Category Archives: computer

TDC’s spareplan peger lige nu i retning af, at mindst 1.500 og op mod 3.000 medarbejdere kan blive outsourcet. Det skriver Jyllands-Posten.

Oplysningen stammer fra en kilde hos TDC med kendskab til udarbejdelsen af den strategi, som er sat i værk for at udpege de opgaver, som det bedre kan betale sig for TDC at outsource end selv at stå for.

Ifølge Jyllands-Posten drejer det sig blandt andet om cirka 1.500 serviceteknikere til TDC’s fastnet, hvor TDC lige nu skulle have to firmaer, der har givet tilbud på at overtage opgaven.

TDC har ikke ønsket at be- eller afkræfte omfanget af outsourcing-planerne. Selskabet har dog allerede etableret et callcenter i Tyskland til firmaets kundeservice som led i planerne.

TDC havde ifølge Jyllands-Posten næsten 14.000 medarbejdere i 2006. Siden blev TDC købt af kapitalfonde og satte gang i løbende spareplaner, som har sikret store overskud til TDC’s aktionærer. I dag har TDC cirka 7.600 ansatte.

Nej, det er selvfølgelig bare gas. Forklaring følger:

For nylig var jeg til behageligt møde, hvor formålet var, at man skulle lære at udleve sit potentiale som skribent. Der var et indlæg af en dygtig journalist, som forklarede os, hvordan vi alle kunne blive bedre bloggere. Han kom med eksempler på dukse, der bare gjorde alt rigtigt, men også eksempler på folk, der klart fortjente mindst en eftersidning.

Jeg sad naturligvis på først række og tog noter. Essensen af hvad vi skulle gøre kan dog nogenlunde skære ned til: ”Skriv en fed overskrift som journalisten synes er spændende og kan forstå”. Nogle prøvede med et forkvaklet, ”jamen det er jo ikke fordi, der er så mange læsere til lige præcist mit område”. Men den gik ikke. Det handler om at udleve ens inderste potentiale, hvilket er læsere. Hvis man ingen læsere har er det ligegyldigt hvor klogt det er det, man skriver. Og læsere kan jo måles på antal klik på overskriften til artiklen.

Nu har jeg et naturligt anstrengt forhold til journalister og dertil hørende lavt læserantal, men jeg nægter simpelthen at skrive efter journalisternes verdensorden. Jeg gider ikke høre om den omvendte nyhedstrekant og jeg nægter at skrive noget, hvor det hele er afsløret i overskriften. Jeg havde for hulen søgt ansættelse hos tekst tv, hvis det var det jeg syntes var spændende.

Problemet er jo, at der ligger en dybere økonomisk logik bag denne holdning. Fra bladkioskernes forside overskrifter til googles adwords så er overskrifterne jo det, som styrer pengestrømmen. Men jeg skriver ikke for at få penge og mener også, at der er mere til historien.

Et eksempel fra min egen blogverden er en forfærdelig dårlig artikel jeg skrev en gang (af forfængelighedsgrunde nægter jeg at linke til den med mindre jeg får mindst ti tweets af denne post). Argumentet hang slet ikke sammen, og det var lidt venstrehåndsarbejde en sen aften. Men overskriften spillede åbenbart. Jeg har aldrig fået så meget trafik fra twitter, som på den overskrift. Men en god overskrift er ligesom at tisse i buskerne for at holde varmen. Google analytics var nådesløs: 22 sekunder var gennemsnitstiden på denne blog post. Alle andre lå omkring 2 minutter, så den var helt gal. Det der lignede en kæmpe succes var en kæmpe fiasko, for ikke alene havde jeg tiltrukket en masse interesserede, men de var blevet skuffede og ville derfor helt sikkert ikke komme tilbage.

Overskriften er og må derfor aldrig blive det eneste det handler om. Det kommer af at man kun måler klik, mens det man burde måle var tid på siden, om læserne kommer tilbage, hvor mange der deler det på sociale medier. Disse er andre og efter min mening bedre metrikker for om man er en succes som blogger.

Google købte i 2011 Motorola-divisionen Motorola Mobility for svimlende 12,5 milliard dollar. Google åbnede den første og eneste amerikanskbaserede smartphone-fabrik i Texas i maj sidste år.

