Tre år efter deadline: 36 offentlige myndigheder stadig uden Digital Post

Virksomheder er fra 1. november blevet tvunget til at skifte papirbreve ud med Digital Post – ellers får de ikke post fra staten. Og næste år kommer samme tur til borgerne.

Men tre år efter at Digital Post blev et krav i den offentlige sektor selv, er der stadig 36 offentlige myndigheder og institutioner, som ikke har har taget Digital Post i brug. Det fremgår af en ny undersøgelse, der er foretaget af professor Kim Normann Andersen fra Aalborg Universitet og Jesper Bull Berger, der er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet.

Det drejer sig for eksempel om Udenrigsministeriet, og steder med høj grad af kontakt med borgerne, som Politiklagemyndigheden og Tinglysning, er heller ikke er at finde på Digital Post.

Har man som virksomhed taget Digital Post til sig, og forsøger at kommunikere digitalt med de 36 myndigheder uden Digital Post, vil man altså støde mod en mur.

De offentlige myndigheder står derved selv i vejen for udbredelsen af den kanal, der skal gøre digital kommunikation mellem borger og myndighed sikker og spare samfundet for en milliard kroner om året. Tilsyneladende konsekvensfrit.

Jesper Berger, den ene af forskerne bag undersøgelsen, mener, at det er på tide at kigge Digital Post efter i sømmene.

»Dette her viser jo, at det ikke er noget, som myndighederne tager tilstrækkeligt alvorligt. Der er ingen central styring af dette her, og vi har brug for nogen, der med it-briller på kan kigge på dette her og vurdere, om det er godt nok i forhold til den service, man kan være bekendt at byde borgeren,« siger Jesper Berger til Version2.

Tre år lang overgangsperiode

Hos Digitaliseringsstyrelsen mener man, at der trods den tre år gamle deadline er tale om en proces, der stadig er i gang. Og ifølge Lone Berglykke, der er kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, ligger ansvaret hos den enkelte myndighed.

»Myndighederne er selv forpligtede til at gå ind og oprette sig, og de er også selv forpligtede til at kunne svare på de digitale postmeddelelser. Lige nu er det en overgangsperiode, der kan jo også være nogle myndigheder, der er opstået i denne her periode, der er jo sket meget på de tre år. Og i virkeligheden er det ikke så vigtigt, om det er 39 eller 25 eller 15. Det interessante er, at vi er i en overgangsperiode. Og vi er i stadig i dialog med disse myndigheder,« siger Lone Berglykke til Version2.

Hvem har ansvaret for, at myndighederne kommer på Digital Post?

»Det er myndighedernes eget ansvar. Vi har påtaget os et hjælpeansvar for at få skubbet lidt til processen.«

Hvad gør I konkret?

»Vi tager simpelthen fat i dem, holder møde og spørger, om der er problemer. Og så må de jo svare på det.«

Hvis man som virksomhed ikke har oprettet sig på Digital Post, så har det den konsekvens, at man ikke får sin post. Det samme gælder alle borgere fra næste år. Hvad er konsekvensen for de myndigheder, der ikke opretter sig?

»Det er jo ikke sådan, at vi kan lukke dem ned eller give dem bøder. Men vi kan tale med dem og sige, at de skal være klar. Og det kan også blive kørt op i systemet.«

Bliver det det?

»Ja, det gør det, og der er kommet klart mere fokus på det. Helt klart.«

Hvordan synes du, at balancen er mellem det, man kræver af borgere og myndigheder, og det, der leveres af det offentlige i forhold til Digital Post?

»Vi vil gerne levere en hundrede procents løsning, men der er som sagt en overgangsperiode her. Det er en kæmpe omstilling, og man skal kommunikere på en helt ny måde med hinanden. Det er en længerevarende proces, og det tror jeg, at de fleste har en accept af. Hvis man vil kontakte en myndighed, der ikke er på Digital Post, så kan man jo kontakte dem på gammeldags vis. Men det er selvfølgelig ikke det, der er meningen.«

Denne her overgangsperiode er startet i 2010. Hvad er tidshorisonten for den?

