Dobbelttest af Lenovos X1 Carbon tablet og laptop: Super bærbar computer – men en skuffende tablet-computer



Lenovo Thinkpad X1 Carbon. Foto: Morten Sahl Madsen



Supertynd, superlækkert industrielt design. Der er langt til glinsende- eller stålbørstet metal, men X1 Carbon er godt produceret og designet produkt. Foto: Morten Sahl Madsen



X1 Carbon er et Thinkpad-produkt, og derfor er tastaturet også et Thinkpad-tastatur. Det er en mindre fornøjelse at skrive på X1 Carbon, og hvis du er bruger af den lille Thinkpad-knop, er du helgarderet med X1 Carbon. Foto: Morten Sahl Madsen

Lenovos X1 Carbon er den type computer, du glædeligt viser frem på kontoret: Den er slank, den er matsort og den er et frisk pust blandt de ofte klodsede og tunge firma-computere.

Det gælder også den seneste 2016-udgave, som har fået Intels nyeste processorer, kaldet Skylake.

Samtidig har Lenovo udvidet familien med en tablet-udgave, kaldet X1 Tablet, som vi tester sammen med den nyeste X1-maskine.

Thinkpad X1 Carbon (bærbar)

Dimensioner: 33,3 x 22,9 x 1,6 cm
Vægt: 1,2 kilo
Batteri: Op til 11 timer (vi oplevede 9,5 under testen)
Forbindelser: Wi-Fi, 3 x USB 3.0, WiGig, Mini Displayport, HDMI, MicroSD, Bluetooth 4.1.
Processor: Intel Core i5-6200U, i7-6500U eller i7-6600U
Styresystem: Windows 10 
Skærm: 14 tommer (tomodeller: 1.920 x 1080 eller 2.560 x 1.440)
RAM: 8 GB LPDDR 3
Lagerplads: fra 192/265 GB SSD

X1 Carbon (bærbar)
X1 Carbon er udstyret med en skærm på 14″ med en høj opløsning på 2.560 x 1.440 pixels.

Der er tale om en traditionel mat skærm uden touch-funktion med generelt god betragtningsvinkel.  

Selve computeren er bygget i mat kulfiberforstærket plastik og aluminium med en overflade, der minder om Lenovos øvrige Thinkpad-computere. Den vejer kun cirka et kilo.

Tastaturet er af samme fremragende type, som vi kender fra de fleste lidt dyrere Thinkpad-modeller, og traditionalisterne kan glæde sig over, at X1 leveres med den ikoniske lille røde trackpoint som supplement til den normale touchpad. 

Derudover er tastaturet spild-sikret mod tippende kaffekopper, og resten af computerens chassis er ifølge Lenovo både stødsikkert og modstandsdygtig over for høj fugtighed, lave og høje temperaturer, vibrationer og sand.

Indmaden
X1 Carbon drives af en Intel i7-processor fra den nyeste Skylake-generation.

i7-processerne er toppen af Intels processor-familie, hvilket er med til at holde både ydelsen og prisen oppe. 

Undervejs har vi arbejdet med både Photoshop, videoredigering og multitasking på X1 Carbon uden problemer.

Til gengæld skal du være forberedt på, at computerens blæser begynder at give en høj lyd fra sig, så snart du belaster maskinen.

Selv med kun Word åben på X1 Carbon, kan du risikere, at arbejdet akkompagneres af kølerblæserens hæse hvæsen.

Det er bare ikke godt nok, når maskiner som MacBook Pro eller Surface Pro 4 kan løse samme opgave i hel eller delvis stilhed.

Ud over selvfølgelig WiFi, kan du få forbindelse med X1 via de tre USB 3.0-porte, HDMI og Mini Display-port. Der er også plads til et MicroSD-kort.

Vi havde dog gerne set, at Lenovo også havde udstyret topmodellen med den nye USB type C-port, der understøtter USB 3.1.

Filoverførsler går betydeligt hurtigere med USB 3.1-teknologien, og det havde i højere grad fremtidssikret X1 Carbon. Nye topmodeller fra HP, Dell og Apple har allerede en USB C-port. 

Læs også: Oversigt: Klar til studiestart med disse seks fede computere

Plus:

  • Lækkert, industrielt design der kan holde til det meste
  • Flot QHD-skærm
  • Et tastatur i den absolutte topklasse
  • Masser af teknologiske hestekræfter

Minus:

  • I 2016 skal en topcomputer have USB C
  • Blæser begynder meget hurtigt at larme med en høj tone

Karakter:


Konklusion Thinkpad X1 Carbon:
X1 Carbon er en lækker computer til dem med smag for industrielt design og masser af teknologiske hestekræfter.

Computeren er let og slank, og det eneste, vi mangler, er en USB C-port og en mindre aggresiv køleblæser.

Vi kan varmt anbefale Thinkpad X1 Carbon.  

Du betaler dog så sandelig også for den.

Priserne for en X1 Carbon begynder ved 12.750 kroner, og det er for en model med en lavere opløsning og svagere processor, end den, som vi har testet. 

Vil du have topmodellen, må du slippe 18.800 kroner.



X1 Carbon Tablet er en Surface-klon, men en god en af slagsen. Foto: Morten Sahl Madsen



Kickstand fungerer, men er ikke helt så velfungerende som på en Surface Pro 4. Foto: Morten Sahl Madsen

X1 Carbon Tablet

Dimensioner: 29,1 x 21 x 8,5 cm (uden tastatur)
Vægt: 0,8kilo (uden tastatur), 1 kilo (med tastatur)
Batteri: Op til 10 timer (Vi ramte 9 timer under test) og 15 med ekstra batteripakke. 
Processor: Op til Intel Core M7
Skærm: 12 tommer – 2.160 x 1.440
RAM: Op til 16 GB
Lagerplads: Op til 1 terabyte
Forbindelsesmuligheder: 1 USB 3.0, 1 USB type C (også benyttet som port til opladerstik), Mini Displayport, microSD, SimKort, WiFi, Bluetooth 4.1

X1 Tablet
X1 Tablet er en Microsoft Surface-klon. Så er det sagt.

Det er – ligesom en Surface Pro 4 – først og fremmest en Windows-tablet, men du får mest ud af X1 Tablet ved at tilslutte et tastatur.

