Category Archives: computer

Det danske tele- og underholdningsselskab Plenti, som Computerworld afslørede planerne om i januar, debuterede med sit første pakkeprodukt i midten af marts.

Her lidt under to måneder senere er der nu 5.000 kunder i selskabet, oplyser Plenti.

“Tilbuddet om fri data på mobilen, fri tale og fri sms, kombineret med fri adgang til en række digitale underholdnings-tjenester har allerede fået 5.000 danskere til at købe abonnement hos den nye spiller på det konkurrenceprægede mobilmarked,” lyder det i en pressemeddelelse.

Som vi tidligere har fortalt, Plenti indgået et samarbejde med teleselskabet 3, så det er på det netværk, kunderne hos Plenti befinder sig.

Læs også: Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?
Det store trækplaster ved Plenti er dog den indholdspakke, selskabet giver kunderne adgang til for 199 kroner om måneden (inkluderer også fri data og tale).

Det drejer sig om alle Allers digitale udgivelser (eksempelvis Se og Hør og Femina), alle Egmonts udgivelser (eksempelvis Euroman og Alt for damerne), Mofibo (e-bøger og lydbøger) og adgang til Ekstra-Bladets Ekstra-sektion og abonnementsdelen på Berlingskes b.dk.

I alt er der tale om over 60 digitale magasiner og blade, to digitale aviser og 43.000 bøger fra Mofibo, og samtidig giver et abonnement hos Plenti også fri adgang til Tivoli.

“Med 5.000 kunder i forretningen er vi dér, hvor vi håbede på, vi ville være på nuværende tidspunkt, og vi er godt i gang med at få opbygget kendskab til vores koncept,” udtaler Peter Mægbæk, der er medstifter og direktør i Plenti. 

“Vi har generelt mødt rigtig mange positive kunder og er ydmyge overfor den tillid, vi er blevet mødt med. Samlet betyder det, at vi er godt på vej til at indfri vores forventninger inden for de første par år,” siger han videre.

Så langt er der til målet
Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo – den ene af de tjenester, der indgår i Plentis pakke.

Læs også: Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Peter Mægbæk har tidligere forklaret til Computerworld, hvad det primære mål for Plenti er til at starte med:

“Vi skal selvfølgelig have noget volumen i antal kunder, før forretningen hænger sammen. Sådan er det jo i denne her type forretning.”

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to.”

“Det er i forhold til et marked, hvor der er syv millioner, og der i hvert fald er 100.000 , der skifter teleselskab hver måned,” har Peter Mægbæk forklaret.

Plenti er i øvrigt ikke det eneste nystartede danske teleselskab, der i øjeblikket forsøger at kapre kunder fra de etablerede spillere.

På bredbåndsmarkedet har selskabet Hiper i de seneste måneder været i stand til at hente et betydeligt antal kunder – læs mere om det her.

Læs også:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Nyt dansk teleselskab live på nettet – her er tidsplanen

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

Opbrud og uro i den danske telebranche: Derfor slår Hiper og Plenti til netop nu

“Vi får engagement, og så er det en måde at udtrykke stolthed over, at vi sammen har skaffet et godt resultat. Når det går godt, vil vi gerne belønne det.”

Sådan lyder det fra direktør i software- og designhuset Mjølner Informatics, Brian Gottorp Jeppesen, når han skal forklare, hvad der ligger bag firmaets overskudsdelings-ordning.

I år udløser ordningen, der har eksisteret siden 2005, i alt 1,4 millioner kroner, som går til firmaets godt 70 fastansatte medarbejdere.

Det er virksomhedens største overskudsdelingssum til dato, og pengene hentes som en fast procentdel af selskabets overskud, som i det seneste regnskab endte på 15,9 millioner kroner før skat ud af en rekordomsætning på 94 millioner kroner.

Hvordan pengene præcis fordeles til de ansatte, er dog ikke noget, Mjølner-direktøren ønsker at gå i detaljer med.

Brian Gottorp Jeppesen fortæller, at ordningen er en fast del af medarbejdernes ansættelsesvilkår. Han ser det som en del af en virksomhedskultur, der sætter den enkelte medarbejder i centrum.

Har ikke målt effekten
“Det kan nemt komme til at lyde meget klicheagtigt. Men for os er det helt naturligt. Vores succeser er skabt i fællesskab og derfor skal alle også være en del af fejringen. Vi lever af gode ideer og viden og derfor er det en integreret del af vores kultur, at tage vare på de kloge hoveder – vores medarbejdere. Mjølner-ånden handler om fællesskab, og bygger på hjælpsomhed og at vi behandler hinanden ordentligt,” siger han.

