Category Archives: computer

Der er store forventninger til Blackphonen, der er blevet brandet som værende en ultrasikker smartphone, der kan holde uvedkommende gæster ude af ejerens data.

Krypteringsfirmaet Silent Circle, der har skabt Blackphone, har netop rejst 30 millioner dollars i frisk kapital – godt 163 millioner danske kroner, og flytter også sin base til det lukkede Schweiz, der som bekendt værner om privatlivet og personlige oplysninger.

Det skriver Ars Technica.

Firmaet bag er stiftet af en gruppe krypteringseksperter, og annonceringen af Blackphonen blev mødt med gigantisk interesse, ligesom den også vandt prisen som årets smartphone ved Mobile World Congress tidligere på året.

Den nye 160 millioner kroners investering skal udelukkende bruges som midler, der skal gøre det muligt at kunne håndtere efterspørgslen på den 629 dollar dyre smartphone.

Efter at Silent Circle vandt prisen for deres Blackphone, blev deres lager hurtigt tømt ud. Men nu skal der skub i forretningen, hvor der ifølge den adm. direktør er massiv efterspørgsel på telefonen, som vil blive gjort tilgængelig i hele verden d. 21 juni 2014.

Interessen kommer efter alt at dømme oven på det massive fokus på privatliv på nettet, der som bekendt er under pres i disse tider. Når man køber en Blackphone, får man automatisk to års licens til alle applikationer fra Silent Circle. Det vil sige, at man kan foretage krypterede opkald, sende krypterede beskeder og sende filer krypteret, ligesom der er mulighed for krypteret video-chat.

Do Not Track-funktionen var en fremragende idé til at give brugerne af nettet en smule af deres frihed og privatliv tilbage uden at blive overvåget og registrerede, som de klikkede fra website til website. Ved hjælp af en simpel browser-indstilling kunne brugeren angive en personlig preference for hans eller hendes privatliv på nettet, der ville sende en HTTP-header til det besøgte web-firmas servere.

Men efter nogle internetaktivister opfandt DNT-fumktionen i 2009, er der dog ikke sket meget for at funktionen reelt kan sikre brugernes privatliv, skriver computerworld.com.

Ifølge en analyse på sitet skyldes dette, at der mangler faste standarder for funktionen, da DNT først og fremmest er en frivillig protokol, hvorfor der er nogle sider, der slet ikke vil anderkende DNT. Desuden er der ikke enighed blandt webselskaber, annoncører og andre interessenter om, hvad DNT i virkeligheden indebærer.

»Problemet er, at der er en vid række af forventninger,” siger Sid Stamm, der er en af DNT’s tre grundlæggere.

Med undtagelser af få amerikanske selskaber, følges DNT kun kosmetisk. Det skyldes, at der er uenighed om, hvad det egentlig er, man frasiger sig at blive kigget over skulderen i at foretage sig.

Er det en total afmelding i at blive sporet? Eller er det en afvisning af at blive sporet for kommercielle spørgsmål, eller en hel tredje grund? Det er nogle af de spørgsmål computerworld.com hypotetisk stiller på vegne af virksomhederne.

Nogle eksperter mener, at DNT skulle fokusere på tredjeparts cookies. Når nogen besøger Facebook, vil siden på cookies til at følge med i, hvordan brugeren benytter sig af sitet for at kunne give oplysninger om forskellige sikkerhedsfunktioner eksempelvis. Men Facebook bruger også informationerne til som bytte til annoncører, der kan levere annoncer og reklamer, baseret på brugerens adfærd uden for Facebook.

Det er netop denne type selskaber, som DNT burde kunne dæmme op for – særligt fordi at online-giganterne Google, Facebook og Yahoo også ejer denne type selskaber, hvorfor de også vil kunne blive dæmmet op for, hvis det var sådan.

Senest har Yahoo nægtet at anderkende DNT, hvorfor den slet ikke vil understøtte funktionen. Dette hænger formentlig også sammen med, at internetadvisering er en guldgrube. Der er simpelthen ikke noget incitament for internetselskaberne at følge DNT – slet ikke, når det ikke er bindende på nogen måde.

»DNT bliver ikke anderkendt, da annonceringsvirksomheder som Yahoo simpelthen ikke tager særligt meget hensyn til privatlivet, eller de er ikke blevet tvunget til at tage hensyn,« skitserer Peter Eckersley teknologiprojektsdirektør fra organisationen Electronic Frontier Foundation for Computerworld.

Borgmesterens ferie i Tyrkiet tilbage i 2011 blev en dyr affære for Odense Kommune, for regningen fra TDC løb op 245.257 kroner – hvoraf de 243.000 kroner blev opkrævet for 3,2 gigabyte data-roaming fra borgmesterens iPhone.