Et tastatur til en Surface Pro 4 koster 900 kroner, men medfølger i pakken til X1 Tablet. Stor ros her til Lenovo for at erkende, at en Windows-tablet intet er uden et tastatur.

Tastaturet er indbygget i et skærmcover, lige som det er tilfældet med tastaturet til en Surface Pro 4, men hver enkelt tast på X1′s tastatur er en smule højere.

Det gør X1′s tastatur lettere at skrive på, og du får også den lille røde trackpoint med tilhørende musetaster som på ethvert andet Thinkpad-produkt til at støtte en middelmådig touchpad. 

Derudover ligner X1 Tablet et typisk medlem af Thinkpad-familien med samme industrielle design- og materialevalg.

Der er endda en lysende diode som prikken over i’et i Thinkpad-logoet ligesom på ældre Thinkpad-computere.   

Indmaden
Inde i computeren finder du Intels Core M7-processor samt op til 16 GB RAM.

Intels Core M-familie er specialiseret i bruge så lidt strøm som muligt, men stadig give en acceptabel ydeevne.

Hvis du hovedsageligt arbejder i Office-programmer, surfer på nettet eller andre ikke-krævende programmer, så vil du næppe opleve, at processoren ikke kan følge med. 

Lenovo selv lover 10 timers batterilevetid, og vi ramte i gennemsnit de otte. Det er mere, end du kan presse ud af en Surface Pro 4.

Upraktisk kickstand
På bagsiden af X1 Tablet finder du den indbyggede kickstand. Sammen med det tilhørende tastatur omdannes X1 Tablet til en mere almindelig computer ligesom en Surface. 

Kickstandsløsningen er dog langt fra lige så elegant integreret som løsningen på en Surface pro 4. 

Kickstanden i X1 Tablet lægger sig langs bordet for at holde computeren oprejst, men det forstyrrer X1′s tyngdepunkt.

Tilter du skærmen for langt tilbage – hvis du for eksempel står op ved et lavt bord – bliver lukkefunktionen ustabil og kan pludseligt klappe sig sammen, når du trykker på skærmen. Det samme sker ikke med en Surface Pro 4. 

Derudover lyder der en forfærdelig, skærende negle-på-tavle-agtig lyd, når du skubber X1 Tablet hen over et bord. Vi er ikke fans.

Dog står X1 Tablet mere stabilt, hvis du sidder i en stol med tablet og tastatur i skødet.

Vi vil dog råde dig til at købe en almindelig bærbar computer i stedet for en tablet, hvis du har planer om ofte at være tastekriger med computeren i skødet.



Foto: Morten Sahl Madsen



Muligheden for at tilslutte ekstra moduler er på papiret smart, men vi er ikke overbevist. Foto: Morten Sahl Madsen

Modulært system i bunden
I bunden af X1 Tablet sidder en lille knap, der løsner hele bunden af X1 Tablets chassis. I den nu nøgne ende af X1 Tablet kan du tilføje ekstra moduler i form af et ekstra batteri, et 3D-kamera eller en lille projekter.

Det er smart, men det er en lukkesmekanisme med mange små dele, som vi frygter kan gå i stykker.

Da vi første gang samlede X1 Tablet med batterimodulet, gav en af hængslerne et alarmerende højlydt knæk.

X1 Tablet og dets moduler er rettet mod erhvervslivet, og så skal lukkemekanisme og modul holde til at blive samlet hundredvis af gange uden at gå i stykker – også af folk der ikke aner, hvad de laver.  

Med mindre du allerede nu ved, at du skal bruge et 3D-kamera eller en lille projektor, så køb en Surface i stedet for en X1 Tablet.

Selve det modulære system fungerer, men du har pludselig et relativt skrøbeligt bunddæksel at passe på, når du piller det af for at isætte batterimodulet.

Vi ville i hvert fald være bange for at have bundstykket til at ligge i tasken af frygt for at bøje det, imens et andet modul er tilkoblet X1 Tablet.

Plus:

  • Acceptabel ydeevne.
  • Godt batteri.
  • Medfølgende tastatur.
  • Masser af porte på en lille tablet

Minus:

  • Kickstand fungerer markant bedre på en Surface Pro 4
  • Modulære løsning fungerer, men virker skrøbelig, og langt fra alle vil benytte det.

Karakter:


Konklusion: X1 Tablet
X1 Tablet er en fuldblods Surface-klon.

Den indbyggede Core M-processor bliver først presset ved store opgaver i programmer som Photoshop, Lightroom eller lignende.

Core M-processorens lave strømforbrug sørger også for, at den 12″-tablet-computeren holder sig i gang i mindst otte timer på en opladning. 

De fleste brugere bør dog vælge en Surface Pro 4 i stedet.

Microsofts har en bedre kickstand, og selv om det lyder som en bagatel, så er det vigtigt, når du formodentligt ender med at bruge X1 Tablet sammen med maskinens tastatur det meste af tiden.  

Vi tvivler desuden på, at folk vil benytte sig af muligheden for ekstra moduler.

Selve til- og frakoblingen af modulerne går hurtigt og effektivt, men de enkelte ekstramoduler koster 1.500 til 2.500 kroner stykket. 

Det er mange penge, når X1 Tablet koster fra 11.500 kroner og opefter.

Og det er modellen med en Intel Core m5-processor. Den testede model koster op imod 15.000 kroner.
 
Tilsvarende koster en Surface Pro 4 en markant mere kraftfuld i7-processor og tastatur 14.000 kroner. 

Læs også: Microsofts planer for Windows 10: To store opdateringer i 2017

Posted in computer.

Nye wearables fra Samsung og Asus: Endelig begynder smartwatches at ligne rigtige ure



Samsung Gear S3

Smartwatches har ikke rigtig fanget interessen hos den brede befolkning, men nu forsøger både Samsung og Asus med et par nye håndledscomputere, der ikke længere ligner et stykke elektronik fra 1980′erne.

Samsung har præsenteret selskabets nyeste smartwatch ved årets IFA-messe i Berlin.

Gear S3 er navnet. Der er tale om en efterfølger til sidste års anmelderroste Gear S2. 

Lige som på sidste års S2 kan ringen omkring skærmen roteres og benyttes til at navigere rundt i urets styresystem.

Det er en smart løsning til navigation, da dine fingre ofte dækker for den lille skærm, når du ellers trykker på den.  

Uret er en smule større end sidste års model, men det er designet med et schweizisk udtryk, og med en strømbesparende AMOLED-skærm er urskiven altid tændt.