»Jamen det er da også rigtigt, der var nogle krav med Edag3, men det der jo har været situationen er, at der ikke er nogen, der har benyttet den indgang. Det er derfor, den er sandet til ude omkring, for der har ikke været noget post. Der har borgere bare brugt den gode gammeldags metode. Og når man ikke bruger en kanal, så sander den let til. Men nu er det virkelighed, og den skal tages alvorligt.«

Har du nogen idé om, hvor lang tid denne her overgangsperiode vil tage?

»Nej, det er jo umuligt at spå om, hvor lang tid der går. Men det sker jo i hvert fald ikke i løbet af 14 dage. Det er en proces.«

Så der er ikke nogen skæringsdato for myndighederne?

»Jo, de skal være klar den 1. november. Så dem, der ikke er klar, de er forsinkede. Og dem prøver vi at hjælpe på vej. Så der er den dato, der hedder, at man skulle være klar. Og det har de sådan set skullet være længe. Og vi gør vores bedste for at få dem med,« siger Lone Berglykke til Version2.

Du kan se undersøgelsen fra de to forskere her

Der er debatmøde om digital kommunikation med det offentlige ved de to forskere på Aalborg Universitet i København 27. november 2013

Posted in computer.

Anmeldernes dom: PlayStation 4 på godt og ondt

PlayStation-4-02.jpg

Sony PlayStation 4 er ude i de danske butikker den 29. november, men den er allerede lanceret i blandt andet USA.

Flere tech-medier har da også testet konsollen samt uddelt ris og ros.

Kritikken er på en del områder den samme.

Især controlleren Dualshock 4 får gennemgående ros for at være intet mindre end fantastisk.

Det var også det indtryk, som vi stod tilbage med, da vi prøvekørte PlayStation 4 for kort tid siden.

Engadget.com skriver blandt andet: “DualShock 4 er den bedste controller, som firmaet [Sony, red.] nogensinde har skabt. Den er ikke helt perfekt, men det er pokkers tæt på.”

TheVerge.com
er enig i, at japanerne virkelig har ramt rigtigt og skabt den uovertruffen controller:

“Oppe mod controlleren til Xbox 360 [...] føles DualShock4 lige så god eller bedre på stort set ethvert punkt.”

Men der er dog også lidt kritik, og TheVerge.com var nødt til at lade controlleren op meget oftere end den ældre DualShock 3.

Der var kun 10 timers spil på en optankning.

TechHive.com tilslutter sig kritikken og melder om syv timers batterilevetid.

Men overordnet set skamroser de fleste medier controlleren for at være hot damn lækker.

Flot grafik og vilde hestekræfter
Konsollens hestekræfter og grafik er også noget, som får anmelderne til at sende tommelfingrene mod himlen. Spil i fuld HD ser imponerende ud.

“Grafik og ydeevne på denne sucker er badass,” skriver Gizmodo.com i sin anmeldelse.

Cnet.com mener også, spillene er blevet flottere, mens spiloplevelsen ikke nødvendigvis er radikalt forandret:

“Så hvordan er det at spille på en PlayStation 4? Helt ærligt, det er på mange måder ligesom PlayStation 3. Der er naturligvis en mærkbar forskel i grafikken.”

Cnet.com pointerer ligesom andre tech-medier, at der formentlig kommer til at gå noget tid, før vi kommer til at se spil, der fuldt ud udnytter hardwarepotentialet i Sonys konsol.

Fortsættes …

Posted in computer.

Test: Smart dims får mere ud af kameraet i din iPhone

Olloclip-01.jpg

Lund domkirke

lund2.JPG

lund3.JPG

De små kompaktkameraer er hårdt ramt af smartphonesalget. For mens intet (endnu) kan røre et digitalt spejlreflekskamera, når det kommer til billedkvalitet, er forskellen på et kompaktkamera og en high-end mobiltelefon ikke stor nu om dage.

Samtidig har de fleste altid en telefon på sig, mens kameraet skal findes i skuffen, lades op og tages med.

