Category Archives: computer

Løfterne fra det japanske firma Power Japan Plus er næsten for gode til at være sande. Firmaet hævder at have udviklet et genopladeligt batteri, der giver lithium-ion baghjul – både hvad angår opladningstid, sikkerhed og genanvendelighed.

Ifølge firmaet kan det nye Ryden dual carbon-batteri nemlig oplades 20 gange hurtigere end de bedste lithium-ion-batterier på markedet.

Batteriet skulle være oplagt til brug i elbiler, og det har en energitæthed, der gør det muligt at køre næsten 500 km på en opladning. Desuden kan det levere en spænding på over fire volt.

Et Ryden-batteri kan holde til at blive genopladet mere end 3.000 gange. Det kan ikke overoplades, og det tager ikke skade af at blive fuldstændig afladet. Sikkerheden er i top, idet batteriet stort set ikke bliver varmt ved brug. Det betyder, at man slipper for kølesystemer til batterierne i en elbil, og at man ikke behøver at være så nervøs for, at batterierne overophedes endsige bryder i brand eller eksploderer.

Både anode og katode består af kulstof og intet andet. Batteriet rummer hverken tungmetaller, ædelmetaller eller metaller, der tilhører de sjældne jordarter, og det er 100 procent genanvendeligt.

Det er stadig lithium-ioner, der flytter sig frem og tilbage i batteriet, men derudover er elektrolytten en fabrikshemmelighed.

Batteriet skulle ikke være specielt dyrt eller besværligt at producere, og for at det ikke skal være løgn, kan kulstofelektroderne endda fremstilles af økologisk bomuld. Det er i hvert fald, hvad firmaet arbejder på at gøre.

Blandt initiativtagerne til Power Japan Plus finder man Kaname Takeya, som har været med til at udvikle de batterier, som bruges i Toyota Prius og i Tesla Model S.

Produktionen af Ryden-batterier starter så småt senere på året. I første omgang skal et mindre antal batterier leveres til brug i medicinsk udstyr og satellitter. Power Japan Plus vil så licensere teknologien til andre batteriproducenter, der for eksempel kan levere batterier til bilindustrien.

På det netop overstået 35th International Vienna Motor Symposium annoncerede VW-koncernens topdirektør, Martin Winterkorn, at fremtidige topmodeller vil blive udstyret med en gearkasse af dobbeltkoblingstypen (DSG) med ti gear.

VW er ikke den første producent, som introducerer automatgear med ti gear. Det har både GM, Ford og Hyundai tidligere gjort med traditionelle gearkasser med momentomformere. Men VW er den første producent, som vil bruge dobbeltkoblingsprincippet med så mange gear i en produktionsbil.

Den nye gearkasse skal bruges i VW-biler med langsliggende V6- og V8-motorer, da den kan klare helt op til 500 Nm. De første modeller, hvor man vil se den nye gearkasse, bliver sandsynligvis SUV’en Touareg og luksuslimousinen Audi A8.

Foruden den nye gearkasse blev det afsløret, at VW vil introducere nye dieselmotorer. Blandt andet vil en 2,0 liters motor med 236 hk erstatte koncernens 3.0 V6 TDI i en lang række biler.

Tilsammen skal gearkassen og de nye motorer være med til at reducere CO2-emissionen fra VW-koncernens modeller, så de i 2021 kan leve op til kravet fra EU, som kræver et flådegennemsnit på 95 g CO2 pr. kørt kilometer.

Gletsjere i Grønland er mere sårbare overfor stigninger i havtemperatur, end forskerne tidligere har beregnet. Det skyldes, at tidligere ukendte dale under indlandsisen er dybe nok til, at store mængder is kommer i kontakt med det relativt varme havvand. Det konkluderer en artikeli det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.

Allerede i dag har varmere havvand betydet en hurtigere afsmeltning af indlandsisen, men beregningsmodeller har hidtil været baseret på, at en større del af isen lå for højt til at komme i kontakt med vandet, og at afsmeltningstempoet derfor ville mindskes.

