Category Archives: computer

Fremtidens bæredygtige byer er ikke kun lig med grønne tage og små flodløb overalt. Fremtidens byer handler også om modstandskraft, eksempelvis mod ekstremregn’, oversvømmelser og sågar tsunamier.

Det sagde Regitze Marianne Hess, der er organisationschef for International Federation for Housing and Planning (IFHP) på Ingeniørens Urban Future-koference i dag, onsdag. IFHP har i godt 100 år har beskæftiget sig med omlægningen af verdens storbyer, så de bliver mere modstandsdygtige for fremtidens voldsomme vejr.

»Verdens storbyer skal i fremtiden indrettes på andre parametre, end hvad der blot er bæredygtigt. Det handler også om, at byerne kan klare ekstremt store udsving i vejr. Det er vigtigt, hvis bæredygtige bygninger, vandløb og lignende skal give mening,« forklarede Regitze Marianne Hess på konferencen.

Men ikke kun vejret skal tegne byplanlægningen nu og i fremtiden. Regitze Marianne Hess nævner også nogle af de enorme flygtningestrømme, som præger Nordafrika og Mellemøsten.

»Moderne storbyer skal også kunne håndtere pludselige, og uforudsete menneskestrømme. Hvis vi fremover skal vænne os til mere voldsomt vejr, der både giver oversvømmelse og men også tørke. Det dækker modstandsdygtighed også over,« sagde Regitze Marianne Hess.

Vand fylder meget

Rigtig mange danskere kan huske billeder af oversvømmede kældre og veje fra de senere års voldsomme skybrud. USA har blandt andre haft orkanen Sandy og områder i Mellemøsten og Asien tørrer ud.

Det har fået flere danske byer, herunder København, til at lægge klimaplaner for, hvordan man kan tilpasse bymiljøet efter, hvis man pludselig får voldsomme mængder vand ovenfra – eller at kloakker oversvømmer.Et af områderne ligger ved Skt. Kjelds Kvarteret i København. Her forklarer René Sommer Linsay, der er projektleder og arkitekt ved Københavns Kommune, at deres byfornyelse og oplægning også handler om at være modstandsdygtig.

»Vi er for eksempel ved at omdanne store områder, der tidligere bestod af asfalt, til grønne områder. Vi bliver blandt andet afhængige af et stort, grøn område, der kan opsamle enorme mængder vand, så får ikke får situationer lig dem, må så tilbage i 2010. Så grønne områder skal kunne modstå naturens kræfter,« fortalte René Sommer Linsay onsdag på Ingeniørens konference.

Katastrofer skal tackles klogere

Oftest skrider lokale, såvel som nationale ledere først til handling, når skaden er sket. I Danmark var det også først efter eksempelvis de massive regnskyl i København i 2010, at kommunen for alvor satte skub i klimaplaner for, hvordan byen modstår ekstremregn. Også nationale handlingsplaner for 50- og 100-årshændelser ligger nu på skrivebordet i det fleste kommuner.

Regitze Marianne Hess kan sagtens se de kæmpe udfordringer, som kommuner og lande står over for, når det handler om klimasikring:

»Men det kan ikke være rigtig, at vi skal se tsunamier lig dem i Asien, jordskælv i Mellemøsten og oversvømmelser i Danmark, før realiteterne slår igennem. Derfor må byplanlæggere, arkitekter og projektledere straks begynde at forholde sig til at byerne bliver modstandsdygtige,« fortalte Regitze Marianne Hess.

Du kan finde meget mere materiale fra Urban Future-konferencen under sektionen ’Events’ her på Ing.dk.

En lav gadelampe, der giver højeffektivt og æstetisk lys til fodgængere og cyklister på stier og i parker, løb af med årets Elforsk-pris på brancheforeningen Dansk Energi’s stort anlagte årsmøde i København onsdag.

Juryen lagde vægt på, at produktet er gennemtænkt i alle sammenhænge, og at der har været et tæt samarbejde med Louis Poulsen Lighting, hvilket igen har medført, at projektet har haft en kommerciel effekt, der kan give omsætning og arbejdspladser.

Samtidig kan lampen, der hedder Pullert, medvirke til at sænke det danske elforbrug på udendørsbelysning, fordi LED-teknologien halverer energiforbruget i forhold til traditionel belysning.

Bag udviklingen af den nye lampe står industriel designer Christian Flindt og lysfirmaet Louis Poulsen Lighting A/S. Sammen har de udviklet den lille gadelampe, der udnytter det lave strømforbrug ved LED og teknologiens mulighed for at skabe en asymmetrisk lysfordeling.