Det betyder, at det er slut med at rotere håndleddet for at tænde for skærmen som på et Apple Watch. 

Læs: Derfor er brugerne dybt utilfredse med deres smartwatches

Endelig et godt batteri
Uret er udstyret med Samsungs eget Tizen-system og altså ikke Android Wear, men uret fungerer alligevel med andre smartphones end Samsungs. Der skulle ligge 9.000 apps i Googles Play Store, der fungerer på urets system, heriblandt Spotify.

Gear S3 har indbygget GPS og et batteri på 380 mAh.

Det lyder småt, men det er næsten dobbelt så meget som i sidste års S2, og det er stort nok til at holde uret tændt i op til fire  dage – hvis du altså ikke bruger GPS’en. Netop batterilevetiden har indtil nu været smartwatches akilleshæl.

Du kan desuden købe en model med indbyget 4G/LTE, så det i højere grad er et selvstændigt produkt og ikke bare tilbehør til din smartphone. 



Asus Zen Watch 3

Annonce:


Asus Zen Watch 3
Asus har også lanceret en ny model af sselskabets ZenWatch i forbindelse med IFA-messen i Berlin.

Zen Watch 3 er et cirkulært ur, der lige som Samsungs Gear S3 i højere grad ligner et ægte ur med ekstra knapper og læderrem. 

Asus har prydet uret med et 1,4 tommer AMOLED-display, der burde være med til at højne batterilevetiden på uret (som Asus siger ligger på omkring to dage). Asus har desuden indbygget “hypercharging”, der oplader uret til 60 procents kapacitet på blot 15 minutter. 

Googles Android Wear-styresystemet er installeret på telefonen, der står til at få en større softwaremæssig renovering i løbet af efteråret. 

Der er endnu ingen dansk dato for hverken Samsung Gear S3 eller Asus Zen Watch 3, men Zen Watch har indtil videre end europæisk pris på 299 euro – cirka 1.700 kroner. 

Læs også: Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter

Posted in computer.

Dansk startup på trapperne med ny elbil: "Du har aldrig set en bil, der ligner vores – jeg kan godt fortælle dig, at det er en ‘head turner"



Søren Halskov Nissen er medstifter af Spiri, og er desuden administrerende direktør for den danske taxa-app Drivr.

Hos iværksættere finder du typisk to forskellige slags ideer:

Der findes de fornuftige ideer med en realistisk vej til en hurtig indtjening, og så findes der den anden slags, nemlig de ideer, der er født af de mest dristige iværksættere.

Det er de ideer, der får os alle til at lytte fascineret og bagefter ryste en smule på hovedet.

Den danske startup-virksomhed Spiri bygger på en af de sidste slags ideer.

Virksomheden har et to-cifret millionbeløb i ryggen, og den arbejder på udvikle sin helt egen dele-el-bil, som iværksætterne bag håber kan revolutionere offentlig transport i byerne. 

“Ideen er, at vi tager det bedste fra apps som Uber, og det bedste fra carsharing-tjenester som Car2Go og DriveNow. Vores biler bliver placeret på gadehjørner rundt omkring i København og alle kan bruge dem gratis, hvis de til gengæld samler folk op langs den rute, som de kører,” siger Søren Halvskov Nissen, der er medstifter af Spiri.

Hemmelighedsfuld iværksætter
Jeg møder ham en fredag eftermiddag på en fortovscafe på Nørrebrogade i København. Temperaturen har ramt de 28 grader, og han er iført solbriller med spejlglas, en khaki-farvet t-shirt og et skævt smil.

Den foregående dag har jeg fået at vide, at interviewet ikke kan finde sted i Spiris kontorer, fordi selskabet med virksomhedens pr-managers ord er “kept under wraps” frem til lanceringen af Spiris prototype-bil i næste måned. 

Defor er Søren Halvskov Nissen heller ikke meget for at afsløre detaljer om bilen allerede nu.

“Mange tror, at vi bluffer og slet ikke har en bil. Men det har vi,” forsikrer han.

Han tager en slurk af sin Coca-Cola Light og tilføjer derefter:

“Du har aldrig set en bil, der ligner den. Den er ekstremt spacy. Vi har lige været i London og filme en prototype af bilen, og jeg kan godt fortælle dig, at det er en ‘head turner’. Folk vender sig om på gaden og tænker: ‘Hvad silvan var lige det, der kørte der?’ Børnene er også helt vilde med den,” siger han.

Annonce:


Nu afslører jeg måske, at jeg har sovet i timen. Men jeg har aldrig hørt om Spiri før nu. Er det bare mig, eller er I gået meget stille med dørene…

“Ja, vi har med vilje været ekstremt hemmelighedsfulde. Men vi har været i gang i ét år og tre måneder, og i dag har vi knap 20 personer, der går rundt ude i Albertslund og arbejder,” siger han.

Spiri-bilen befinder sig endnu blot i prototype-stadiet, men ambitionen er, at den skal bruge 50 procent mindre energi end selv de mest energi-effektive elbiler på markedet i dag.

Målet for Spiri er ifølge Søren Halskov Nissen at bygge et el-køretøj, der kan køre så langt som muligt på en opladning, men samtidig er så billig at bygge, at Spiri kan holde driftsomkostningerne på det lavest mulige niveau.

Læs også: Tesla er smart – men jeg vil hellere køres (næsten) ned af en Volvo

Masser af erfaring fra bilbranchen
Den anden medstifter af Spiri er Stefan Holm Nielsen, der er administrerende direktør og “chief vehicle engineer” for selskabet.

Han har en fortid hos den britiske bilgigant Aston Martin og har desuden været ingeniør på Mitsubishis World Rally Racing Team.

Han er langt fra den eneste med erfaring fra den traditionelle bilbranche, som Spiri har ombord. 

Blandt Spiris ansatte finder vi en ingeniør, der været med til at udvikle motortransmissionen på BMW’s elbil i3, samt adskillige folk med en fortid som designere, 3D-modulører og softwareudviklere hos virksomheder som Alfa Romeo, Ferrari og den svenske supebilsproducent Koenigsegg. 

Derudover har Spiri en tidligere vicedirektør fra Tesla samt en chefingeniør fra McLaren og Aston Martin i bestyrelsen.

“Så der er en smule Formel 1-stemning derude,” siger Søren Halskov Nissen.