»Det viser sig at være forkert. Gletsjerne i Grønland vil sandsynligvis trække sig hurtigere og længere tilbage end forventet, og i meget længere tid, med den meget anderledes topografi, som vi har opdaget under isen, siger artiklens hovedforfatter, Mathieu Morlighem, til phys.org.

Han peger desuden på, at konsekvenserne af afsmeltningen er store, da den kan være medvirkende til stigende vandstand verden over.

Forskerne bag artiklen har brugt data fra fly-bårne radarer og satellitbilleder af isens bevægelser til at skabe et billede af isens tykkelse og grundfjeldets placering under indlandsisen.

Tidligere har radardata været for upræcise til at måle grundfjeldet langs kysterne, men forskerne bag artiklen har løst problemet ved at kombinere radarbillederne med satellitbilleder ved hjælp af en særlig algoritme. Algoritmens beregninger afslørede blandt andet, at gletsjere ved Grønlands kyster strækker sig over 100 km ind i landet, skriver phys.org.

Må politiet ransage en mistænkts Facebook-side? Og hvis den ligger på en server i USA, skal man så have amerikansk politis tilladelse, før man skaffer sig adgang? Den slags spørgsmål giver den gældende lovgivning ingen svar på – og ifølge Lars Bo Langsted, der er professor i jura ved Aalborg Universitet, er det en seriøs udfordring for retssikkerheden på internettet.

Som et eksempel på problematikken bruger han en dansk narkosag, hvor dansk politi havde skaffet sig adgang til en mistænkts profil på Facebook, som i forbindelse med sagen blev gennemsøgt for oplysninger.

Efterfølgende kom det frem, at den pågældende profil lå på en server i Californien, og dansk politi havde i praksis foretaget en ransagning i USA uden amerikansk godkendelse. Det så Højesteret ikke noget problem i, men det burde det ifølge Lars Bo Langsted.

»Det rejser jo nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål om, hvad politiet må og ikke må på internettet. Normalt skal man have de lokale myndigheders hjælp, hvis man skal foretage en ransagning i udlandet, men domstolene vurderer tilsyneladende ikke, at det samme gør sig gældende på nettet,«siger Lars Bo Langsted til Version2 og tilføjer, at dansk lovgivning er blank i forhold til, hvilke rammer politiet er underlagt, når de efterforsker på internettet.

»Der står ingenting om det i retsplejeloven. Og det kan måske virke meget belejligt, at politiet bare kan gå ind på en server i USA og efterforske en narkokriminel. Men kan russisk og amerikansk politi så også bare gå ind på danske servere, hvis der ligger oplysninger om russere eller amerikanere? Og er det i så fald en retstilstand, vi kan acceptere?«

Nyt forskningscenter skal belyse området

Rammerne for politiets efterforskning på internettet er blot en af de ting, som et nyt forskningscenter ved Aalborg Universitet skal forsøge at skabe klarhed om. Lars Bo Langsted skal drive centret, der går under navnet Forskningscenter om Cyberkriminalitet sammen med en håndfuld andre forskere, og målet er at klæde myndigheder og beslutningstagere bedre på til at håndtere alt fra økonomisk kriminalitet til konflikter mellem eksempelvis dansk og amerikansk persondatalovgivning.

Sidstnævnte har senest været fremme i forbindelse med, at juridiske eksperter har advaret myndighederne om at bruge amerikansk ejede selskaber til at håndtere personfølsomme oplysninger.

Advarslerne kom i kølvandet på, at en domstol i New York for nylig afgjorde, at amerikanske selskaber kan pålægges at trække oplysninger ud af deres europæiske datterselskaber, hvis der foreligger en amerikansk dommerkendelse – selvom det er i strid med dansk persondataret.

Ingen politikere har et klart bud på en løsning, og ifølge Lars Bo Langsted er myndighederne ivrige efter at samarbejde med forskningscentret.