Men det er ikke nødvendigvis lig med, at der blev streamet video eller downloadet store filer i massevis under opholdet i Tyrkiet, for måden, som teleselskaberne beregner dataforbruget kan i nogle tilfælde betyde, at selv basal mail-synkronisering kan føre til enorme regninger.

Det forklarer Torben Rune, direktør i Netplan, som rådgiver netop om telefonregninger. Han kender ikke detaljerne sagen fra Odense Kommune, udover hvad han har læst i medierne, men har oplevet lignende sager før.

»Jeg har set denne her problemstilling før, og jeg hæfter mig ved kommunens udmelding om, at det kun var i Tyrkiet, at regningerne blev så store, og at telefonen blev brugt normalt dernede. Det peger på, at problemet er teleoperatørernes ‘kvanticering’ af dataforbruget,« siger han til Version2.

Forklaringen på det tilsyneladende meget høje dataforbrug kan nemlig være, at teleselskaberne sætter hver ’dataklods’ til 100 kilobyte som minimum, også selvom man kun sender eller modtager nogle få bytes. Normalt ville for eksempel en løbende synkronisering blive talt som ét ’dataopkald’, men i nogle tilfælde bliver forbindelsen hakket op i meget små bidder.

»Ingen ved, hvornår måleren begynder, så det er aldeles uklart, hvornår et kvantum begynder. Er det når man kører ind i landet og så indtil, du kører ud igen? Problemet med denne kvanticering er, at telefonen i nogle situationer kobler af og på nettet hele tiden, for eksempel hvis du er et sted med dårlig forbindelse, eller hvis den lokale celle er overbelastet,« siger Torben Rune.

Dermed vil for eksempel løbende synkronisering, der reelt kun kræver en ganske lille mængde datatrafik, blive takseret som 100 kilobyte hver eneste gang. Det lyder måske ikke af meget, men for en privatkunde hos TDC koster 100 kilobyte via data-roaming fra Tyrkiet 9 kroner. Og disse synkroniseringer kan ske med korte mellemrum hele døgnet.

»Mange af os bruger applikationer, som lige præcis sender en smule data hele tiden, for eksempel Outlook med Active Sync, som er en rigtig giftig synkronisering. Hver 9. minut ’poller’ telefonen Exchange-serveren og spørger, om der er kommet mails. Det er ganske få bytes hver gang, men nok til at sætte tælleren i gang. Og alene Outlook-synkronisering bliver til 16 megabyte i døgnet, hvis det hver gang bliver regnet som 100 kilobyte,« siger Torben Rune.

Og Outlook er ikke alene om løbende at synkronisere, ligesom fejlslagne dataopkald på grund af dårlig dækning kan føre til gentagne forsøg. Så selvom der er langt op til de 3,2 gigabyte, som borgmesteren ifølge regningen fra TDC havde brugt i løbet af opholdet i Tyrkiet, kan alene baggrundstjenester og synkronisering godt være en stor del af forklaringen.

»Hvis forbindelsen bliver afbrudt hele tiden, fordi der er dårlig dækning, kan man snildt få en regning på flere gigabytes i løbet af en ferie. Der findes mange applikationer, som løbende bruger dataforbindelsen, og nogle gange ved man det ikke selv,« siger Torben Rune.

Fik eftergivet kæmperegninger

Netplan har haft tre kunder, som var ramt af problemet, og de fik alle eftergivet hele eller en stor del af uforklarligt store regninger, da de kunne pege på, at datamængden opstod gennem en stadig strøm af genopkald, der hver blev afregnet som 100 kilobytes data.

»Hvis det er kvanticering, der er problemet, kan du se det på en udspecificeret regning, for så vil de fleste dataklodser i regningen være på omkring 100 kilobyte. Hvis det er normal datatrafik, vil klumperne være meget mere forskellige,« siger Torben Rune.

Selvom 100 kilobyte-grænsen er normal ved roaming i udlandet, kan teleoperatører i udlandet også vælge at sætte grænsen endnu højere. De kan også definere en dataforbindelse på forskellige måder, så nogle selskaber deler trafikken op i flere dele.

»Hvis den tyrkiske teleoperatør har sat et højere kvantum, bliver det rigtig speget. De kan også selv bestemme længden pr. forbindelse, og så er det jo næsten en enarmet tyveknægt. Det er sikre penge i kassen at sætte længden ned,« siger Torben Rune.

Han mener, at kunderne dermed kommer til at betale for en vare, de ikke har brugt.

»Dansk telelov siger, at regningen skal vise, hvilket forbrug kunden har haft. Men når det stammer fra kvanticering, får man et højt forbrug, uden at man har haft det. Hvordan skal kunden vide, at taxameteret kan tikke sindssygt hurtigt, hvis man rejser i et område med dårlig dækning? Er det overhovedet rimeligt at lave disse kvanter, uden at gøre kunderne opmærksomme på, hvad det betyder?« spørger telerådgiveren.