Hvordan har I skabt de kontakter? 

“Vi har fløjet folk ind med deres koner og vist dem københavn. Det har krævet knofedt og masser og masser af man-flirting.”



Dette billede er indtil videre alt som Spiri vil afsløre om virksomhedens selvkørende bil.

Annonce:


Ifølge Søren Halskov Nissen har Spiri indtil nu – i al stilhed –  fået tilført et to-cifret millionbeløb i kapital.

Blandt investorerne finder vi den dansk-islandske David Helgason, der er stifter af milliard-virksomheden Unity. 

Men derudover vil Søren Halskov Nissen ikke røbe meget om, hvem de øvrige investorer er. 

“Det drejer sig om en dansk fond, og så har vi to andre investorer med dybe lommer. Desuden har jeg selv investeret et større millionbeløb,” siger Søren Halskov Nissen. 

Læs også: Dansk taxa-app flygter fra Aarhus: “Vi er blevet udsat for chikane og trusler”

Samarbejder med taxa-app
Ved siden af sit engagement i Spiri er Søren Halskov Nissen direktør og stifter af den danske taxa-app Drivr, der kommer til at indgå i et tæt partnerskab med Spiri. 

Drivrs app kommer til at fungere som software-platform for Spiri. Det vil sige, at det er den app, som brugerne kommer til anvende, når de vil have køre en tur med Spiri.

Da Drivr blev stiftet for knap fem år siden skulle den fungere som en taxa-app.

Men ifølge Søren Halvskov Nissen er ideen til Spiri født som en reaktion på de seneste år teknologiske udvikling. Den betyder, at en stor del af Drivrs oprindelige kunder fra taxabranchen lever på lånt tid. 

“Ser vi frem mod 2025, så tror jeg, at den offentlige transport kommer til at basere sig på, at du åbner en app og bestiller en selvkørende mikrobus. Den kommer ikke til at køre efter en fast rute som en almindelig bus, men i stedet kører den ad dynamiske ruter, hvor den samler folk op undervejs,” siger Søren Halskov Nissen. 

Det er eksempelvis sådan et koncept som Uber tilbyder med konceptet Uber Pool, der dog endnu ikke er kommet til Danmark.

Men i USA er Uber Pool det hurtigst voksende forretningsområde for Uber, og ifølge det amerikanske magasin Forbes står Uber Pool i dag for 50 procent af alle Uber-ture i San Francisco.  

På samme måde er det meningen, at Spiris chauffører skal samle passager op undervejs. Spiri-chaufføren kan således gratis låne en bil, der kan fragte folk fra a til b, hvis de ellers samler folk op undervejs, men passagerne betaler en pris, der omtrent svarer til en busbillet. 

“Det er med til at give en ekstrem variabel kapacitet, hvor det brugerne selv der bestemmer routerne,” siger han. 

Arbejder på selvkørende biler
I dag arbejder Uber på at udvikle selvkørende biler, der med tiden kan erstatte chaufførerne.

På samme måde er Spiri samt Drivrs app forberedt til selvkørende biler. 

“Det er vores plan at fjerne chaufførerne i løbet af fem år,” siger han og uddyber:

“Spiri har allerede udviklet den første prototype af det, som vi kalder for en ‘vehicle control unit’. Det er den enhed, der styrer hele køretøjet og på nuværende tidspunkt er den chip, der sidder i enheden stærk nok til at kunne klare et selvkørende køretøj. Men vi har en meget iterativ tilgang til det, hvor vi løbende har tænkt os at koble flere og flere sensorer på bilen,” siger han.

Spiri forventer, at bilen i løbet af 2017 vil blive sendt på gaden i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. 

Læs også:
Dansk kommune sender denne selvkørende bil på gaden om få måneder – og ja, den vil nok køre galt 

Uber sender de første selvkørende hyrevogne på gaden om få dage

Posted in computer.

‘Menneskelig fejl’ er en dårlig undskyldning: Slå nu hårdt ned på sløseri med persondata

Sjældent er jeg blevet så provokeret af en it-sikkerhedshistorie, som da Datatilsynets Årsrapport denne sommer i al diskretion kunne berette, at Statens Serum Institut havde sendt to cd’er med alle danske cpr-numre og helbredsoplysninger afsted med fodpost til Danmarks Statistik.

Brevet var ganske vist anbefalet, men var alligevel ved en fejl blevet afleveret til en virksomhed, der er underleverandør til Kinas ambassade i visumsager.

Det kan du læse om her: Hovsa: Ukrypterede cd’er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kinesere ved en fejl

Der var nu gået mere end et år siden hændelsen.

Og modtagerne har på tro og love erklæret ikke at have brugt danskernes cpr-numre. Så der var ingen grund til at gøre mere ud af det.

Jeg ved ikke, hvad der provokerede mig mest: At personfølsomme data distribueres på cd’er med fodpost, eller at sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) ikke umiddelbart reagerede på grund af ferie.

Kunne have vendt sagen
Ministeren skulle både have reageret og kommunikeret for længst.

Ja, hun kunne endda have nået at vende denne letsindige omgang med persondata til en positiv politisk indsats i det første år som minister.

Forleden var det så Rejsekortet, der blev taget i at have brugernes data liggende frit tilgængelig på nettet.

Igen uden konsekvenser: En menneskelig fejl, og ingen data var blevet misbrugt ifølge loggen.

Rejsekortets dataanvendelse til minutiøs adfærdsregistrering er i forvejen kontroversiel.

Så når transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) åbenbart accepterer den aktuelle letsindige omgang med persondata, bliver jeg igen provokeret.

Alvorlige domme i Se og Hør-sagen
De første domme er nu blevet afsagt i den såkaldte Se og Hør-sag.

Her er persondata fra kreditkortregistreringer hos Nets ikke blot blevet håndteret letsindigt, men de blev også købt og betalt af Se & Hør og brugt til at afsløre kendte og kongeliges færden

To redaktionschefer på Aller Media har ligesom virksomheden tilstået medvirken til hacking og bestikkelse af den private sektor.

Det takserer retten til seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for de to redaktionschefer, mens virksomheden skal betale 50 dagbøder af 200.000 kr. altså 10 millioner kroner.

I Se og Hør-sagen er der altså tale om kriminelt misbrug, der heldigvis kan straffes.