Smartphone-kameraerne er dog ikke helt med, når det kommer til evnen til at zoome – med det overlegne 41 megapixel-kamera i Nokia 1020 som en undtagelse (læs vores test her).

Det er her, amerikanske Olloclip kommer ind. Oprindeligt var Olloclip et Kickstarter-projekt, som i 2011 samlede mere end 68.000 dollar ind blandt nysgerrige iPhonebrugere, men efter den første finansiering er det nu et egentligt produkt, som kan købes i den danske Apple-butik.

Ideen bag Olloclip er simpel: Din iPhone 4 eller 5 kan ikke zoome, så Olloclip klipser sig ovenpå og tilføjer et ekstra objektiv. Kittet vi testede var et såkaldt 4-i-1 med henholdsvis vidvinkel- og fiskeøje-objektiv – med den ekstra funktion, at objektiverne kan skrues af plastikclippen, som holder dem fast på iPhonen, og derefter fungere som 10x eller 15x makro-objektiv. Dermed får du i alt 4 objektiver for de 599 kroner, som Olloclip 4-in-1 koster.

Sådan virker det
Selve objektiverne er lavet i aluminium og er begge monteret på en sort plastikclip, som du nemt skubber ned over din iPhone i hjørnet, hvor kameraet sidder. Det objektiv, som du skal bruge, vender dermed væk fra dig selv, mens det, som ikke er i brug, vender mod dig selv.

Det lyder måske lidt uhandy, men det fungerer faktisk fint i praksis, fordi du kun har én dims og ikke alle mulige smådimser i lommen. Vil du skifte mellem vidvinkel- og fiskeøje-objektivet skal du derfor lige trække selve Olloclip-modulet af og vende det om.

Vil du dermed have adgang til makro-funktionerne, som lader dig tage foto virkelig tæt på, skal du dreje objektivet af Olloclip-clipsen. På objektiverne kan du se, om det er 10x eller 15x forstørrelses-siden, du vælger.

Specielt 15x makrofunktionen, som lader dig tage fotos af ting blot 1 centimeter væk fra objektivet, er sjov at lege med – og kan næsten bruges som mikroskop (se vores testbilleder på de næste sider).

Fortsættes …

Posted in computer.

It-direktør: Du er en tøsedreng, hvis du er bange for nytænkning




Danske Spil (oprindelig Dansk Tipstjeneste) blev stiftet i 1948, og lancerede sit første spil i 1949. I starten var det tipning, men i dag er det største spil Lotto.

Den danske stat ejer 80 procent af aktierne i Danske Spil, mens Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger hver ejer 10 procent. De to store idrætsorganisationer er også de to største enkeltmodtagere af overskuddet, da de hver får omkring 250 millioner kroner årligt.

Over en periode på tre år skal Danske Spil implementere 65 nye it-projekter til de 13 produktlinjer.

Interview: “Vores it-system var sandet til, og vi var nået til en situation, hvor vi skulle starte forfra.”

Sådan beskriver it-direktøren i Danske Spil, Søren Kofoed Weeke, udgangspunktet for det, der skulle vise sig at blive en komplet omlægning af virksomhedens it.

Ikke mindst kundernes ønske om konstante forandring og nye spillemuligheder har betydet et 180 graders retningsskifte i it-afdelingen.

Det har medført et spring fra at være en it-afdeling med en meget konservativ og traditionel opfattelse af, hvordan it fungerer, til at blive en toptunet outsourcing-enhed, der kun arbejder med de højt specialiserede områder.

“Det har været en radikal omlægning. Men det har gjort it-afdelingens arbejde langt mere interessant, og jobbet som it-chef er faktisk blevet lettere,” fortæller it-manden.

“Jeg har lidt provokerende sagt, at hvis man ikke er klar til at udfordre alle it-spørgsmål med 100 procent nytænkning og nysgerrighed, så er man en tøsedreng”

Fra snegl til kanin
Danske Spil har en lang it-historie og har gennem årene opbygget en bundsolid it-forretning op.

“Vi havde en it-afdeling, der kunne kode og bygge stabile løsninger, der bare virkede, Men det var en langsommelig proces, hvor udvikling kunne tage år, men det gjorde ikke så meget på det tidspunkt,” fortæller Søren Kofoed Weeke.