“Vores medarbejdere udviser et stort engagement og initiativ i deres daglige arbejde. Det er dem, der driver succesen. Derfor er det også helt naturligt, at vi deler overskuddet og det er en god måde at booste stolthed og engagement på, på en helt konkret måde.”

Men hvad får virksomheden ud af det?

“Vi har ikke på den måde målt effekten af det. Det er svært, når det i 10 år har været en fast del af vores hverdag, men det her er også en måde at udtrykke stolthed over, at vi har skaffet et godt resultat.”

Bruger I det for eksempel som argument, når I skal rekruttere nye medarbejdere?

“Nej, når jeg taler med dig om det, er det faktisk første gang, at vi kommunikerer det ud af huset. For os er det en del af vores ansættelsesvilkår på linie med, at vi for eksempel har en 37 timers arbejdsuge med fuld fleks,” siger Brian Gottorp Jeppesen.

Læs også:

Her er Årets It-komet 2015: Aarhusiansk it-firma har vækst på 1.686 procent

Offentlig milliard-aftale til disse 60 it-firmaer

IBM har bygget en kvante-processor med fem qubits, som selskabet via cloud’en vil gøre tilgængelig for offentligheden, som vil få mulighed for at teste applikationer og køre beregninger på forskellig måde.

Med beslutningen om at åbne for adgangen, kommer fremtidens kvantecomputer et skridt nærmere.

Hidtil har de ganske få kvante-computere, der findes, været henvist til forskernes laboratorier og ganske få og meget pengestærke virksomheder og organisationers maskinrum.

Selskabet D-Wave har således en kvantecomputer i drift, men den anvendes alene af eksempelvis Google, Locheed Martin og et par forsknings-institutioner.

Ifølge Jay Gambetta, chef for kvantecomputer i IBM, er IBM’s kvantecomputer imidlertid bygget til en række bredere opgaver end D-Waves computer.

Ifølge Jay Gambetta vil de få mulighed for at arbejde med qubits, dykke ned i forskellige tutorials og køre simulationer via cloud’en.

Et ‘crash kursus’
Ideen er, at forskere og andre får et ‘crash kursus’ i den måde, som en kvantecomputer fungerer på. Programmering og anvendelse er nemlig anderledes end i klassiske computer-systemer.

Ifølge Jay Gambetta vil der være nogle programmer, som ikke kan afvikles ordentligt. Her vil brugerne opleve fejlmeldinger, når qubitsense kommer ud af kontrol.

Ifølge ham hører det til virkeligheden i arbejdet med en kvante-computer, og derfor er det vigtigt, at brugerne også stifter bekendtskab med denne side af maskinen.

Jay Gambetta vil ikke fortælle noget om den præcise dato, hvor IBM vil åbne for adgangen.

Men han siger, at det vil ske ‘snart’ samt, at det ‘er muligt,’ at adgangen vil blive gratis.

Kvante-computere er markant hurtigere end de computere, som vi kender i dag, og der er store forventninger til computer-typen, som dog i dag fortsat er i sin vorden.

IBM har arbejdet på at udvikle en kvantecomputer i årevis og har gennem årene investeret flere milliarder kroner i arbejdet.

Selskabet håber at kunne udvikle en kvantecomputer på mellem 50 og 100 qubits inden for de kommende 10 år.

Adgangen til den nuværende kvantecomputer vil ske gennem den såkaldte IBM Cloud Bluemix-platform, hvorigennem man vil kunne oploade applikationer, som skal testes af kvantecomputeren og finde software, API’er og forskellige udviklings-værktøjer.

Rent teknisk er computeren i en speciel køle-enhed, som IBM kalder for en “cryogenix dilution refrigerator,” der er med til at holde alle processerne stabile.

Har du nogen erfaringer med kvante-computere? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Ny måde at tænke data-behandling på: Sådan kommer IBM’s supercomputere til at fungere

Fup eller fremtid: Mystik om ny kvante-computer

Google vil udvikle kunstig intelligens med kvantecomputer

Kæmpe-projekt: EU sætter 7,5 milliarder kroner af til it-projekt

Europa-Parlamentet vedtog 14. april 2016 et direktiv om nye regler for beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Direktivet har været længe undervejs – faktisk siden november 2013, hvor EU-Kommissionen offentliggjorde et forslag til et direktiv med fokus på harmonisering af reglerne.