Det bedste, man kan gøre for at undgå den slags, er selvfølgeligt at slukke for dataroaming i udlandet. Men har man brug for netforbindelsen, handler det om at passe på.

»Sluk for alt i verden for Outlook-synkroniseringen. Tjek om du har andre applikationer, der synkroniserer løbende. Og hold godt øje med forbruget undervejs,« lyder rådene fra Torben Rune.

Det kan se ud til at være en sej sidegevinst, at en samling magneter i Nvidias Tegra Note 7-tablet er kraftige nok til at holde tabletten fast på køleskabsdøren. Men det kan også give problemer, skriver Golem.de.

Magneterne er bygget ind i tabletten, så coveret kan foldes og bruges som støtte for tabletten. Det er ikke ualmindeligt, at tablets har indbyggede magneter til covers, som findes på både Apples iPad og Microsofts Surface.

I mange modeller er der imidlertid tale om små magneter, og de er arrangeret således, at magnetfelterne fra flere magneter begrænser styrken og rækkevidden. Det er ikke tilfældet med Nvidias tablet.

En læser af tyske Golem.de har således gjort opmærksom på, at magneterne er kraftige nok til at forstyrre og ødelægge en mekanisk harddisk.

Læse- og skrivehovederne i en harddisk indeholder små magneter, og de kan påvirkes af ydre magnetfelter. Mens der skal ekstremt kraftige magnetfelter til at slette de data, som ligger på selve harddiskens skiver, så skal der mindre til at flytte læsehovedet.

Hvis det sker, mens disken arbejder, kan læsehovedet ramme skiverne, ligesom det kan ske, hvis harddisken udsættes for g-påvirkninger ved fald eller stød.

Opbevarer man sin bærbare pc og sin Tegra Note 7-tablet tæt på hinanden, og harddisken arbejder, kan harddisken altså blive påvirket og ødelagt. Men man kan altså også ifølge Golem.de more sig med at sætte sin tablet fast på køleskabet.

I Nordjylland må de fortsat leve med huller i bredbåndsdækningen og langsomme internetforbindelser. Der er nemlig ingen firmaer, som vil levere bedre internet til nordjyderne, skriver DR.

Region Nordjylland og de nordjyske kommuner havde ellers indgået et samarbejde om et udbud på at få leveret højhastighedsforbindelser til hjemmearbejdspladser for de ansatte. En del af udbuddet gik på generelt at få sikret bedre dækning i regionen, og det kan have afskrækket leverandørerne.

»En af grundene kan være, at det ikke har været økonomisk attraktivt,« siger Michael Jensen, leder af Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet, til DR.

Regionerne må ikke selv stå for udbygningen. En del af teleforliget fra 1999 er nemlig, at det skal være op til markedskræfterne.

Nu skal regionen og kommunerne ud i et nyt udbud, men hvis det heller ikke bærer frugt, vil folketingsmedlem Karsten Lauritzen fra Venstre, som er valgt ind i Nordjyllands Storkreds.

Det kommer efterhånden ikke bag på nogen, at verdens stormagter bruger cyberspionage i stor stil, men det er sjældent, at den slags ender i en retssag.

USA har nu sigtet fem statsansatte kinesere for at have hacket en række amerikanske virksomheder og stjålet forretningshemmeligheder, som kan hjælpe kinesiske firmaer i konkurrencen, og den kinesiske stat har rutinemæssigt nægtet alle anklager.

Men sikkerhedsfirmaet Fireeye bemærker, at der er sket en ændring i Kinas svar på anklagerne. I februar 2013 offentliggjorde Fireeye – dengang under navnet Mandiant – nemlig en række spor, som alle kraftigt pegede i retning af en slagkraftig hackerstyrke i Kinas hær, som arbejdede fra et højhus i Shanghai.

Rapporten fra Fireeye blev nemlig dengang afvist med begrundelsen, at det ikke var bevis for noget, mens Kinas officielle svar nu er, at beviserne er blevet fabrikerede.

I anledning af USA’s forsøg på at retsforfølge de fem kinesiske cyberkrigere har Fireeye lagt mere information ud, som blandt andet viser, hvordan hacergruppen APT1, som ifølge anklagerne er lig med afdelingen PLA Unit 61398 i Kinas forsvar, brugte en tjeneste til at få dynamiske DNS-adresser. Aktiviteten her passer nærmest præcist med de kinesiske arbejdstider og tidszonen i Shanghai.

De knap 2.000 angreb, der er observeret over to år, stammer også næsten alle sammen fra computere, der har kinesisk tastaturopsætning og fra kinesiske IP-adresser. Så hvis det ikke peger i retning af, at hackerangrebene mod amerikanske firmaer stammer fra netop denne del af Shanghai, så er der nogle andre hackere, som bruger masser af resurser og gør sig stor umage for at få det til at se netop sådan ud, lyder konklusionen fra Fireeye.