»Der er rigtig mange spørgsmål, og der er meget få svar. De svar håber vi at kunne hjælpe med at skaffe, og vi er ved at stable et samarbejde på benene med en række forskellige myndigheder, som bør være på plads om en måneds tid. Men i sidste ende er det selvfølgelig op til politikerne, om de vil lytte til os,« siger Lars Bo Langsted. Det er endnu ikke muligt at få at vide, hvilke myndigheder der skal indgå i samarbejdet med Forskningscenter om Cyberkriminalitet.

[aid:58131

Apple og Google har indgået aftale om at droppe alle nuværende patentsager mellem de to selskaber, oplyste selskaberne i en fælles udmelding i fredags.

Her fremgår det ifølge Reuters, at selskaberne siger, de i et eller andet omfang vil samarbejde om en patentreform.

De to selskaber har ført flere patentsager mod hinanden, siden Google købte mobiltelefonproducenten Motorola. Apple havde tilbage i 2010 anlagt en patentsag mod Motorola, der siden blev købt af Google. Google er i øjeblikket i færd med at afhænde Motorola til Lenovo i en handel, der endnu ikke er afsluttet.

Mange af de retsager, som Apple har anlagt mod andre smartphone-producenter herunder Samsung, involverer Googles Android operativsystem. Men ifølge de to selskabers meddelelse fra fredag lader det ikke til, at slagsmålene mellem Apple og Samsung har fundet samme rolige udgang.

Juraprofessor Michael Risch fra Villanova Universitet siger til Bloomberg News, at aftalen blot er symbolsk.

»Motorola er ikke en stor konkurrent til Apple længere, og aftalen her viser, at Apple ikke bekymrer sig synderligt over selskabet,« siger han.

»Når Apple beslutter at indgå en lignende aftale med Samsung, så kan vi tale om det,« siger professoren.

Kvindelige ingeniører har tilsyneladende et svagt punkt for rådgiverbranchen. Beder man dem vurdere danske ingeniørvirksomheder som arbejdsplads, ender hele fem rådgivervirksomheder på kvindernes top-10. Det viser en særkørsel af Ingeniørens Profilanalyse 2014.

Både Rambøll, Cowi, Grontmij, Niras og NNE Pharmaplan er at finde blandt de ti mest attraktive ingeniørarbejdspladser i analysen. At det netop er rådgiverne, som kvinderne giver topkarakter, kommer ikke bag på en af de kvindelige ingeniører, der er kommet til tops i branchen, Hanne Christensen, Executive Director i Rambøll Danmark.

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere.

Rådgiverbranchen er kendt for at arbejde for betydningsfulde ændringer i samfundet, og det har stor appeal i det kvindelige univers, påpeger hun.

»Kvinderne er drevet af et ønske om at gøre en forskel. Jobbet skal gerne give mening på et højere plan. Vi tænker nok dybt over, hvorfor vi tager et job, og er lidt mindre optaget af løn og muligheder for avancement,« lyder Hanne Christensens forklaring.

Rambøll-direktøren taler af erfaring. Hun indledte sin karriere i rådgiverbranchen og vendte tilbage hertil efter et smut i et stort energiselskab, netop fordi hun savnede at være med, ‘hvor tingene sker’, som hun selv formulerer det.

Forskere har i Argentina fundet knoglerne fra en dinosaur, der målt ud fra størrelsen må være verdens største dyr på land nogensinde, lyder det i flere medier, heriblandt BBC.

Baseret på de tykke lårben, som er blevet fundet, estimeres dyret til at have været 40 meter langt og 20 meter højt. Det giver en kampvægt på 77 ton, svarende til 14 afrikanske elefanter og syv ton tungere end den hidtil største dinosaur, argentinosaurus.

Fundet er en helt ny art af den langhalsede og planteædende titanosaurus, og folkene bag folket estimerer, at den må have levet for mellem 95 og 100 millioner år siden i det område, der i dag hedder Patagonien i det sydlige Argentina.

»Givet størrelsen på disse ben, som overgår noget andet tidligere kendt stort dyr, er den nye dinosaur det største kendte dyr, der har gået på Jorden,« citerer BBC opdagelsesholdet af palæontologer for at sige.