Christian Flindt forklarer, at en udendørs belysningsløsning først og fremmest skal give brugerne en god oplevelse, både i mørke timer, hvor lyset skal skabe stemning og tryghed, og i dagtimerne, hvor pullerten skal give et positivt bidrag til bymiljøet:

»Derfor satte jeg mig for at udvikle en pullert, der i praksis kan vise myndigheder, brugere og andre designere og producenter, at udendørs LED-belysning er den rigtige løsning’,« siger han i en pressemeddelelse.

Resultatet er en unik lysoplevelse med et effektforbrug på 14-15 Watt, hvilket er halvt så meget som en traditionel pullert uden LED-lys , og lysstrømmen ud af armaturet er ca. 1000 lumen.

Lampen er i første omgang udviklet til Kunsthal Brænderigården i Viborg, der skulle bruge en belysningsløsning til en nyanlagte have, hvor der var særlig skrappe krav til belysningsretning og –spredning.

Udviklingen er foregået i samarbejde med Viborg Kommune, det lokale elselskab og – som nævnt – lysproducenten Louis Poulsen, og en 1. generation af lampen blev produceret i 50 eksemplarer og sat op to steder i Viborg.

Ifølge Christian Flindt var tilbagemeldingen fra brugerne i Viborg var så positive, at Louis Poulsen besluttede at give pullerten en chance for at komme i masseproduktion.

For at kunne leve op til Louis Poulsens filosofi skulle pullerten justeres, så lysudsnittet blev designet på en måde, der giver en effektiv reflektor og samtidig en fin udtoning af lyset på pullerten selv i mørke timer. I dagslys var der brug for en modsat udtoning – fra mørk til lysere i ‘lysåbningen’.

Ved årsskiftet 2013/14 var udviklingen af pullerten nået så langt, at den egentlige produktmodning kunne gå i gang.

ELforsk er Dansk Energis forskningsordning for effektiv energianvendelse.

Ordningen har eksisteret i mere end 10 år og råder hvert år over ca. 25 mio. kr., som kommer fra elregningens såkaldte PSO-post. Med pengene støtter man forsknings- og udviklingsprojekter indenfor effektiv anvendelse af el i slutanvendelsen.

Tre projekter var nomineret til prisen. Vinderen får et diplom.

Gentagne nedrivninger af køreledninger er skyld i massive problemer på de svenske jernbaner for tiden, men nu har et af de svenske togselskaber forbedret sine pantografer, så antallet af skader forårsaget af tog kan mindskes, skriver Nyteknik.se.

Det er den største svenske godsoperatør, Green Cargo, der har indført to nye tiltag på sine tog. Først og fremmest har de udskiftet kulbanerne på togenes såkaldte pantografer, der sidder som en bøjle på toget og forbinder det til køreledningen. En lille ujævnhed på pantografens kulbaner kan give skader på køreledningerne og i værste fald rive dem ned.

»Den type kulbaner, der sidder på de pantografer, vi brugte, bliver meget slidt af frost på køreledningerne, så vi fik kortslutninger, der knækkede skinnerne, som satte sig fast i køreledningerne og kunne rive dem ned,« siger Martin Modéer, direktør i Green Cargo til Nyteknik.se.

Selskabets nye skinner på pantograferne er udviklet i samarbejde med et tysk selskab og den svenske Trafikstyrelse. Den er mere holdbar, lettere at reparere og er udstyret med sensorer, der skal registrere skader.

Derudover har selskabet installeret en såkaldt ADD-mekanisme, der automatisk sænker pantografen, hvis der opstår fejl.

I Danmark har DSB tilsvarende problemer på S-togsnettet. Her har man forsøgt at halvere problemet med et overvågningssystem. Pantografen overvåges af sensor- og laserteknologi, der opdager ujævnheder i pantografens kulbaner.

Den svenske trafikstyrelse har på samme måde et kamerasystem, der alarmerer en operatør, når der er problemer med pantografen på et af deres tog. De opgraderede pantografer på Green Cargos tog har betydet, at selskabet har fået væsentligt færre af den type henvendelser.

»Fra oktober 2011 til marts 2012 fik vi 48 alarmer fra Trafikstyrelsens overvågningskameraer, fordi de indikerede beskadigede kulbaneskinner. I samme periode fra 2012 til 2013 fik vi kun fire. Der havde vi i princippet de nye skinner på alle vores tog,« siger Martin Modéer til Nyteknik.se.

Flere andre svenske selskaber ventes at følge Green Cargos eksempel, men det nedbringer ikke nødvendigvis antallet af nedrevne køreledninger. Over for Nyteknik.se spår Martin Modéer, at antallet af nedrevne køreledninger vil stige på grund af generel slitage på køreledningerne.

