Category Archives: computer

Kampflyet Boeing F/A-18E/F Super Hornet fløj første gang i 1995 som en videreudvikling af F-18 Hornet. En opdateret version er en af kandidaterne i kapløbet om at erstatte Danmarks F-16-flåde, men hvis den ordre ikke kommer hjem, og hvis det også glipper at få US Navy til at aftage nogle ekstra oven i de 600, flåden opererer i dag, vil de sidste nybyggede eksemplarer af Super Hornet-flyet med en vis sandsynlighed forlade samlebåndet i St. Louis, Missouri, i USA i 2016.

Udviklingen af flyet foregår dog stadig i højeste gear hos Boeing i St. Louis og ikke kun som et led i kampen om nye købere. Et kampfly har ofte en levetid på over 40 år, og de nuværende Super Hornet-brugere, der tæller US Navy og Australien, vil fortsætte med at anvende flyene i mange år frem.

For US Navys vedkommende frem til 2040 og formentlig længere. Derfor er Boeing i fuld gang med at udvikle de teknologier, som skal være med til, at flyene kan være fremme i front i mange år fremover.

Første streger på papiret

Boeing har samlet udviklingen af de nye teknologier under titlen ‘Advanced Super Hornet’, og det første fly med flere af de nye teknologier om bord fløj første gang i august sidste år. Det skete kun ti måneder efter, at Boeings ingeniører havde slået de første streger på papiret.

Det er lagt til rette på den måde, at brugerne ikke nødvendigvis skal vælge alle opgraderinger på én gang. En modulbaseret tilgang betyder, at brugerne kan vælge at få de nye teknologier installeret i takt med, at de får behov for dem.

Boeing har indtil videre kun ombygget et enkelt Super Hornet-fly med Advanced-teknologierne. Den mest synlige nye teknologi i Advanced-programmet er de konforme brændstoftanke, der ligger som to store ‘buler’ på oversiden af flyet. De kan indeholde 3.500 pund ekstra brændstof i en mere aerodynamisk konfiguration, end det er tilfældet med de traditionelle ekstratanke, som monteres under vingerne.

Tanken kan nemt tilsluttes flyets eksisterende brændstoftanke og øger flyets ‘kampradius’ med 130 sømil til en samlet kampradius på mere end 700 sømil. Hver tank består af 207 dele. Oversiden er lavet af kompositmaterialer, mens undersiden er lavet af metal og fastgjort til flykroppen, der også består af metal.

Lavprisløsning

En anden meget synlig teknologi er det lukkede våbenlastrum (enclosed weapons pod), der monteres under kroppen på flyet. Ved at flytte våben fra vingerne og ind i det lukkede rum reduceres flyets synlighed på fjendens radar. Det er en form for lavprisløsning i forhold til det konkurrerende kampfly, F-35 Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin. Det er født med et våbenlastrum indbygget i flykroppen for at nedsætte radarsignaturen.

Det er ikke muligt i Super Hornet-flyene, hvilket er årsagen til, at Boeing har lagt energien ind i at udvikle det nye lukkede lastrum, som kan monteres på flyet, når der er behov for det. De første test har vist, at radarsignaturen reduceres med 50 procent i forhold til de F-18 Super Hornet-fly, som US Navy anvender i dag.

Lastrummet kan rumme op til otte missiler, og flyet kan udstyres med i alt tre lukkede våbenlastrum. Et under kroppen og et under hver af de to vinger. Flyet har i alt 11 våbenstationer. Og ved at samle våben i pods frigøres plads til flere våben, elektronisk krigsførelsesudstyr eller eksterne brændstoftanke. I kombination med de konforme brændstoftanke kan brugerne dermed få et særdeles veludrustet kampfly med stor rækkevidde.

På lang afstand

I dag har Super Hornet-flyene infrarødt søge- og følgeudstyr monteret i et lille rum under kroppen. Det giver mulighed for at opdage fjendtlige ‘stealth’-fly på lang afstand. En af Advanced-mulighederne er at få udstyret indbygget i kroppen som en kasse foran næsehjulet. Det er ligesom det lukkede våbenrum med til at reducere flyets egen radarsignatur og gøre det sværere for fjenden at opdage flyet.

En opgraderet motor skal efter planen kunne levere 15-20 procent mere kraft og være med til at øge flyets accelerationsevne og flyvehastighed. Og endelig har Super Hornet-brugerne mulighed for at få installeret et nyt ‘næste genera­tion’-cockpit med blandt andet store trykfølsomme skærme.

