Det tog mig et godt stykke over en time at flikke teksten sammen. 

Melodien er velkendt. Mest for europæerne i mit team. Mindst for amerikanerne og asiaterne.

Til gengæld kender du den helt sikkert. Første vers af den oprindelige sang går sådan her:

“I’m nothing special, in fact I’m a bit of a bore. If I tell a joke, you’ve probably heard it before. But I have a talent, a wonderful thing. Cause everyone listens when I start to sing. I’m so grateful and proud. All I want is to sing it out loud…”.

Jeg havde været kreativ nok til at udskifte “talent” ud med “team” og “when I start to sing” ud med “when you start to deliver”. Og så ved jeg godt, at “thing” ikke tilnærmelsesvis rimer på “deliver”, men jeg satsede på, at ingen ville opdage det, når musikken spillede.

Så da årets sidste møde over Skype startede, fortalte jeg teamet som det første, at det var blevet besluttet at give julegavepengene til velgørenhed. Men at jeg havde en lille overraskelse til dem alligevel.

Tavshed … kun tavshed
Og så begyndte jeg ellers at synge det, som jo er ABBAs hit “Thank you for the music”, med ovennævnte tekstovergreb.

Efter første vers troede jeg – muligvis naivt – at hele teamet ville stemme i (teksten var jo lige foran dem), og at vi sammen ville vi synge julen ind.

“So I say… Thank you for this great year, the tasks you’ve completed. Thanks for all the joy they’ve brought me…”

Men ingen. Absolut ingen sang med. Faktisk var der fuldstændig stille efter omkvædet. Selv kaffemaskinen havde stoppet med at lave lyde. Ikke en lyd. Fra nogen.

Der var kun en ting at gøre. Køre på. Ikke gå ned. All in. Keep the faith … Så jeg sang videre på de næste vers.

Responsen udeblev igen. Selv ikke da jeg umiddelbart efter sangen, spurgte “any comments?” Ingen respons.

I gang med at advisere københavnerkontoret om udførslen af en perfekt “Running Man”…

Mens jeg sang Adeles nyeste hit og kiggede på de stakkels mennesker i mit team, gik det op for mig, at det at være en god leder er at være sig selv, tro på sig selv og ikke var bange for at skeje ud og kvaje sig engang imellem.

På vores teammøde i fredags var jeg for eksempel glad for at kunne vise mit perfekte “running man”-dansemove. Se bare billedet.

Det tog mig et godt stykke over en time at flikke teksten sammen. 

Melodien er velkendt. Mest for europæerne i mit team. Mindst for amerikanerne og asiaterne.

Til gengæld kender du den helt sikkert. Første vers af den oprindelige sang går sådan her:

“I’m nothing special, in fact I’m a bit of a bore. If I tell a joke, you’ve probably heard it before. But I have a talent, a wonderful thing. Cause everyone listens when I start to sing. I’m so grateful and proud. All I want is to sing it out loud…”.

Jeg havde været kreativ nok til at udskifte “talent” ud med “team” og “when I start to sing” ud med “when you start to deliver”. Og så ved jeg godt, at “thing” ikke tilnærmelsesvis rimer på “deliver”, men jeg satsede på, at ingen ville opdage det, når musikken spillede.

Så da årets sidste møde over Skype startede, fortalte jeg teamet som det første, at det var blevet besluttet at give julegavepengene til velgørenhed. Men at jeg havde en lille overraskelse til dem alligevel.

Tavshed … kun tavshed
Og så begyndte jeg ellers at synge det, som jo er ABBAs hit “Thank you for the music”, med ovennævnte tekstovergreb.

Efter første vers troede jeg – muligvis naivt – at hele teamet ville stemme i (teksten var jo lige foran dem), og at vi sammen ville vi synge julen ind.

“So I say… Thank you for this great year, the tasks you’ve completed. Thanks for all the joy they’ve brought me…”

Men ingen. Absolut ingen sang med. Faktisk var der fuldstændig stille efter omkvædet. Selv kaffemaskinen havde stoppet med at lave lyde. Ikke en lyd. Fra nogen.

Der var kun en ting at gøre. Køre på. Ikke gå ned. All in. Keep the faith … Så jeg sang videre på de næste vers.

Responsen udeblev igen. Selv ikke da jeg umiddelbart efter sangen, spurgte “any comments?” Ingen respons.

