Category Archives: computer

Det fortæller den danske iværksætter, investor og Just-Eat-stifter Jesper Buch, der blandt andet har investeret i virksomheder som Hungry.dk, GoMore.dk, Miinto og Autobutler.dk.

Manglen på arbejdskraft har fået ham til at tage alternative metoder i brug, og derfor har han for nylig brugt Twitter til at udlove en dusør på 30.000 kroner til dem, der kan finde programmører til værkstedsportalen Autobutler, som han i november 2012 investerede et millionbeløb i. Portalen leder efter i alt tre programmører, der kan programmeringssproget Ruby On Rails. 

“Der er åbenbart ikke folk nok, og derfor har det været nødvendigt at udlove en dusør. Det er ganske enkelt et spørgsmål om udbud og efterspørgsel,” siger Jesper Buch til Computerworld.

Han understreger dog, at det ikke er, fordi Autobutler er udpræget kræsne med, hvem de ansætter. 

“Vi kan slet kke tillade os at være særligt selektive. Vi vil selvfølgelig gerne have de bedste, men lige nu er vi sådan set tilfredse, hvis vi kan finde nogle kodere, der kan Ruby on Rails, og de hænger åbenbart ikke på træerne,” siger han.

Blev multi-millionær på takeaway
Jesper Buch lagde grunden til sin nuværende stjernestatus i den danske tech-branche, da han i en kælder i Kolding tilbage ved årtusindskiftet stiftede takeaway-portalen Just-Eat, der for nylig blev børsnoteret på London Stock Exchange med en børsværdi på 13 milliarder kroner. 

I 2011 solgte Buch dog sine sidste aktier i firmaet i en handel, der ifølge hans egne ord katapulterede ham fra en status som “mangemillionær” til “multimillionær”.

Men allerede i Just-Eat-tiden oplevede Jesper Buch den mangel på it-arbejdskraft, som også i dag plager mange af de virksomheder, som han har investeret i. 

“I de første mange år havde jeg en rigtig jysk holdning til tingene om, at vi nok selv skulle finde vores folk, og at vi i hvert fald ikke skulle betale penge for det. Men i takt med at jeg er blevet lidt ældre, lidt smartere og lidt mere aggressiv og risikobetonet, er jeg blevet mere bevidst om, at det er vigtigt at få de rigtige mennesker,” siger han.

Jesper Buch forklarer, at han derfor også har et par headhuntere, som han gør brug af, mens udlovning af dusør er noget, som han først for nylig er begyndt at eksperimentere med. 

Uddannelsessystemet har svigtet
Jesper Buch mener, at problemerne med at finde arbejdskraft i høj grad skyldes, at uddannelsessystemet ikke har formået at få tilstrækkeligt mange unge mennesker igennem it-uddannelserne.

“Konsekvensen er, at virksomheder får “stallet” vigtige processer, får “stallet” udvikling og får “stallet” innovation. Jeg synes fandme, at det er for dårligt, at vi i danske virksomheder bliver nødt til at outsource vigtige stillinger til udlandet. Ikke mindst når nu vi i forvejen har arbejdsløshed i Danmark,” siger han.

Artiklen fortsætter på næste side…

Den fremadstormende fildelingstjeneste Anchor er på vej ud til danske virksomheder, efter at firmaet Dansave har tegnet aftalte om eneforhandling af den amerikanske tjeneste på dansk grund.

Forretningsmodellen bygger på, at Dansave sælger Anchor-licenser til lokale it-forhandlere, som så sælger produktet videre til slutkunderne sammen med deres øvrige palet af services.

I modsætning til eksisterende fildelingstjenester som for eksempel Dropbox og Google Drive, udmærker Anchor sig ved at data lagres lokalt hos slutkundens it-leverandør i stedet for at cirkulere rundt i et globalt net af servere.

Det giver ifølge Dansaves stiftere, Nikolas Ottas og Kenneth Jensen, større datasikkerhed for virksomheder, der arbejder med personfølsomme oplysninger, hvor der er pligt til at opbevare data inden for Danmarks grænser.