Men selv den letsindige omgang med persondata bør der slås hårdt ned på.

Mit ærinde er ikke at smide uheldige medarbejdere i fængsel for fejl. 

Det handler om sanktioner, så det står lysende klart for både chefer og ansatte, at de har med betroede midler at gøre på linje med pengekassen, som alle godt er klar over, at man skal holde snitterne fra.


Betroede midler
Persondata er betroede midler i et digitalt samfund.

Mennesker, myndigheder, virksomheder og organisationer med adgang til at håndtere og anvende persondata skal respektere, at de bogstavelig talt håndterer medmenneskers værdighed og måske endda førlighed og eksistensgrundlag.

Anvendelsen af persondata er allerede så integreret i vores samfund, at manglende tillid til håndteringen er en grundlæggende trussel mod den retsstat og det ordentlige samfund, som jeg gerne vil leve i og arbejde for.

Så stop med at bruge etiketten menneskelig fejl.

Det er mangel på respekt for andre mennesker og undergraver tilliden til digitalisering.

Uagtsomhed ingen undskyldning
Vi skal slå hårdt ned på letsindig omgang med persondata. På samme måde, som som vi gør det med andre uagtsomheder for at fremme hensigtsmæssig adfærd.

I min optik er letsindig omgang med persondata første skridt på vejen mod ligegyldighed og manglende respekt, der kan fører til kriminelt misbrug.

Samtlige digitaliseringsinitiativer der præsenteres lige nu, sætter sikkerhed højt på dagsordenen – hvad enten det er den officielle fællesoffentlige digitaliseringsstrategi eller den kække og coole SIRI Kommission.

Men sikkerheden skal ikke bare på dagsordenen. Den skal prioriteres og eksekveres.

Christiansborg-politikerne har oven i købet lige nu en oplagt mulighed for handling med den Persondataforordning, som vi er blevet enige med de øvrige EU-lande om.

Den skal udmøntes, så det strenge europæiske værdigrundlag når det gælder persondata afspejles i dansk lovgivning.

Der er god mulighed for at hoppe op på ølkassen og gøre noget nu, i stedet for at stå lidt forfjamsket og lade letsindig omgang med persondata passere endnu engang og dermed øge risikoen for mere datakriminalitet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonce:


Posted in computer.

Fra CIO til CEO: Tre årsager til at it-direktør Lars Fruergaard bliver ny CEO i Novo Nordisk

ComputerViews: Det er opsigtsvækkende, men langt fra nogen tilfældighed, at en CIO nu stryger helt til tops i en af Danmarks absolut mest værdifulde og vækst-prægede selskaber, Novo Nordisk.

Selvom vi i de senere år har set en tendens til, at CIO’erne i stigende grad spiller en afgørende rolle for virksomhedernes digitale transformationer og den modernisering og optimering, der næsten er et krav for overlevelse, er det lidt af et særsyn, at CIO’en ligefrem bliver CEO.

Når vi taler Novo Nordisk – den måske største danske erhvervssucces i nyere tid – må det betegnes som lidt af en sensation.

Læs mere her: It-direktør i Novo Nordisk stryger helt til tops: Bliver CEO efter Lars Rebien

Alligevel giver det på mange måder rigtig god mening, at CIO’en Lars Fruergaard Jørgensen fra årsskiftet skal have nyt visitkort med en CEO-titel.



Lars Fruergaard Jørgensen begynder i jobbet som CEO i Novo Nordisk den 1. janaur 2017.

Får ros af Lars Rebien
Lars Fruergaard Jørgensen, der både i 2009 og 2012 var nomineret til Årets CIO i Danmark for sit arbejde i Novo Nordisk, har vist sit værd i selskabet – og han har vist vejen, når det kommer til hele tiden at vokse som en central figur i et stort, globalt selskab.

Den afgående CEO i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, sætter i den udsendte pressemeddelelse selv ord på Lars Fruergaards kvaliteter:

“Jeg har været tæt involveret i de vurderinger, der har ført til bestyrelsens beslutning om at udpege Lars Fruergaard Jørgensen som min efterfølger, en beslutning jeg støtter fuldt ud.”

“Han er en fantastisk forretningsmand og menneske-leder og har en naturlig evne til at finde løsninger, hvor andre ser problemer.”

De kvaliteter, Lars Rebien fremhæver, fornemmer man også i flere af de interviews, som Computerworld har bragt med Lars Fruergaard, mens han har været CIO i Novo Nordisk.

Da Lars Fruergaard Jørgensen var nomineret til titlen som Årets CIO i 2012, fortalte han til Computerworld om sine digitale ambitioner og om ansvaret med at forvalte et it-budget, der dengang lød på hele 2,4 milliarder kroner.

Her talte han hele tiden om Novo Nordisk som et selskab på en rejse – og ikke i ret høj grad om it i mere traditionel forstand,

“Jeg har meget fokus på, hvad det er for en rejse, Novo Nordisk er på – og hvad vi skal gøre fra it for at understøtte det,” fortalte Lars Fruergaard Jørgensen blandt andet i det store interview, som du kan læse her: 

Læs også: CIO i Novo Nordisk: Ansvarlig for it for milliarder

I samme interview deler Lars Fruergaard lidt ud af sine erfaringer og værdier som leder og som ansvarlig for forretningsudvikling i Novo Nordisk.

“Forudsætningen for, at Novo Nordisk kan blive ved med at vokse som en global virksomhed, er, at vi har en meget stram, konsolideret infrastruktur,” fortæller han til Computerworld i forbindelse med, at han er nomineret til titlen som Årets CIO 2012.

“Hvis det skal fungere godt, bliver vi nødt til at have en konsolidering på globalt niveau. Vi er i gang med at rulle ét sæt globale it-processer ud, så der er én global proces for den måde, vi laver system management på og den måde, vi kører projekter, governance og security på.”


Lars Fruergaard Jørgensen er oprindeligt cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus. Han har været i Novo Nordisk i over 25 år – blandt andet som CIO. 


Mestrer både ledelse og løsninger
Her fornemmer man noget af det, Lars Rebien taler om, når han roser Lars Fruergaards evne til at “finde løsninger, hvor andre ser problemer.”

Det var også det systematiske arbejde med at finde løsninger i en stor global koncern, der var i fokus, da Computerworld i 2013 interviewede Lars Fruergaard om Novo Nordisk ERP-setup.

