Mod al forventning har butiks-kæden vist sig at være en pengemaskine, der i meget stort omfang har været i stand til at tiltrække kunder.
Vi har været på rundtur i kæden, der i dag består af 423 butikker. Klik videre og se nogle spændende ting, som du med garanti ikke vidste om Apples Retail Store.
Det australske teleselskab Telstra er imidlertid ved at hæve barren markant.
I en test af firmaets nye LTE Advanced-netværk er grænsen nemlig blevet rykket. Aussierne viste en teoretisk hastighed på op til 450 Mbit/s.
Det er naturligvis ikke en hastighed, som du kan få i morgen, men testen fortæller noget om, hvad du kan forvente af den næste version 4G-net.
Der er således ikke tale om 5G men en forædlet version af 4G, der kører på samme frekvens.
Det skriver Cnet.
Du kan læse mere om 5G-netværket her: Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk
Ny verdensrekord
Med de 450 Mbit/s på testbænken kan den australske operatør kalde sig ny verdensmester i kategorien hurtigste mobilnet.
Hastighedsrekorden blev slået ved at koble flere linjer sammen, bestående af to 4G-FDD (frequency division duplexing) og en af Telstras eksisterende 20 MHz-kanaler.
En talsperson fra Telstra, Mike Wright, udtaler, at der ikke bare er tale om en test, men om reelle hastigheder.
“Vi forventer, at vi skal levere denne hastighed i næsten hele vores mobilnet,” siger han.
Det betyder dog ikke, at australierne får verdens hurtigste mobilnet med 450 Mbit/s lige med det første.
Hastigheden bestemmes nemlig også af, hvilken hastighed som mobil- og udstyrsproducenten understøtter, skriver Cnet.
Ligeledes har Telstra næppe kapacitet til, at alle kunder surfer med maksimal fart.
Læs også:
Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk
Der kan nemlig opstå problemer med, at ens beskeder strander i ingenmandsland, fordi telefonnummeret bliver ved med at blive identificeret som et iPhone-nummer – og dermed et nummer, der understøtter Apples iMessage.
Det kan betyde, at du – efter at være skiftet til Android – risikerer, at dine iPhone-venner ikke kan sende beskeder til dig, fordi deres iPhone stadig ser dit telefonnummer som en iMessage-enhed.
Dermed havner deres beskeder til dig et sted i Apples cloud i stedet for på din nye Android-telefon.
Den problemstilling bliver Apple nu sagsøgt for, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.
Det er en tidligere iPhone-bruger fra Californien, der sagsøger Apple, fordi der opstod bøvl med hendes besked-kommunikation, efter at hun var skiftet til en Samsung-telefon med Android.
Eks-iPhone-brugeren skriver ifølge Bloomberg blandt andet i klagen, at folk, der erstatter deres Apple-enheder med andre produkter, “straffes og ikke er i stand til at udnytte fordelene ved deres kontrakt med netværksleverandøren fuldt ud.”
Det fremgår ifølge nyhedsbureauet også af søgsmålet, at Apple ikke har gjort opmærksom på, at disse problemer kan opstå, hvis man skifter til en anden enhed.
Flere mulige løsninger
Det skal retfærdigvis tilføjes, at iMessage i sig selv er en helt fornuftig og uskyldig tjeneste, der tillader Apple-brugerne at kommunikere gratis med hinanden – i stil med Facebook Messenger og WhatsApp.
Men tilsyneladende er iMessage lidt for godt kædet sammen med mobilnummeret, der altså bliver ved med at have et iMessage-stempel på sig, selv om brugeren er skiftet til en anden platform.
Apple selv har endnu ikke kommenteret på denne sag, men det er langt fra den eneste tidligere iPhone-bruger, der har været ramt af problemet.
Da vi sidst skrev om problemet, kunne vi blandt andet henvise til en debat-tråd i Apples support-forum, der var set 170.844 gange.
“Jeg forsøgte alting (og forstyrrede alle mine venner og familien med konstante spørgsmål for at få dem til at prøve alting på deres devices for at få det til at fungere). Intet held med det overhovedet,” skrev en tidligere iMessage-bruger eksempelvis i kommentarfeltet.