I gang med at advisere københavnerkontoret om udførslen af en perfekt “Running Man”…

Mens jeg sang Adeles nyeste hit og kiggede på de stakkels mennesker i mit team, gik det op for mig, at det at være en god leder er at være sig selv, tro på sig selv og ikke var bange for at skeje ud og kvaje sig engang imellem.

På vores teammøde i fredags var jeg for eksempel glad for at kunne vise mit perfekte “running man”-dansemove. Se bare billedet.

IBM har Verse, Amazon har Workmail, Google har Apps for Work, Microsoft har Office 365 og en række andre spillere har også deres respektive cloud-løsninger at byde på, når det kommer til emails.

Det er dog først og fremmest softwaregiganten fra Redmond, der har grund til at gnide sig i hænderne og og få dollartegn i øjnene, for når det kommer til de cloudbaserede mail-løsninger til virksomheder, er det Microsoft, der har bedst fat i markedet.

En ny undersøgelse fra Gartner blandt store, børsnoterede virksomheder viser, at Microsofts Office 365 hos dette kundesegment er den foretrukne løsning.

Det interessante ved denne type virksomheder er, at de har været mere tilbageholdende med at tage cloud i brug, og det er da også kun 13 procent af dem på globalt plan, der er på en cloudbaseret mail-løsning.

8,5 procent af de børsnoterede virksomheder anvender Office 365 fra Microsoft, mens 4,7 procent bruger Google Apps for Work.

Læs også: Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

De resterende 87 procent anvender ifølge Gartner lokale on premise-løsninger eller en hybrid, hostet eller privat cloud løsning.

Gartner har undersøgt 40.000 virksomheder på globalt plan.

“Selvom det er på det tidligt stadie for udbredelsen af cloud-email, har både Microsoft og Google opnået signifikante positioner hos virksomheder i forskellige størrelser, industrier og geografiske områder,” udtaler Nikos Drakos, research vice president hos Gartner.

Gartner skriver, at Microsoft fører an i de fleste industrier, ikke mindst i regulerede industrier. Google klarer sig til gengæld bedst i de brancher, hvor der er hård konkurrence og mindre regulering.

Danske virksomheder satser på cloud-email
Danmark er blandt de mest it-modne lande, og brugen af cloud-baserede email-løsninger er også længere fremme her, end når man ser på det globale billede.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der udkom før jul, fremgik det, hvilke typer af cloud-løsninger, de danske virksomheder anvender i dag.

Blandt andet kunne man læse, at 66 procent af cloud-brugerne får emailen leveret via en cloud-løsning.

Microsofts Office 365 har rigtig godt fat i det danske marked både hos store og små virksomheder, offentlige som private, mens Googles cloud-løsning har en mere beskeden position herhjemme.

Office 365′s succes her i Danmark skyldes både, at de fleste virksomheder kommer fra en traditionel Outlook/Exchange-løsning, så det er mest oplagt at skifte til Microsofts sky.

Det skyldes dog også, at Microsoft var tidligt ude med at kunne tilbyde kunderne Europæiske datacentre til deres data, mens eksempelvis Google i højere grad har satset på det globalt setup.

Cloud-leverandørerne har masser af vækst
Generelt har cloud-leverandørerne masser af vækst i disse år. Amerikanske Synergy Research Group kunne for nylig konkludere, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

I alt blev der ifølge analysefirmaet på et enkelt år omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner. Læs mere om det her.

Synergy Research Group skrev samtidig, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“På tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

Læs også:

Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

IBM har Verse, Amazon har Workmail, Google har Apps for Work, Microsoft har Office 365 og en række andre spillere har også deres respektive cloud-løsninger at byde på, når det kommer til emails.

Det er dog først og fremmest softwaregiganten fra Redmond, der har grund til at gnide sig i hænderne og og få dollartegn i øjnene, for når det kommer til de cloudbaserede mail-løsninger til virksomheder, er det Microsoft, der har bedst fat i markedet.

En ny undersøgelse fra Gartner blandt store, børsnoterede virksomheder viser, at Microsofts Office 365 hos dette kundesegment er den foretrukne løsning.

Det interessante ved denne type virksomheder er, at de har været mere tilbageholdende med at tage cloud i brug, og det er da også kun 13 procent af dem på globalt plan, der er på en cloudbaseret mail-løsning.

8,5 procent af de børsnoterede virksomheder anvender Office 365 fra Microsoft, mens 4,7 procent bruger Google Apps for Work.

Læs også: Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

De resterende 87 procent anvender ifølge Gartner lokale on premise-løsninger eller en hybrid, hostet eller privat cloud løsning.

