Category Archives: computer

Nvidia har lanceret to nye grafikkort i forbindelse med afsløringen af den nye Pascal-arkitektur, nemlig GTX 1070 og 1080. 

Særligt 1080 ser ud til at være et rigtigt spændende kort, på grund af den vilde ydeevne samt den relativt lave pris på 599 dollars, cirka 4.000 kroner. 

Hvor vild en ydeevne? Tag sidste års hundedyre, men kraftige Titan X-grafikkort fra Nvidia, gør det mindre strømkrævende (fra 250W til 180W) men med endnu mere kraftig og skær i prisen fra 6.500 kroner til førnævnte 4.000 kroner.

Voila! GTX 1080. 

Selv det mindre potente, GTX 1070-kort er også bedre end sidste års Titan X-kort, men koster kun 2.400 kroner, hvilket for alvor åbner op for spil i ultra-settings hos selv de brugere, der tidligere ikke har haft råd til de dyreste grafikkort. 

Til sammenligning koster et GTX 980ti-kort stadig 4.500 kroner.

Du kan læse flere specifikationer om de to nye kort på Nvidias hjemmeside.

Startskud for VR til masserne
Alene den tilsyneladende vilde forbedring i forhold til sidste års- X70 og X80-grafikkort er en nyhed værd, men de to nye kort vil også være med til at fremme den kommende VR-bølge.

Hvis du i dag vil spille Virtual Reality-spil, skal du udover en Oculus Rift eller HTC Vive også have en computer med mindst GTX 970 eller 980-grafikkort.

Det har været en dyr fornøjelse, men med den nye Pascal-arkitektur i 1070 og 1080-kortene, kan vi snart forvente at se endnu billigere modeller, der også kan køre de krævende VR-spil og headset. 

Nvidia GeForce GTX 1080 bliver sat til salg fra den 27. maj og GTX 1070 fra den 10. juni. Danske priser er endnu ukendte.

Læs også: Stortest af 17 grafikkort: Spilgrafik til ethvert budget

Disrupt – eller dø! - En guide til din digitale ledelsesudfordring er skrevet af Tune Hein og Thomas Honoré.

Apple har ikke bare slået Nokia ihjel. Ifølge den finske statsminister, Alexander Stubb, har Apple også ødelagt Finland.

Både fordi iPhonen viste sig at være ren kryptonit for Nokias telefoner, men også fordi ubredelsen af iPads har sat den finske papirindustri under pres.

Det er af de interessante historier, du kan læse i den nye bog “Disrupt eller dø” med undertitlen “En guide til den digitale ledelsesudfordring”.

Den læseværdige bog, som med sine 180 sider er overskuelig, giver en række konkrete forslag til overvejelser, erkendelser og handlinger.

Og bogen er samtidig krydret med en række eksempler og historier, både kendte og mindre kendte, hvor digitalisering spiller en afgørende rolle. 

Alt sammen med fokus på handlekraft, eksekvering og ledelse.

I videoen ovenfor kan du se et kort interview bogens ene forfatter, Thomas Honoré, som til hverdag også er CEO i it-virksomheden Columbus.

I interviewet kommer Thomas Honoré ind på:

- At din digitalisering ikke betyder noget, hvis du ikke kan levere en bedre kundeoplevelse. 

- At hvis du som topchef i en virksomhed tror, at det er it-chefen, som redder forretningen, så tager du fejl.

- At mens it-afdelingen har lært at tale om lean, processer og reduktion, så betyder udviklingen, at de succesfulde it-afdelinger i dag også arbejder med kundeoplevelsen og værdiskabelsen der.

- Hvorfor Intels tilgang til innovation og disruption i eksterne rugekasser endte i fiasko – og hvordan du selv kan undgå modstanden mod forandringer. Det som bogens forfattere kalder virksomhedens immunforsvar.

Hør også Falcks CIO fortælle om de digitale konkurrenter: 

“Vi kommer ingen vegne, hvis vi hele tiden skal regne på den fulde business-case”

Hundered af millioner mailkonti sælges i øjeblikket med brugernavn og password på russiske undergrundssider, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Tyveriet skal angiveligt omfatte ikke mindre end 272,3 millioner konti, hvilket gør episoden til en af de mest omfattende tyverier af mailkonti gennem tiden.

