Category Archives: computer

Sikkerheden omkring de følsomme offentlige it-systemer, der er overladt til private leverandører, skal være i orden. Nu vil Digitaliseringsstyrelsen skærpe tilsynet med statens it-leverandører. Det skriver Berlingske.

Det sker på baggrund af det seneste års sager med hackerangrebet mod Rigspolitiets it-systemer hos CSC og lækagen af informationer om kreditkortbetalinger fra Nets’ systemer hos IBM.

»De sikkerhedshændelser, som vi har set, skal vi lære af, og det vil med vished føre til, at vi strammer op på tilsynet med vore leverandører. Det vil både ske gennem ekstern revision og ved at sikre, at den logning af hændelser, der faktisk foregår, monitoreres på den rigtige måde,« siger direktør Lars Frelle-Petersen fra Digitaliseringsstyrelsen til Berlingske.

Han peger blandt andet på, at sagen om hackingen af CSC kun kom frem efter en efterforskning hos svensk politi i en formentligt sammenhængende sag.

Ifølge Berlingske afviser Lars Frelle-Petersen dog, at staten skal tage driften af it-systemer som CPR-registret tilbage til offentligt regi.

»Vi i det offentlige kan ikke konkurrere med det private erhvervsliv om at drive offentlig it-infrastruktur. Men vi kan vælge andre leverandører, hvis vi er utilfredse,« siger Lars Frelle-Petersen til Berlingske.

Sessionslogning, altså overvågning af danskernes brug af internettet, har været omstridt siden de blev indført i 2007.

Nu bliver logningen ophævet, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse, forud for et samråd om netop sessionslogning.

Beslutningen kommer oven på EU-domstolens dom i april, hvor EU-direktivet om telelogning blev dømt ulovligt. Men ifølge Justitsministeriet bliver sessionslogning ikke droppet, fordi det bryder med EU’s charter for grundlæggende menneskerettigheder om privatliv, men fordi metoden ikke har vist sig effektiv til formålet, nemlig at bekæmpe terror og alvorlig kriminalitet.

Siden indførelsen af sessionslogning, har der været massiv kritik af reglerne, især fra telebranchen, som skal stå for logningen, og fra organisationer, der kæmper for borgernes rettigheder. Fra it- og tele-teknikere blev hele konstruktionen også kritiseret skarpt for ikke at være til meget nytte.

Da Justitsministeriet og Rigspolitiet – efter at skiftende regeringer flere gange havde udskudt en evaluering af reglerne – endelig i december 2012 udtalte sig om effekten af sessionslogning, var der kun ét eksempel på, at sessionslogning var blevet brugt til efterforskning, nemlig til at frikende en borger for medvirken til netbankindbrud.

Det viste sig også, at politiet i mange år slet ikke kunne læse de loggede data, ligesom et nyt it-system, der skulle klare opgaven, blev forsinket.

I folketinget begyndte flere og flere partier at stille spørgsmåltegn ved sessionslogning, som i 2013 var skyld i over 90 procent af de 3.500 milliarder dataposter, der blev logget om danskernes tele- og internetadfærd.

Reglerne om sessionslogning har siden 2007 betydet, at alle internetudbydere har skullet registrere metadata – for eksempel afsender og modtager – på hver 500. datapakke, en internetkunde sendte eller modtog. Det skulle dog kun ske på ‘kanten’ af et netværk, så for eksempel en TDC-kunde kunne besøge en webside hosted hos TDC, uden at det blev registreret.

Kritikken har blandt andet gået på, at den slags logning bliver mere og mere værdiløs, fordi meget internettrafik sker til og fra store cloud-tjenester, der ikke afslører, hvad formålet med besøget er.

Læs Justitsministeriets 30-siders notat bag beslutningen

Luftballoner, droner og nu satellitter. Google tager flere og flere midler i brug for at levere internet til regioner med dårlige eller ingen forbindelser og dermed udvide basen af potentielle kunder til sine tjenester.

Ifølge Wall Street Journal planlægger Google til en start at investere mere end fem milliarder kroner i 180 små satellitter. Derefter kan projektet udvides efter behov, og antallet af satellitter kan vokse til det dobbelte.