Gartner har undersøgt 40.000 virksomheder på globalt plan.

“Selvom det er på det tidligt stadie for udbredelsen af cloud-email, har både Microsoft og Google opnået signifikante positioner hos virksomheder i forskellige størrelser, industrier og geografiske områder,” udtaler Nikos Drakos, research vice president hos Gartner.

Gartner skriver, at Microsoft fører an i de fleste industrier, ikke mindst i regulerede industrier. Google klarer sig til gengæld bedst i de brancher, hvor der er hård konkurrence og mindre regulering.

Danske virksomheder satser på cloud-email
Danmark er blandt de mest it-modne lande, og brugen af cloud-baserede email-løsninger er også længere fremme her, end når man ser på det globale billede.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der udkom før jul, fremgik det, hvilke typer af cloud-løsninger, de danske virksomheder anvender i dag.

Blandt andet kunne man læse, at 66 procent af cloud-brugerne får emailen leveret via en cloud-løsning.

Microsofts Office 365 har rigtig godt fat i det danske marked både hos store og små virksomheder, offentlige som private, mens Googles cloud-løsning har en mere beskeden position herhjemme.

Office 365′s succes her i Danmark skyldes både, at de fleste virksomheder kommer fra en traditionel Outlook/Exchange-løsning, så det er mest oplagt at skifte til Microsofts sky.

Det skyldes dog også, at Microsoft var tidligt ude med at kunne tilbyde kunderne Europæiske datacentre til deres data, mens eksempelvis Google i højere grad har satset på det globalt setup.

Cloud-leverandørerne har masser af vækst
Generelt har cloud-leverandørerne masser af vækst i disse år. Amerikanske Synergy Research Group kunne for nylig konkludere, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

I alt blev der ifølge analysefirmaet på et enkelt år omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner. Læs mere om det her.

Synergy Research Group skrev samtidig, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“På tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

Læs også:

Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Den amerikanske web-kæmpe er i krise. Selskabet fyrer hver sjette medarbejder efter endnu et katastrofalt regnskab.

Yahoo har i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal nedskrevet voldsomt – blandt andet på grund af opkøbet af blog-netværket Tumblr i 2013 samt generelt værditab på selskabets løsninger.

Du kan læse mere om opkøbet af Tumblr her: Yahoo køber blog-gigant for 6,4 milliarder kroner.

Samtidig meddeler bestyrelsen, at selskabet vil lukke en del af web-services samt ‘undersøge strategiske alternativer’ angående selskabets web-forretning.

Det betyder med andre ord, at Yahoo er i gang med at undersøge mulighederne for et salg af selskabets web-forretning – det vil sige alt det klassiske Yahoo: Websider, mail-forretning og så videre.

Det kan meget vel åbne for en budkrig blandt de allerstørste web-selskaber, i det Yahoos web-tjenester bliver besøgt af omkring en milliard brugere hver måned.

Det gør aktiverne interessante for de store webselskaber.

Tidligere har en række store web-firmaer da også udtrykt interesse for at købe dele af Yahoo-forretningen. De tæller blandt andre News Corp, flere kapitalfonde og telekæmpen Verizon.

Yahoo har endnu ikke igangsat en formel salgsproces, men Wall Street Journal vurderer, at det meget vel kan være på trapperne.

Ifølge avisen er det vanskeligt at prisfastsætte Yahoo-forretningen nøjagtigt, i det en væsentligt del af selskabets markedsværdi – anslået til 185 milliarder kroner – skyldes Yahoos værdifulde ejerandel af den kinesiske kæmpe Alibaba samt Yahoo Japan.

Analytikere vurderer imidlertid, at Yahoos kerne-forretning minus Alibaba og Yahoo Japan er omkring 23 milliarder kroner værd.

Yahoo har med topchef Marissa Mayer i spidsen været i gang med en turnaround i flere år – dog uden den store succes, i det selskabets omsætning er faldet støt, mens omkostningerner er steget.

Yahoos omsætning for fjerde kvartal var således 15 procent lavere end i det tilsvarende kvartal i fjor. Og den laveste siden Marissa Mayer overtog ledelsen af selskabet.

Marissa Mayer har eller købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Efter den kommende fyringsrunde – hvor selskabets mandskab altså skal reduceres med 15 procent – vil Yahoo beskæftige 9.000 medarbejdere. Det er 40 procent mindre end i 2012.

