‘Med Grøn Boligkontrakt gør vi det let og enkelt at få energirenoveret sin bolig. 40 procent af den energi, vi bruger, bliver brugt i bygninger, så her er et stort potentiale, som vi får mulighed for at høste med den grønne boligkontrakt og BoligJobordningen’.

Med de ord præsenterede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i februar regeringens idé til, hvordan man får boligejerne til at investere mere i energi-renovering. I april gik Venstre, de konservative og Liberal Alliance med på planen, og 1. januar begynder Energistyrelsen så småt at rulle initiativet ud i udvalgte kommuner.

Men hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) tvivler informationschef Inge Ebbensgaard på, at ordningen vil blive så stor en ‘energihøster,’ som Lidegaard forestiller sig.

»Det er et sympatisk initiativ, men energirenovering er sjældent en rigtig god forretning i sig selv. Og når man ser på boligejernes betalingsevne og -vilje, tvivler jeg på, at der vil ske særlig meget, før der kommer stærkere incitamenter til at renovere – enten via stigende energipriser eller støtte,« siger hun.

Konceptet er, at boligejere skal kunne henvende sig til en godkendt rådgiver, der enten har ingeniør-, arkitekt-, konstruktør- eller håndværkerbaggrund. Rådgiveren skal hjælpe boligejeren med at beregne omkostningerne af forskellige renoveringstiltag, kalkulere værdien af eventuelle energibesparelser og opstille et budget, som boligejeren kan tage med i banken for at få ombygningen finansieret. Rådgiveren skal også kunne indhente tilbud og overvåge arbejdets udførelse. Desuden må rådgiveren selv udføre arbejdet.

Prisen for såvel rådgivningsydelsen som entreprenørarbejdet kan forhandles mellem den enkelte rådgiver og boligejer, og der er intet offentligt tilskud med i ordningen.

Barrierer for renovering

Ordningen skal overvinde nogle af de barrierer for energirenovering af privatboliger, som Statens Byggeforskningsinstitut har identificeret:

I den seneste undersøgelse, udført blandt boligejerne i Furesø Kommune i 2012, er ‘usikkerhed om, hvad den rigtige løsning er’ således den største barriere for at gå i gang med energirenovering. Desuden tror boligejerne ikke, at energirenovering er rentabel på længere sigt, mens lige så mange tvivler på, at de kan skaffe finansiering. Det er præcis de bekymringer, som Grøn Boligkontrakt skal løse, fortæller chefkonsulent Lars Korsholm fra Energistyrelsen:

»En renovering kan virke uoverskuelig, og folk er usikre på, om det er muligt at opnå den besparelse, som man kan regne sig frem til.«

En af årsagerne til, at energiberegningerne drages i tvivl, er, at de udføres med beregningsprogrammet Be10, som bruger standardværdier, eksempelvis for indetemperatur, som ikke altid svarer til beboernes reelle ageren. Det sker eksempelvis i de beregninger til energimærkning af boliger. Derfor skal beregningerne med Grøn Boligkontrakt tage udgangspunkt i de reelle forbrugstal.

»Der skal være troværdighed omkring den måde, man regner på. Derfor skal inddata være de reelle forbrugstal, og beregningen skal laves efter en anerkendt metode,« siger Lars Korsholm.

Ingen garanti for besparelser

I de såkaldte Esco-aftaler, som flere kommuner og styrelser har indgået med private firmaer, stilles der en decideret garanti for energibesparelserne. Men under Grøn Boligkontrakt vil besparelsen ikke være garanteret.

»Der har været en diskussion om, hvorvidt der skal være en decideret garanti for den beregnede besparelse, men der er bred enighed om, at det ikke bør være med, fordi energibesparelsen efter en energirenovering altid vil være meget adfærdsbestemt. For eksempel er det velkendt, at mange vælger at konvertere energibesparelsen til et højere komfortniveau, eksempelvis ved at skrue op for temperaturen.«

Vil en elektriker anbefale at udskifte vinduerne?

En af de andre store diskussioner om ordningen – som man også kan se i høringssvarene fra de forskellige organisationer – er, om den godkendte rådgiver selv må udføre renoveringsarbejdet. FRI og Arkitektforeningen plæderede for, at rådgiveren ikke burde have lov til selv at udføre arbejdet, fordi det kunne drage hans eller hendes råd i tvivl:

»Vil en elektriker anbefale, at man udskifter vinduerne?« spørger Inge Ebbensgaard eksempelvis.