“Mit telefonnummer har været afregistreret fra iMessage i adskillige dage, og jeg har fulgt alle de anbefalede skridt til at løse problemet, inklusive adskillige telefonopkald til Apple. Ikke desto mindre fortsætter alle iOS-enheder med fejlagtigt at se mit mobilnummer som en iOS-enhed,” lød oplevelsen hos en anden tidligere bruger af iPhone.
Der er flere måder at undgå problemet på. Det nemmeste er, at du slår iMessage fra på din iPhone, før du skifter til din nye telefon.
Nåede du ikke at gøre det, bliver du nødt til at logge ind med dit Apple ID på Apples hjemmeside, hvor du har mulighed for at markere, at du ikke længere har iPhonen.
Læs mere om problemet og de mulige løsninger her.
Læs også:
Færdig med iPhone? Men Apple er slet ikke færdig med dig
Derfor smadrer disse apps sms’en: Kan noget særligt
Den nuværende NemID-løsning er baseret på Java, og derfor har den fællesoffentlige og bankernes login-løsning længe været lukket land for smartphones og tablets.
Men det bliver lavet om fra den 28. maj, hvor den JavaScript-baserede version af NemID går i pilotproduktion.
På jævnt dansk betyder pilotproduktion, at Digitaliseringsstyrelsen åbner for, at borgerne kan logge på fra deres mobile enheder fra den 28. maj.
Fra den 1. juli åbner Digitaliseringsstyrelsen så for fuld produktion. Det gør det muligt for private og offentlige tjenester, der ikke er tilsluttet Nemlog-in, at implementere mobil understøttelse.
Prøv på Borger.dk
Kontorchef Cecile Christensen fra Digitaliseringsstyrelsen forklarer, at fra den 28. maj er alle selvbetjeningsløsninger på eksempelvis Borger.dk blevet gennemgået med henblik på at afgøre, hvorvidt de er forberedt til visning på og anvendelse fra mobile enheder.
Rent praktisk fortæller hun, at borgere, der forsøger at tilgå de enkelte løsninger via Borger.dk fra den 28. maj vil blive mødt med en besked om, hvorvidt løsningen er forberedt til mobil anvendelse eller ej.
Eksempelvis vil ‘valg af læge’ og ‘ansøg om/forny dansk pas’ være fuldt tilgængelige fra næste uge, mens andre mobil-adgange lader vente på sig.
“I forhold til den nye NemID JavaScript klient er Nets DanID i færd med at færdiggøre listen over understøttede platforme og devices,” fortæller Cecile Christensen til Computerworld.
Hun nævner, at listen over hjemmesider og mobile enheder er en del af projektleverancen og snart vil blive offentliggjort på nemid.nu, som allerede i dag indeholder en tilsvarende liste over understøttede/supporterede platforme i forhold til NemID Java løsningen.
Artiklen fortsætter på næste side…
Her forventes det, at firmaets chef, Satya Nadella, vil træde frem på scenen og præsentere en stribe nye udgaver af Surface-tabletten for de fremmødte journalister.
Det er naturligvis altid spændende, når der kommer nye dimser, men der er også knyttet en del spænding til, hvordan den strategiske retning bliver stukket ud af Satya Nadella.
Hardware-satsningen er en arv, han skal løfte efter sin forgænger Steve Ballmer, og Surface har været en meget, meget skidt forretning for kodefabrikken.
Læs også: Er Microsofts iPad-killer en død sild?
Det blødende hul
I eftermiddag vil øjnene altså være rettet stift mod Satya Nadella og hans forklaring på, hvordan han vil stoppe det blødende hul i regnskabet, som Surface foreløbig har efterladt.
Læs også: Fra fun til fiasko: Her er den totale nedtur for Windows RT
Selv om Microsoft ikke løfter sløret for detaljerne om Surface-økonomien, er der ingen tvivl om, at tabletten giver massive tab.
Alene i de to seneste kvartaler er der tabt 84 millioner dollar på Surface, hvilket svarer til lige godt en halv milliard danske kroner.