De fleste konti stammer fra Ruslands mest populære mail-tjeneste, der hedder Mail.ru, men også andre internationale tjenester som Google, Yahoo og Microsoft er ramt, fortæller sikkerhedsekspert Alex Holden til Reuters.

Se her, om din mail er blevet hacket

Disse fire tjenester er hårdt ramt
57 millioner af de stjålne konti er således hugget fra e-mailtjenesten Mail.ru, hvilket må anses som en anselig del, da tjenesten har omkring 64 millioner månedlige brugere.

40 millioner kommer fra Yahoo, mens henholdsvis 33 millioner og 24 millioner konti fra henholdsvis Microsoft og Google er faldet i forkerte hænder, skriver Reuters.

Derudover skulle en stribe tyske og kinesiske tjenester også være ramt.

Pralede i forum
Det er sikkerhedsfirmaet Hold Security, der har rapporteret om den enorme lækage. Firmaet har tidligere afdækket flere tyverier af mail-konti blandt andet fra de store tjenester.

Firmaet opdagede også de store datalækagesager hos grafikfirmaet Adobe og supermarkedskæden Target.

Læs også: Supermarkedsgigant blev gennemhacket: Nu skal regningen betales

Sikkerhedsfirmaet fik informationen fra en hacker, der pralede af tyverierne i et undergrundsforum på nettet.

Faktisk pralede hackeren af at være i besiddelse af 1,17 milliarder mail-konti, men efter en rensning for dubletter endte tallet på de knap 300 millioner.

I forbindelse med sagen har Microsoft sagt til Reuters, at de har sikkerhedsforanstaltninger til at fange kontoindbrud på plads, men uanset hvad er det en god ide at ændre sit password, hvis man anvender en af de omtalte tjenester.

Tilføjelse: Efterfølgende har Google og Mail.ru afvist, at der er problemer med brugerdata fra deres mailtjenester.

Læs også:
Phishing-angreb mod Rigshospitalet: Svindlerne sendte fup-mail – og fulgte op med telefonopkald

Selskab sender 651 millioner kroner direkte i hænderne på mail-svindlere

To danske virksomheder snøret for 140 millioner gennem direktør-phishing

“Pas nu på med ikke at udvande ordet disruption fuldkomment. At overhale eller at udkonkurrere er ikke nødvendigvis disruption.”

Sådan skrev en læser som en kommentar til analysen i det seneste nyhedsbrev.

Selvom denne skribent vil påstå, at disruption er brugt korrekt i det konkrete tilfælde, så er der ingen tvivl om, at læseren har en væsentlig pointe.

For disruption er et af tidens helt store buzzwords, og det bliver ofte brugt om situationer, der intet har med ordets oprindelige betydning at gøre.

I nogle tilfælde ser vi det brugt om situationer, hvor virksomheder blot er blevet udkonkurreret på helt traditionel vis.

Og det er naturligvis ikke en disruption, når din lokale bager må lukke sin butik, fordi konkurrencen fra Føtex-bageren er blevet for stor.

Læs også: Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror

Bruges om specifikke situationer
Da den amerikanske Harvard-professor Clayton Christensen i 1995 første gang omtalte sin disruption-teori, brugte han det således om en helt specifik situation.

I bogen “The Innovators Dilemma – When New Technologies Cause Great Firms to Fail,” beskriver han disruption som den proces, der finder sted, når etablerede virksomheder er så fokuserede på deres eksisterende forretning, at de fravælger at satse på nye fremvoksende teknologier. 

Det skyldes, at nye fremvoksende teknologier i starten ikke vil være i stand til at tilfredstille behovene hos de etablerede virksomheders kunder, og samtidig vil de nye teknologier ofte resultere i lavere priser og dermed give et mindre afkast end virksomhedernes veletablerede “cash cows”.

En virksomhed som Kodak var derfor mere interesseret i forbedre den eksisterende analoge fototeknologi end at satse helhjertet på digitale kameraer, der i starten var analog fotografering underlegen og samtidig en mindre lukrativ forretning.

Som vi argumenterede for i sidste nyhedsbrev, var det den samme dynamik, der var på spil, da Intel overlod markedet for de mobile ARM-processorer til virksomheder som Qualcomm og Apple.

Forvirringen om disruption-begrebet skyldes ofte, at der findes en lang række situationer, der ikke lever op til Clayton Christensens definition af en disruption, men hvor dynamikkerne og effekterne til forveksling kan ligne en disruption. 