Men evt. partiskhed vil ikke være et problem, mener Lars Korsholm.

»Skal det lykkes at lave en ordning, hvor boligejere får adgang til en samlet pakke – en såkaldt ‘one stop shop’ – kan vi ikke på forhånd sige, at de udførende ikke kan være med. Men det er klart, at de forskellige faggrupper kommer med hver deres faglige profil, og det skal kunderne gøres opmærksomme på, så de kan vælge den rådgiver, de mener passer bedst til den opgave, de vil have udført.«

Krav til rådgiverne

For at sikre, at de forskellige faggrupper kan lave en helhedsvurdering af de boliger, de undersøger, vil det være et krav for at blive godkendt rådgiver, at man gennemgår et uddannelsesforløb, hvis nærmere udformning ikke er fastlagt endnu.

»Kompetencegabet er naturligvis forskelligt, alt efter hvad du kommer med af faglig ballast. Bekendtgørelsen er ikke på plads endnu, men vi lægger op til, at man som minimum skal have en håndværksmæssig baggrund plus supplerende uddannelse eller efteruddannelse i forhold til energirenovering. Det er adgangsbilletten,« siger Lars Korsholm.

Ordningen vil først blive rullet ud i enkelte kommuner, og efter et halvt års tid skal resultaterne evalueres, og ordningen udbredes til hele landet. Først når ordningen er rullet ud over hele landet, vil Energistyrelsen se på, om der er behov for en indsats for bedre finansiering af energibesparelser.

»I fase 2, der kører i 2014 og 2015, skal vi analysere de finansieringsmæssige rammevilkår for at se på, om man kan fremme finansieringen af energibesparelser, og om bygningernes energitilstand er tilstrækkeligt afspejlet i prisdannelsen,« siger Lars Korsholm.

Kun 29 procent skåret af bygningers energiforbrug i 2050

Desuden arbejder Energistyrelsen på at supplere aftalen om energiselskabernes spareindsats, så de understøtter Grøn Boligkontrakt med henblik på at få fremmet energirenoveringerne af de private boliger. I dag har energiselskaberne nemlig størst fokus på industrien, hvor det er billigere at opnå energibesparelser end i boligmassen. Desuden skal styrelsen undersøge, om det vil være muligt at kopiere den engelske ‘green deal’-ordning, som er en slags Esco-aftale for boligejere. Det vil sige, at hele energirenoveringen betales via besparelser på el- og varmeregningen. Dermed er det muligt for selskaber at yde lån til boligejerne uden at tage hensyn til boligejerens solvens eller boligens værdi. Men heller ikke den ordning tror Inge Ebbensgaard på.

»Indtil videre er der ikke mange, der har meldt sig til den. Vi tror, at økonomien skal forbedres, og at man er nødt til at slå på andre ting som forbedringer af indeklimaet, før der vil ske noget. Der skal nogle komfortværdier ind i diskussionen.«

Sideløbende med udrulningen af Grøn Boligkontrakt arbejder regeringen på sin ‘Strategi for bygningsrenovering’. Og der er et meget stort behov for at få danskerne til at efterisolere, viser en anden rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut. Regeringen har nemlig en plan om, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050, og at bygningsbestanden allerede skal være det i 2035.

Men med den nuværende renoveringstakt vil der kun være skåret 29 procent af bygningernes energiforbrug i 2050.

Det blev en varm modtagelse, Jeppe Mikkelsen fik i debatten under fredagens artikel på Version2 om hans udnævnelse. Men det har ikke afskrækket ham. Han glæder sig enormt til at komme i gang som it-ordfører, fortæller han.

»Jeg er rigtig glad for at være blevet it-ordfører. Det er et spændende område med alt fra patenter og rettigheder, overvågning, digitalisering af den offentlige sektor – og så er det big business med tusindvis af ansatte i Danmark, der skaber masser af vækst og omsætning. Så der er både helt principielle diskussioner og erhvervspolitik og mange spændende brudflader,« siger Jeppe Mikkelsen til Version2.

Han har i to år været retsordfører for Radikale Venstre, så han er foreløbigt bedst klædt på til it-diskussioner om overvågning og privacy, for det falder også ind under retsområdet.

»NSA-afsløringerne har været en øjenåbner. Teknologi giver fantastisk mange muligheder – men desværre altså også muligheden for, at efterretningstjenester kan overvåge os alle sammen,« siger Jeppe Mikkelsen.