Det er imidlertid småpenge i forhold til det kvartal, der blev afsluttet i september 2013. Her hev firmaet 413 millioner dollar ind, men brugte 629 millioner dollar på forretningsområdet, altså et samlet tab på 216 millioner dollar, eller knap 1,2 milliarder kroner.
Det slutter dog ikke her. I midten af 2013 blev Microsoft tvunget til at nedskrive med 900 millioner dollar på grund af, at de ikke kunne sælge alle de Surfare RT-maskiner, der var på lager.
Alt i alt løber tabet således op i mindst 1,2 milliarder dollar eller 6,5 milliarder danske kroner. Regnskabstallene er samlet af Computerworlds internationale nyhedstjeneste.
Microsoft har dybe lommer, men tabene på Surface kan ikke fortsætte, og derfor sætter dagens lancering Satya Nadella i det økonomiske spotlight.
Retter han til og sætter sit eget præg på tingene, eller fortsætter han blot Steve Ballmers blodrøde plan og satser på, at det nok skal gå?
Det bliver spændende at se.
Men presset kan han ikke løbe fra, og gør han det forkerte, rammer det ham i nakken. Det er der ingen tvivl om.
Læs også:
Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2
Seks ting vi ønsker fra en ny Microsoft Surface
Så blev deadline rykket til november 2014.
Og nu er tidsrammen for Region Syddanmarks fælles sundhedsplatform med elektroniske patientjournaler (EPJ) sat til at komme til verden i slutningen af 2015, hvor det så er muligt for regionens sygehuse at arbejde på den samme platform.
Det betyder, at sygehusene i Syddanmark i de næste to år så må ty til e-Journal for at dele patientoplysninger med hinanden.
Det skriver Dagens Medicin.
Forsinkelse hos leverandøren
EPJ-systemet Cosmic skulle ellers planmæssigt været rullet ud i hele regionen i slutningen af sidste år, hvor landets fem regioner havde aftalt, at ét system skulle erstatte flere forskellige it-systemer på de enkelte regioners egne sygehuse.
Sådan bliver det dog ikke i Syddanmark, da Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og psykiatrien på Fyn først når at skifte til det patientadministrative system ved udgangen af 2015.
Udskydelsen skyldes ifølge Dagens Medicin forsinkelser hos leverandøren Cambio Healthcare Systems, der leverer systemet til Syddanmark via CGI, tidligere Logica.
»Det er enormt frustrerende, og det vidner om et ekstremt kompliceret forløb, hvor vi har skullet få rigtig mange lokale løsninger til at overgå til én fælles løsning. Den manøvre bliver nu oven i købet endnu sværere, når vores it-løsninger bliver forsinket,« siger sundhedsudvalgsformanden i Region Syddanmark, Poul-Erik Svendsen (S), i en pressemeddelelse.
Forsinkelserne betyder, at 20.000 sundhedsansatte i Region Syddanmark endnu en gang må vente længere end planlagt, før de alle sidder på en fælles elektronisk patientjournal.
Læs også:
Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen
Klagen kommer, efter at SKI tidligere i denne måned meddelte, at man havde valgt at satse på KMD som hovedleverandør på den nye aftale, som går under navnet “Computere – 02.02″.
Ud over KMD lukkede SKI også de to it-firmaer Comm2ig og Dustin ind i varmen med mulighed for at byde ind i de tilfælde, hvor de kommunale kunder valgte at benytte såkaldte miniudbud. Atea blev derimod – sammen med Ricoh – droppet som leverandør.
Men den afgørelse var Atea bestemt ikke tilfreds med, og firmaet har derfor sendt en klage til Klagenævnet for Udbud, som nu i første omgang har frem til 5. juni til at tage stilling til, om Ateas klage skal blokere for, at den nye pc-aftale kan træde i kraft.
Salgsdirektør i Atea Carsten Ritzau bekræfter over for Computerworld, at der er sendt en klage afsted, fordi Atea “føler, at aftalen er tildelt på et forkert grundlag”, som han udtrykker det.
Carsten Ritzau peger blandt andet på, at Atea havde den laveste pris i de i alt fem tilbud, som SKI fik ind. Han ønsker dog ikke at kommentere sagen yderligere.