Teslas elbiler eller Apples iPhone er eksempler på produkter, der har haft en effekt på markedet, som minder om en disruption.

Men der er alligevel ikke tale om en disruption i ordets egenlige forstand.  Det skyldes at Tesla og Apple producerer dyre premium-produkter, der henvender sig til et marked, som også er lukrativt for de veletablerede virksomheder i bilindustrien og mobilbranchen. 

iPhonen og Teslas elbiler har formået at ryste store veletablerede industrier, men ikke desto mindre er begge produkter kommet ind fra toppen af markedet, mens en rigtig disruption kommer ind fra bunden af markedet. 

Læs også: Ekspert: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Kan et begreb udvikle sig? 
Nogle vil med en vis ret hævde, at det bør være tilladt at bruge begrebet i en mere løs og ikke-akademisk form. 

Det kan eksempelvis være relevant, når vi skal beskrive den effekt, som produkter netop en iPhone eller en Tesla, der begge har tvunget hele industrier til at tænke i nye baner. 

Men ikke desto mindre er der en overhængende risiko for, at vi udvander begrebet, hvis vi ikke bruger det med omtanke.

Vi kan dermed risikere, at et begreb der oprindeligt havde stor forklaringkraft udvikler sig til at blive meningsløs bullshit.

Læs også: 

Den mobile revolution er over os – og det får konsekvenser for dig  

Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

Det kunne eksempelvis være ved dit køb af en ny pc, hvor e-handelsstedet oplyser sine software-leverandører om, at de har solgt en pc til dig med en kort beskrivelse af, hvem du er.

Derefter er samtlige modtagere af disse oplysninger forpligtede til at fortælle dig om, at de har disse personoplysninger om dig.

“Når en virksomhed deler dine data med andre, vil du mærke lovgivningen i praksis. For så vil du modtage en mail fra en måske helt ukendt og uventet afsender, som har modtaget dine persondata,” siger advokat og partner Michael Hopp og fortsætter:

“Det kan godt være, at du føler, at du bliver spammet med e-mails om dine persondata. Men det er for at give dig rettigheder som individ og forbruger, når der eksempelvis bliver handlet med kundedatabaser, eller når underleverandører får besked om køb af en vare.”

Kan udløse store problemer
Disse mails med oplysninger om, at en given virksomhed har dine persondata, er ikke en samtykkeerklæring, som du skal klikke okay til i lighed med cookie-oplysningerne.

Persondataoplysningerne er derimod en generel information om, at en given virksomhed har dine persondata, og hvordan disse data bliver behandlet.

Det skyldes, at ånden i persondatalovgivningen er, at borgerne skal udstyres med viden om, hvor deres persondata ligger henne, så borgerne kan reagere, hvis de ikke ønsker deres data liggende i en given virksomhed.

Virksomhederne skal fortælle dig om oplysningerne af egen drift, og du skal som privatperson derfor ikke gøre andet end at holde øje med virksomhedens håndtering af dine persondata på selskabets hjemmeside – og så ellers holde din indbakke åben.

“Hvis virksomheder misser oplysningspligten, kan den komme i store problemer. For en virksomhed må ikke holde skjult for dig, at den har dine data. Baggrunden er, at du ellers ikke kan holde virksomhederne i ørene og udnytte de rettigheder, som du er udstyret med,” fortæller Michael Hopp.

Han tilføjer, at der reelt ikke er meget nyt i disse oplysningskrav, men at kravene i persondataforordningen er blevet strammet til, fordi kun de færreste overholder reglerne i dag.

Læs også:
Overblik: Få styr på EU’s nye persondata-forordning – her er alt du behøver at vide

Computerworld afholder i maj og juni to heldagsseminarer om den EU-forordning samt konsekvenserne for Danmarks it-afdelinger.

Læs mere om seminarerne her: Nu kommer den nye EU-persondataforordning: Kom godt i gang på Computerworlds store heldags-seminar

Den amerikanske cloud-kæmpe Amazon Web Services (AWS) har et solidt greb om miljøet af it-startups og -udviklere.

Det var det billede, der tegnede sig, da AWS i sidste uge samlede flere tusind deltagere til sin Summit-konference i Stockholm.