Fabrikken er dog snart fortid, efter at Google har besluttet at lukke fabrikken, som på sit højeste nåede at beskæftige 3.800 ansatte. I dag er kun 700 tilbage, skriver flere internationale medier, heriblandt BBC.

Lukningen kommer, efter at den profilerede amerikanskproducerede smartphone Moto X har haft et skidt salg på hjemmemarkedet. Salgsprisen droppede fra 600 til 400 dollar (fra ca. 3.300 til ca. 2.200 danske kroner) på relativ kort tid, hvorfor omkostningerne til fabrikken er blevet uforholdsmæssig høje.

BBC henviser til research-virksomheden Strategy Analytics, der anslår, at der blev solgt i 900.000 eksemplarer af Moto X de første tre måneder af 2014, hvilket altså ikke har været tilstrækkeligt for ejeren til at holde fast i den amerikanske produktion. Produktionen af Moto X skal fremover finde sted på fabrikker i Kina og Brasilien.

I januar solgte Google Motorola-divisionen videre til den kinesiske pc-producent Lenovo. Salget ventes at gå endeligt i gennem senere på året.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA indsamler et enormt antal af billeder af folk på internettet. Det fremgår i et nyt dokument fra whistlebloweren Edward J. Snowden, som New York Times har fået adgang til.

Billederne bliver behandlet med ansigtsgenkendelsessoftware, hvilket NSA i stigende grad har gjort brug af over de sidste fire år. I et internt dokument fra 2011 står der skrevet, at NSA indsamler millioner af billeder om dagen, hvor omkring 55.000 er af god nok kvalitet til at kunne identificere ansigter.

NSA spår teknologien et stor fremtid, fordi der i stigende grad bliver udvekslet billeder på de sociale medier, email, MMS-beskeder og videokonferencer. Indtil videre er det dog uklart, præcist hvor mange mennesker der findes i NSA’s fotoalbum.

Ifølge en talsmand for NSA har efterretningstjenesten ikke adgang til den amerikanske kørekortsdatabase, som gemmer billeder af alle amerikanere med kørekort. NSA vil dog ikke udtale sig om, hvorvidt efterretningstjenesten af har adgang til databasen over udlændinge som har ansøgt tilladelse om indrejse.

En af grundlæggerne af fildelingstjeneste Pirate Bay er nu arresteret i Sverige på grund af brud på ophavsretten. Det skriver Reuters.

Peter Sunde har været eftersøgt af Interpol siden 2012, efter han blev idømt bøde og fængsel i Sverige for brud på ophavsretten. Han blev dømt sammen med tre andre, der har forbindelse med Pirate Bay. De fire fik oprindeligt et års fængsel og en både på 37,5 millioner kroner.

De svenske medier har flere gange rapporteret, at Peter Sunde er blevet set i Tyskland, men i lørdags blev han arresteret i Sydsverige.

Blandt de andre dømte i samme sag er Gottfrid Svartholm Warg, som i øjeblikket sidder varetægtsfængslet i Danmark, under mistanke for at have hacket CSC. Han blev arresteret i Cambodia i 2012, dømt i Sverige for hacking af blandt andet Logica og blev i november 2013 udleveret til Danmark.

Pirate Bay blev lanceret i 2003 som et sted, hvor man kunne dele musik og film med hinanden. På trods af flere retssager og angreb fra musik og filmindustrien kører tjenesten stadig.

Da jeg gik på universitetet, var det sjældent, at vi fik brugt egentlig versionskontrol på vores projekter, test var noget vi kørte manuelt til sidst, og parprogrammering var mest noget, vi lavede, fordi det var rigtig hyggeligt. Så fik jeg mig et “rigtigt” job, og pludselig var kodebasen større, der var standarder for, hvordan koden skulle se ud, og alt skulle checkes ind i CVS (utroligt nok var der i øvrigt stadig 12%, der brugte CVS i 2013).

Og som tiden gik, samlede vi flere og flere idéer om, hvad der var det rigtige at gøre, nu skulle al koden igennem et peer review, man havde omtrent fortjent en sherifstjerne, hvis man glemte at checke en regressionstest ind (det mener jeg nu stadig), det blev forbudt at lave commits, der ikke var linket til et JIRA issue, og vi fik Git og kunne nu lykkeligt branche tidligt og silde.

