En ny drone-teknologi kan måske gøre det lettere at skabe overblik over sammenstyrtede bygninger og i andre tilfælde, hvor det kan være svært at manøvrere på grund af forhindringer.

Det er forskere fra det tekniske universitet i Lausanne, Schweiz, der har udviklet en flyvende drone, der er omgivet af en beskyttende sfære, som gør det muligt at for dronen at flyve videre efter et sammenstød.

»Målet var at kopiere insekter, der kan støde ind i forskellige ting og flyve videre. Teknologien kan eksempelvis bruges til eftersøgningsopgaver, hvor der er mange og meget forskellige forhindringer,« siger Adrien Briod.

Selve dronen, der kaldes GimBall, er monteret på en ramme, der igen er omgivet af en sfære og fungerer som en gyro. Konstruktionen betyder, at dronens mekanik- og sensorsystem altid vil være stabilt, selv om dronen flyver ind i en mur, en rude eller rundt mellem rørkonstruktioner.

For at teste teknologien satte forskerne dronen til at flyve gennem en skov med kun en magnetisk retningsangivelse til at finde vej og helt autonomt. Undervejs ramte dronen adskillige træer og buske, men fløj videre til sin destination, fortæller forskerne.

Dronen er bygget af kulstofmaterialer og udstyret med to rotorer samt højdemåler.

»Robotten er konstrueret, så vi ikke har brug for tunge sensorer for at undgå forhindringer, men faktisk kan gøre brug af forhindringerne til at vise vej,« forklarer Adrian Briod i en video.

Se GimBall flyve gennem skoven:

Egon Jørgensen spørger: Forleden hørte jeg, at temperaturen i Marianergraven 11 km nede var 2 grader celsius. Jordens indre er jo meget varmere, og temperaturen falder, jo nærmere man kommer Jordens overflade. Omvendt er Jordens overflade varmere end de dybereliggende lag på grund af Solens opvarmning. Kan man beregne, i hvilken dybde den er lavest? Kan man beregne de 2 grader i Marianergraven?

Claus Ditlefsen, seniorrådgiver, geolog, ph.d., Afdeling for grundvands- og kvartærgeologisk kortlægning, Geus, svarede på noget af spørgsmålet i sidste uge og svarer i denne uge:

En anden del af spørgsmålet går på temperaturudviklingen under havbunden i Marianergraven.

I havet gælder det generelt, at vandtemperaturen aftager med dybden. Det relativt varme overfladevand i have som Stillehavet strækker sig til dybder mellem 500 og 1.000 meter. Herunder falder temperaturen hurtigt og danner et grænselag kaldet springlaget. Vandmasserne herunder betegnes som dybhavet og udgør ca. 90 pct. af klodens havvand. Vandet i dybhavet hidrører fra nedsynkningsprocesser ved polerne; hovedparten stammer fra Nordatlanten. Disse vandmasser har temperaturer mellem 0 og 3 °C og saltholdigheder på 34,6-35,0 ‰.

Marianergraven er en dybhavsgrav i den vestlige del af Stillehavet syd for Japan. Den ca. 2.000 km lange og gennemsnitlig 70 km brede Marianergrav indeholder Challengerdybet, verdens dybeste havområde med bunddybder på op til omkring 11 km. Den er dannet i en kollisionszone mellem de to oceaniske lithosfæreplader, Stillehavspladen og Den Filippinske Plade, hvor Stillehavspladen synker ned under Den Filippinske Plade. Den tilhørende vulkanisme har resulteret i dannelsen af øbuen Marianerne. I et sådant geologisk aktivt område må der forventes at være en forholdsvis stor geotermisk gradient under havbunden. Da der endvidere ikke forventes at være store temperaturvariationer på bunden af Marianergraven, må det formodes, at temperaturen begynder at stige igen umiddelbart under havbunden, og at stigningen repræsenterer den lokale geotermiske gradient. Præcist hvor stor den er, vides ikke, men nyere undersøgelser i et sammenligneligt geologisk område i Det Kinesiske Hav viste geotermiske gradienter på mellem 6 og 10 °C/100 m.

Du kan læse del 1 af svaret her

Efter den canadiske telekommunikationsvirksomhed Nortel gik konkurs i 2009 røg mere end 6.000 af firmaets teknologi- og kommunikationspatenter på auktion i 2011.