“Det er rigtig vigtigt at have evnen til at eksekvere en global forretning i ét system på en konsolideret måde.”

“Vi har ikke behov for, at folk skal bruge meget energi på at finde ud af, hvordan man skal gøre ting. Når vi laver et nyt datterselskab eller bygger en ny fabrik, kopierer vi systemerne, og det giver en enorm skalerbarhed i vores globale infrastruktur.”

Læs hele interviewet her: It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

Mere end noget andet er det måske værd at hæfte sig ved, hvordan Lars Fruergaard har arbejdet med den strategiske ledelse som CIO i Novo Nordisk.

“Som CIO i Novo Nordisk er der en stor salgs-opgave i at få folk til at forstå strategien. Jeg kan ikke kun give ordrer – jeg skal sikre mig, at de forstår strategien og synes, at det er den rigtige strategi.”

Vejen til toppen
Lars Fruergaard Jørgensen har været vidt omkring i Novo Nordisk, siden han i 1991 blev han ansat som økonom i Health Care, Economy & Planning.

Han har i årenes løb blandt andet haft stillinger i Holland, USA og Japan for Novo Nordisk.

I 2004 blev han udnævnt til vice president for IT & Corporate Development. I januar 2013 steg han igen i graderne, da han blev executive vice president og CIO og dermed fik dermed det øverste ansvar for IT, Quality & Corporate Development.

Læs også: It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

I november 2014 fik Lars Fruergaard stillingen også ansvaret for Corporate People & Organisation og Business Assurance i Novo Nordisk.

Selvom det umiddelbart er en overraskelse, at det er en CIO, der nu stryger helt til tops i Novo Nordisk, er det langt fra nogen tilfældighed, at Lars Fruergaard Jørgensen bliver den næste CEO i medicinalgiganten.

Annonce:


Tre årsager til at Lars Fruergaard bliver CEO
Med udgangspunkt i ovenstående vil vi fremhæve især tre årsager til Lars Fruergaards ultimative karrierespring i Novo Nordisk:

1) Han har en dyb forståelse for Novo Nordisk som forretning og har bevist, at han mestrer ledelse på et strategisk niveau.

Lars Fruergaard har som CIO hele tiden haft et globalt udsyn. Det er også en nødvendighed som CEO i Novo Nordisk.

2) Lars Fruergaard har (så vidt vi ved) en pletfri track record i Novo Nordisk og har formået at levere masser af værdi og fremsynethed i Novo Nordisk via blandt andet arbejdet som CIO.

Den digitale forståelse er samtidig afgørende, når man ser på, hvordan Novo Nordisk kan styrkes som forretning fremadrettet.

3) Han er en firmaets mand og har haft en stribe forskellige stillinger i Novo Nordisk. Lars Fruergaard Jørgensen har har taget vejen til toppen på den hårde måde i en periode på over 25 år. Det sådan noget, medarbejderne i en stor koncern har respekt for. 

Læs mere om Lars Fruergaard Jørgensen:

It-direktør i Novo Nordisk stryger helt til tops: Bliver CEO efter Lars Rebien

CIO i Novo Nordisk: Ansvarlig for it for milliarder

It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

Derfor satser Novo Nordisk fortsat på 4.000 BlackBerry-smartphones

Posted in computer.

Intel lancerer ny processor: Kaby Lake er i nye computere allerede fra næste måned

Det var slet ikke meningen, at Intels 7. generation processor, Kaby Lake, skulle se dagens lys, men det gjorde den alligevel.

Intel arbejder med en toårsplan, der fungerer som et ur, deraf navnet Tick-Tock: Først lanceres der en version af en gammel chip produceret på en nyere, mere avanceret metode, hvorefter der kommer et nyt chipdesign på samme produktionsmetode. 

De to sidste tick-tock har været 14nm Broadwell og Skylake, og skal vi følge Intels plan, burde vi nu have set en 10nm-processor, Cannon Lake.

Men på grund af uventede problemer med udviklingen af 10nm-processorer, har Intel lanceret endnu en 14nm-processor kaldet Kaby Lake. 

Da Kaby Lake stadig bygger på 14nm-arkitekturen, er forbedringerne i forhold til Skylake da også moderate.

Forvent en ydeevneforbedring på omkring 12-19 procent alt efter opgave, hvilket skyldes en forbedret “turbo boost”-funktion. 

Forbedrede video-evner
De største forskelle ligger i Kaby Lakes evner til at vise video. Computere med en Kaby Lake-processor fremfor Skylake giver 2,6 gange bedre batterilevetid, når du ser 4K-videoer med udvalgte kodeks. 

Tidligere har du ikke kunne se 4K-videoer særlig længe, før du måtte sætte et strømstik i din computer.  

Derudover er det netop manglen på nyheder, der gør Kaby Lake interessant: Da der ikke er den store forskel mellem Skylake og Kaby Lake, kan producenter hurtigt begynde at implementere de nye processorer i deres computere. 

Ved årets IFA-messe har Acer allerede præsenteret flere computere med de nye Kaby Lake-processorer, der vil komme i handlen fra næste måned. 

Først til næste sommer for vi for alvor nye processor-lækkerier at se.

Til den tid burde Intel være klar med sin 10nm Cannon Lake-processorfamilie, og til den tid forventes AMD også for alvor kunne udfordre Intel med sin kommende Zen-serie af processorer. 

Læs også: Moores lov på standby: Intel laver helt uventet endnu en 14 nm chip

Posted in computer.

Top 100: Sådan kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder

Top 100-metoden

Top 100-metoden måler fire nøgletal, hvor virksomhederne placeres i forhold til hinanden. Summen af hver virksomheds placeringer udgør selskabets Sovereignscore, hvor laveste score altså udgør den bedste score (fire topplaceringer giver 4×1=4).

Hvor effektiv? 
Effektivitetsgrad er lig med resultat af primær drift/lønomkostninger. 
Tallet indikerer, hvor meget hver enkelt lønkrone bidrager til virksomhedens ordinære resultat. Det siger noget om effektiviteten.

Hvor gode købmænd? 
Forrentningsprocent af egenkapitalen (overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital). 
Tallet siger noget om evnen til at skabe indtjening i forhold til de midler, som ejerne selv har placeret i virksomheden.