“Data, der lagres i Anchor, hostes i forhandlerens miljø og ikke på en server i udlandet. Den enkelte bruger har så adgang til sine filer på tværs af sine enheder. Samtidig får slutkunden en bedre styring af, hvilke medarbejdere der har adgang til bestemte mapper plus en overvågning af, hvem der bruger data. Man kan tildele den enkelte medarbejder forskellige rettigheder til systemet, og det er nemt at fjerne dem igen, hvis en ansat fyres, eller en computer bliver stjålet,” fortæller Nikolas Ottas.

Ambitionerne hos Dansave fejler heller ikke noget. Firmaet har ifølge Nikolas Ottas lige nu omkring 30 aktive forhandlere, der sælger det amerikanske produkt til især små og mellemstore virksomheder.

“Pt. er der ikke mange professionelle produkter at vælge imellem på markedet for fildeling, og vores mål er, at Anchor i løbet af et par år bliver den største fildelingstjeneste for dansk erhvervsliv,” lyder den ambitiøse melding fra Nikolas Ottas.

Han mener, at Anchor-systemet også prismæssigt er rustet til at tage konkurrencen op med de store spillere indenfor hosting og back-up. Forhandlerne kommer ifølge Nikolas Ottas til at betale omkring 40 kroner pr. måned for en licens plus 90 øre pr. gigabyte data, der uploades. Det er så op til forhandleren selv at sætte den pris slutkunden skal betale.

Anchor-systemet er udviklet af en gruppe udbrydere fra den amerikanske producent af sikkerhedssoftware Sonic Wall. Produktet blev i 2012 kåret som “Best Newcomer” af IT-Nation, hvilket har sat kraftigt skub i løsningens udbredelse i USA.

Så sent som i september sidste år blev Anchor opkøbt af eFolder, som altså nu satser på at udbrede systemet globalt.

For Dansaves vedkommende betyder det, at man allerede er i gang med at forhandle med den amerikanske producent om en aftale, der sikrer eneforhandling i hele Skandinavien.

Læs også:

To gigant-firmaer står for halvdelen af nettets trafik

Få overblikket: Her er 10 gratis alternativer til Dropbox

Microsoft offentliggjorde tirsdag det nyeste medlem af Surface-familien. Og selv om mange nok havde forventet en mindre version af Surface-bærbaren, kom Redmond-giganten i stedet med en større Surface Pro 3.

Med en forbedret skærm, bedre processor og et tyndere chassis er den allerede blevet en darling for mange tech-journalister, som roser den til skyerne for de mange forbedringer.

Men på ét punkt bliver den kritiseret: Prisen. For den mindste model, en 64 gigabyte Surface med en i3 processor fra Intel, koster cirka 4.300 kroner i USA, og som altid skal prisen i Danmark et godt nøk opad.

Prisen på samme model i Danmark bliver nemlig godt 6.200 kroner, bekræfter Microsoft.

Disse priser er uden det næsten obligatoriske Typecover, som fungerer som et tastatur til den bærbare. Det har tidligere kostet cirka 1.200 kroner i Danmark, hvilket også er forventeligt ved den nye generation.

Det er godt og vel 7.300 kroner for en i3, 64 gigabyte computer, som – bevares – er et ingeniørmæssigt imponerende produkt, men man kan virkelig få meget computer for samme mængde penge, hvis man ikke har behov for en 9,1 millimeter computer, som kun vejer imponerende 800 gram.

Vi har dog valgt at sammenligne med den kommende Surface Pro 3 med i5 og 128 gigabyte harddisk, da en i3 med 64 gigabyte (før installationen af Windows 8) er et useriøst bud.

Det bliver 8.900 kroner med tastatur.

De andre Surface Pro 3-modeller kommer til at koste:

• I3 64GB – 6.199 kroner
• I5 128GB – 7.799 kroner
• I5 256GB – 10.049 kroner
• I7 256GB – 11.999 kroner
• I7 512GB – 15.149 kroner

For omkring 8.900 kroner kan du også købe:

Lenovo Yoga Pro 2
Lenovos Yoga Pro 2 er af tech-journalister verden over blevet kaldt en af de bedste Windows 8-maskiner på markedet. Med den roterende skærm kan den fungere både som en tablet og som en pc.