Avisens anonyme kilder oplyser, at projektet skal ledes af Greg Wyler, der er stifter af virksomheden O3b Networks, som netop leverer satellitkommunikation. Wyler har mellem 20 og 30 mand under sig på projektet hos Google.

Silicon Valley jagter offline-kunder

Googles satellitter er kun det seneste i rækken af amerikanske teknologikæmpers forsøg på at levere internetforbindelser til områder, der ikke har en seriøs digital infrastruktur, og hvis beboere derfor ikke kan købe digitale tjenester. Både Facebook og Google planlægger at udrulle internetforbindelser ved hjælp af droner, ligesom Googles Project Loon skal give landdistrikter bedre internet ved hjælp af højtflyvende luftballoner.

»Internetforbindelse forbedrer folks livskvalitet betragteligt. Men alligevel har to tredjedele af verdens befolkning ingen adgang til det,« udtaler en talskvinde fra Google, der afviser at komme med uddybende oplysninger om satellitprojektet.

Allerede i 1990′erne forsøgte virksomheden Teledesic sig faktisk med at udrulle internetforbindelse via satellitter, men projektet blev droppet på grund af tekniske vanskeligheder og omkostninger, der løb løbsk.

Ifølge Roger Rusch, chef for virksomheden Telstra, der rådgiver satellitindustrien, er Googles projekt også helt urealistisk. Han mener, at satellit-eventyrets omkostninger bliver mangedoblet og måske vil komme op omkring 100 milliarder kroner.

»Det kommer til at koste meget mere, end de kan forestille sig i dag. Det er præcis den slags luftkasteller, vi har set før,« udtaler Rusch.

Ud over det økonomiske aspekt skal Google også koordinere med andre satellitoperatører, så de mange nye satellitter ikke kommer i vejen for deres kredsløb.

Detaljerne fra Google er ekstremt sparsomme, og der foreligger ingen tidshorisont for projektet.

9,5 millioner kroner mener Odense Kommune at have betalt for meget til TDC gennem de seneste tre år, og nu kræver kommunen pengene tilbage, mens TDC mener, at regningerne gennem tiden har været rigtige nok.

Og den slags sager er slet ikke usædvanlige, selvom det samlede beløb, kommunen føler sig snydt for, i dette tilfælde er blevet ganske højt. Sådan lyder vurderingen fra to telerådgivere, der til dagligt hjælper virksomheder med ikke at betale for meget for telefonydelserne.

»Vi finder en hel del fejlfaktureringer, og det er noget, som kunden normalt ikke selv ser, for det er temmelig uoverskueligt hos alle teleselskaberne. Man kan ikke på fakturaerne se, præcist hvad man betaler for. Et af teleselskaberne skriver for eksempel ikke hvor mange minutter, en medarbejder har talt i telefon, kun antal opkald og samlet pris. Så kan man ikke se, hvad det har kostet i minuttet, og så bliver regningen bare betalt, selvom der måske er fejl i,« siger Jesper Hansen, projektchef hos Xpertel.

Først når en kunde beder om at få udspecificerede regninger og dykker ned i tallene, er det muligt at se, om der er betalt for meget. Og det er altså ikke usædvanligt, mens Jesper Hansen aldrig har oplevet fejl den anden vej.

»Der er altid charget for meget. Jeg har ikke oplevet et eneste tilfælde, hvor det var til kundens fordel. Undskyldningen fra teleselskaberne, når vi påpeger fejl, er som regel den samme, nemlig at der var en fejl i deres billing-system,« siger han.

Sjusk med rabatter hos teleselskaberne

Den klassiske fejl er, når telekunden ikke får den rabat, som blev aftalt med teleselskabet.

»Næsten alle erhvervskunder har aftaler, som giver dem bedre priser end standardpriserne. Og så er man helt afhængig af, at de vilkår bliver lagt rigtigt ind i maskinen, der fakturerer. Vi har set masser af eksempler på, at der sker fejl her, og det er ekstremt svært at opdage. Det er ikke vores erfaring, at det er bevidst snyd hos teleselskaberne, men at det mere handler om sjusk,« siger Torben Rune, direktør for Netplan.