Men det har ændret sig. I dag er hastighed en meget væsentlig parameter for at tiltrække danske spillere.

“Nu har vi typisk seks måneder fra idé til færdig løsning. Vi skal bare ramme den rigtige mobiltelefon på det rigtige tidspunkt. Hastighed er blevet den vigtigste faktor i løbet af meget kort tid,” fortæller han.

For at nå frem til den nye situation skulle it-systemerne vurderes, og alle muligheder blev bragt i spil.

“Vi satte os ned med et tomt stykke papir. Målet var at finde frem til den it-løsning, der var optimal for os, og som kunne understøtte kravene om konstant og kontinuerlig fornyelse. Ingen løsning var hellig.”

Danske Spil endte op med 65 it-projekter til firmaets 13 produktlinjer.

“Vi nåede frem til, at vi er for små til selv at udvikle vores it-løsninger. Ligeledes er der nogle store fordele ved at outsource. Vi kan nemlig spille leverandørerne ud mod hinanden. Den konkurrence giver os bedre priser,” siger han.

Fortsættes …

Posted in computer.

Sådan får du fingre i Xbox One før tid

Der er lagt op til konsolkrig mellem Sony og Microsoft, der tidligere i år præsenterede deres nyeste maskiner, PlayStation 4 og Xbox One.

Det var meningen, at de begge skulle være klar til julehandlen, men sådan kom det ikke til at gå.

Tidligere på året meldte Microsoft ud, at Xbox One først ville være klar på de danske butikshylder i løbet af 2014.

Alligevel er det muligt at give sig selv konsollen i julegave.
Det kræver blot, at du køber konsollen i et af de EU-lande, hvor Xbox One lanceres i morgen den 22. november.

Det kunne eksempelvis være England.

Når der handles inden for EU, tilføjes der ikke told og moms til produktet. Samtidig er konsollen ikke omfattet af en regionskode, og den vil derfor godt kunne virke i Danmark.

Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på, inden du svinger dankortet og bestiller et eksemplar.

Det skal du være opmærksom på
Når maskinen sættes op, vil det kun være muligt at vælge et sprog fra et af de lande, som Xbox One sættes til salg i den 22. november. Dansk sprog er altså ikke en mulighed til at begynde med.

Samtidig vil dele af indholdet være tilgængeligt, eksempelvis spil, mens der kan være rettighedsrestriktioner på video og musik.

Hvis du vil købe indhold via Xbox One, skal dit kreditkort desuden matche det land, som konsollen er sat op til.

Til gengæld kan du – når Xbox One lanceres officielt i Danmark – ændre opsætningen, så der bliver dansk sprog, menuer og betaling med lokalt kreditkort.

Supporten for konsollen er desværre bundet til det land, som den er købt i. Så hvis Xbox One skal til reparation, skal den altså på en rejse uden for landets grænser. 

Det kan med andre ord bliver en smule besværligt, hvis vi kommer til at opleve en ny Red Ring of Death med Xbox One.

Ventelister til PlayStation 4
Den konkurrerende PlayStation 4 lanceres i øvrigt officielt den 29. november i Danmark, og prisen er cirka 3.600 kroner.

Der er dog allerede stor efterspørgsel på konsollen, og flere webbutikker melder, at de har så mange på venteliste, at nye kunder først kan forvente at få leveret en PlayStation 4 i løbet af det nye år.

Ifølge distributøren af PlayStation i Norden, Nordisk Film, kan det dog ikke udelukkes, at man kan få fingre i et eksemplar af Sonys konsol i en fysisk butik inden juleaften.

Der skulle nå at lande to sendinger af PlayStation 4 i Danmark, inden året er omme.

Selv om PlayStation først er klar senere på måneden, har vi allerede prøvet konsollen. Du kan læse vores umiddelbare vurdering her.

Posted in computer.

Sådan vil CRM-mastodont tromle videre: Har en plan

Salesforce.com, der leverer CRM og social software som cloud-services, afholder i denne uge sin store udviklerkonference, Dreamforce, i San Francisco.

