPhone6. Processoren er desuden 50 procent hurtigere til at behandle grafik end forgængeren,. 

iPhonen 7 kommer i fem forskellige farver. En sølvfarvet, en guldfarvet, en rosa guld-farvet, en sort og så en helt ny skinnende såkaldt “jet black” farve.

Gå ikke glip af de bedste tech-nyheder: Modtag Computerworlds gratis daglige nyhedsbrev