Uanset om det lykkes at sælge Yahoo eller ej, er det planen, at selskabets omkostninger er blevet barberet med 2,7 milliarder kroner ved udgangen af 2016.

Læs også:

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Yahoo fortsætter vildt opkøbs-ræs – her er det seneste firma i indkøbskurven

Kinesisk web-gigant på vej med største it-børsnotering nogensinde

Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde

Den amerikanske web-kæmpe er i krise. Selskabet fyrer hver sjette medarbejder efter endnu et katastrofalt regnskab.

Yahoo har i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal nedskrevet voldsomt – blandt andet på grund af opkøbet af blog-netværket Tumblr i 2013 samt generelt værditab på selskabets løsninger.

Du kan læse mere om opkøbet af Tumblr her: Yahoo køber blog-gigant for 6,4 milliarder kroner.

Samtidig meddeler bestyrelsen, at selskabet vil lukke en del af web-services samt ‘undersøge strategiske alternativer’ angående selskabets web-forretning.

Det betyder med andre ord, at Yahoo er i gang med at undersøge mulighederne for et salg af selskabets web-forretning – det vil sige alt det klassiske Yahoo: Websider, mail-forretning og så videre.

Det kan meget vel åbne for en budkrig blandt de allerstørste web-selskaber, i det Yahoos web-tjenester bliver besøgt af omkring en milliard brugere hver måned.

Det gør aktiverne interessante for de store webselskaber.

Tidligere har en række store web-firmaer da også udtrykt interesse for at købe dele af Yahoo-forretningen. De tæller blandt andre News Corp, flere kapitalfonde og telekæmpen Verizon.

Yahoo har endnu ikke igangsat en formel salgsproces, men Wall Street Journal vurderer, at det meget vel kan være på trapperne.

Ifølge avisen er det vanskeligt at prisfastsætte Yahoo-forretningen nøjagtigt, i det en væsentligt del af selskabets markedsværdi – anslået til 185 milliarder kroner – skyldes Yahoos værdifulde ejerandel af den kinesiske kæmpe Alibaba samt Yahoo Japan.

Analytikere vurderer imidlertid, at Yahoos kerne-forretning minus Alibaba og Yahoo Japan er omkring 23 milliarder kroner værd.

Yahoo har med topchef Marissa Mayer i spidsen været i gang med en turnaround i flere år – dog uden den store succes, i det selskabets omsætning er faldet støt, mens omkostningerner er steget.

Yahoos omsætning for fjerde kvartal var således 15 procent lavere end i det tilsvarende kvartal i fjor. Og den laveste siden Marissa Mayer overtog ledelsen af selskabet.

Marissa Mayer har eller købt massivt op for at styrke Yahoo-forretningen, ligesom hun har omstruktureret og fyret store dele af virksomhedens medarbejderstab.

Selskabet har desuden været plaget af masseafgang blandt topcheferne, ligesom investorerne har øget presset på selskabet for at få sat gang i væksten igen.

Efter den kommende fyringsrunde – hvor selskabets mandskab altså skal reduceres med 15 procent – vil Yahoo beskæftige 9.000 medarbejdere. Det er 40 procent mindre end i 2012.

Uanset om det lykkes at sælge Yahoo eller ej, er det planen, at selskabets omkostninger er blevet barberet med 2,7 milliarder kroner ved udgangen af 2016.

Læs også:

Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Yahoo fortsætter vildt opkøbs-ræs – her er det seneste firma i indkøbskurven

Kinesisk web-gigant på vej med største it-børsnotering nogensinde

Yahoo-topchef svinger pisken: I SKAL møde på arbejde

Google – nu ‘Alphabet’ – brændte i 2015 68 millioner kroner af om dagen på selskabets såkaldte ‘moonshots’ – de vilde udviklingsprojekter, som Google har samlet under det såkaldte X-laboratorium.

I alt har Alphabet nemlig tabt 25 milliarder kroner i årets løb på de vilde projekter, der har fået navn efter netop det, at skyde en kanon af mod månen: Sandsynligheden for at ramme er meget lille, men det vil få enorme konsekvenser, hvis man rammer.

Du kan læse mere om X-laboratorierne her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Laboratorierne arbejder med flere forskellige projekter, hvoraf de mest kendte for tiden nok er udviklingen af Googles selvkørende bil samt udviklingen af det drone- eller ballonbårne internet, som Google for tiden tester.

Det kan du læse mere om her: Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Markant stigning
Alphabet – det tidligere Google – har skruet kraftigt op for selskabets investeringer i de vilde ‘moonshots’ i det seneste år.