Hans grundholdning er, at vi ikke må opgive princippet om retten til et privatliv, forklarer han.

»Jeg er meget skeptisk overfor for meget overvågning, for vi skal passe på at give køb på vores privatliv. Vi må nok anerkende, at der vil være en vis grad af overvågning, men så skal det være på ordentlige vilkår. Ud fra det, som har været lagt frem i pressen, synes jeg, at amerikanerne bør se nærmere på, hvordan de bruger de muligheder, de har, når de overvåger størstedelen af verdenssamfundet, gennem de store amerikanske it-firmaer,« siger Jeppe Mikkelsen.

Har du som privatperson eller folketingsmedlem tænkt over, om du kan kommunikere fortroligt for eksempel gennem Googles tjenester?

»Jeg har hele tiden været lidt opmærksom på det i et vist omfang. Men afsløringerne giver lige et nøk til. Man skal tænke sig nøje om, også som folketingsmedlem. Nu skifter det tyske parlament for eksempel alle deres telefoner ud til modeller med indbygget kryptering. Det er ret tankevækkende, at der bliver taget sådan et drastisk skridt i vores naboland,« siger Jeppe Mikkelsen.

Der er ikke noget lignende på vej i Folketinget, men it-sikkerheden bliver løbende vurderet af it-folkene på stedet, forklarer han.

Påklædning er helt irrelevant

Et andet stort emne lige nu er digitalisering, hvor borgere og virksomheder på en række områder er blevet tvunget til at bruge de digitale kanaler. Her føler Jeppe Mikkelsen sig ikke klar til en stor diskussion endnu.

»Det er et området, hvor jeg skal læse op og have inputs fra miljøet, for jeg er ikke nok inde i materien her endnu. Jeg er begejstret for it på mange punkter, men vi skal heller ikke være naive. Vi skal se på, hvordan digitaliseringen foregår, og vi skal lære af både succeser og fiaskoer,« siger den nyudnævnte ordfører.

En anden – og endnu mere ophedet – debat på Version2 er stadig i omløb i miljøet, kunne Jeppe Mikkelsen hurtigt mærke.

»Mange har spurgt, om jeg havde et par hvide tennissokker klar, når nu jeg blev it-ordfører. Men jeg har absolut ingen holdninger til it-folks påklædning – det er helt og aldeles irrelevant,« siger han.

Nu handler det om at få mødt en masse forskellige folk fra it-branchen – uanset valg af sokker – så den 22-årige ordfører kan få inputs fra mange forskellige sider.

»Jeg har en travl kalender, men jeg sætter plads af til at holde møder, opbygge netværk og få indsigt. Jeg glæder mig til at dykke ned i et nyt miljø, og de første mange møder er allerede lagt i kalenderen,« siger Jeppe Mikkelsen.

Han håber også at kunne blive på posten længere tid end sine forgængere. Jeppe Mikkelsen bliver den fjerde radikale it-ordfører siden valget for to år siden, og det er ikke godt nok, siger han.

»Vi har skiftet for meget rundt, det er en klar selverkendelse. Jeg håber, at jeg kan bidrage med mere kontinuitet, så jeg hæver gennemsnitstiden for en radikal it-ordfører,« siger Jeppe Mikkelsen.

Den 1. december var skillelinjen for én af de første store bølger i skiftet mod, at danskerne skal bruge it-baseret selvbetjening, når de skal i kontakt med det offentlige. Målet er, at 80 procent af den skriftlige kommunikation mellem borgerne og det offentlige, er digitaliseret ved udgangen af 2015.

Når pc’en frem over bliver det primære kontaktpunkt mellem borgerne og eksempelvis kommunen, så rejser det spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige risikerer at lade borgere i stikken, som ikke er fortrolige med teknologien.

»Først og fremmest er det heldigvis stadig færre og færre, der ikke føler sig hjemmevant ved at bruge de digitale muligheder. Over 80 procent af de 16-89-årige er på nettet én gang om ugen,« siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til Ritzau ifølge Politiken.

Hun oplyser, at kommunerne af hensyn til de borgere, som er usikre på digitaliseringen, har uddannet 7.000 guider, som skal kunne hjælpe borgerne med at bruge selvbetjeningsløsningerne.