Hvor godt udnyttes ressourcer? 
Afkastningsgrad er lig med indtjeningen (resultat af primær drift) i forhold til selskabets aktiver. 
Tallet udtrykker virksomhedens evne til at udnytte alle benyttede (ejernes og andres) ressourcer eller aktiver.

Hvor formstærk? 
Væksten i primær drift i forhold til året før. 
Væksten indikerer, hvilke virksomheder der er på vej frem, hvilke der står stille, og hvilke der taber terræn.

Hvert år kårer Computerworld Danmarks dygtigste it-virksomheder. Det har vi gjort siden 1996, og kåringen sker på baggrund af selskabernes regnskabstal.

I år sker beregningen efter den metode, vi introducerede sidste år, og som statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, chefkonsulent hos brancheforeningen FSR – danske revisorer, har vurderet som hensigtsmæssig ud fra offentligt tilgængelige data.

I øvrigt er det en forudsætning, at virksomheden er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Adgangskravet er justeret
Vi har justeret adgangskravet til bruttolisten i forhold til sidste år, så virksomheden enten skal have personaleomkostninger på 10 millioner eller mere eller en opgivet omsætning på 20 millioner eller mere – begge som oplyst i seneste regnskab. Formålet er at få endnu flere relevante virksomheder med i bedømmelsen.

Sidste år var bruttolisten 445 virksomheder, mens den i år er på 482 virksomheder.

Alt i alt betyder det, at langt over en trediedel af virksomhederne registreret i Computerworld Brancheguiden er med i opløbet til kåringen af Danmarks dygtigste it-virksomheder.

Ringere analysegrundlag siden 2008
Den nye udregningsmetode, som vi altså introducerede sidste år, og som er beskrevet nærmere i infoboksen, tager højde for det forhold, at en meget stor del af de såkaldte klasse B-virksomheder (nettoomsætning op til 89 millioner kroner, balance op til 44 millioner kroner og op til 50 ansatte) uden begrundelse kan undlade at oplyse omsætning og antal ansatte i årsregnskabet.

Sådan har det været siden årsregnskabsloven blev ændret i 2008, og da netop nøgletallene omsætning og antal ansatte indgik i den hidtidige beregningsmetode, har det betydet, at bruttolisten for årets Top 100 frem til sidste år blev stadig mindre.

Mange flere med
Den nye Top 100-metode ser i stedet på regnskabsposterne primær drift, lønomkostninger og egenkapital. Oplysninger, som findes i næsten alle regnskaber.

Som nævnt er det Computerworlds Brancheguide med over 1.200 it-virksomheder fordelt på 23 underkategorier, der danner baggrund for udvælgelsen.

Nummer et i hver af de 23 underkategorier tildeles i øvrigt som sædvanlig en specialpris.

Derfor bruger vi moderselskabstal
Beregningerne i Top 100 er baseret på offentligt tilgængelige regnskabsdata leveret af Dansk Regnskabsanalyse. 

I analysen anvender vi udelukkende moderselskabstal og altså ikke koncerntal. 

Sådan har vi gjort siden vi begyndte analysen i 1996, og der er flere tungtvejende grunde til, at vi fastholder brugen af moderselskabstal.For det første er det et problem, at mindre koncerner og delkoncerner ikke er forpligtede til at aflægge koncernregnskab. 

For det andet risikerer vi at få data med fra virksomheder, som slet ikke er en del af it-branchen – ejendomsadministration, valutahandel, for blot at nævne nogle eksempler. Samtidig kan vi risikere, at eventuelle datterselskaber i undersøgelsen påvirker resultatet ved at tælle med efter flere forskellige og usammenlignelige regnskabsmetoder.

For det tredje er der koncerner, som har flere selvstændige it-virksomheder i Danmark, der alle indgår i analysen, og som derfor kunne tælle med to gange.

Fire målepunkter
Top 100-beregningen omfatter fire målepunkter:

  • Resultat af primær drift i forhold til lønomkostninger.
  • Overskud efter renter og før skat i forhold til årets gennemsnitlige egenkapital.
  • Resultat af primær drift i forhold til aktiver.
  • Vækst i primær drift.

Vinderen er den virksomhed, der opnår den laveste såkaldte sovereign-score, som er summen af placeringer på de fire måleparametre.

Den bedst mulige sovereign-score er altså fire og et udtryk for, at virksomheden er branchens nummer et på alle fire parametre.

Sidste års vinder, Commentor, fik en sovereign-score på 82. Året før vandt Sitecore Corporation med en sovereign-score på 95.

Annonce:


Posted in computer.

Google på krigsstien – går i kødet på Uber med ny samkørselstjeneste

Google er på vej med en ny samkørselstjeneste, hvilket betyder, at søgegiganten nu kaster sig ud i direkte konkurrence med Uber.

Det skriver den amerikanske avis Washington Post.

Den nye Google-tjeneste vil i første omgang blive lanceret i San Francisco, og den kommer til at bygge på den israelsk-stiftede navigationsapp Waze, som Google opkøbte for knap 5 milliarder kroner i 2013.

Ifølge Washington Posts oplysninger så vil Waze-appen, der en populær navigations-app i Silicon Valley, opfordre brugerne til at samle folk op, der skal i samme retning og har brug for et lift.

Konceptet minder på mange punkter om det Uber tilbyder under navnet Uber Pool, der er yderst populært i USA. I San Francisco menes Uber Pool, at stå omkring halvdelen af alle Uber-ture

Læs også: Helt uden sidestykke: Blodrøde Uber taber over en milliard kroner om måneden

Betaling skal kun dække udgifter
Det er dog ifølge Washington Post Googles plan, at chaufførens betalinger bliver så lav, at det udelukkende tjener som kompensationen for de udgifter, der er forbundet med at køre turen.

Det betyder i så fald også, at det vil afholde Waze-brugere fra at operere som taxa-chauffører, og dermed kan det betyde at tjenesten bliver mindre kontroversiel.

Den nye samkørselstjeneste ventes at blive lanceret til efteråret, og den vil uden tvivl bringe Google på direkte kollisionskurs med Uber.

En virksomhed som Googles moderselskab Alphabet har investeret et ikke ubetydeligt beløb i via sit venturekapital-selskab, GV (tidligere kendt som Google Ventures).

Google-chef forlod Uber-bestyrelse
Rygterne om Googles kommende offensiv på markedet for samkørselstjenester betød tidligere på ugen, at Alphabets medlem af Ubers bestyrelse, David Drummond, blev tvunget ud til at forlade forlade bestyrelsen.