Undervejs i denne her historie blev vi så opkøbt af et firma, som har adskillige produkter og udviklingsafdelinger, og prøver i et vist omfang at få alle de her udviklingsafdelinger til at samles om nogle “best practices”. Fordi hvis kode-review nu er godt for den ene udviklingsafdeling, så er det vel også godt for den anden udviklingsafdeling. Eller hvad?

Vores kære testere har for eksempel været meget optaget af hele “context-driven testing”-tankegangen, hvor man faktisk forkaster idéen om, at der findes praksisser, som altid er det bedste, uanset konteksten. For kan det virkelig passe, at den samme praksis altid er optimal, uanset om alle udviklerne er erfarne rotter eller lige taget ind fra et AMU-kursus i webdesign, uanset om man laver et produkt, der skal videreudvikles i årevis, eller et one-shot spil til en reklamekampagne, uanset om man har 50 udviklere fordelt på 3 forskellige lokationer eller sidder alene mand (m/k) i kælderen?

Jeg kender en selvstændig udvikler, som laver et fantastisk stykke software, for hvilket han har nul – NUL – automatiske tests. Jeg var ved at falde ned af stolen, da han sagde det, for jeg synes, at det at lave kode uden tests føles ligeså utrygt som at køre i russiske taxaer uden sikkerhedsseler. Men måske har han ret; det er ikke sikkert, at den praksis giver mening i en kontekst, hvor man sidder som ene udvikler med stort overblik og fagligt overskud.

Tror du på “best practices” – og i givet fald hvilke, eller er det en and, at der skulle findes sådan nogle?

Jeg har i nogle år fulgt et interessant Linux projekt, som for ganske nylig ramte den magiske version 1.0. Systemet er kræs for de paranoide, de forfulgte og de sikkerhedsbevidste, om end man ikke behøver at tilhøre alle kategorier for at få glæde af det.

Tails projektet forsøger at tilbyde brugerne privatliv og anonymitet på Internettet, samt at omgå censur hvor end man er. Deres slogan, »The amnesic incognito live system«, beskriver projektets formål ret præcist: her tilbydes et operativsystem, der som udgangspunkt ikke skriver til harddisken (amnesic/”glemsomt”) og hjælper brugeren med at skjule sin identitet (incognito).

Håbet med Tails er bl.a. at journalister og whistleblowers rundt omkring i verden, kan fortsætte kampen for frihed, lighed og demokrati, uden at blive generet af f.eks. diktaturstaters censur.

Tails er en udløber af Incognito LiveCD projektet, der gik til grunde tilbage i 2010, og fungerer ligeledes uafhængigt af PC’ens originale operativsystem. Man kan således starte fra DVD, USB eller SD kort og Tails lever kun i computerens midlertidige hukommelse (RAM). Der efterlades ingen spor eller data som efterfølgende kan gendannes og granskes af uvedkommende.

Kejserens nye klæder

Systemet er baseret på Debian GNU/Linux og er utrolig brugervenligt. Er man Windows-bruger kan man oven i købet anvende Tails med en Windows forklædning, der i seneste beta1 version er opgraderet fra Windows XP til Windows 8 look (denne funktion tilbydes dog primært for, at man ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed på offentlige steder).

Windows mode i v1.0 (venstre) vs 1.1 beta (højre)

Gennemsyret af paranoia

Som det ses på det første billede, kommer Tails med en række applikationer som er konfigureret med sikkerhed for øje: web browser, instant messaging klient, email klient, office suite, billed og lyd redigering m.v. Alt sammen sat op til at forbinde til Internettet via Tor-netværket.

Tails baserer sig på anvendelse af moderne krypteringsteknologi og tilbyder bl.a.:

• Kryptering af dine USB sticks eller eksterne harddiske med LUKS.
• Automatisk SSL-kryptering af kommunikationen til en række større hjemmesider vha. HTTPS Everywhere.
• Kryptering og signering af email og dokumenter vha. OpenPGP.
• Beskyttelse af instant messaging kommunikation vha. OTR.
• Beskyttelse af kodeord og notater vha. KeePassX.
• Sikker sletning af filer og disk vha. Nautilus Wipe.