Læs mere om forslaget, de overordnede bevæggrunde og overvejelser om reglerne her.

Særligt hensynet til små og mellemstore virksomheder har været tungtvejende igennem hele processen.

Udvekslingen af information på tværs af medlemsstaterne er afgørende for udvikling og ekspansioner af virksomhederne.

Derfor må der sikres lige muligheder for disse virksomheder til at beskytte deres mest værdifulde hemmeligheder og retsforfølge misbrug i hele EU.

For medlemmerne af Europa-Parlamentet har dog det været afgørende at sikre, at hverken journalister eller “whistleblowers” bliver påvirket negativt og forhindret i for eksempel at afdække erhvervsskandaler.

Det kan du læse mere om her.

Direktivet påvirker derfor ikke ytrings- og informationsfriheden, som er afspejlet i artikel 11 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder og den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10.

Erstatning for tyveri
De nye regler skal medvirke til at sikre virksomhedernes muligheder for godtgørelse i tilfælde af tyveri eller misbrug af forretningshemmeligheder, hvis oplysningerne er opnået på ulovlig vis.

Direktivets overordnede formål er derfor at sikre en harmonisering af selve definitionen på, hvad der kendetegner en forretningshemmelighed.

Tidligere har netop den manglende fælles forståelse for begrebet medvirket til uens håndtering af problemerne i de forskellige EU-lande.

Der har således ikke været overensstemmelse, hvad angår de civilretlige retsmidler i tilfælde af ulovlig tilegnelse, brug eller offentliggørelse af en forretningshemmelighed.

Direktivet indeholder i artikel 2 en definition på en “forretningshemmelighed”, som må opfylde følgende kriterier:

• Informationen er hemmelig i den forstand, at den konkrete information og samling af komponenter ikke generelt er kendt og tilgængelig for personer, der normalt arbejder med disse typer af informationer

• Informationen har en kommerciel værdi, netop fordi den holdes hemmelig.

• Informationen har været genstand for rimelige kontrolforanstaltninger fra den retmæssige ejer for at sikre, at informationen er forblevet hemmelig. 

Dette svarer i det store hele til den i retspraksis udviklede definition i Danmark jf. Markedsføringslovens § 19.

I forhold til at opnå beskyttelse må der dog skelnes mellem lovlig og ulovlig tilegnelse, brug og offentliggørelse af forretningshemmeligheder.

Direktivet beskytter således alene i de tilfælde, hvor kendskabet til informationen er opnået på ulovlig vis.

Direktivet definerer derfor også, hvad der nærmere skal forstås ved henholdsvis lovlig og ulovlig anvendelse af forretningshemmeligheder.

I tråd med forslagsdirektivet, er der således ikke tale om en objektiv beskyttelse af virksomheders værdifulde information.

Direktivteksten adskiller sig på nogle markante punkter fra det tidligere forslagsdirektiv, hvorunder blandt andet forældelsesfristen nu ikke medfører en undtagelse til de nuværende danske forældelsesregler på tre år, da direktivet indeholder en maksimal frist på seks år.

Desuden er det vidtgående forslag om at begrænse parternes adgang til retsmøder og adgang til fremlagte retsdokumenter fjernet fra den seneste udgave af direktivet.

Dermed resulterer direktivet ikke i afgørende ændringer af de processuelle regler, som er gældende i dansk ret. Retsplejelovens regler omkring retsmøder forbliver derfor formodentlig de samme.

Sanktionsmuligheder
For at sikre effektiv beskyttelse, stiller direktivet krav til medlemsstaterne om sikring af sanktionsmuligheder.

Således er der mulighed for anvendelse af både foreløbige og endelige retsmidler, herunder nedlæggelse af forbud mod uretmæssig anvendelse af forretningshemmeligheder og beslaglæggelse af krænkende produkter.

Desuden er medlemsstaterne forpligtede til at sikre, at kompetente retslige myndigheder kan pålægge krænkende parter at betale skadelidte en passende erstatning.

I vurderingen heraf må der tages hensyn til krænkelsens negative økonomiske konsekvenser, herunder skadelidtes tabte fortjeneste samt uretmæssig opnået fortjeneste af den påståede krænker.

Direktivets krav til sanktionsmuligheder er fortsat i overensstemmelse med retsplejelovens kapital 40 og 57, hvilket formentlig ikke vil betyde væsentlige lovændringer.