I 2015 tabte selskabet nemlig omkring det halve – 13 milliarder kroner – på de såkaldte ‘big bets’.

Det er dog ikke penge ud ad vinduet det hele, for Google omsætter faktisk for omkring tre milliarder kroner på de nye, fremtidsrettede projekter.

Omsætningen hentes hjem på termostatselskabet Nest, Verily (som er life science), Calico (biotech) og selskabets nye gigabit fiber-forretning, hvor Google har udlagt lynhurtig fiber til amerikanske byer.

Det kan du læse mere om her: Google melder om enorm interesse for gigabit-fiber

Tallene fremgår af Googles nyeste regnskab, hvor selskabet for første gang delvist har opdelt tallene under selskabets nye struktur.

Her kan man samtidig se, at de 25 milliarder kroner i underskud på de store projekter er en lille dråbe i det samlede pengehav, der fortsat skyller lige ind i Googles pengekasser.

Selskabet landede nemlig samlet et overskud på driften på godt 160 milliarder kroner.

Google/Alphabet har blandt andet investeret i et stort fiberprojekt, forskellige medicinske projekter samt termostat-selskabet Nest, som du kan læse mere om her:

Google skiftede navn i august til Alphabet, og samtidig undergik selskabet en struktur-ændring, så den kendte og stærkt lukrative søgeforretning blev sidestillet med de øvrige forretningsområder.

Det skyldes, at Google håber og tror på, at mindst et af ‘moonshot’-projekterne en dag bliver en kæmpeforretning, som kommer til at ændre den kurs, som verden har – på samme måde, som søgemaskinen Google på mange måder har været i stand til.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Google har for tiden syv produkter, der hver især har mere end en milliard brugere, nemlig Gmail, Android, Search, Maps, Chrome, YouTube og Google Play.

Læs også:

Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Google indgår net-aftale med store mobilfirmaer: Nu kommer internet-ballonerne

Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Google – nu ‘Alphabet’ – brændte i 2015 68 millioner kroner af om dagen på selskabets såkaldte ‘moonshots’ – de vilde udviklingsprojekter, som Google har samlet under det såkaldte X-laboratorium.

I alt har Alphabet nemlig tabt 25 milliarder kroner i årets løb på de vilde projekter, der har fået navn efter netop det, at skyde en kanon af mod månen: Sandsynligheden for at ramme er meget lille, men det vil få enorme konsekvenser, hvis man rammer.

Du kan læse mere om X-laboratorierne her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Laboratorierne arbejder med flere forskellige projekter, hvoraf de mest kendte for tiden nok er udviklingen af Googles selvkørende bil samt udviklingen af det drone- eller ballonbårne internet, som Google for tiden tester.

Det kan du læse mere om her: Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Markant stigning
Alphabet – det tidligere Google – har skruet kraftigt op for selskabets investeringer i de vilde ‘moonshots’ i det seneste år.

I 2015 tabte selskabet nemlig omkring det halve – 13 milliarder kroner – på de såkaldte ‘big bets’.

Det er dog ikke penge ud ad vinduet det hele, for Google omsætter faktisk for omkring tre milliarder kroner på de nye, fremtidsrettede projekter.

Omsætningen hentes hjem på termostatselskabet Nest, Verily (som er life science), Calico (biotech) og selskabets nye gigabit fiber-forretning, hvor Google har udlagt lynhurtig fiber til amerikanske byer.

Det kan du læse mere om her: Google melder om enorm interesse for gigabit-fiber

Tallene fremgår af Googles nyeste regnskab, hvor selskabet for første gang delvist har opdelt tallene under selskabets nye struktur.

Her kan man samtidig se, at de 25 milliarder kroner i underskud på de store projekter er en lille dråbe i det samlede pengehav, der fortsat skyller lige ind i Googles pengekasser.

Selskabet landede nemlig samlet et overskud på driften på godt 160 milliarder kroner.

Google/Alphabet har blandt andet investeret i et stort fiberprojekt, forskellige medicinske projekter samt termostat-selskabet Nest, som du kan læse mere om her:

Google skiftede navn i august til Alphabet, og samtidig undergik selskabet en struktur-ændring, så den kendte og stærkt lukrative søgeforretning blev sidestillet med de øvrige forretningsområder.