I rapporten fra 2013 gennemgår Fireeye sporene, som peger mod statslig hacking fra Kinas side. Siden 2006 har den samme hackergruppe, som Fireeye døbte APT1, haft held med at hacke 141 virksomheder i 20 forskellige industrier, primært i USA, og det kan bare være toppen af isbjerget.

I gennemsnit har APT1-hackerne haft adgang til ofrenes data i et år, men i nogle tilfælde meget længere tid, op til næsten fem år. Og mængden af data, de kan hente ud, er stor. Alt fra e-mails til arbejdstegninger bliver støvsuget, når der er mulighed for det, så der i et tilfælde blev hentet 6,5 terabyte komprimerede data ud fra et offer i løbet af ti måneder.

Hackerne er disciplinerede og går altid kun efter forretningsdata, uden nogen forsøg på at tjene hurtige penge, hvilket også adskiller dem fra de typiske it-kriminelle. Hackergruppen råder over mindst tusind servere, og ud fra de fysiske rammer at dømme er det mange hundrede, måske tusinder, som arbejder på stedet, vurderer Fireeye.

Siden rapporten blev frigivet, har Edward Snowdens læk af NSA-dokumenter omvendt også kastet lys over, hvor langt USA’s regering selv går for at indhente information, der kan hjælpe USA’s erhvervsliv. Myndighederne i USA mener dog selv, at der er en væsentlig forskel, nemlig at NSA’s hackere ikke vil hacke for eksempel Airbus for at hente fortrolige dokumenter og give dem til Boeing, men at man derimod gennem hacking får adgang til modpartens dokumenter, når der skal forhandles internationale handelsaftaler. Det skriver New York Times.

Afsløringerne omfatter dog også mange eksempler på, at NSA har hacket og udspioneret statsdrevne oliefirmaer, hvilket USA’s myndigheder mener ikke kan sammenlignes med private firmaer.

Mere end hundrede millioner eBay-brugere bliver nu bedt om at skifte deres kodeord, efter hackere har fået fat i eBays kundedatabase. Det oplyser eBay i et blogindlæg.

I første omgang er brugerne på de lokale udgaver i blandt andet Australien og Storbritannien blevet mødt med en meddelelse på forsiden af hjemmesiderne om, at de bør skifte deres adgangskode.

Ifølge eBay har hackere fået adgang til et mindre antal eBay-ansattes login-oplysninger og på den måde fået adgang til eBays interne netværk. I løbet af februar og marts har hackerne fået adgang til eBays brugerdatabase, som indeholder navne, adresser, telefonnumre, fødselsdato og adgangskode på brugerne.

Kodeordene er dog krypteret ifølge eBay, som alligevel opfordrer til, at man både skifter sit kodeord på eBay og på andre tjenester, hvis man har anvendt det samme kodeord flere steder.

Der er ikke fundet tegn på misbrug af kundeoplysningerne, og eBay oplyser, at databasen ikke har indeholdt oplysninger om kundernes brug af Paypal. Betalingssystemet Paypal ejes også af eBay, men oplysninger om transaktioner og lignende opbevares ifølge eBay i en separat database, hvor alle finansielle data er krypteret. Det gælder også andre betalingsoplysninger, brugerne har afgivet til eBay.

Ud over advarslen på forsiden af eBays hjemmesider, vil eBay også udsende notifikationer til brugerne via e-mail. Ebay har ifølge flere medier cirka 150 millioner aktive brugere.

Fremtiden for magnetbånd ser lidt mere lovende ud, selvom konkurrenterne med harddiske og SSD-drev har forsøgt at erklære den i it-sammenhænge urgamle teknologi for død ved flere lejligheder.

Nu har IBM i samarbejde med Fujifilm opnået ikke mindre end en 62-dobling af kapaciteten på magnetbånd. Det oplyser IBM i en pressemeddelelse. Det sker kort efter, at Sony kunne afsløre en 74-dobling af selskabets magnetbåndteknologi.

Sonys forbedring lå hovedsageligt i metoden til at påføre de magnetiske partikler i en ensartet film. IBM’s forbedringer ligger hovedsageligt i at gøre bevægelserne og positioneringen af læsehovedet så præcist, at det kan arbejde med endnu finere partikler end hidtil.

Fujifilm har dermed kunnet bruge langt mindre korn af bariumferrit, end de korn som benyttes til magnetbånd i dag.

Samtidig har IBM også forbedret de algoritmer, som skal behandle signalet fra læsehovedet for at få en præcis aflæsning af data.

Samlet set vil kombinationen af IBM og Fujifilms forbedringer ifølge IBM betyde, at en standard LTO6-kassette til en båndrobot vil kunne rumme 154 terabyte data.