For næsten 9.000 kroner kan du få en 13,3 tommer Pro 2 med 256 gigabyte SSD-harddisk, 8 gigabyte ram, i5-kerne og en skærm med en opløsning på 3200 x 1800 pixel.

For nogle vil Yoga Pro 2′s mere traditionelle bærbardesign måske også være mere tillokkende end Surface Pro 3′s tabletdesign.

Asus Transformer Book Tx300
Asus kom i år med en hybrid-computer, hvor man kan tage skærmen af tastaturet. I princippet er det en tablet med en keyboard-dock, men kombineret er det en fuldt fungerende bærbar.

I tastaturet sidder der endda yderligere batteri og en harddisk med ekstra lagerplads, så vi nærmer os de 630 gigabyte.

Med en Full HD skærm, som er ganske acceptabel, og en i7 Intel processor af nyere årgang, koster den omkring de 7.600 kroner.

Skal du have en Surface Pro 3 med samme indmad, skal du betale 15.000 kroner.

Macbook Air
Jo, den skal nævnes, for under pressefremvisningen af den nye Surface Pro 3 var Apples Macbook Air det konstante sammenligningspunkt, og Surface-ansvarlig hos Microsoft Panos Panay roste også Macbook Air.

Og selv om en Surface Pro 3 både er tyndere og lettere end en Macbook Air, kan du faktisk købe en Macbook Air med en i5 kerne, 128 gigabyte harddisk og retina-skærm for 6.999 kroner i Apples egen butik.

Selve Surface Pro 3 er billigere end en 11 tommer Air (den billigste Surface Pro 3 med i3 og 64 GB), men du kan ikke bruge en Surface optimalt, hvis du ikke samtidig smider godt 1.000 kroner til et tastatur.

Også en 13 tommer Macbook Air med 128 gigabyte harddisk er billigere. Den koster 7.800 kroner.

Samsung ATIV Book 9 Plus
Samsung kom tidligere i år med deres 9 Serie, og ATIV Book 9 Plus er en af de tyndeste ultrabooks på markedet.

Den kommer med en i5-kerne, 128 gigabyte harddisk og har et mere traditionelt bærbar-design end Surface.

Selv om den ikke er lige så tynd som Surface Pro 3, er den nede på 1,3 centimeter i tykkelse, og 1,4 kilo, hvilket stadig er flot efter ultrabook-standarder.  

Samsungs ATIV Book 9 Plus står dog i øjeblikket til 9.800 kroner – altså lidt mere end Surface Pro 3.

Med alt dette er det ikke sagt, at en Surface Pro 3 ikke kan være pengene værd. De foregående Surface Pro-produkter har også været i den dyre ende, men har været nogle fantastiske produkter.

Computerworld kommer med en anmeldelse af Microsofts nye “bærbardræber”, når vi kommer nærmere august, hvor Surface Pro 3 vil ramme de danske butikker.

Læs også: Her er dommen over Microsofts nye tablet – Surface Pro 3

Læs også: Microsoft offentliggør ny og endnu tyndere Surface Pro

It-i-ting er fantastisk, når det giver mening og gør livet lettere. Det gør denne digitale cykellås, der er spækket med teknologi og har sin helt egen app til telefonen.

Danskere mellem 10 og 84 år cykler i gennemsnit 1,5 kilometer om dagen, og cykelture udgør i dag 17 procent af alle personture i landet.

I 2013 blev der ifølge Det Kriminalpræventive Råd anmeldt 61.416 stjålne cykler i Danmark. Det svarer til 170 cykeltyverier hver eneste dag.

Med andre ord er danskerne glade for deres cykel, men der bliver stjålet rigtig mange af dem.

Men en god idé og lidt fiks teknologi kan nu gøre det til en mere sikker affære at være cykelejer.

Skylock, som låsen er blevet døbt, er nemlig en cykellås forsynet med moderne teknologi, som kan bruge din iPhone som bolværk mod tyveri.