Det er efterhånden ikke nemt ikke at have NemID og hvorfor skulle man også have lyst til at undvære? Tjaa, man kunne, som jeg, være principielt imod at dansk infrastruktur ejes monopolistisk af et privat firma, som danskerne så tvinges til at blive kunde hos. Især når dette private firma ikke just er kendt for at have styr på teknikken. Derudover er jeg også principielt imod tvangsdigitalisering af det danske samfund… ikke digitalisering som besparelse som sådan, men den tvang der følger med. Det bør være et valg, og borgere, der ikke kan eller vil være med på galajen, skal have andre muligheder.

Jeg har via diverse krumspring undgået NemID indtil nu. Borgerservice i min kommune har gjort undtagelser og jeg har måtte møde personligt op et par gange for at få det til at lykkes, men det er gået. Indtil jeg manglede et blåt sygesikringsbevis.

Hvis man rejser meget og i længere tid skal man være opmærksom på at det gule sygesikringskort ikke længere gælder i samme omfang i udlandet som det har gjort. Det er derfor en god ide at have et blåt sygesikringskort. Det blå sygesikringskort kan nu kun bestilles på nettet med adgang via NemID. Man kan ikke modtage den service fra det offentlige, hvis ikke man ønsker at være kunde hos et bestemt privat firma.

Jeg har endnu engang forsøgt at tænke udenfor boksen og se om jeg kunne nå et resultat uden NemID. Derfor ringede jeg til kommunen for at høre om de ville bestille en et blåt sygesikringskort manuelt. Loven som jeg har fået citeret kræver at man laver en digital ansøgning, og man kunne jo tolke det til at en email-ansøgning kunne være nok – desuden er det muligt at dispensere fra kravet om en digital ansøgning.

Det viste det sig ikke at være så nemt – ingen ville tage ansvar for at gå udenom systemet, og det blev til 3 tilfælde af “må vi ringe tilbage?”. Nr. 2 i rækken gik helt i baglås over at der ville komme et blogindlæg ud af deres afslag, så hun ville få sin chef til at ringe tilbage til mig. Jeg havde ellers bare spurgt til diverse undtagelser til reglen. Hun oplyste mig om at de udøvede aldersdiskrimination og gerne ville bestille blåt sygesikring udenom NemID til ældre borgere… og faktisk ville hun også gøre en undtagelse, hvis jeg havde en psykisk sygdom. Det var ikke kvalificerende at være softwareudvikler, der er imod tvangsdigitalisering og privatisering af infrastruktur.

I forløbet spurgte jeg også til hvordan de forholdt sig til at de tvang borgere til at være kunde hos et privat firma. Var der f.eks. alternativer på tegnebrættet? Kunne man forestille sig at der ville komme et offentlig alternativ til NemID eller at en digital ansøgning kunne komme til at inkludere en ansøgning pr. email. Svaret var kort at man tværtimod begyndte at udfase alternativer såsom TastSelv-koder og lignende og alt ville blive NemID i fremtiden. Budskabet var at jeg lige så godt kunne overgive mig, tvangsdigitaliseringen er her og der er ingen vej udenom.

Eneste alternativ er vel at melde mig ud af mit fædreland Danmark, men det kan man nok heller ikke uden at skulle omkring et kundeforhold til Nets. Det er sørme en lukrativ monopolaftale de har fået landet der… og den er til salg til højestbydende.

En ny slags malware kaprer din computer-kraft og bruger den til at mine Bitcoins – som du ikke får andel i. Det skriver The Guardian.

Det er sikkerhedsfirmaet Malwarebytes, der har råbt vagt i gevær, efter at man er faldet over et program, der installerer en Bitcoin-miner på brugerens computer. Oven i købet – formelt set – med brugerens tilladelse.

En del af fidusen er nemlig, at hele miseren er skrevet ind i applikationens licensbetingelser eller EULA (End User License Agreement), for på den måde at få den uopmærksomme bruger til at give samtykke til mining af Bitcoins.

I programmets EULA står der, at al økonomisk gevinst, der måtte udspringe af matematisk aktivitet på computeren, tilfalder folkene bag programmet.

Antallet af Bitcoin-exploits mod intetanende pc-brugere er steget støt i takt med, at værdien af den digitale valuta er blevet kraftigt forøget.

I september måned omtalte Malwarebytes eksempelvis en såkaldt ‘ransomware’, der krypterede brugerens system og krævede en løsesum for at åbne det igen – alt imens computeren minede Bitcoins.

I sidste uge passerede værdien af en Bitcoin 1.000 amerikanske dollars.