“Det har været 15 fantastiske år,” lød det fra Marc Benioff, der var med til at grundlægge virksomheden, da han holdt sin keynote (se video nederst).

Siden 1999 er der sket ikke så lidt med cloud-pionerens forretningen. I dag er der 9.800 ansatte, og omsætningen i det seneste årsregnskab lød på omkring 17 milliarder kroner.

Ifølge Gartner overhalede Salesforce i 2012 SAP som verdens største CRM-leverandør, og det er der en god forklaring på, hvis man spørger Marc Benioff. 

“Som I sikkert ved, er vi nummer et i verden inden for CRM og den mest innovative virksomhed i verden,” råbte Marc Benioff ud til de mange tusinde tilhørere – i alt ventes 120.000 besøgende på konferencen.

Salesfores.com er da også ganske rigtigt tre år i træk kåret som den mest innovative virksomhed af finansmagasinet Forbes.

Taler ikke kun om teknologi
Gartner-analytiker Guy Creese, der overværede keynoten, bemærker i et blogindlæg, at Marc Benioff talte meget lidt om teknologi, men rigtig meget om, hvad teknologi kan bruges til – et eksempel var naturkatastrofen på Haiti for nogle år siden.

“Kort fortalt er Salesforce ved at justere ind i forhold til consumerization. Tro mig, nørderne er her stadig – butikkernes salg af bøger om, hvordan man skriver til de nye Salesforce 1 API’er skabte en lang kø. Men Salesforce giver også plads til forretnings-analytikere til at tweate og bygge via peg og klik.”

“Denne anerkendelse af, at teknologiens formål er at gøre ting mulige, snarere end selv at være i fokus, er opmuntrende at se. Ikke alle it-leverandører forstår dette,” skriver Gartner-analytikeren.

Her er Salesforces fremtid
Lidt teknologi blev det dog også til i Benioff-talen:

“Den første bølge inden for it var mainframen. Så rykkede vi videre til den anden bølge med pc’er og servere bygget af virksomheder som Microsoft og Oracle.”

“Men vi er i den tredje bølge – den mest spændende nogensinde. Det handler ikke om tusindvis eller millioner af nye computere – nej, det handler om 50 milliarder af connectede ting, fordi alting er på nettet.”

“Alt sammen bliver socialt, rykker ud i skyen, bliver mobilt – bliver sluttet til på nye fantastiske måder,” sagde Marc Benioff og lagde ikke skjul på, at det i høj grad er denne tendens, som Salesforce.com skal tage udgangspunkt i fremadrettet.

Fortsættes …

Posted in computer.

Så mange julegaver køber vi på nettet

Der bliver bedre plads på indkøbsgaderne, når forbrugerne den næste måneds tid for alvor tager fat på at købe julegaver til venner og familie. En stadig større andel af juleindkøbene foregår nemlig på nettet.

Det viser tal fra Foreningen for dansk internethandel (FDIH), som i en analyse fra oktober har undersøgt, hvor forbrugerne vil placere deres juleindkøb.

På baggrund af svarene forventer FDIH, at juleindkøbene på nettet vil stige med en tredjedel til i alt 1,2 milliarder kroner. Dermed når nethandelens andel af julesalget op på 15 procent af det samlede julesalg mod 12 procent i 2012.

Også ved juletid er der dog stor forskel på, i hvor høj grad danskerne tager nethandelen til sig. Kun omkring en tredjedel af forbrugeren finder julegaver på nettet. En næsten lige så stor gruppe vil slet ikke foretage onlineindkøb, mens resten er i tvivl.

Men når først kunderne har klikket sig ind på en netbutik, river de også for alvor varer ned i den elektroniske indkøbskurv. Den helt hårde kerne – hver fjerde netshopper – siger, at de vil lægge helt op mod 80 procent af deres juleindkøb på nettet.

“Vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker”

I en af landets største onlinebutikker for consumer-elektronik, Proshop, fortæller direktør Morten Duch, at omsætningen op til jul stiger med 15-20 procent sammenlignet med resten af året. Og det er især gadget-orienterede varer som bærbare pc’er, tablets og mobiltelefoner, der fylder op under juletræet. Morten Duch nikker genkendende til billedet af, at en stigende del af forbrugerne køber ind på nettet.

“Vi ved jo ikke, hvor meget vi tager fra konkurrenterne, men vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker,” siger Morten Duch.

Der er dog ikke udsigt til, at julen i år bliver den helt store forbrugsfest, mener han.

“Vi forventer et salg mindst på niveau med sidste år eller i hvert fald større. Vi har haft et godt år, hvor niveauet har ligget højere, men med den økonomi, der er i samfundet lige nu, er der ikke lagt op til den helt store fest,” siger han.

I undersøgelsen fra FDIH har forbrugerne også svaret på, hvorfor de foretrækker netindkøb. Her kommer sparet tid og trængslen i butikkerne ind som topscorer. Samme oplevelse har man i Proshop.

“Det vi hører fra kunderne er, at convenience betyder rigtigt meget, når man kan købe sine varer sidst på dagen, og der er hurtig levereringstid,” siger Morten Duch.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Nu bliver det (lidt) billigere at handle på nettet

Posted in computer.

Dansk kæmpe CMS køber e-handelsmotor ude i byen

CMS-giganten Sitecore har været på juleindkøb, og firmaet har givet gaven til sig selv.

Under gavepapiret dukkede virksomheden commerceserver.net op. Den er nu blevet en del af Sitecore.

Opkøbet skal udvide Sitecore-funktionerne med et dedikeret og integreret e-handelsmodul.

“Vores vision har fra begyndelsen været at levere en komplet platform, der placerer kunderne i centrum for alle aktiviteter,” fortæller Michael Seifert, der er CEO i Sitecore.

“Med dette opkøb kan vores kunder tilføje en professionel e-handelsløsning til deres forretning.”

Danmarksmester i 2011
E-handelsmotoren er købt af firmaet SMITH, der i øvrigt er Sitecore-partner, og som efter købet også fortsætter som partner.

“E-handelsmulighederne er ikke så gode blandt de eksisterende CMS-udbydere,” vurderer Ryan Donovan, der er direktør i commerceserver.net.

“Opkøbet er gode nyheder på denne front, da det vil give mulighed for en solid integration mellem handel og marketing.”

Virksomheden Sitecore blev etableret i 2001 i Danmark, og den sælger et content management system, som leverer forretningswebsites, intranet, portaler og marketing software.

Sitecore er baseret på Microsoft’s .NET.

Virksomheden blev i 2011 udnævnt som Danmarks bedste it-virksomhed i Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse.

Analysehuset Gartner har kåret Sitecore som et af de førende CMS på kloden.

Læs også:
Derfor går det så godt for de danske CMS-firmaer

CMS-markedet: En ung og vild cowboy-branche

Dansk CMS-industri har stor succes – indtil videre

Dansk CMS er kåret som et af verdens bedste

Posted in computer.

Dansk it-virksomhed vokser: Hyrer 10 pct. flere folk

It-virksomheden Columbus Danmark har fået vokseværk.

Indgåelse af en stribe nye aftaler får nu virksomheden til at hyre yderligere 15 medarbejdere – svarende til en vækst på 10 procent i samlet bemanding.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

“Vi oplever vækst i markedet, fordi ledelserne i de danske virksomheder nu er parat til at speede op for investeringerne og sikre, at deres forretningsprocesser passer til deres it-processer,” udtaler administrerende direktør Niels Stenfeldt fra Columbus i Danmark.

Job slåes op i december
I meddelelsen understreger han, at det er de nye opgaver, som øger behovet for flere ansatte. 

I den sidste tid har flere større danske virksomheder som Cubic, GN Resound, Skiold, Premier Is og Wrist indgået aftale med Columbus, oplyses det.

De nye stillinger bliver slået op senest i begyndelsen af december, og det betyder, at den samlede bemanding hos Columbus går fra 150 til 165 ansatte, oplyser selskabet.

Columbus er ejet af it-milliardæren Ib Kunøe, der også ejer store dele af it-giganten Atea.