En boks i skyen eller slet og ret Skybox. Det er navnet på det amerikanske satellitfirma, som Google nu køber for en værdi af cirka 2,8 milliarder kroner sammen med firmaets 120 ansatte. Længe har der verseret rygter om, at Google vil sende flokke af minisatellitter op for at dække kloden med internet, og nu tyder det på, at rygterne kan være sande, skriver Wall Street Journal, der også var avisen, der bragte de første rygter til torvs.

Skybox har i hvert fald bevist, at de er unikke på deres område. Allerede i november sidste år sendte de en 110 kilogram satellit ved navn SkySat-1 op med et kamera om bord. Satellitten sendte nogle meget overbevisende videoer ned til Jorden, som var de første kommercielt tilgængelige high-resolution optagelser fra rummet. Klip på Youtube viser blandt andet skyskraberen Burj Khalifa, der kaster skygger over Dubai, mens man ser biler køre rundt og et fly passere på himlen. Samme kamera har også vist detaljerede billeder af opstanden i Kiev med røgskyer drivende hen over husene.

Fra grønne organisationer lyder i dag en stor tak til den chilenske præsident, Michelle Bachelet, fordi hun står i spidsen for afvisningen af et vandkraftværk på 2.750 MW midt i den uberørte patagoniske vildmark.

Dødsstødet til projektet kom efter otte års debat, hvor vandkraftværket skulle dække ti procent af Chiles energibehov og standse væksten i energipriserne, der er fordoblet de sidste syv år.

Men vandkraftværket ville kræve byggeriet af fem enorme søer samt linjeføringer til elnettet, og de seneste år er dommere og politikere i stigende grad blevet overbevist om, at det ikke kunne ske uden betydelige ødelæggelser af naturen, skriver Bloomberg.

Allerede i begyndelsen af 2012 var projektet, HidroAysén, ved at blive stemt ned i højesteret, og i går, tirsdag, vedtog et enstemmigt ministerråd at standse projektet.

Naturgas eller dæmning

Ifølge den internationale miljøorganisation Natural Resources Defence Council (NRDC) er det en glædens dag, fordi befolkning og politikere ikke længere kun ser to valgmuligheder: dæmning eller kul. Debatten har ændret sig til et mere åbent spørgsmål om, hvilke energiformer Chile ønsker at benytte sig af, skriver miljøforkæmperen Amanda Maxwell på sin blog hos NRDC.

Men det umiddelbare svar fra regeringen på det spørgsmål er: importeret flydende naturgas (LNG). Og især ved import med skib bliver den energiform anset som særlig klimaskadelig, blandt andet i en ny rapport fra det amerikanske energiministerium. http://energy.gov/fe/downloads/life-cycle-greenhouse-gas-perspective-exporting-liquefied-natural-gas-united-states

I stedet for et vandkraftværk vil regeringen nu bygge en tredje LNG-terminal i den sydlige del af landet, men dertil kommer lovgivning, der har krævet, at mineselskaber får 20 procent af deres energi fra vedvarende energiformer inden 2025. Loven har faktisk fået spanske Abengoa, verdens største udvikler af elproducerende solvarmeanlæg, til at bygge et anlæg til 5,5 milliarder kroner i Atacama-ørkenen.

Vandkraftværk er unødvendigt

NRDC tror også på en mere miljøvenlig fremtid for Chile trods den voksende import af naturgas og slår f.eks på, at der er over 11.000 MW vedvarende energiprojekter godkendt og over 5.500 MW projekter, som afventer godkendelse.

»Det svarer til seks HidroAysén-vandkraftværker. Alle projekterne bliver naturligvis ikke realiseret, men pointen er klar: HidroAysén er ikke nødvendig,« skriver Amanda Maxwell på sin blog.

Det er overvågning, når gæsterne til Folkemødet på Bornholm skal afgive deres personlige oplysninger for at få adgang til internettet via det trådløse netværk, som stilles til rådighed. Det mener Amnesty International, skriver Ritzau ifølge Politiken.

For at få adgang til wifi-netværket skal brugerne enten oplyse deres telefonnummer eller logge på via NemID. Det, der kan være særlig problematisk er, at Folkemødet er et politisk arrangement.

»Arrangørerne går for vidt i deres registrering og overvågning, når de kræver NemID eller mobilnumre af gæsterne på Folkemødet. De skylder en god forklaring på, hvorfor gæsterne skal registreres, i særdeleshed når der er tale om et politisk møde,« siger vicegeneralsekretær Trine Christensen fra Amnesty International i Danmark til Ritzau.

Det er Bornholms Regionskommune, som står for arrangementet, og det trådløse netværk er leveret af Netic.

Indtil for nylig var der krav om, at internetudbydere skulle registrere alle brugere i henhold til logningsbekendtgørelsen. Kravet om sessionslogning er imidlertid for nylig bortfaldet, fordi det ifølge justitsminister Karen Hækkerup har vist sig ikke at være et brugbart redskab for politiet.