Trådløs nøgle
Du kan bruge telefonen som trådløs nøgle til at åbne låsen helt automatisk, når du kommer i nærheden af din cykel. Hvis du vil låne den til en ven, kan du give adgang til ham eller hende via den tilhørende app.

Har du glemt telefonen, er der naturligvis en touchpad på låsen.

Skylock snakker sammen med telefonen via Bluetooth eller Wi-Fi, og den har et indbygget batteri, der forsynes med strøm fra en solcelle, så den ikke skal lades op via en kontakt. Kapaciteten på en enkelt opladning opgives til at være en måned.

Inde i låsen bygges netværksteknologien op omkring Bluetooth LE (low energy) med mulighed for AES 128-bit kryptering og en Wi-Fi-antenne til TSL/SSL-krypteret overførsel. Selve håndteringen sker via en programmerbar touchpad.

Digital cykelbeskytter
Låsen byder også på et Geo-fence, der bygger en digital zone omkring cyklen. Hvis det overskrides af uvedkommende, får du en alarm på din telefon. Tyven bliver med andre ord taget, før vedkommende cykler afsted mod solnedgangen.

Og sikkerheden handler ikke kun om cyklen, men også om dig. Der er nemlig en indbygget styrtsensor, som automatisk kan registrere, om du har været ude for en ulykke – med mulighed for at ringe op til en redningstjeneste.

Skylock er kompatibel med enheder med Bluetooth 4.0 og styresystemerne iOS 7.0 eller nyere eller Android 4.3 eller 4.4. Foreløbig er der kun en app til iPhone og iPad.

Låsen kan forudbestilles til 159 dollar eller 875 kroner (plus fragt og afgifter), men du får den først tilsendt i 2015.

Vi har ikke prøvet låsen og ved derfor ikke, om den fungerer i praksis, eller om det er noget bras, men ideen om en aktiv cykellås virker fornuftig.

I demo-videoen kan du se, hvordan den virker i praksis.

Læs også:
Pimp din cykel med dette avancerede baghjul

Ny app skal finde din stjålne cykel

Cykel-app skaber trafik-vanvid

Test: Digital lås på hoveddøren – nu er mobilen min nøgle

Ja, afstemningen kan virke helt grotesk.

Nej, du slipper ikke for at tage stilling til internationale patenter.

For på søndag skal du sammen med dit kryds til Europaparlamentsvalget også bestemme dig for, om du vil stemme ja eller nej til Danmarks indtrædelse i Patentdomstolen, som kun de færreste kender til.

En abstrakt afstemning
Patent-afstemningen er et resultat af et uenigt dansk Folketing og på mange måder et abstrakt valg.

Beslutningen om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig ordningen med en fælles patentordning i Europa eller ej, kan ikke umiddelbart mærkes på din hverdag. Derfor er sagen næppe særligt højt placeret på mange almindelige danskeres radar.

Indirekte kan krydset dog få stor indflydelse på, hvordan danske virksomheder og dermed dansk økonomi kommer til at klare sig i de næste mange år ude i Europa.

Derfor har Computerworld spurgt to it-folk, hvad de mener om afstemningen.

Du er selv meget velkommen til at deltage i debatten ved at skrive i kommentarfeltet under artiklen.

En fortaler for et dansk ‘ja’ på søndag er DTU-forretningsudvikler Preben Kjær Kristensen.

Han har blandt andet beskæftiget sig med patenter i 10 år hos Nokia og sidder i dag også som formand for DIP (Dansk Forening for Industriens Patent og Varemærkespecialister).

Derudover har Preben Kjær Kristensen her på Computerworld skrevet en baggrundsblog om Patentdomstolen.

Han fremhæver, at ja’et til Patentdomstolen helt overordnet vil betyde, at danske virksomheder får nemmere ved at få udstedt og håndhævet deres patenter i hele Europa. 

“Patentdomstolen kommer under alle omstændigheder, og vi ved endnu ikke, hvordan den kommer til at agere – om det bliver tysk, engelsk eller dansk retspraksis. Derfor vil et ‘ja’ til Patentdomstolen give mere dansk indflydelse på den europæiske patenthåndhævelse.”