Google var blandt virksomhederne, som bød på de mange patenter. Men det blev virksomheden Rockstar Bidco, der er ejet af Microsoft, Apple, RIM, Ericsson og Sony, som løb med patentpuljen for den nette sum af 4,5 milliarder dollars, omkring 23 milliarder kroner.

Ifølge Ars Technica har flere patentkyndige kilder længe ventet, at Rockstar ville bruge sine mange patenter som skyts i retssager mod konkurrerende teknologivirksomheder. Og for første gang siden opkøbet, er det nu sket.

Målet for sagsanlægget blev primært Google og deres Android-styresystem, som sagsøges for brud på seks af de patenter, som Rockstar har købt. Men også en række mobilproducenter, der laver Android-smartphones, er blevet sagsøgt for brud på syv patenter. Den lidt længere række producenter er Asus, HTC, Huawei, LG, Pantech, Samsung og ZTE.

Anklagerne mod Google dækker alle over brud på patenter omkring søgning og reklamer, som beskriver “en reklamemaskine, der præsenterer reklamer for en bruger, der søger efter ønsket information inden for et datanetværk.”

Mobilproducenterne anklages for flere forskellige typer patentbrud, der både tæller navigation i elektroniske dokumenter, protokolfiltre og integrerede beskedsystemer.

Læs flere detaljer i artiklen på Arts Technica.

Så oprandt dagen, og det er nu lovpligtigt for virksomheder at kunne modtage informationer fra det offentlige på digital post. De virksomheder, der ikke selv har oprettet en postkasse, har automatisk fået beskikket en i nat.

Men omkring 49.000 virksomheder har fra i dag ikke adgang til deres post fra det offentlige. De har nemlig stadig ikke fået oprettet de adgangsgivende medarbejdersignaturer, der skal udstedes fra Nets. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen.

Det er gået langsomt med at få virksomhederne oprettet, og der har i en rum tid været tegn på, at mange ikke ville nå at være klar til deadline. Henning Steensig, der er direktør i Erhvervsstyrelsen, har tidligere over for Version2 påpeget, at problemet lå i, at Nets ikke kunne udstede og aktivere de adgangsgivende signaturer i et højt nok tempo.

Erhvervsstyrelsen vurderer på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at der er 500.000 aktive cvr-numre i Danmark. Og virksomhederne bag næsten ti procent af disse har altså fra dags dato ikke adgang til at læse deres meddelelser fra offentlige myndigheder.

På trods af det er Henning Steensig overordnet tilfreds med forløbet, og han regner med at have de resterende virksomheder inde i folden inden for en uge, fortæller han til Version2.

»Det er gået over vores forventning. Set fra et digitaliseringssynspunkt er det en stor reform. Vi har hele tiden vidst, at der ville være udfordringer, og der er mange virksomheder, der har syntes, at det var besværligt. Men vi er nået længere, end vi havde regnet med«, siger Henning Steensig og forklarer, at de virksomheder, der ikke er oprettet, vil blive gjort opmærksomme på problemet, når de får post.

»De får et fysisk brev, hvor der står, at der er digital post til dem, så de skal se at blive oprettede. Hvis det nuværende tempo fortsætter, regner jeg med, at alle interesserede vil være oprettet inden for fem-seks dage,« siger Henning Steensig til Version2.

De kan hacke selv de mest hårdføre sikkerhedsforanstaltninger, og deres primære mål er banker, uddannelsesinstitutioner og regeringer.

Sikkerhedsekspert Peter Schjøtt fra Symantec tegnede onsdag en karakteristik af hackergruppen Hidden Lynx foran en fyldt sal hos Mediehuset Ingeniøren.

»Vi kan se, at det er en stor gruppe på minimum 50 til 100 personer. Ellers ville man ikke have ressourcer til at udføre de ting, som de har gjort. De har evner til at penetrere tunge mål, og de er brudt ind i både banker, regeringer og sikkerhedsfirmaer,« sagde Peter Schjøtt om hackergruppen, der blandt står bag den spektakulære kompromittering af sikkerhedsfirmaet Bit-9.

Bit-9 leverer kort fortalt whitelisting af software, som de så udstyrer med et certifikat, der erklærer det for sikkert at køre. Virksomheder bruger Bit-9 til at lave skræddersyede lister over godkendt software, der har adgang til deres computere.