Direktivets betydning for Danmark
Direktivet stemmer i overordnede træk overens med den danske retsstilling – især de danske regler om erhvervshemmeligheder i markedsføringslovens § 19.

De nye regler medfører derfor ikke afgørende ændringer i forhold til dansk lovgivning og fortolkningen heraf.

Direktivet indeholder en indarbejdningsperiode på 24 måneder efter endelig vedtagelse.

Det bliver derfor interessant at følge, hvordan man vælger at implementere direktivets bestemmelser – om der sker en udvidelse af den gældende markedsføringslov, eller om der må vedtages en helt ny lov om beskyttelse af forretningshemmeligheder.

Særligt for dansk ret er markedsføringslovens § 1 om “god markedsføringsskik”, som ikke findes i direktivets ordlyd.

Denne generalklausul har i dansk retspraksis haft en helt særlig status og funktion, især som relevant retsgrundlag for beskyttelse mod produktefterligninger.

Da der er tale om et minimumsdirektiv, er det således muligt for hver enkelt medlemsstat at vedtage strengere regler på området.

Det kan du læse mere om her.

Efter Europa Parlamentets godkendelse af direktivet er næste skridt i lovgivningsprocessen Ministerrådets behandling. Da der alene er tale om en formsag, forventes direktivet endelig vedtaget ved Rådets næste møde 17. maj 2016.

It-giganten Apple har lidt noget af en juridisk tort på det lukrative kinesiske marked, som selskabet så gerne vil ind på og dominere.

For Apple har tabt en stor varemærkesag om retten til brugen af ordet ‘iPhone’ i Kina, hvilket åbner for, at et taskefirma nu kan sælge sine tasker, mobilcovers og andre produkter under varemærket ‘iPhone’.

Det har en dommer i Beijings højeste folkedomstol afgjort til fordel for taske- og mobilcover-selskabet Xintong Tiandi Technology, skriver BBC.

Apple overhalet indenom
Allerede i 2002 ansøgte Apple om at varemærkeregistrere ‘iPhone’ i Kina – altså fem år før, at den nu nyklassiske smartphone blev præsenteret for verden af Apple-stifter Steve Jobs.

Men det amerikanske æbleselskab fik først godkendt sit iPhone-varemærke i 2013, og er på den måde blevet overhalet indenom af Xintong Tiandi Technology.

Det kinesiske selskab søgte om retten til varemærket i 2007, hvilket pudsigt nok er det samme år, som Apple lancerede den første iPhone i USA.

Retten til varemærket fik den kinesiske virksomhed så i 2010, hvilket altså har givet selskabet retten til at sælge sine produkter med det ikoniske smartphone-brand tilknyttet.

Apple har ellers solgt iPhone-telefoner i Kina siden 2009.

Apple slået tilbage flere gange
Tilbage i 2012 forsøgte Apple i flere omgange at stoppe det kinesiske selskab med at sælge varer mærket med ‘IPHONE’ og det lille R i enden som et registreret varemærke.

I alle tilfælde fik Apple vendt den juridiske tommelfinger nedad, hvilket er årsagen til, at sagen er endt i højesteretten.

Nyheden om, at Apple ikke har eneret til iPhone-brandet i Kina, kommer nogenlunde samtidig med, at Apple leverer den første tilbagegang i sit regnskab i flere år.

På sit næststørste marked efter USA har Apple i Kina haft en tilbagegang på 26 procent i det seneste kvartal.

Det kan du læse mere om her: 
Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier

It-giganten Apple har lidt noget af en juridisk tort på det lukrative kinesiske marked, som selskabet så gerne vil ind på og dominere.

For Apple har tabt en stor varemærkesag om retten til brugen af ordet ‘iPhone’ i Kina, hvilket åbner for, at et taskefirma nu kan sælge sine tasker, mobilcovers og andre produkter under varemærket ‘iPhone’.

Det har en dommer i Beijings højeste folkedomstol afgjort til fordel for taske- og mobilcover-selskabet Xintong Tiandi Technology, skriver BBC.

Apple overhalet indenom
Allerede i 2002 ansøgte Apple om at varemærkeregistrere ‘iPhone’ i Kina – altså fem år før, at den nu nyklassiske smartphone blev præsenteret for verden af Apple-stifter Steve Jobs.

Men det amerikanske æbleselskab fik først godkendt sit iPhone-varemærke i 2013, og er på den måde blevet overhalet indenom af Xintong Tiandi Technology.

Det kinesiske selskab søgte om retten til varemærket i 2007, hvilket pudsigt nok er det samme år, som Apple lancerede den første iPhone i USA.