Ude i konferencehallen og på tilhørerpladserne var dresscoden blandt Amazon-disciplene præget mere af t-shirts, tatoveringer og ansigtspiercinger end de klassiske business-jakkesæt.

Og gennemsnitsalderen blandt deltagerne var betydeligt lavere end normalt, når en stor amerikansk it-virksomhed kalder til konference.

På konferencens hovedscene gjorde Amazons nordiske chef Darren Mowry et stort nummer ud af, hvordan AWS kan levere billige ydelser, som åbner for at både startups såvel som mere etablerede virksomheder hurtigt og nemt kan komme i gang med at omsætte deres ideer til nye services ovenpå den cloudbaserede infrastruktur, som AWS leverer.

Meget mere end end en server i skyen
Med til historien hører også, at AWS i dag er meget mere end bare leverandør af server- og storagekapacitet.

Alene indenfor infrastruktur har den amerikanske kæmpe også services indenfor netværk- og database-teknologi på hylderne.

Dertil kommer platforme til udvikling af apps, mobility, analytics og internet of things-løsninger, ligesom AWS understøtter løsninger til mail, virtualisering og business intelligence.

Så taget for pålydende dækker AWS nu hele paletten af cloudservices indenfor infrastruktur, platform og software.

Læs også: It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark – og det er der god grund til

På konferencen i Stockholm var det også bemærkelsesværdigt, at en stor del af taletiden på konferencescenen blev overladt til startups, som tegnede og fortalte om, hvordan de har udviklet deres ideer og deres forretning ovenpå de løsninger, som AWS leverer.

Hurtigt ud på markedet
Joakim Hornstrup fra firmaet 2bm er en af de unge udviklere, som AWS retter sin sirenesang mod. Han ser AWS, som en spiller, der i tråd med den øjeblikkelige trend i it-verdenen gør det muligt for udviklere og virksomheder hurtigt at omsætte gode ideer til virkelighed.

Joakim Hornstrup, IoT-udvikler, i firmaet 2bm.

“De virksomheder, som fik taletid under keynote-præsentationen har ikke så mange år på bagen. De bygger på meget enkle ideer, og de har stort fokus brugernes oplevelser og udviklingen af deres ideer,” siger Joakim Hornstrup.

“Amazon gør det muligt for de her udviklere og deres kunder at reducere “time to market”. Hvis man har en ide til en app eller service, tager det ikke lang tid at omsætte den til virkelighed.”

“Amazon leverer en platform, hvor det kan lade sig gøre – og det sker hurtigt,” siger Joakim Hornstrup, der selv for nylig har færdiggjort sin ingeniøruddannelse.

“Kigger du ud over tilhørerne er det ret unge mennesker, som er blevet spyttet ud af deres uddannelse indenfor de sidste 5-10 år, og gennemsnitsalderen er måske 10 eller 15 år lavere end på andre it-konferencer,” siger Joakim Hornstrup.

Leder efter penge til nyudvikilng
AWS’ europæiske chef for kunder i den offentlige sektor, Max Peterson, bekræfter det indtryk som den unge danske udvikler har fået med sig hjem fra Stockholm-konferencen.

Max Peterson peger på, at mange kunder leder efter billige veje til at udvikle nye services, som hurtigt kan tages i brug og sendes på markedet.

Læs også: Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

“Budgetter er under pres, og derfor kigger mange virksomheder og offentlige kunder efter måder at spare penge, så de i stedet kan koncentrere sig om nye ideer og bruge pengene til at udvikle nye løsninger,” siger han.

“I stedet for at bruge måneder på at indrette sig efter en eksisterende platform, giver vi vores kunder mulighed for at fokusere på indholdet af den service, de vil tilbyde brugerne.”

“Det giver en meget hurtig udviklingscyklus. I stedet for måneders udvikling kan de enkelte applikationer være klar i løbet af få uger,” lyder det fra Max Peterson.

Erik Fjellborg, stifter af svenske Quinyx.

Et strategisk sats på Amazon
En af de startups, som Amazon selv trak frem på Stockholm-konferencen, er det svenske firma Quinyx, som leverer løsninger til planlægning og administration af vagtskemaer, arbejdstid og løn.

Quinyx valgte for halvandet år siden at satse på hundrede procent på Amazon som leverandør. Det gav ifølge stifter og direktør i Quinyx, Erik Fjellborg, mulighed for sikre og skalerbare løsninger, der løbende kunne udvikles og tilpasses et stigende antal brugere.