Amazons planer om at flyve julens pakker gennem luften med droner kræver så mange års udvikling af både teknologi, sikkerhedssystemer og lovgivning, at det er stærkt tvivlsomt, om det nogensinde bliver en realitet.

De seneste år har både kinesiske, australske og amerikanske firmaer ellers lanceret planer om at levere pakker i storbyer med droner. Deres præsentationsvideoer får det til at se ud som en leg, men myndighederne er slet ikke klar til at slippe dem løs.

»Det er simpelthen for farligt. Dronernes navigation er langtfra udviklet til at undgå sammenstød med skilte, bygninger og højspændingsledninger, og jeg tror ikke, de – i en bare tilnærmelsesvis nær fremtid – får lov at flyve i byer,« siger den danske forsker i droner Anders la Cour-Harbo fra Institut for Elektriske Systemer på Aalborg Universitet.

Amazon har ellers netop præsenteret sit nyeste projekt kaldet Amazon PrimeAir, hvor oktokoptere henter pakker på op til 2,3 kilogram på Amazons lagre og flyver dem ud til kunderne 30 minutter efter, de har bestilt en pakke.

Selv tror Amazon på at få flyvetilladelse fra det amerikanske luftfartsvæsen (FAA) allerede i 2015. FAA har givet 1.400 tilladelser til brug af droner de seneste par år, men tilladelserne er hovedsageligt givet til f.eks. politi- og brandslukningsopgaver, og det vil ikke ændre sig foreløbig, lyder det fra Anders la Cour-Harbo.

»Jeg vil gerne vædde en kasse bajer på, at pakkepostlevering med droner hverken bliver tilladt i Danmark eller USA inden for 15 år. Skulle det overhovedet kunne betale sig om 15 år, så er det tvivlsomt, om teknologien stadig er interessant, eller om den er erstattet af en helt anden,« siger den danske forsker.

Han forventer, at droner først får ‘blå blink-opgaver, til f.eks. inspektioner af højspændingsledninger og til fotografering eller kortlægning.

Droner kræver teknologi fra passagerfly

Ifølge Anders la Cour-Harbo er dronerne ellers teknologisk udviklet til at klare både meget kraftigt blæsevejr, regn og sne, men de savner helt de testprogrammer eller sikkerhedssystemer, der f.eks. kendetegner moderne fly.

Den danske iværksætter og fotojournalist Esben Nielsen er enig i den betragtning. Esben Nielsen arbejder i dag i sit eget firma LittleSmartThings, der udvikler droner til især fotoopgaver blandt andet til filmindustrien samt til brug for kortlægning.

»Teknologisk er dronerne stadig i deres ungdom, når det gælder automation, og det kræver den allerhøjeste grad af automation, hvis de skal flyve i byerne, hvis folk skal undgå at få den nyeste udgave af Harry Potter i hovedet. Dronerne er nødt til at blive udstyret med systemer, der ligner dem fra almindelig luftfart i form af redundanssystemer og overvågning til at undgå sammenstød med kommercielle fly eller andre droner, som f.eks. Air Traffic Control eller TCAS (Traffic Collision Avoidance System, red.),« siger Esben Nielsen.

»Spørgsmålet er, om vi til den tid har brug for at få leveret fysiske genstande ud til vores bopæl,« siger han.

Mens jeg var i Berlin til Varnish User Group møde nummer 8 skiftede et parti IT ordfører og vedkommende fik sin bekomst i debatten under Version2′s redaktionelle rapportering af dette fakta.

Jeg ved godt at de senste par årtier har været noget af en ørkenvandring på den post, men jeg synes godt nok at der var en grov tendens til at “forrette Jeppe for Trine” i den debat.

Jeg aner stort set ikke mere om Jeppe end det V2 skrev og han kan være et fjols med mere kompetente meninger om tennissokker end IT, eller han kan være er den smarteste offentlige IT strateg Danmark har sendt siden Henry Grünbaum.

Det synes jeg egentlig han skal have lov til at finde ud af selv og overbevise os andre om, via sine udtalelser og handlinger.

IT branchen har alle dage været kendetegnet ved at alskens folk vandrede ind og viste sig at kunne noget. Jeg har arbejdet sammen med astronomer, fyskere, sporvognsførere, damefrisører, konditorer og en enkelt kystfisker/fiskeriinspektør og ingen af dem havde meget mere at prale med på CV’et end Jeppe har, men de fik chancen for at vise deres værd i en branche der er villig til at overse lidt af hvert på et CV, bare folk kan noget, når det kommer til stykket.