Endnu har de dog ikke fundet noget helt skelet, men som skrevet kun nogle få knogler, heriblandt det markante lårben.

Generelt kappes der om at finde de største dyr, hvilket ikke altid kan være lige let, da der sjældent findes et helt skelet, hvorfor flere forskellige og komplicerede udregningsmetoder til at klarlægge dyrenes fysik må tages i brug. Seneste rekordfund er gjort i argentinosaurusen, der blev udråbt som det største landdyr, hvilket dog heller ikke var baseret på hele skeletter.

BBC har talt med Paul Barrett, der er dinosaurekspert fra London’s Natural History Museum, der udtaler en vis form for skepsis over for det nye fund. Ganske vist anerkender han, at den nye typer dinosaur er et ordentligt eksemplar, men han finder det forhastet allerede nu at konkludere, at det skulle være den største kendte type landdyr i jordklodens historie.

»Uden at vide mere om det aktuelle fund er det svært at være sikker. Et problem med at vurdere vægten på både argentinosaurus og den nye opdagelse er, at de begge er baseret på fragmentariske eksemplarer. Ingen komplette skeletter er kendte, hvilket betyder, at dyrenes proportioner og overordnede former er baseret på gisninger,« siger han og efterlyser mere materiale på bordet for at kunne hamre sådanne konklusioner på plads.

I aften, mandag, mødes EU’s fødevareministre for at diskutere, hvordan man kan imødegå og løse det stadig mere omtalte problem med madspild. Et af forslagene er at fjerne ‘mindst holdbar til’-datomærker på en række forskellige fødevarer.

Den idé får også støtte fra flere lande, herunder også fra den danske fødevareminister, Dan Jørgensen (S), skriver DR Nyheder.

Det konkrete forslag, som er udarbejdet af Sverige og Holland, skal selvsagt få flere europæiske forbrugere til at spise mad efter udløbsdatoen. Datoindikatoren er ikke et udtryk for, hvornår mad bliver fordærvet, men snarere, at kvaliteten af produktet forringes efter datoen.

Fra december 2014 bliver det også muligt for danske butikker at få lov til fortsat at sælge produkter, der har overskredet holdbarhedsdatoen.

Danmarks Radio nævner brød, gryn og pasta som eksempler på varer, der stadig kan spises, når datoen for mindst holdbar til er overskredet.

Fredag blev en russisk raket sendt af sted. Med sig havde den for 275 millioner dollars moderne telekommunikationsudstyr, som aldrig kom i brug. For opsendelsen fejlede, og raketten brændte op i atmosfæren, skriver blandt andre Reuters.

Uheldet har ikke kostet nogen menneskeliv, mens det er en kommerciel tragedie. Først og fremmest for Rusland, da det er anden gang inden for det seneste år, at russernes foretrukne Proton-M-raket fejler, og anden gang siden 2011, at landet mislykkes med at aflevere en europæisk satellit, der ellers skulle give bedre internetadgang.

BBC rapporterer, at den britiske telekommunikationsvirksomhed Inmarsat er en af de store virksomheder, der bliver ramt af raketuheldet. Selskabet er netop i gang med sit Global Xpress-projekt til en værdi af 1,6 milliard dollars, som kort fortalt skal skabe et højhastigheds trådsløst netværk. Netværket bliver dog nu ramt af forsinkelser, da tidshorisonten med at få opsat anden og tredje satellit i netværket bliver skubbet.

Også andre kommercielle satellitprojekter bliver udsat ifølge Reuters i flere tilfælde tre til fire år.

»Det er selvfølgelig et hårdt slag. Humlen er, at vores arbejdsraket – vores kraftigste og mest anvendte raket – har en så dårlig historie,« siger Ivan Moiseyev, der er leder af den russisk baserede tænketank Institute of Space Policy ifølge Reuters.

Raketten nåede en højde på 160 kilometer, inden uheldet indtraf, hvilket ca. svarede til ni minutter fra opsendelsestidspunktet. Det russiske nyhedsbureau RIA citerer det russiske rumagentur for, at alle vragdele er brændt op i atmosfæren.