“Vi kunne have valgt at bygge vores eget datacenter eller bruge en hostet løsning. Men vi valgte strategisk at gå med AWS, fordi det gav os frihed til at fokusere på det, vi har forstand på,” siger Erik Fjellborg, der har en baggrund som selvlært programmør.

Han fortæller, at der over de sidste tre-fire år et sket et skifte i kundernes holdning til brugen af cloud-baserede løsninger.

“Især de sidste par år er der en ændret holdning til, om virksomhederne vil drive deres egen infrastruktur. Alle de aftaler vi indgår i dag er rent cloudbaserede løsninger. Det er for alvor ved at gå op for kunderne, hvilke gevinster, der ligger i skyen. Det er især muligheden for at afvikle løsninger som mobile apps, der har drevet den udvikling,” siger Erik Fjellborg.

Læs også:

Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark – og det er der god grund til

Mandag aften klokken 20 dansk tid bliver store dele af den 11,5 millioner tunge database fra selskabet Mossack Fonseca i Panama åbnet for offentligheden.

Det betyder, at det ikke længere kun er journalister eller specielt indviede, der kan dykke ned i de mange læk om skattedetaljer fra selskaber, berømtheder samt fra helt almindelige mennesker og selskaber.

Du, jeg og alle andre interesserede kan sidde og pløje databaserne igennem for at finde danske eller udenlandske skatteunddragere på dette website.

Nyheden om åbningen af den lækkede database er også nået frem til den danske skattefar, hvor flere skattemedarbejdere sidder klar ved computeren for at følge med i hvilke oplysninger og data, der bliver lækket.

Det fortæller Skats indsatsdirektør Jim Sørensen til Computerworld.

“Vi er meget spændte på, hvad der egentlig offentliggøres, og hvordan vi kan bruge disse data til at åbne nye sager eller få brikkerne til at falde på plads i nuværende sager. Man kunne eksempelvis forestille sig, at vi vil samkøre vores fund i databasen med beløb, der kører ind og ud af Danmark,” siger han.

Læs også: Læren i ‘Panama Papers’ for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

It-folkene skal først ind
Skats indsatsdirektør har ikke beordret sine medarbejdere på overarbejde, da de formentlig af ren og skær interesse selv vil sidde klar klokken 20 for at pløje dokumenterne igennem, forklarer han.

“Vi skal først have it-folkene på banen, så de kan vurdere strukturen i databasen og finde frem til de oplysninger, der har størst interesse for os. Derefter skal vi have data over i vores egne databaser, så vi bruge data fra Panama til at søge på tværs i virksomheder og på privatpersoner,” fortæller Jim Sørensen.

Hvad skal Skat finde i databasen, før det vil udløse en sag hos Skat?

“Vi er interesserede i at få navne, personer og selskaber, beløbsstørrelser og bagvedliggende korrespondance og ikke mindst få svar på, hvorfor disse folk lige har valgt at sende deres penge til Panama,” forklarer Jim Sørensen og fortsætter:

“Dette læk er ét blandt flere generelle indsatsområder mod skattely. Vi skal derfor også have sorteret alle irrelevante oplysninger fra, så vi kan få et godt grundlag for at løfte bevisbyrden i konkrete sager.”

Danskere og databasen
Hvor mange danskere og danske virksomheder forventer I at finde i databasen?

“DR og Politiken (som har haft adgang til databasen i noget tid, red.) har fortalt, at der er ‘nogle hundrede’ oplysninger om danskere. Det er jeg meget spændt på at se,” siger Jim Sørensen.

“Jeg er ikke i tvivl om, at lækket vil resulteret i flere store sager på OECD-niveau, men set fra dansk side kan vi ikke sige noget om antal sager. Vores kig i de lækkede dokumenter er en del af vores risikoanalyse, som vi også samarbejder med andre lande og banker om.”

Er der grund til bekymring hos danske skatteundragere, der figurerer i databasen?

“Ja, man kan jo have teknologien til at hjælpe en med at snyde, men teknologien kan jo også bruges til at afsløre snyderier. Vi er ansat til at kontrollere, om folk betaler den rette skat, og her bruger vi så de værktøjer, som vi kan få adgang til,” lyder det fra Jim Sørensen.