Hos KMD håber områdedirektør Morten Grønnebæk ikke, at Atea får held til at ændre SKI’s beslutning.
“Vi er klar over, at der er indgivet en klage, men vi håber naturligvis, at klageforløbet ikke ændrer ved vores status på aftalen. KMD har længe haft en betydelig hardware-forretning, og det er klart, at den nye aftale kan være med til at løfte området yderligere,” siger Morten Grønnebæk.
Ny forsinkelse lurer
Klagesagen kan i værste fald betyde, at den nye pc-aftale først kan tages i brug, når Klagenævnet for Udbud har behandlet Ateas klage. Det kan ifølge Computerworlds oplysninger tage flere måneder.
Hos SKI ønsker man ikke at kommentere sagen, så længe Ateas klage er under behandling.
Det er dog langt fra første gang, at den nye pc-aftale bliver ramt af forsinkelser.
Selve udbuddet blev offentliggjort i november i fjor, efter at SKI havde prækvalificeret fem leverandører. Men i marts i år måtte SKI af flere omgange udskyde fristen for at afgive tilbud, for at få tid til at svare på en stribe spørgsmål fra de leverandører, der var udvalgt til at byde på aftalen.
Da den nye pc-aftale oprindeligt blev udbudt i efteråret 2013, kritiserede flere it-forhandlere, at SKI efter deres opfatttelse lagde op til en reel monopolaftale. Det kan du læse mere om her.
Læs også:
It-firmaer raser: Mister pc-salg til det offentlige
Kæmpe pc-udbud forsinket – igen
Enhedslisten vil derfor have oprettet et decideret it- og dataministerium, ligesom partiet mener, at der skal oprettes en it-havarikommission, der skal grave i årsagerne, når skaden sker.
Danmark er i de senere år blevet ramt en stribe gange af sager, der har vist, at der er problemer med datasikkerheden.
Enhedslisten peger blandt andet på den seneste sag, hvor en snushane har været i stand til systematisk at overvåge og udlevere betalingsoplysninger om kendte danskere til Se og Hør.
Det kan du læse mere om her: Her er læren af lækage-skandalen i Nets.
Tidligere er CSC og CPR-registret blevet hacket, ligesom Nets har fået mange advarsler om sikkerhedsproblemer.
Du kan læse mere om det store CSC-hack her: CSC hacket: Centrale danske registre i fare.
Opret et ministerium
Enhedslisten mener, at der er brug for en række nye initiativer, hvis det offentlige skal følge med den digitale udvikling, der i dag gennemsyrer landet.
Det begynder med oprettelsen af et it- og dataministerium med en ansvarlig minister, som ifølge partiet skal have ansvaret for Datatilsynet, persondataloven og lignende.
Hertil kommer, at Enhedslisten vil have styrket Datatilsynet, som partiet mener er for svagt – både når det gælder ressourcer og beføjelser – til at føre reelt tilsyn i dag.
Partiet mener også, at Datatilsynet bør tage sager op af egen drift, ligesom tilsynet bør begynde at udføre deciderede kontroller af virksomheder og organisationers håndtering af personfølsomme data.
“For eksempel så alle dataansvarlige bliver kontrolleret hvert 10. år, men data-ansvarlige, som håndterer personfølsomme oplysninger for mere end 100.000 borgere, kontrolleres hvert femte år, og de helt store aktører udsættes for løbende kontrol,” hedder det i udspillet fra Enhedslisten.
Enhedslisten mener også, at der skal indføres forbud mod al sammenkøring af informationer uden nogen egentlig begrundelse, ligesom logningsbekendtgørelsen og CPR-systemet bør afskaffes.
“CPR-systemet, som vi kender det, er hamrende usikkert,” mener partiet.
Det peger på, at man kan anvende CPR-nummeret alene til identifikation, selv som det egentligt ikke er et hemmeligt nummer.
I stedet mener Enhedslisten, at eksempelvis nøglekort eller lignende bør erstatte CPR-nummeret som identifikationsmiddel for danskerne.
Du kan læse hele Enhedslistens udspil her: Sikkerhed i den digitale infrastruktur.