Og selvom det måske kan være små rabatter, som ikke bliver trukket, kan det hurtigt løbe op, især hvis man har mange medarbejdere og abonnementer.

»Vi har lige haft en kunde, som ikke fik den lovede rabat på en fiberforbindelse. Det var 126.000 kroner over to år, de skulle have tilbage. Hos en anden kunde, et større firma, fik de en million kroner tilbage, fordi gamle abonnementer ikke var blevet slettet, da man indgik en ny aftale. Så betalte de dobbeltabonnement for deres mobiltelefoner,« siger Jesper Hansen.

Færdige pakker passer ikke til virksomheder

Men hvorfor er det så svært at overskue, når man i dag tit kan få flatrate-abonnementer med ubegrænset tale eller færdige pakkeløsninger ligesom privatkunder tit køber i dag?

»Kravet er tit, at alle i firmaet skal have samme mængde data og taleminutter i pakken, selvom det måske kun er en tredjedel, som har brug for en stor pakke, og resten kunne have nøjedes med meget mindre,« siger Jesper Hansen.

Der er også tit områder, som ikke er inkluderet i pakken, for eksempel besøg i udlandet. Og derfor får erhvervskunder tit en skræddersyet løsning, der passer til lige netop deres behov, forklarer Torben Rune.

»Fik alle det samme abonnement, er der måske dyre hjørner, for eksempel at bruge telefonen i udlandet, og så kan det hurtigt blive dyrt igen. Så aftalerne er tit meget mere granulerede, så man måske får en god pris på at bruge telefonen i Tyskland, hvis man tit har sælgere på besøg der,« siger han.

Analyse med 50.000 parametre

Derfor er det også svært at overskue de aftaler, et firma har lavet, og sammenholde det med det beløb, som teleselskaberne opkræver i sidste ende. Begge rådgiverfirmaer bruger regneark med over 50.000 celler for at kunne plotte alt ind – for eksempel prisen på en sms i hvert af verdens lande.
Så bliver samtlige priser og alt forbrug i detaljer lagt ind, og så skal den samlede pris helst passe med det, som teleselskabet har opkrævet.

Men selvom man faktisk får lige præcis det, man har betalt for, er det ikke ensbetydende med, at alt så er godt. For måske er priserne, man betaler, generelt for høje.

»Alt kan være korrekt – men man kan stadig have en dårlig aftale, i forhold til hvad man kunne få, hvis man forhandlede priserne ned. Flere operatører gør sig til nu og vil meget gerne give et tilbud, så det kan være en god måde at komme i gang på,« siger Torben Rune.

Amerikanske virksomheder, som lever af at sagsøge andre firmaer for krænkelse af patenter, risikerer nu at få en økonomisk lussing, hvis de taber, takket være en ny afgørelse fra den amerikanske højesteret. Nu har det første it-firma vundet over én af de såkaldte patenttrolde og fik medhold i, at patent-sagsøgerne skal betale alle sagsomkostninger. Det skriver Ars Technica.

Tidligere har det amerikanske patentsystem gjort det næsten risikofrit for firmaer, der typisk indkøber patentporteføljer fra konkursramte teknologivirksomheder og bruger patenterne til at anlægge sager mod andre teknologivirksomheder.

Mange af de sagsøgte virksomheder har hidtil valgt at indgå forlig i sagerne, fordi de selv med en sejr kunne stå med en dyr advokatregning. Det har skabt en hel branche for virksomheder, der anlægger disse sager på baggrund af uprøvede patenter, såkaldte patenttrolde.

Nu skal patenttroldene i disse sager pålægges at betale alle sagsomkostninger, og det gør det mindre risikabelt at kæmpe imod patenttroldene.

Det første firma, som har vundet en sag efter den nye afgørelse, iværksætterfirmaet FindTheBest, er således blevet tilkendt, at sagsøgeren Lumen View skal betale sagens omkostninger, fordi patentet ifølge dommeren blot var en løs beskrivelse af en generel teknologi.