Mere end to måneder inde i eftersøgningen sætter en gruppe uafhængige eksperter nu kraftigt spørgsmålstegn ved beregningerne på de satellit-pings, der har ligget til grund for, at eftersøgningen af Malaysia Airlines MH370 i øjeblikket foregår i Det Indiske Ocean.

Satellitfirmaet Inmarsat har offentliggjort frekvenserne fra de pings, der blev sendt mellem flyet og en geostationær satellit i firmaets netværk, men beregningerne er enten fejlagtige eller ikke forklaret i fuldt omfang, lyder kritikken fra flere eksperter.

Efter at have regnet Inmarsats resultater efter undrer det blandt andet eksperterne, at flyet skulle have bevæget sig med mere end 80 km/h, allerede inden det var begyndt at taxie ud på landingsbanen i Kuala Lumpur.

Kritikken kommer fra en uafhængig gruppe bestående af eksperter i satellitkommunikation og fysikere i samarbejde med redaktøren for det videnskabelige tidsskrift The New Atlantis, Ari N. Schulman, og har også været nævnt i et indlæg fra Ingeniørens blogger Poul-Henning Kamp.

I en artikel offentliggjort i magasinet The Atlantic sår eksperterne tvivl om, hvorvidt Inmarsat har husket at indregne frekvensforskydningerne på signalets videre rejse mellem satellitten og den nærmeste jordstation.

Hvis ikke, kan det meget vel være, at eftersøgningen lige nu foregår i det forkerte hav, lyder det kontroversielle budskab, som både myndigheder og Inmarsat har afvist at kommentere.

»Indtil myndighederne stiller mere information til rådighed, hviler påstanden om, at MH370 fløj sydpå ikke på vægtig matematik, men på tillid til autoriteter. Talspersoner fra Inmarsat og eftersøgningsmyndigheder lader til at ville have det på begge måder:«

»De frigiver diagrammer, grafikker og udtalelser, der foregiver at være bakket op af matematik og videnskab, mens de nægter at forklare deres metoder i fuldt omfang,« skriver Ari N. Schulman i artiklen.

Inmarsat skylder en forklaring

Flemming Hansen er tidligere chefkonsulent på DTU Space og har beskæftiget sig med rumfart i 26 år. Han har af egen interesse fulgt sagen om MH370 fra sidelinjen, og på Ingeniørens opfordring har han taget et nærmere kig på påstandene i artiklen.

Han vurderer, at kritikerne kunne have fat i noget, og under alle omstændigheder mener han ikke, at Inmarsat kan sidde kritikken overhørig.

»Jeg synes, at Inmarsat skylder en forklaring på det regnestykke, de har foretaget på Dopplerskiftet mellem satellitten og jordstationen, for de har enten ikke lagt det hele frem, eller også har de overset noget. Spørgsmålet er, hvad der er realiteterne,« siger Flemming Hansen.

Pingerne indeholdt hverken oplysninger om flyets position, retning eller fart, og derfor var teknikere hos det britiske satellitfirma nødt til at gøre brug af ‘hidtil usete’ metoder for at beregne et plausibelt hvilested for det savnede Boeing 777.

Det var på baggrund af disse beregninger, at både den malaysiske premierminister og Malaysia Airlines i slutningen af marts udtalte, at MH370 ‘hævet over enhver tvivl’ havde endt sin flyvning i det sydlige Indiske Ocean, og at alle ombordværende måtte formodes at være omkommet.

Ved at regne på de såkaldte Dopplerskift sammenholdt med pingernes rejsetid mellem fly og satellit er det muligt at konvertere de ellers indholdsløse pings til den hastighed, som flyet har bevæget sig med i forhold til satellitten.

Dopplerskift er et fysisk fænomen, der forekommer, når en bølgetransmitterende enhed – i dette tilfælde flyet – bevæger sig i forhold til modtageren, som i dette tilfælde er satellitten.