En historie, der minder om den konflikt, der opstod, da daværende Google-chef Eric Schmidt måtte forlade Apples bestyrelse, da Google med Android gjorde klar til at udfordre Apple på smartphone-markedet.

Læs også:
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden

Posted in computer.

Dropbox har mistet oplysninger om 68 millioner brugerkonti: Er du blevet ramt?

I begyndelsen af ugen kunne Computerworld fortælle, at Dropbox bad sine brugere om at skifte password som en konsekvens af en fire år gammel sag om datatab.

“Vi gør udelukkende dette som et præventivt tiltag, og der er ikke nogen indikation af, at der har været upassende adgang til din konto,” lød det fra Dropbox. 

Den historie kan du læse her.

I den forbindelse blev der ikke sat tal på antallet af kompromitterede konti, men det er der nu.

Og der er åbenbart noget om snakken, for nu florerer fire filer med 68.680.741 konti med stjålne log-ind-oplysninger til Dropbox på nettet.

Data er, ifølge en ansat i Dropbox, gode nok.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Omkring halvdelen af de mange password er krypterede med bcrypt, hvilket gør dem ganske sikre overfor tredjepart, mens cirka 36 millioner er beskyttet med en forældet krypteringsmetode kaldet sha1.

Der er således ikke tale om klartekstfiler.

Skift kode på andre sider
Alle brugere har fået nulstillet deres password i den forgangne uge, fortæller Dropbox til Motherboard.

Derved tvinges brugerne til at skifte kode.

Du kan læse Dropbox’ forklaring her.

Og hvis du anvender det samme password på andre sider, så rådes du nu til at ændre koden til noget andet.

Vil du vide om dine oplysninger er lækket, kan du søge på din mailadresse på siden Have I been pwned?

Læs også:
Dropbox sender klart krav til brugerne: Derfor skal gamle adgangskoder ændres nu

Sikkerhedsrevolution under opsejling: Kan sætte en stopper for vores adgangskode-kaos

Alvorlig sårbarhed fundet i trådløse tastaturer: Hackere kan aflure dine adgangskoder

Advarsel: Danskere med en LinkedIn-profil bliver handlet på nettet

Test af Dropbox Paper: Enkelt og elegant alternativ til Office 365 og Google Docs

Posted in computer.

It-direktør i Novo Nordisk stryger helt til tops: Bliver CEO efter Lars Rebien


Lars Fruergaard Jørgensen, der både i 2009 og 2012 var nomineret til Årets CIO i Danmark for sit it- og digitaliseringsarbejde i Novo Nordisk, stryger nu helt til tops i selskabet.

Det meddeler Novo Nordisk i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Lars Rebien Sørensen stopper i Novo Nordisk ved udgangen af 2016.

“Lars Fruergaard Jørgensen, der i øjeblikket er vice president og head of Corporate Development, vil efterfølge ham med start den 1. januar 2017,” skriver Novo Nordisk.

Ansvaret for forretningsudvikling i Novo Nordisk inkluderer i høj grad og digitaliseringsansvaret – et ansvar, som de fleste CIO’er i store koncerner i dag har.  

Dermed bliver det altså en it-topchef i form af Lars Fruergaard, der nu stryger helt til tops i dansk erhvervsliv, hvilket på mange måder er opsigtsvækkende – også for it-branchen og it-Danmark.

Læs portræt af Lars Fruergaard Jørgensen: CIO i Novo Nordisk: Ansvarlig for it for milliarder

Lars Fruergaard Jørgensen, der oprindeligt er cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus, må betegnes som en topleder med en moderne og forretningsorienteret tilgang til it og digitalisering. 

Betyrelsesformand i Novo Nordisk, Göran Ando, siger om valget af den nye CEO i Novo Noirdisk.

“Beslutningen om at udpege Lars Fruergaard Jørgensen som ny CEO er resultatet af lang proces, hvor et antal kvalificerede kandidater blev overvejet.”

“Med hans track record med at skabe resultater, drive forandringer og være en rollemodel i ‘The Novo Nordisk Way’ at køre en virksomhed på, er bestyrelsen sikker på, at han er den perfekte efterfølger til Lars Rebien Sørensen.”

“Jeg elsker udfordringer”
Lars Fruergaard Jørgensen udtaler selv, at han “er stolt og ydmyg over at have fået tilbudt jobbet som CEO.”

“På den ene side har Novo Nordisk aldrig haft en stærkere portefølje og organisation; på den anden side står vi over for et hidtil uset niveau af pres og konkurrence.”

“Jeg elsker udfordringer, og derfor kan jeg ikke forestille mig et mere spændende tidspunkt at blive tilbudt jobbet som CEO i Novo Nordisk på – en virksomhed, jeg har arbejdet for i mere end 25 år og virkelig brænder for,” lyder det fra Lars Fruergaard Jørgensen.

Annonce:


Lang karriere i Novo
Lars Fruergaard Jørgensen har i sin tid i Novo Nordisk haft en række stillinger.

I 1991 blev han ansat som økonom i Health Care, Economy & Planning, og han har igennem årene blandt andet haft stillinger i Holland, USA og Japan for Novo Nordisk.

I 2004 blev han udnævnt til vice president for IT & Corporate Development.

I januar 2013 blev han executive vice president og CIO og fik dermed det øverste ansvar for IT, Quality & Corporate Development.

I november 2014 fik Lars Fruergaard stillingen også ansvaret for Corporate People & Organisation og Business Assurance i Novo Nordisk.

Da Lars Fruergaard Jørgensen var nomineret til titlen som Årets CIO i 2012, fortalte han til Computerworld om sine digitale ambitioner og om ansavret med at forvalte et it-budget, der dengang lød på hele 2,4 milliarder kroner.

“Jeg har meget fokus på, hvad det er for en rejse, Novo Nordisk er på – og hvad vi skal gøre fra it for at understøtte det,” fortalte Lars Fruergaard Jørgensen blandt andet i det store interview, som du kan læse her.

Læs mere om Lars Fruergaard Jørgensen:

CIO i Novo Nordisk: Ansvarlig for it for milliarder

It-direktør i Novo Nordisk: Her er vores ERP-setup

Derfor satser Novo Nordisk fortsat på 4.000 BlackBerry-smartphones

Posted in computer.