Læs også: Whistleblowere risikerer 10 års fængsel efter offentliggørelse af hemmelige skatteaftaler

Whistleblowerne bag skattelækket står til store fængselsstraffe. Synes du, at det er fair, at systemet straffer disse whistleblowere, når man tænker på, at de afslører, hvordan privatpersoner og virksomheder undergrave selvsamme system ved at undgå at betale i vores fælles skattekasse?

“Det er et politisk ladet spørgsmål, og det har jeg ingen kommentarer til.”

Læs også:

Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Open source-folket er sprunget ind i kampen om cloudbaserede kontorpakker. 

Open365 er således et åben kildekode-alternativ til eksempelvis Office 365 fra Redmond-fabrikken Microsoft.

Udgaven består af en cloudløsning, hvor filer kan opbevares, organiseres og deles, samt klientprogrammer som synkroniserer indhold mellem cloudserveren og en klientmaskine, der også kan være en telefon.

Herudover rummer pakken en online-editor i form af skriveprogrammet LibreOffice, en Linux-server og så skrivebordsmiljøet KDE.

Klientprogrammet sørger for synkronisering mellem cloudkontoen og den lokale pc. Filer åbnes lokalt med LibreOffice.

Præg af en beta
Leif Lodahl, der er den danske talsmand for LibreOffice, har set nærmere på programpakken, og han vurderer, at der stadig er en del hængepartier i Open365, blandt andet hvornår den er klar til brug.

“Open365 er beta-software, og den endelige forretningsmodel er ikke tydelig. Det er ikke tydeligt, om den gratis beta-version med 20 gigabyte plads fortsætter med at være gratis. Det er heller ikke tydeligt, hvornår løsningen forventes at være produktionsklar og hvilke priser, den vil blive tilbudt til,” lyder det fra Leif Lodahl.

Løsningen lanceres som åben kildekode, men der er ikke offentliggjort en kildekode endnu. Desuden kan man ikke identificere, hvilken open source-licens programmet frigives under.

“For at være kompatibel, må licensen dog være mindst lige så restriktiv som GPLv2,” vurderer han.

Firmaet bag Open365 er EyeOS, som er et spansk firma, og det er en del af Telefonica-koncernen.

God kontakt mellem browser og program
Selve kontorpakken, hvilket vil sige LibreOffice-delen, fungerer på helt samme måde i browseren som ved en desktop-installation.

“Det er sågar muligt at installere udvidelser og udvikle makroer,” siger han og fortsætter:

“Det er også muligt at uploade og benytte skabeloner i Open365. Stavekontrol på dansk og andre sprog kan installeres i LibreOffice, omend det er lidt besværligt. Til gengæld findes der i øjeblikket ikke en dansk brugergrænseflade.”

Mangler æ, ø og å
Leif Lodahl peger også på, at udgaven stadig bærer præg af at være en beta-udgave og derfor har en del småfejl.

“Dokumenter gemmes ikke som standard det rigtige sted. Det er ikke muligt at benytte danske bogstaver æ, ø og å i hverken regneark eller tekstbehandling, og LibreOffice i en browser har desuden den ulempe, at der sker en forsinkelse mellem tastatur og mus og programmet.”

Foreløbigt findes løsningen kun på engelsk, og en dansksproget udgave er nok ikke lige på trapperne, hvis den overhovedet kommer, hvilket diskvalificerer programmet i en del firmaer og institutioner.

Plads til forbedring
Filer og dokumenter gemmes med historik, således at det er muligt at gendanne en tidligere version.

Samtidigt er det muligt at se, hvem der har rettet et dokument og hvornår.

Den samlede vurdering af programpakken lyder, at det ser spændende ud men også, at pakken bærer præg af mange småfejl.

“Open365 virker mere komplet og færdig end tilfældet eksempelvis er med LibreOffice Online Community. Dog er der fortsat en række småfejl, som må forventes at blive løst i forbindelse med beta-fasen,” vurderer Leif Lodahl.

Læs mere om Open365 her: Se billederne: Her er et gratis open source-alternativ til Microsofts Office 365

Du kan også læse en analyse af programmet på LibreOffice-blokken.

Du kan ligeledes læse mere om om Open365 her.

Læs også:

LibreOffice får en ordentlig omgang makeup: Nu kan du teste en spritny udgave