Strømlinede organer, kraftige muskler og det hemmelige våben i deres hud gør hajer højeffektive svømmere. Faktisk kan nogle arter, såsom makohajen, nå en hastighed på omkring 75 km i timen, mens hvidhajen kan svømme op mod 65 km i timen.

Derfor satte en gruppe amerikanske forskere fra Harvard University sig for at efterforske hajens hurtighed ned til mindste detalje, for at kunne optimere menneskets mulighed for at kopiere det hurtigt svømmende dyr.

Hurtigere hud med tænder

Billeder i høj opløsning af hajhud afslører nemlig, at huden ikke er glat, men derimod består af masser af små ‘tænder’ eller dermal denticles. Formen og placeringen af disse tænder varierer over hajens krop og styrer strømmen af vand på den mest effektive måde.

Hver haj-art har tænder i forskellig form, som kan mærkes, hvis man stryger hajen fra halen og frem. Stryger du hajen fra hovedet og bagud vil huden føles glat. Tænderne reducerer turbulens og tillader hajen at ‘glide’ gennem havet.

Efter den grundige afdækning af hajhuden satte forskerne en 3D-printer til at printe et mønster af hajhud. Da de testede den printet, blev svømmerens fart seks procent hurtigere, mens energiforbruget faldt seks procent.

Hajsvømmedragter sætter rekorder

De amerikanske forskere er dog ikke de første, der har studeret hajen for at kopiere dens hurtigsvømning. Allerede tilbage i 2004 skabte Speedo en badedragt kaldet Fastskin FSII, der blev brugt af svømmere på det olympiske i Athen i 2004. Speedos nyeste badedragt tager denne teknologi endnu længere.

I 2007 og 2008 blev der sat et utal af svømmerekorder på grund af de nye hajhuds-inspirerede helkrops svømmedragter. Dragten, der blev skabt i et forskningssamarbejde mellem Speedo og Nasa, gav svømmerne markante tidsfordele.

Det Internationale Svømmeforbund, FINA, gjorde dog dragterne ulovlige, så svømmemesterskaber igen handlede om svømmerens præstation og ikke dragten, de bar.

Der har i årenes løb været en hel del kritik af konstruktionen NemID i debatspalterne på Version2, med mange bud på forbedringer.

Men udover den nye Javascript-version af NemID, som er på vej, er der ikke udsigt til, at der bliver ændret ret meget ved NemID-konceptet fremover. Til gengæld er det nu, man kan være med til at skubbe afløseren for NemID i den ene eller anden retning.

Digitaliseringsstyrelsen har nemlig i en ny høring bedt om inputs til, hvordan NemID 2 – eller hvad den kommende løsning nu bliver døbt – skal fungere. Det handler ikke bare om kryptering, sikkerhed og protokoller, men også forretningsmodel, brugervenlighed og samspillet mellem de mange aktører, der vil være involveret.

Kontrakten med Nets, der står bag NemID, udløber i 2015, efter fem år med NemID, men Digitaliseringsstyrelsen har tænkt sig at bruge muligheden for forlængelse frem til 2017. Men til den tid skal der så også være en ny konstruktion klar, som kan løse danskernes behov for en digital identitet og signatur og en single-sign-on-løsning til digital selvbetjening i den offentlige sektor.

NemID er som noget lidt specielt udviklet i samarbejde med banksektoren i Danmark og skal bruges til netbank, hvilket sørgede for en hurtig udbredelse og kendskab blandt borgerne. Omvendt har det koncept også mødt kritik for at skabe ét meget værdifuldt mål for hackere, når samme login-løsning bliver brugt overalt.

Læs Digitaliseringsstyrelsens oplæg til høring herunder. Der er svarfrist den 26. juni.

Siden Microsoft i frustration over det manglende salg af Windows-tablets selv tog teten og begyndte at producere hardware, har Surface-serien arbejdet sig frem mod det perfekte ægteskab mellem en tablet og en ’rigtig’ computer, der kan bruges til seriøst arbejde og køre alverdens Windows-software.

Og med nyeste version, Surface 3 Pro med 12-tommer-skærm og Intel-processor op til i7-styrke, er missionen meget tæt på at lykkes, lyder den generelle melding fra anmelderne.

Men ingen roser uden torne, for Microsofts lanceringskampagne møder kritik fra forbrugere, som på Reddit lufter deres utilfredshed med, at man ikke får et tastatur med i pakken som standard. Det skriver Infoworld.com.