I dag begynder årets store konference NDC (Norwegian Developers Conference) i Oslo.

Den løber til den 6. juni og har et propfyldt program, der kun har én hensigt: at inspirere it-udviklere.

Konferencen har været afholdt siden 2008 og har i år ca. 1.600 deltagere, der har adgang til både workshops, kæmpe udstillingsområde og over 100 oplægsholdere. I år er der emner som værktøjer, apps, sikkerhed, cloud og Javascript, og på scenerne vil stå profiler som Scott Hanselman, Douglas Crockford og mange, mange andre.

Men ak – måske havde du ikke mulighed for at komme med og sidder nu og skumler over alt det, du går glip af. Frygt ej! Her på Version2 kan du læse ALT om konferencen, for vi har otte bloggere fra Schultz af sted med mange forskellige kompetencer og interesseområder, og de vil hver dag levere et blogindlæg med cremen af dagens begivenheder.

Du kan læse om de otte bloggere her.

Går du glip af NDC konferencen i Oslo i næste uge, så læs med her!

I denne uge bringer vi dig nyt om det nyeste, største og bedste direkte fra NDC i Oslo. Vi er otte bloggere, der til dagligt arbejder for Schultz, som bringer dig updates direkte fra Oslo.

I løbet af ugen kan du også følge med på Twitter; vi bruger: #Ver2NDC.

Hvad blogger vi om?

NDC konferencen tilbyder mange hundrede indlæg fra folk som Scott Hanselman, Douglas Crockford og Mike Cohn, og vi vil blogge om de væsentligste oplæg. Der bliver fokus på emner som sikkerhed, mobil- og web-teknologier, men vi vil også tage et kig, på hvad der rører sig inden for funktionel programmering og databaser.

Vi vil samle udvalgte input og nyheder fra de tre konferencedage og poste dem her hver aften, første gang i morgen, tirsdag. Alle indlæg lægges på af Kim Bjørn Tiedemann.

Hvem er vi?

Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af, hvem vi er, og hvilke tekniske emner vi især har interesse i.

William P. Heise

Jeg er udvikler hos Schultz og indgår som medlem i et af vores scrum teams. Jeg arbejder på tværs af løsningssnitfladerne, så min hverdag inkluderer både frontend og backend udvikling. Jeg brænder for at videreudvikle mit kendskab til web-frameworks, da vi hos Schultz altid bruger de seneste versioner. I min fritid koder jeg små DSL i F#, som udgør det centrale af de apps, jeg laver. Jeg er uddannet softwareingeniør fra DTU og har en fortid hos bl.a. Deltek og Capevo.

Stefan Daugaard

Jeg er softwarearkitekt hos Schultz og har arbejdet flere år med implementering af digitale løsninger til det offentlige, både i form af fagsystemer og web-portaler. For mig er forståelse af kundernes forretningsområder samt kendskab til de nyeste teknologier de to vigtigste parametre i mit daglige arbejde. Sikkerhed er for alvor kommet på dagsordenen, bl.a. på grund af Heartbleed og Apples SSL bug, og jeg ser derfor særligt frem til at høre mere om de nyeste sikkerhedsteknologier på NDC. Jeg har en bachelor i datalogi og statskundskab og en kandidatgrad i IT.

Jonas Stokkebye Nissen

Jeg er softwareudvikler og scrum coach og har arbejdet med agil udvikling de sidste 7 år. Jeg er altid på udkig efter nye og bedre måder at lave software på – og ser frem til at lære et par nye tricks på NDC. Ved siden af mit arbejde har jeg altid gang i et hobby-projekt, hvor jeg kan prøve nye værktøjer og frameworks af. I øjeblikket arbejder jeg på et personligt atlas baseret på SignalR, F#, ASP.NET MVC og Web API. Jeg er uddannet IT-ingeniør suppleret med en Master i Softwarekonstruktion fra ITU.