Læs også:
Magtskifte i teleindustrien: Disse firmaer buldrer frem
Fem vigtige ting: Det satser dit teleselskab på i 2014
Vi dropper sms’en: Men den har stadig flere trumfer
De traditionelle teleselskaber bliver i stigende grad udfordret af nye spillere som WhatsApp og Netflix, der truer med at reducere operatørerne til simple netværksleverandører.
Samtidig bliver operatørerne også ved med at udfordre hinanden på priserne, hvilket er en farlig vej at begive sig ud på, når man ønsker at maksimere bundlinjen.
Men faktisk har operatørerne rigtig gode forudsætninger for at tjene flere penge, lyder det fra Accenture-rådgiver Yan B. Gao i et blogindlæg, hvor han beskriver al den information, selskaberne har om brugerne og deres telefoner.
Dataene opstår blandt andet, når kunden taler i telefonen eller sender beskeder, men også når telefonen informerer netværket om, hvor den befinder sig, så den kan modtage et opkald, ligesom telefonerne er med til at sende informationer tilbage til operatøren til netværks-analyser.
Derfor lugter tele-data af penge
Mens GPS-signaler er en hel del mere præcise, hvad angår enhedens placering, har tele-data en klar fordel i form af blandt andet mængden af tilgængelige data, skriver Yan B. Gao.
“Takket være udbredelsen af Apple iPhone og Android er antallet af mobiltelefoner steget eksponentielt til det punkt, hvor næsten alle ejer og bruger mobiltelefoner.”
“Hvis man bruger mobiltelefonen som en mobility-sensor, kan det sporede objekt være som hele den menneskelige befolkning på kloden. Stikprøve-størrelsen er simpelthen den samme som antallet af mobile abonnementer.”
Det vigtige spørgsmål er så, hvad man kan bruge den data-baserede viden til, som teleoperatørerne er i besiddelse af.
Artiklen fortsætter på næste side…
Den relativt nyudnævnte KMD-direktør Eva Berneke forklarer den faldende indtjening med, at selskabet har afholdt en masse løn-udgifter i forbindelse med en større fyringsrunde sidste år.
Årsagen til den flade omsætning ligger til gengæld i en ny og prispresset virkelighed for KMD.
“Vi regner ikke med, at vi kommer tilbage til tidligere tiders vækstrater på fem til syv procent vækst. Det skyldes blandt andet den prisudvikling og konkurrence, der er kommet i markedet,” forklarer Eva Berneke til Computerworld.
Eva Berneke fortæller, at konkurrenterne blandt andet tæller gamle kendinge som IBM, CSC og NNIT, mens også nyere og mindre selskaber som eksempelvis Netcompany og Silkeborg Data blander sig.
Kan ikke fastholde priserne
“Vi kan nok godt fastholde vores markedsandel, men vi kan ikke fastholde det historiske prisniveau på grund af den superskarpe konkurrence, som vi oplever,” lyder det fra KMD-direktøren.
Selskabet er blevet prispresset på sine monopolsystemer til kommunerne over længere tid.
Specifikt drejer konkurrencen sig især om en lang række kommunale it-systemer, som KMD har haft monopol på, siden selskabet blev solgt af kommunerne i 2008.
Herefter er konkurrenceudsættelsen af disse systemer forklaringen på, at KMD er prispresset, hvilket helt konkret kan aflæses i selskabets årsregnskab, der kom på gaden i sidste uge.
Har KMD været for grådige før i tiden, siden I nu må klare jer med lavere priser for jeres systemer?
“Vi har tilpasset os et marked med vores priser, og nu er der bare andre strømninger på vej med konkurrenceudsættelsen af disse systemer og kommunale fællesskaber, hvor flere kommuner går sammen om at købe it. Det giver bare lavere priser for os,” siger Eva Berneke.
Kigger mod mere outsourcing
Og når man ikke kan omsætte for mere, er det god købmandskab at skære i omkostningerne for at holde indtjeningen i vejret.
Artiklen fortsætter på næste side…
| M | T | W | T | F | S | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| « Feb | ||||||
| 1 | ||||||
| 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
| 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
| 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 |
| 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |
| 30 | ||||||