Det skyldes, at Google håber og tror på, at mindst et af ‘moonshot’-projekterne en dag bliver en kæmpeforretning, som kommer til at ændre den kurs, som verden har – på samme måde, som søgemaskinen Google på mange måder har været i stand til.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Google har for tiden syv produkter, der hver især har mere end en milliard brugere, nemlig Gmail, Android, Search, Maps, Chrome, YouTube og Google Play.

Læs også:

Google tester vildt 5G-internet i al hemmelighed: 40 gange hurtigere end 4G

Google indgår net-aftale med store mobilfirmaer: Nu kommer internet-ballonerne

Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Derfor vil Google betale milliarder for lille termostat-firma

Interview: Da René Borg var en lille knægt, listede han sig ind på sin storebrors værelse, når han var til bordtennis.

Bag døren på det forbudte område var der nemlig noget, der var så interessant, at selv frygten for en overhaling blev tilsidesat.

Lysten til oplevelsen var større end frygten for straffen.

Det var her på broderens værelse, at de første trin til at blive en af verdens dygtigste og mest feterede e-sportsstjerner blev grundlagt.

Det lokkende bag døren var nemlig den computer, som broderen havde købt for sine konfirmationspenge og de computerspil, der fulgte med i kølvandet.

“Jeg var omkring 12 år, da jeg fik øjnene op for min storebrors computerspil. Når han var hjemme måtte lillebror pænt sidde på sengen og følge med på skærmen, men når han var ude, så rykkede jeg selv ind foran skærmen. Jeg sørgede dog for at komme væk, før han var tilbage, så jeg ikke fik ballade,” fortæller René Borg.

Da spillet Counter-Strike for første gang blev loadet, skete der noget i den lille drengekrop.

“Jeg var helt hooked lige fra begyndelsen. Jeg blev fascineret af kampen mellem det onde og de gode. Og af headshots, hvor man skulle være ekstra god for at komme helt tæt på sin modstander.”

I dag godt 15 år senere hører René Borg til i den absolutte verdenselite indenfor spillet Counter-Strike.

Rollerne er nu helt byttet om, og det er hele verden, som sidder og kigger på, at René Borg fører musen.

“Nu følger min bror mig, når jeg spiller rundt omkring i verden,” siger han med et grin.

Sidste år blev de fem danske spillere, der udgør det samlede team med navnet Astralis, nummer to på verdensranglisten.

De sidste tre år af René Borgs 26-årige liv, har han arbejdet som fultidsprofessionel e-sportsmand.

Sidste sæson spillede de fem danskere på holdet SoloMid. I dag har de åbnet deres eget hold.

En tiltrængt lur. Foto: Privat.

Pludselig var jeg et kendt ansigt
Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de andre?

“Da jeg var 15 år, begyndte vi at deltage i lokale stævner, hvor vi vandt hver gang. Omkring de 17 år slog mit talent rigtigt igennem, og vi begyndte at vinde over landets bedste spillere i de større byer.”

Pludselig var René Borg fra Skærbæk syd for Ribe blevet den person, som de andre gerne ville have med på holdet.

Den lokale stjernestatus var opnået og vejen mod international anderkendelse lå åben.

Der skulle dog gå en del år, før det næste kvantespring blev taget.

“I starten af tyvenderne vandt vi de første pengepræmier. Sammenlignet med i dag var det småpenge, men det gav blik for, at man rent faktisk kunne leve af at spille computerspil.”

Kan man blive rig af at spille computerspil?

“Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer rig. Vores grundløn er på 60.000 kroner, og så kommer der pengepræmier oveni. Skal man sammenligne med lønningerne i Superligafodbold, så ligger vi vel i top 25, når man samler det hele.”

I dag ligger årsindtægten således på den rigtig gode side af en million kroner. 

René Borg og de fire øvrige spillere på holdet har netop startet Danmarks første professionelle e-sportshold sammen med en række investorer for at skabe et bedre indtjeningsgrundlag.

Det kan du læse meget mere om her: Danske Counter Strike-stjerner åbner eget firma: Får fremover fast løn på mere end 100.000 kroner om måneden

Er det stadig sjovt at spille Counter-Strike?

“Ikke så sjovt som i starten. Det er blevet et arbejde, som jeg skal leve af, og det er helt sikkert blevet noget andet. Det, der virkelig tænder mig i dag, er at vinde og så den massive tilskuerinteresse. Det adrenalin-sus, som blæser gennem en, når man har lavet noget spektakulært i et spil.”

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

“Suset ved turneringerne. Sidste år spillede vi eksempelvis en turnering i den tyske by Køln med 15.000 tilskuere. Holdene blev introduceret, som var det ved et boksestævne, og stemningen var vild. Det var fantastisk.”