Jakob Højgaard

Jeg er seniorudvikler hos Schultz og arbejder med diverse web-løsninger, sikkerhed, integration med Nemlog-in samt Cross-platform udvikling til mobil apps. Jeg arbejder hårdt på at kunne kalde mig polyglot-udvikler og er inspireret af funktionelle programmeringssprog, og hvordan de påvirker min tilgang til programmering. Jeg elsker at udfordre kendte løsninger, både når det kommer til sprog og platform. Jeg er uddannet dataingeniør og har en master i softwarekonstruktion fra ITU. Tidligere har jeg bl.a. arbejdet hos NNIT og Oticon.

Anders Johansen

Jeg er softwareudvikler hos Schultz og arbejder med sikkerhed, web-teknologier og mobil-udvikling, og har tidligere arbejdet med Identity Management løsninger. Min passion er at levere gode, moderne løsninger, da jeg mener at digitalisering i Danmark kan løftes til højere niveau. Jeg har arbejdet med scrum de sidste 2 år, da det giver mig mere energi og fokus i udviklingsprocessen. I min fritid følger jeg med i, hvad der rører sig af nye sprog og frameworks, og så bliver der også tid til lidt bueskydning. Jeg er uddannet IT-ingeniør fra DTU og har en fortid som konsulent hos Venzo.

Helle Vollmer

Jeg er løsningsarkitekt hos Schultz, hvor deltagelse i udviklingsarbejdet heldigvis er en vigtig del af rollen. Jeg synes, det er vigtigt at sætte sig ind i kundens egentlige behov for at kunne skabe en rigtig god løsning for brugerne. Hvis løsningen ovenikøbet er elegant både udenpå og indeni, er det helt perfekt.

Jeg har en fortid som bygningsingeniør, men har arbejdet med systemudvikling i over 11 år – simpelthen fordi det er sjovt!

Kim Bjørn Tiedemann

Jeg er udviklingschef hos Schultz og arbejder også som løsningsarkitekt og scrum coach. Jeg har arbejdet med agil udvikling de sidste 5 år. Det har jeg, fordi jeg virkelig tror på, at åbenhed og tætte kunderelationer skaber de bedste løsninger. Teknologi er min store passion, og jeg tester gerne nye sprog, platforme osv. I min fritid koder jeg på en Windows 8 app, som over 10.000 mennesker verden over har downloadet. Jeg er uddannet i datalogi fra Aalborg Universitet og har en fortid hos bl.a. NNIT og TietoEnator.

Allan Friis Hansen

Jeg er en ingeniør, der bare synes, det er fedt at pille med teknologi. Det har ført til mit arbejde som softwareudvikler hos Schultz. Jeg forsøger at følge med i en verden, hvor der hele tiden dukker nye ideer, metoder og frameworks op. Det er en udfordring, men det giver mulighed for hele tiden at optimere de løsninger, vi laver. At kunne levere løsninger hurtigere, men også lave enklere og mere elegante løsninger, er nogle af de ting, jeg prøver at tage med fra NDC.

Vi glæder os til at skrive til jer om alt det, der begejstrer os ved NDC!

Politiet bruger i kraftigt stigende grad overvågning af internettrafikken som redskab til at overvåge mistænkte kriminelle. På fem år er antallet af overvågede personer 13-doblet, skriver Metroxpres.

I 2008 benyttede politiet sig af internetovervågning mod 134 personer. I 2013 var tallet steget til 1.769 personer, fremgår det ifølge avisen af en ny statistik fra Rigspolitiet.

Politiet har mulighed for at benytte sig af den logning af internettrafik, sessionslogning, som alle internetudbydere er blevet pålagt.

Logningen foregår som indsamling af metadata om datapakker for alle internetkunder, og politiet har mulighed for at få adgang til de indsamlede data med en dommerkendelse. Reglerne kan dog blive afskaffet, efter at EU-domstolen trak tæppet væk under EU’s direktiv om telelogning i starten af april, og siden da har Justitsministeriet været i gang med at se på de danske regler. EU-reglerne, som EU-domstolen fandt for vidtgående, handler kun om logning af telefonbrug, mens Danmark som noget særligt også har indført logning af borgernes brug af internettet.

Ifølge Rigspolitiet skyldes stigningen i internetovervågningen, at kriminelle i højere grad er begyndt at benytte sig af smartphones frem for blot almindelige mobiltelefoner.