Det skal Jeppe også have lov til at prøve.

Specielt når der absolut ingen IT folk er som er villigt til at sætte skulderen og CV’et på højkant for at udfylde posten som IT-ordfører, eller for den sags skyld folkevalgt i vores demokrati på alle niveauer.

Så velkommen i IT branchen Jeppe!

Vi er en flok gamle brokkehoveder ret meget af tiden og det er nemmere at få katte til at gå i geled end at få os til at arbejde sammen, men guderne skal vide at der er brug for en konstruktiv dialog og en anden tilgang til tingene end NSA og POLSAG repræsenterer, så du er mere end velkommen på holdet.

Og hvis folk bliver for grove, så giver du bare tilbage i samme tone, men nævn aldrig tennissokkerne, vi er lidt ømme på det punkt for tiden.

phk

It-leverandøren Cerner, der var med i opløbet om kontrakten på et nyt EPJ-system til regionerne Region Hovedstaden og Region Sjælland, har nu indgivet en klage. Det skriver Computerworld.

Partnerskabet Cerner/CGI nåede til sidste udvælgelsesrunde, men her blev de altså sorteret fra til fordel for Epic og NNIT, der løb med den attraktive kontrakt.

Svend Hartling, der er koncerndirektør i Region hovedstaden, bekræfter ifølge Computerworld, at der er indgivet en klage fra Cerner, og at nævnet for klager vedrørende udbud tager stilling senest 18. december. Koncerndirektøren afviser imidlertid at kommentere indholdet af den verserende klagesag.

Det er indtil videre planen, at kontrakten mellem regionerne og Epic/NNIT skal underskrives 20. december 2013.

En revurdering, set med nutidens briller, af det evige skisma mellem brugervenlighed og sikkerhed, får nu det Kongelige Bibliotek til at ændre password-politik for bibliotekets brugere. Fremover skal passwordet være på mindst otte tegn med både tal og bogstaver i stedet for en pinkode på fire cifre.

I en e-mail til brugerne lyder det:

»For at leve op til Datatilsynets indstillinger om beskyttelse af personlige data på nettet, vil Det Kongelige Bibliotek fra den 9. december 2013 nulstille alle adgangskoder i vores lånerregister. Det vil betyde, at du fra ovennævnte dato selv skal ændre din adgangskode til din lånerkonto/fjernadgangskonto. Du vil på dagen, den 9. december, modtage en mail fra os med et link, som du skal benytte for at lave en ny adgangskode.«

Brugeroplevelse og sikkerhed

Afdelingsleder Christian Ertmann-Christiansen fortæller, at baggrunden for ændringen er et generelt ønske om at forbedre både brugeroplevelsen og sikkerheden i bibliotekets systemer, og det er en løbende afvejning af forskellige hensyn.

I forbindelse med et konkret projekt, der forbedrer brugeradministrationssystemet, har biblioteket foretaget et skøn på baggrund af udviklingen i statslige retningslinjer, der peger på, at den rigtige afvejning er at overgå fra brug af PIN-koder til passwords med minimumskrav til styrke.

Indtil nu har været anvendt en fire cifret pinkode, som både har givet brugere fysisk adgang til computere og printere ved selve biblioteket, og samtidig har koden givet adgang til udlån via bibliotekets hjemmeside.

Pinkoden består internt, mens den eksterne kode fremover skal vælges af brugerne selv, hvor kravet er, at den skal være på mindst otte tegn og både indeholde tal og bogstaver.

»Det vi er landet på nu er et fornuftigt kompromis mellem brugervenlighed og sikkerhed. Også taget i betragtning hvilke ressourcer vi beskytter. Udgangspunktet er jo sådan set, at vi gerne vil låne vores ting ud, vi skal bare lige være sikre på, at vi har autentificeret folk,« siger Christian Ertmann-Christiansen til Version2.

Christian Ertmann-Christiansen medgiver, at selvom otte tegn i udgangspunktet er mere sikkert end fire, er der også en risiko for, at brugerne vil genbruge passwords fra andre sites, hvilket faktisk kan svække sikkerheden i forhold til den nuværende pinkode – eksempelvis hvis et af sites’ne med genbrugspasswordet bliver kompromitteret.

»Det er jo brugernes adfærd, det kan vores system ikke gøre noget ved,« siger han.

Der er cirka 200.000 brugere af it-systemerne hos Det Kongelige Bibliotek.