I videoen herunder kan du se, hvordan holdet blev introduceret.

Interessen for e-sport er stigende. Kilde: Newzoo.com

Er det ikke et kæmpe pres at spille i sådan en hektisk forsamling?

“Faktisk er vi så koncentrerede under spillet, at det ikke er et problem. Men når vi går på banen, er det med svedige håndflader og en høj puls. Jeg synes ikke, det er et pres. Det er fedt. Det er det, vi spiller for.”

På trods af stjernestatus er det ikke omkostningsfrit at være topsportsmand i e-kategorien.

Fem gange om ugen træner holdet med hinanden fra klokken 17:00 til 24:00. Ud over det bliver der trænet masser af timer på egen hånd.

Ligeledes kan det være svært af slå rod i Danmark.

“Vi er vel på farten i to til tre uger i hver måned, så selv om jeg har min egen lejlighed, bruger jeg den ikke ret meget. Det er ikke altid lige fedt at være så meget væk fra Danmark. Jeg har sagt nej til at deltage i mange familiefester og fødselsdage på grund af spillet.”

Er det den største ulempe?

“Ja. Jeg savner tit kammerater og familie. Ligeledes kan jeg godt savne en rigtig ferie en gang i mellem. Vi spiller eller træner altid.”

Bliver I aldrig trætte af hinanden på holdet, når I nu er så meget sammen?

“Selvfølgelig er der gnidninger og diskussioner. Men vi er gode venner, og vi kommer også til at holde sammen, når holdet går i opløsning. Jeg kender næsten de andre bedre end deres kærester.”

Træner du også fysisk, eller er det kun foran skærmen?

“Jeg træner fysisk. Når vi er til turneringer, har jeg en rutine, hvor efter morgenmaden løber syv kilometer. Det giver ekstra energi og sparker kroppen i gang. Fysikken er helt sikkert en faktor, der gør, at man kan klare sig bedre.”

Hvor længe kan man holde som e-sportsmand? Kan du blive ved, til du er 50 år?

“Det er så ny en sport, at vi ikke helt har nogle referencer. Det er min generation, der skal vise, hvor længe man kan blive ved. Hvis jeg skal give et bud, tror jeg ikke, at man kan være med efter midten af trediverne. Der kommer hele tiden nye, gode spillere, som vil gøre alt for at overhale os, så der er hård kamp om pladserne bag skærmen.”

Interview: Da René Borg var en lille knægt, listede han sig ind på sin storebrors værelse, når han var til bordtennis.

Bag døren på det forbudte område var der nemlig noget, der var så interessant, at selv frygten for en overhaling blev tilsidesat.

Lysten til oplevelsen var større end frygten for straffen.

Det var her på broderens værelse, at de første trin til at blive en af verdens dygtigste og mest feterede e-sportsstjerner blev grundlagt.

Det lokkende bag døren var nemlig den computer, som broderen havde købt for sine konfirmationspenge og de computerspil, der fulgte med i kølvandet.

“Jeg var omkring 12 år, da jeg fik øjnene op for min storebrors computerspil. Når han var hjemme måtte lillebror pænt sidde på sengen og følge med på skærmen, men når han var ude, så rykkede jeg selv ind foran skærmen. Jeg sørgede dog for at komme væk, før han var tilbage, så jeg ikke fik ballade,” fortæller René Borg.

Da spillet Counter-Strike for første gang blev loadet, skete der noget i den lille drengekrop.

“Jeg var helt hooked lige fra begyndelsen. Jeg blev fascineret af kampen mellem det onde og de gode. Og af headshots, hvor man skulle være ekstra god for at komme helt tæt på sin modstander.”

I dag godt 15 år senere hører René Borg til i den absolutte verdenselite indenfor spillet Counter-Strike.

Rollerne er nu helt byttet om, og det er hele verden, som sidder og kigger på, at René Borg fører musen.

“Nu følger min bror mig, når jeg spiller rundt omkring i verden,” siger han med et grin.

Sidste år blev de fem danske spillere, der udgør det samlede team med navnet Astralis, nummer to på verdensranglisten.

De sidste tre år af René Borgs 26-årige liv, har han arbejdet som fultidsprofessionel e-sportsmand.

Sidste sæson spillede de fem danskere på holdet SoloMid. I dag har de åbnet deres eget hold.

En tiltrængt lur. Foto: Privat.