Når afsenderen nærmer sig modtageren, opfattes frekvensen som stigende hos modtageren, selvom den udsendte frekvens er uændret. Det omvendte forekommer, når afsenderen fjerner sig fra modtageren. Skiftet afhænger af modtagerens og afsenderens hastighed, så kender man både den udsendte frekvens og den modtagne, er det muligt at finde den relative hastighed mellem satellit og fly.

Ud fra pingerne er det altså muligt at fastslå to ting:

1. Om flyet bevægede sig væk fra eller hen imod satellitten.

2. Med hvilken fart flyet fjernede sig fra eller nærmede sig satellitten.

Af Inmarsats offentliggjorte graf indikerer frekvensskiftet ved det allerførste ping på -85 Hz, at flyet og satellitten fjernede sig fra hinanden med en hastighed på mere end 80 km/h, selvom flyet på det tidspunkt ifølge udskriften af radiokommunikationen holdt stille og endnu havde 11 minutter til afgang.

Præcis ‘hvilefrekvens’ er afgørende

Ifølge Flemming Hansen er det i det hele taget afgørende for beregninger af Dopplerskift, at man regner ud fra en meget præcis ‘hvilefrekvens’, altså den frekvens, man ville måle, hvis man stod stille ved siden af flyets antenne.

»Når hastighederne er så lave, så er det en mikroskopisk procentdel af frekvensen, der ændres, og skal man derfor bestemme det Dopplerskift med sikkerhed, skal man også have et meget, meget præcist estimat på det, man kunne kalde hvilefrekvensen,« siger han og fortsætter:

»Det er en meget vigtig brik i beregningerne, at man kender hvilefrekvensen med stor nøjagtighed, for hvis den bliver vurderet forkert, så flytter hele kurven sig et godt stykke op eller ned, alt efter hvilken side fejlen er til, hvilket i sidste ende giver et forkert billede af ruten,« forklarer han.

Eksperterne får også et afvigende resultat, når de analyserer det afgørende sidste ping sendt fra flyet. Ifølge Inmarsats offentliggjorte data skulle flyet på dette tidspunkt fjerne sig fra satellitten med en hastighed på 438 km/h, mens ekspertgruppen ved analysen af frekvensskiftet blot får det til 166 km/h.

De fandt imidlertid, at deres Doppler-beregninger passede perfekt med Inmarsats resultater, hvis de indregnede frekvensskiftene mellem satellitten og en jordstation, som formentlig er der, pingernes frekvens er blevet registreret.

Det fremgår dog ikke tydeligt, om Inmarsat har indregnet disse skift, og samtidig retter ekspertgruppen også en kritik mod Inmarsats forklaring på, hvordan man så skråsikkert har kunnet konkludere, at flyet fløj sydpå og ikke ad den nordlige rute, da matematikken simpelthen ikke stemmer overens med den offentliggjorte graf.

Fejlkilder og forbehold

Beregninger på det skrøbelige datasæt bliver endnu mere komplicerede, da der skal tages en række forbehold. Satellitten, som flyet kommunikerede med, står ikke stille, men bevæger sig i en smal nord/syd-gående ellipseformet bane, hvilket også spiller en stor rolle i de skrøbelige Doppler-beregninger.

Samtidig kan man ikke ud fra flyets relative hastighed i forhold til satellitten sige noget om flyets reelle hastighed. Den afhænger i høj grad af flyets højde og vejrforholdene, og derfor beror Inmarsats rutemodel også på antagelser af flyets hastighed. Ekspertgruppen giver da heller ikke noget bud på en alternativ rute i sin artikel.

»Der er mange usikkerheder i det her, og der er virkelig tale om, at man piner data til det alleryderste, når man prøver at lave et estimat på, hvor flyet kan være fløjet hen ud fra de her oplysninger,« siger Flemming Hansen.

I øjeblikket foregår en kortlægning af havbunden ved hjælp af droner i Det Indiske Ocean i et område, der nu er afgrænset til at omfatte omkring 60.000 kvadratkilometer i havet vest for Australien – et område knap en halv gang større end Danmark.