Posted in computer.

DSB damper: Mobildækningen i Danmark stinker



Du kan her se de strækninger, hvor DSB-personale på skinnerne melder om de største problemer med at få mobilsignalerne igennem.

Indrapporteringerne er fra den 2. januar 2013, så der kan være sket ændringer i mobildækningen siden da.

- Roskilde – Ringsted (Udfald er størst mellem Viby og Borup)

- Odense – Fredericia (Mellem Ejby og Odense)

- Fredericia – Vejle (Desuden er der meget dårlig dækning omkring Grejsdalen)

- Vejle – Hedensted

- Hylke – Skanderborg (Særligt omkring Hovedgård)

- Ringsted – Glumsø

- Hadsten – Langå

- Sorø (Generel dårlig forbindelse ved skovområderne ved Sorø)

- Roskilde – Hvalsø

- Arden – Skørping (Området omkring Rold Skov)

- Gelsted – Aarup

- Sindal – Frederikshavn (Tolne Bakker)

- Støvring – Arden

- Lundby – Vordingborg

- Eskilstrup – Nykøbing

- Mørkøv – Svebølle (Skovområdet fra Jyderup mod Svebølle er kritisk)

- Kalundborg (Området før stationen (Værslev))

Kilde: DSB

Når DSB’s tog slanger sig igennem omkring 3.000 kilometer jernbanenet i det danske landskab, har de danske statsbaner seriøse problemer med mobilforbindelsen flere steder.

Mobilhullerne skaber problemer for tog-kunderne, som hopper af og på trådløse netforbindelser.

Hullerne er også en seriøs udfordring for DSB-personalet, som er udstyret med smartphones og får beskeder pushet ud i togene via et centralt mobile device management-værktøj.

“Mobildækningen i Danmark stinker, og når teleselskaberne kan udstyre os med smartphones, men ikke kan sikre dækningen, svarer det jo til, at vi kan købe biler, uden der er veje til at køre på,” fortæller DSB-projektleder Michael Rusbjerg på en Citrix-konference foran 250 deltagere.

Michael Rusbjerg står blandt andet står bag DSB’s smartphone-udrulning, som har kørt på skinner siden 2011.

Flere skal løfte opgaven
Computerworld har bedt Michael Rusbjerg uddybe sin kritik, men det ønsker han ikke.

Computerworld har også forelagt DSB-kritikken af den ringe mobildækning til den danske telebranches talerør, Teleindustrien i Danmark.

Her modtages kritikken med let hovedrysten. 

“I Teleindustrien er vi meget optaget af, at der er god mobildækning for vores kunder, og vi har derfor i snart et par år søgt at få en aftale i stand med DSB om installation af teknik, der vil forstærke mobilsignalerne i alle DSB-tog, da togene i metal udgør et problem, som både DSB og vi er opmærksomme på,” forklarer direktøren i Teleindustrien, Jakob Willer.

Han fortsætter:

“Vi er kommet langt i drøftelserne og er tæt på at kunne indgå en aftale, der hurtigt vil kunne sættes i værk, men siden foråret har vi efterlyst DSB’s tilbagemeldinger, så vi kan komme videre.” lyder det fra Teleindustriens direktør. 

DSB-passagerne og -personalet kan jo godt få signal på de fleste strækninger, men der er områder som eksempelvis skove, hvor det kniber gevaldigt med signalet. Så det kan jo ikke kun være togene, der er problemet. Hvad vil Teleindustrien gøre for at lukke disse mobilhuller?

“Helt principielt er det en positiv tanke, at vi kunne være flere parter, der i fællesskab løser problemerne med mobilhuller, og vi er meget åbne for dialog med alle parter. Det gælder naturligvis også DSB,” siger Jakob Willer.

Han nævner andre spillere som Vejdirektoratet, BaneDanmark, kommuner, regioner og forsvaret, der kunne sidde med ved forhandlingsbordet og underforstået være med til at dele enten udgifter til lukningen af mobilhullerne og især stille masteplads til rådighed.

Fortsættes …

Posted in computer.