Samtidig påpeger han, at et ‘ja’ medfører, at det bliver en smule billigere for danske såvel udenlandske virksomheder at få deres patenter godkendt i alle 25 implicerede lande frem for 24 lande plus Danmark, hvis vi skulle vælge at sige nej. 

“Derudover vil en tilslutning til Patentdomstolen betyde en ensartet patenthåndhævelse i Europa, hvilket igen betyder, at danske virksomheder ikke vil opleve nogen negativ særbehandling i udlandet, ligesom udenlandske selskaber ikke får særbehandling i Danmark.”

Ultimativt mener Preben Kjær Kristensen, at et samlet Europa i patentsammenhæng vil skabe en større patentharmonisering på verdensplan, hvor den enkelte danske virksomhed ikke skal hænge sig i ‘skøre regler’ i de enkelte lande.

“Der er jo ingen garanti for, at Patentdomstolen bliver en succes, bare fordi den bliver enerådig og kommer til at gælde for hele Europa eller hele verden for den sags skyld,” siger han.

“Her skal det nævnes, at kun en forsvindende brøkdel af danske virksomheder udtager patenter. Det betyder, at de resterende danske selskaber kan blive belastet økonomisk af de udenlandske virksomheder, som nu får nemmere ved at få patenter godkendt i Europa, og som automatisk bliver godkendt i Danmark,” fortsætter Flemming Bjerke.

Han mener, at det i bund og grund er ganske uansvarligt, at Europas parlamenter, herunder det danske Folketing, gemmer sig i spørgsmålet om, hvad der kan patenteres og ikke patenteres.

“I stedet bliver det overladt til en enerådig europæisk domstol at beslutte, hvad der kan patenteres. Eksempelvis gælder det for software, der tit går under betegnelsen ‘computerimplementerede opfindelser’ og sågar forretningsmetoder, som der også udstedes talrige af i Europa,” siger Flemming Bjerke.

Pointen i den sammenhæng er, at når politikere ikke bestemmer, bliver ansvaret i stedet overladt til den europæiske patentorganisation (EPO) at få indflydelse på den europæiske patentdomstol.

“Vækst og innovation risikerer at blive sat over styr af en egenrådig Patentdomstol, der ligesom en del nationale patentdomstole følger EPO’s praksis.”

“EPO har et afgørende økonomisk incitament til at udstede patenter i lighed med den danske Patent- og Varemærkestyrelse, og det vil Patentdomstolen også have. Forskellen er så bare, at ingen kan sanktionere mod Patentdomstolen,” lyder det fra Flemming Bjerke.

Giv din mening til kende: Hvad mener du om Patentdomstolen? Skal vi stemme ja eller nej på søndag? Du er velkommen til at skrive dit valg og begrundelse i det nedenstående kommentarfelt.

I mandags blev fem kinesiske militærfolk sigtet for hacking mod USA, efter at det amerikanske cyberpoliti havde pågrebet de it-kriminelle.

Den slags succeshistorier lever man højt på i USA’s føderale politistyrke, FBI. Men i kølvandet på sigtelserne erkender styrkens topboss, James B. Comey, at det er svært at få fat i de bedste it-eksperter i jagten på datakriminelle.

Ud af de 2.000 bevilgede nye folk i FBI er flere ellers udset til at sætte sig til rette for at bekæmpe cyberkriminalitet, men den slags folk vil ifølge James B. Comey gerne ryge en masse joints. Og det er på kant med FBI’s regler.

Det skriver The Wall Street Journal.

“Jeg er forpligtet til at hyre en god arbejdsstyrke til at tage kampen op mod de cyberkriminelle, og nogle af de disse unge vil altså gerne ryge græs på vej til interviewet,” siger James B. Comey på en sikkerhedskonference på Manhattan i New York ifølge The Wall Street Journal.

Søg jobbet selv om du ryger
I FBI’s regler er det angivet, at hvis man har røget marijuana inden for de seneste tre år, kan man glemme alt om ansættelse.