Det er en sikkerhedsforanstaltning, der blandt andet benyttes af den amerikanske regering samt flere af verdens største virksomheder.

I februar 2013 kom det frem, at gruppen Hidden Lynx havde stjålet Bit-9′s whitelist-signatur midlertidigt, så de kunne godkende deres egen malware og sprede den til Bit-9’s kunder – som var det egentlige mål.

Agile hackere med vandhuller

Peter Schjøtt forklarede, at Hidden Lynx er usædvanligt gode til at ændre deres taktik løbende, hvis de støder på problemer.

»De er agile hackere, og hvis de støder på et problem, justerer de løbende deres metoder, så de passer til den aktuelle udfordring. Det er professionelle folk,« sagde Peter Schjøtt og fortæller, at en af deres meget anvendte metoder er såkaldte vandhuller.

»De bruger lang tid på at udvælge og studere mål. De finder ud af hvad nøglepersoner interesserer sig for, inficerer sider, som man ved de bruger og rammer dem den vej,« sagde Peter Schjøtt.

Digitale Lejesvende

Og ifølge Peter Schjøtt er de kompetente hackeres ydelser altså i udbud til højest bydende. En antagelse han og Symantec baserer på, at der ikke er nogen rød tråd i de mål, de angriber.

»Vi mener, at de er hackers for hire. Og det mener vi, fordi de rammer forskellige mål i forskellige lande inden for forskellige sektorer,« siger Peter Schjøtt.

Du kan læse en rapport om Hidden Lynx fra Symantec her.

Efter den canadiske telekommunikationsvirksomhed Nortel gik konkurs i 2009 røg mere end 6.000 af firmaets teknologi- og kommunikationspatenter på auktion i 2011.

Google var blandt virksomhederne, som bød på de mange patenter. Men det blev virksomheden Rockstar Bidco, der er ejet af Microsoft, Apple, RIM, Ericsson og Sony, som løb med patentpuljen for den nette sum af 4,5 milliarder dollars, omkring 23 milliarder kroner.

Ifølge Ars Technica har flere patentkyndige kilder længe ventet, at Rockstar ville bruge sine mange patenter som skyts i retssager mod konkurrerende teknologivirksomheder. Og for første gang siden opkøbet, er det nu sket.

Målet for sagsanlægget blev primært Google og deres Android-styresystem, som sagsøges for brud på seks af de patenter, som Rockstar har købt. Men også en række mobilproducenter, der laver Android-smartphones, er blevet sagsøgt for brud på syv patenter. Den lidt længere række producenter er Asus, HTC, Huawei, LG, Pantech, Samsung og ZTE.

Anklagerne mod Google dækker alle over brud på patenter omkring søgning og reklamer, som beskriver “en reklamemaskine, der præsenterer reklamer for en bruger, der søger efter ønsket information inden for et datanetværk.”

Mobilproducenterne anklages for flere forskellige typer patentbrud, der både tæller navigation i elektroniske dokumenter, protokolfiltre og integrerede beskedsystemer.

Læs flere detaljer i artiklen på Arts Technica.

I kølvandet på afsløringen af NSA’s overvågning af amerikanske it-virksomheders interne data, skruer flere op for initiativer, som skal forhindre, at regeringen kan kigge med.

Den seneste afsløring af overvågningsprogrammet ‘Muscular’ har især fået Google op ad stolen. Virksomhedens chefjurist David Drummond udtalte i en officiel erklæring, at “vi er oprørte over, hvor langt regeringen synes at være gået.”

Søgegiganten fortæller, at de har haft en lignende mistanke siden sommerens første afsløringer fra Edward Snowden. Derfor begyndte virksomheden allerede på dette tidspunkt på et projekt, der skulle kryptere alle interne data.

Dette har ellers ikke hidtil været anset som nødvendigt, da de ukrypterede data udelukkende er blevet sendt via særlige dedikerede kanaler, såkaldt ‘mørk fiber’, som kun Google har haft adgang til.

Men med afsløringen af Muscular og NSA’s adgang til disse private fiberforbindelser, fortæller chefforsker Paul Kocher ifølge New York Times, at den type interne krypteringsinitativer hos virksomhederne nu har fået en langt højere prioritet end tidligere.

Læs mere om emnet i artiklen på New York Times.