I alle reklamer optræder Surface Pro 3 nemlig med det særlige tastatur, man klikker på tabletten, mens prisen på 799 dollars ikke omfatter den – for nogle – ret essentielle del af pakken. Tastaturet koster 130 dollars (710 kroner) plus moms, hvis man vil have den nye version, der passer præcist til maskinen, der er lidt større end forgængerne.

Microsoft svarer på kritikken, at erfaringerne fra de tidligere versioner af Surface viser, at folk gerne vil have valgfrihed og at nogle slet ikke ønsker et tastatur, men bare en rendyrket tablet. Man kan i øvrigt godt bruge tastaturer fra tidligere, selvom man så ikke udnytter hele bredden.

Hos anmelderen fra Wall Street Journal bliver fraværet af tastatur også bemærket – det er som at sælge en bil uden dæk, mener hun – men er samtidigt imponeret over, at Microsoft har fået bygget en kraftfuld pc i en så lille pakke.

At Surface 3 Pro kan erstatte en bærbar computer, som Microsoft mener, er dog at tage munden for fuld, vurderer anmelderen, der mener at selv den billigste bærbare computer har bedre tastatur og trackpad.

Hos The Verge bliver Surface 3 Pro kaldt ’det smukkeste, som Microsoft har bygget indtil nu’, og ’utvivlsomt imponerende’. Den medfølgende stylus får også ros, og batteritiden på op mod 8 timer er fin, men ikke ligefrem banebrydende, når man sammenligner med Apples iPad eller Macbooks. Det er efterhånden svært for Microsoft at gøre hardwaren bedre, i forhold til visionen om en hybrid-computer. Dermed er det op til Microsofts software og økosystem at sælge konceptet, lyder vurderingen.

Sikkerhedsekspert fra firmaet CSIS, Peter Kruse, kalder det usædvanligt, at Nets har fundet det nødvendigt at spærre 1.000 Dankort på grund af mistanke om kompromittering i forbindelse med et hackerangreb mod en forretning på Færøerne.

Han gætter på, der har været tale om et indbrud i en database, hvor kortoplysningerne ikke har været opbevaret forsvarligt.

»Måske har de ikke haft styr på opbevaring af kortdata, det er typisk det vi ser, når det er store koncentrerede lækager som det her,« siger Peter Kruse.

Han henviser til, at forretningen muligvis ikke har levet op til den såkaldte Payment Card Industry-standard (PCI), som blandt andet stiller krav om, at kortdata skal opbevares i krypteret form.

Nets har foreløbigt været sparsomme med oplysninger omkring, hvad der konkret er foregået. Dog skulle der være tale om et angreb mod en konkret forretning. Det er dog uvist om det er en webbutik eller en fysisk butik.

At Nets har fundet det nødvendigt spærre 1.000 kort, hvilket er relativt mange i et land, hvor indbyggertallet er 50.000, mener Peter Kruse indikerer situationens alvor.

»Det er ikke en særlig almindelig ting, hverken at der er kompromitteret så store bundter, eller at man samtidig konsekvent går ud og spærrer dem alle.«

Selvom Peter Kruse vurderer, at en angreb mod en database er det mest sandsynlige scenarie, så kan der være flere andre muligheder. Eksempelvis at point-of-sale-terminaler (PoS) er blevet inficerede med malware. PoS er betegnelsen for det udstyr, selve kortet bliver kørt igennem i forretningen.

Og hvis det er inficeret med malware, vil kortdata blive transmitteret til de kriminelle bagmænd efterhånden som kortene bliver brugt i forretningen. Ifølge Peter Kruse, så har der den seneste tid været en stigning i netop malware rettet mod PoS.

Det vakte opsigt i hele internetbranchen, da EU-Domstolen tidligere i maj måned gav en spansk borger medhold i hans ønske om at få fjernet søgeresultater fra Google, der – hvis man søgte på hans navn – rummede links til en tvangsauktion for 16 år siden.

Dommen betød nemlig, at samme ret groft sagt skal gælde alle andre EU-borgere, som plages af resultater i Google-søgninger, der er krænkende eller udstiller private oplysninger.

Nu er Google så klar til at fortælle, hvordan dommen er blevet til praksis hos internetgiganten, som især i Europa har næsten hele markedet for internetsøgninger. Det skriver Wall Street Journal.

En ny Google-webside tager imod anmodninger om at blive mere usynlig på nettet, og så vil Google vurdere hver enkelt henvendelse i forhold til reglerne, som altså kun gælder Googles søgemaskiner i EU-landene.