Men den regel overvejer James B. Comey og hans folk at skrotte for at få de bedste folk.

En af tilhørerne på konferencen fortalte om en ven, der netop ikke havde søgt et job hos FBI på grund af marijuana-reglerne.

Hertil svarede James B. Comey, at vennen bare skulle søge trods den omstridte mariujana-regel.

På samme konference fortalte FBI-bossen, at politistyrken i de seneste år har ændret både attitude og håndteringen af sager, hvor reglerne ikke længere er så firkantede.

Derfor skulle der altså også være håb for rygetrængende it-eksperter, hvis de ønsker at opklare it-kriminalitet på skæve vilkår.

Læs også: 
Avis fanger Google i at sælge cannabis

To gange sendte Odenses borgmester,  Anker Boye (S), sms’er til TDC med den besked, at de kunne hæve loftet for hans mobilregning, mens han var på ferie i Tyrkiet.

Først fra 100.000 til 200.000 kroner og dernæst fra 200.000 til 300.000 kroner. Det skriver Fyens Stiftstidende.

“Kære kunde. Du har nu brugt 100.000 kr., og din dataforbindelse er spærret. Besvar denne sms med ‘ja’, hvis du ønsker et nyt max på 200.000 kr. Forbrug takseres til 20 kr/Mb i EU og op til 115 kr/Mb uden for EU. Mvh Kundeservice”.

Sådan er den præcise ordlyd af den første sms, der tikkede ind fra TDC til borgmesteren, mens han var på ferie i Tyrkiet tilbage i oktober 2011.

Borgmesterens svar var ja. Siden modtog han endnu en sms, og denne gang blev han spurgt, om han ønskede et nyt max på 300.000 kroner efter at have nået det hidtidige loft – en sms, der fik samme svar som den første.

Helt op på 300.000 kroner nåede regningen ikke at komme, men den endte stadig med at lyde på svimlende 245.057 kroner.

Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i regningen fra TDC til Odense Kommune. Her fremgår det, at det hverken er sms’er eller telefonopkald, der har været tungen på vægtskålen for den massive regning.

74 telefonsamtaler på i alt tre timer og 15 minutter kostede 1941 kroner, mens prisen for 29 sms’er var 46,40 kroner. I alt altså under en procent af den samlede regning. Det var derimod download af 3,19 GB, der gjorde udslaget.

Formanden for Socialdemokraterne i Odense, Leif Knudsen, har det “rigtigt dårligt” med sagen.

“Det er rent ud sagt en lortesag, og jeg må sige, at borgmesteren i den her sag har klokket i det. Han er ked af det, og det er vi andre også,” siger Leif Knudsen til Fyens Stiftstidende.

Borgmesteren siger til avisen, at han ikke husker at have svaret på sms’erne fra TDC om at forhøje beløbsgrænsen til henholdsvis 200.000 og 300.000 kr. tilbage i 2011.

“For at være helt ærlig står lige præcis de sms’er ikke knivskarpt i hukommelsen,” siger Anker Boye til Fyens Stiftstidende.

Odense Kommune har foreløbig afvist at betale regningen, fordi kommunen savner dokumentation fra TDC.

Tværtimod har kommunen sendt et erstatningskrav til TDC på 9,5 millioner kroner for fejl i adskillige sager mellem kommunen og teleselskabet.

Jyllands-Posten skriver, at det store – og dyre – dataforbrug ifølge TDC kun kan skyldes streaming, og desuden har TDC ikke en roamingaftale med Tyrkiet, hvilket giver højere takster.

Desuden anbefaler TDC kommunen at give en mere uddybende orientering til sine ansatte og politisk valgte omkring de særlige forhold ved dataforbindelser i udlandet.

Odense Kommune har desuden indført faste beløbsgrænser på datatrafik for politikere og ansatte på ophold i udlandet – 4.000 kr. for ansatte og 8.000 kr. for byrådsmedlemmer.

Når man grænsen, skal man via sms bekræfte at forhøje forbruget til næste beløbsgrænse, skriver Jyllands-Posten.