Dele af Tails skulle være baseret på TrueCrypt, så det bliver spændende at se, hvad der sker efter den seneste ballade med dette projekt.

Støt projektet

Tails er “Free Software” under GNU/GPL (version 3+) og donationer til projektet kan afgives her: Freedom of the Press Foundation

Eksamenstiden nærmer sig på de danske universiteter – og med den også de obligatoriske historier om, hvor meget eller lidt de danske studerende snyder eller ikke snyder. Sidste år kunne man på Syddansk Universitet konstatere 175 opdagede forsøg på snyd, og det tal håber man nu at nedbringe ved hjælp af overvågning, når der fra næste uge skal tusindevis af akademikere til skriftlig eksamen.

Nærmere betegnet skal et stykke overvågningssoftware, der går under navnet Exam Monitor, installeres på de studerendes computere inden eksamen. SDU har selv udviklet softwaren, der skal give administrationen mulighed for at kontrollere, om eksaminanderne holder sig inden for reglerne.

Og universitetets it-chef, Kurt Gammelgaard Nielsen, er overbevist om, at det vil nedbringe mængden af eksamens-fusk.

»Jeg er sikker på, at det vil have en præventiv effekt. Men det giver også en bedre retssikkerhed, for materialet er tilgængeligt for både den enkelte studerende og SDU i forbindelse med sager om snyd,« siger Kurt Gammelgaard Nielsen til Version2.

Exam Monitor monitorerer al aktivitet på den studerendes computer under eksamen, og oplysningerne bliver derpå lagret i en dertil indrettet database. Derefter kan den eksamensansvarlige se oplysningerne igennem, og en lang liste af programmer, der kan bruges til snyd, slår automatisk ud i systemet. Det kan eksempelvis være Dropbox.

Den studerende skal logge på programmet med en kode, der udstedes til den konkrete eksamen, og koden er knyttet til en tidsbegrænsning svarende til det tidsrum, som eksamen er sat til at vare. Derefter stopper overvågningen automatisk.

Derfor behøver de studerende ikke at frygte for konstant overvågning, mener it-chefen, der understreger, at sikkerheden er i orden.

»Databasen befinder sig fysisk i vores serverrum på SDU. Og der er implementeret en restriktiv rettigheds- og funktionsstyring, så kun udvalgte administrative personer på de enkelte fakulteter har adgang. Det logges også, hvilke administrative personer der undersøger hvilke studerende, og systemet er anmeldt til Datatilsynet,« siger Henrik Gammelgaard Nielsen og uddyber, at oplysningerne slettes inden for en kort tidsramme, som loven dikterer.

Umuligt at undgå snyd

SDU er first movers herhjemme med brugen af overvågningssoftware på studerendes computere. Og på Københavns Universitet går man ikke med planer om at følge i hælene på Exam Monitor. KU’s it-chef, Jakob Jørgensen, er meget skeptisk overfor, om en sådan løsning kan forebygge snyd.

»Vi bruger det ikke, og det er heller ikke noget vi går med planer om. Hvis man vil snyde, så kan man også snyde, og man behøver næppe være det store geni for at snyde et program som Exam Monitor med eksempelvis en virtuel maskine,« siger Jakob Jørgensen til Version2, og tilføjer, at softwaren efter hans mening ikke kan bruges til andet end at frikende elever, der alligevel ikke snyder.

»Vi forsøger at undgå at etablere systemer, der stort set ikke viser andet, end at de, der ikke snyder, ikke snyder«.

Mimi Munch-Jensen studerer Cand.Public på Syddansk Universitet, og hun er en af de elever, der snart kan se frem til at skulle overvåges af institutionens nyudviklede software. Og selvom der har været registreret betragtelige problemer med snyd, så er hun ikke udpræget begejstret for udsigten til at bruge Exam Monitor.

»På den ene side er det selvfølgelig svært at kontrollere, at folk ikke sidder og bruger Dropbox og andre ting. Men vi er studerende på en universitetsuddannelse, og når der et program, der simpelthen overvåger os, så forsvinder følelsen af ansvar for egen læring lidt. Udover, at det også bare er lidt ubehageligt,« Siger Mimi Munch-Jensen til Version2.

Exam Monitor skal tages i brug fra denne uge, hvor de skriftlige eksaminer på SDU begynder.