Pludselig var jeg et kendt ansigt
Hvornår fandt du ud af, at du var bedre end de andre?

“Da jeg var 15 år, begyndte vi at deltage i lokale stævner, hvor vi vandt hver gang. Omkring de 17 år slog mit talent rigtigt igennem, og vi begyndte at vinde over landets bedste spillere i de større byer.”

Pludselig var René Borg fra Skærbæk syd for Ribe blevet den person, som de andre gerne ville have med på holdet.

Den lokale stjernestatus var opnået og vejen mod international anderkendelse lå åben.

Der skulle dog gå en del år, før det næste kvantespring blev taget.

“I starten af tyvenderne vandt vi de første pengepræmier. Sammenlignet med i dag var det småpenge, men det gav blik for, at man rent faktisk kunne leve af at spille computerspil.”

Kan man blive rig af at spille computerspil?

“Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man definerer rig. Vores grundløn er på 60.000 kroner, og så kommer der pengepræmier oveni. Skal man sammenligne med lønningerne i Superligafodbold, så ligger vi vel i top 25, når man samler det hele.”

I dag ligger årsindtægten således på den rigtig gode side af en million kroner. 

René Borg og de fire øvrige spillere på holdet har netop startet Danmarks første professionelle e-sportshold sammen med en række investorer for at skabe et bedre indtjeningsgrundlag.

Det kan du læse meget mere om her: Danske Counter Strike-stjerner åbner eget firma: Får fremover fast løn på mere end 100.000 kroner om måneden

Er det stadig sjovt at spille Counter-Strike?

“Ikke så sjovt som i starten. Det er blevet et arbejde, som jeg skal leve af, og det er helt sikkert blevet noget andet. Det, der virkelig tænder mig i dag, er at vinde og så den massive tilskuerinteresse. Det adrenalin-sus, som blæser gennem en, når man har lavet noget spektakulært i et spil.”

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft?

“Suset ved turneringerne. Sidste år spillede vi eksempelvis en turnering i den tyske by Køln med 15.000 tilskuere. Holdene blev introduceret, som var det ved et boksestævne, og stemningen var vild. Det var fantastisk.”

I videoen herunder kan du se, hvordan holdet blev introduceret.

Interessen for e-sport er stigende. Kilde: Newzoo.com

Er det ikke et kæmpe pres at spille i sådan en hektisk forsamling?

“Faktisk er vi så koncentrerede under spillet, at det ikke er et problem. Men når vi går på banen, er det med svedige håndflader og en høj puls. Jeg synes ikke, det er et pres. Det er fedt. Det er det, vi spiller for.”

På trods af stjernestatus er det ikke omkostningsfrit at være topsportsmand i e-kategorien.

Fem gange om ugen træner holdet med hinanden fra klokken 17:00 til 24:00. Ud over det bliver der trænet masser af timer på egen hånd.

Ligeledes kan det være svært af slå rod i Danmark.

“Vi er vel på farten i to til tre uger i hver måned, så selv om jeg har min egen lejlighed, bruger jeg den ikke ret meget. Det er ikke altid lige fedt at være så meget væk fra Danmark. Jeg har sagt nej til at deltage i mange familiefester og fødselsdage på grund af spillet.”

Er det den største ulempe?

“Ja. Jeg savner tit kammerater og familie. Ligeledes kan jeg godt savne en rigtig ferie en gang i mellem. Vi spiller eller træner altid.”

Bliver I aldrig trætte af hinanden på holdet, når I nu er så meget sammen?

“Selvfølgelig er der gnidninger og diskussioner. Men vi er gode venner, og vi kommer også til at holde sammen, når holdet går i opløsning. Jeg kender næsten de andre bedre end deres kærester.”

Træner du også fysisk, eller er det kun foran skærmen?

“Jeg træner fysisk. Når vi er til turneringer, har jeg en rutine, hvor efter morgenmaden løber syv kilometer. Det giver ekstra energi og sparker kroppen i gang. Fysikken er helt sikkert en faktor, der gør, at man kan klare sig bedre.”

Hvor længe kan man holde som e-sportsmand? Kan du blive ved, til du er 50 år?

“Det er så ny en sport, at vi ikke helt har nogle referencer. Det er min generation, der skal vise, hvor længe man kan blive ved. Hvis jeg skal give et bud, tror jeg ikke, at man kan være med efter midten af trediverne. Der kommer hele tiden nye, gode spillere, som vil gøre alt for at overhale os, så der er hård kamp om pladserne bag skærmen.”