Vil man gerne for eksempel slippe for links til nøgenbilleder fra en gymnasiefest, skal man indsende de links, man vil have fjernet fra søgninger på ens navn, sammen med foto-ID og en forklaring. Materialet kan ifølge dommen blive fjernet fra søgningen, hvis det er irrelevant, forældet eller upassende, og det skal Googles medarbejdere så forsøge at vurdere.

Retningslinjerne for, hvornår et søgeresultat falder ind under den nye ’ret til at blive glemt’, bliver fastlagt i samarbejde med et panel af uafhængige eksperter. I panelet sidder for eksempel grundlæggeren af Wikipedia Jimmy Wales, flere professorer og folk fra datatilsyn i Spanien og USA.

Google vil tage imod alle henvendelser fra nu af, men vil ikke begynde at slette søgeresultater før disse retningslinjer er kommet på plads. Firmaet understreger også, at processen løbende vil blive forbedret, efterhånden som Google og de eksterne hjælpere får mere erfaring og har været igennem flere sager.

Den endelige juridiske fortolkning af dommen vil i øvrigt også blive påvirket af, hvordan nationale domstole med tiden behandler sager, hvor borgere for eksempel klager over et afslag fra Google, eller hvor Google selv tager sager til domstolen.

Ifølge advokat Michael Hopp fra Plesner, som er ekspert i persondataret, er dommen skrevet for at beskytte almindelige borgere mod uheldige søgeresultater, mens berømtheder i mindre grad skal forvente at kunne få fjernet en masse materiale fra søgemaskinen.

Mindst 1.000 Visa-kort og Visa/Dankort tilhørende borgere på Færøerne er i denne uge blevet spærret af Nets, som står for betalingskortene. Det er sket som følge af mistanke om tyveri af kreditkortdata, skriver Computerworld.

Nets oplyser til Computerworld, at mistanken drejer sig om en enkelt butik på Færøerne, hvor kortene er blevet brugt. Nets vil dog ikke oplyse, hvorvidt der er tale om fysisk butik eller en netbutik.

I netbutikker kan tyveri af kreditkortinformationer ske, hvis butikken lagrer oplysningerne og kriminelle har haft adgang til de systemer, hvor transaktionerne er gemt. I en fysisk butik kan tyveri ske eksempelvis via spionsoftware på kasseapparaterne eller med såkaldte ‘skimmere’ på selve kortautomaterne.

Nets har ikke fået bekræftet, at kortoplysningerne er blevet misbrugt, men selskabet vurderer, at det er overvejende sandsynligt.

»Årsagen til kompromitteringen skal undersøges nærmere, sandsynligvis og af de internationale kortselskaber, for at se, om butikken har levet op til krav om eksempelvis kryptering,« siger pressechef Søren Winge fra Nets til Computerworld.

Rigtig mange store og små webprojekter er kodet i PHP, inklusive Facebook, som dog efterhånden oplevede PHP som en flaskehals for højere hastigheder. Men i stedet for at migrere til noget helt andet, valgte Facebook at bygge videre på PHP og fik drønet farten gevaldigt op.

De resultater har PHP-folkene nu ladet sig inspirere af i et nyt projekt, der skal give et bud på fremtiden for PHP. I stedet for at udvikle sproget bid for bid, vil ’PHP Next Generation’ forsøge sig med markante ændringer, som så måske kan danne grundlag for PHP version 6 eller 7, når den nuværende version 5.5 når så langt. Det skriver PCworld.com.

Projektet, der også bliver forkortet til phpng, vil rydde op i API’erne i PHP, så det bliver muligt at indføre just-in-time-kompilering ligesom i Facebooks projekt Hiphop. Next generation-projektet omfatter dog ikke i sig selv sådan en compiler, men vil bane vejen for muligheden, skriver udviklerne i en melding på PHP.net.

I dag bliver PHP generelt ikke kompileret til maskinkode på forhånd, men der er store hastighedsforbedringer i vente ved at gøre det muligt at kompilere PHP-kode, efterhånden som brugerne har brug for det – deraf navnet just-in-time-kompilering.

Men selvom udviklerne bag lover, at PHP Next Generation skal være bagudkompatibelt med al den nuværende PHP-kode på nettet i dag, kan det stadig give problemer at ændre på API’erne. Mange udvidelser vil nemlig blive ramt og skal kodes om, hvis de skal fungere efter så grundlæggende ændringer i sproget.