Retten til varemærket fik den kinesiske virksomhed så i 2010, hvilket altså har givet selskabet retten til at sælge sine produkter med det ikoniske smartphone-brand tilknyttet.

Apple har ellers solgt iPhone-telefoner i Kina siden 2009.

Apple slået tilbage flere gange
Tilbage i 2012 forsøgte Apple i flere omgange at stoppe det kinesiske selskab med at sælge varer mærket med ‘IPHONE’ og det lille R i enden som et registreret varemærke.

I alle tilfælde fik Apple vendt den juridiske tommelfinger nedad, hvilket er årsagen til, at sagen er endt i højesteretten.

Nyheden om, at Apple ikke har eneret til iPhone-brandet i Kina, kommer nogenlunde samtidig med, at Apple leverer den første tilbagegang i sit regnskab i flere år.

På sit næststørste marked efter USA har Apple i Kina haft en tilbagegang på 26 procent i det seneste kvartal.

Det kan du læse mere om her: 
Derfor har iPhone-salget ramt muren – og sådan kommer Apple tilbage på vækstsporet

Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier

Den første SharePoint Mobile-app kommer til Apples iPhone i juni.

Der er store nyheder på vej til SharePoint Online til Office 365 og til on premise-kunderne med det nye SharePoint 2016.

Microsoft har netop fremlagt de konkrete planer med den populære samarbejdsplatform på et event i San Francisco.

Også her i Danmark, der er et stort SharePoint-land, kommer brugerne til at mærke Microsofts nye tiltag, der først og fremmest bunder i strategien med ‘cloud-first’ og ‘mobile-first’.

Apps til mobilerne
Den største nyhed er, at Microsoft er på vej med SharePoint Mobile-apps. Den første app kommer til iOS i næste måned, mens Android- og Windows-udgaverne kommer senere i år.

“Vi prøver at fjerne det, der kan gøre SharePoint stort og tungt, med super simple og intuitive apps, der giver adgang til nøjagtig det samme, som du har adgang til fra din pc,” siger Aaren Ekelund, der er Office-divisionschef i Microsoft Danmark, til Computerworld.

“Vi præsenterer vores første SharePoint Mobile-app – først på iOS og senere på Android og Windows.”

Den danske Office-chef giver et konkret eksempel på, hvordan de nye mobil-apps vil kunne gøre SharePoint endnu mere tilgængelig for de mange danske brugere:

“Vi arbejder på en Home-tilgang, så du går ét sted hen og får det fulde overblik over dine filer, dine sites og teams. Det skal helt ud på mobilen.”

“Vi tænker mobile-first og vi tænker på, at det skal rendere perfekt på alle devices. Det er fundamentet,” lyder det fra Aaren Ekelund.

Mere simpelt og mere sikkert
Der er ifølge Microsoft i dag over 200.000 organisationer på verdensplan, der anvender SharePoint, og over 50.000 partnere, der udvikler og leverer løsninger med udgangspunkt i Microsofts platform.

Her i Danmark har SharePoint opnået en massiv udbredelse, ikke mindst med udgangspunkt i SharePoint Online til Office 365.

Microsoft lægger med den nye lancering vægt på, at der skal sikres bedre og mere simpel deling og samarbejde fra en hvilken som helst enhed.

Det betyder ikke bare, at der kommer en mobil intranet-løsning, så man eksempelvis skal styre og publicere team sites direkte fra mobilen.

Det bliver også muligt at få adgang til SharePoint Online-dokumenter fra OneDrive mobil-appen.

Læs også: Fem vilde år med Office 365: Derfor er Microsofts fremmarch slet ikke toppet endnu

Derudover er der udsigt til forbedringer sikkerhed, privacy og compliance, lyder det fra Microsoft, der også vil satse endnu mere på at skabe en åben platform med åbne API’er.

“Vi åbner langt mere op og giver langt mere fleksibilitet i forhold til at kunne arbejde med SharePoint-frameworket og med at videreudvikle på SharePoint-elementerne,” fortæller Aaren Ekelund fra Microsoft Danmark.

Microsoft har også allerede sat ‘general availability’-stemplet på SharePoint Server 2016 til on premise-kunderne.

“Vi kører med cloud-first, men vi sørger for, at dem, der kører en hybrid løsning eller on-premise, også kan få glæde af nogle af de teknologier, vi videreudvikler,” siger Aaren Ekelund.

Aaren Ekelund er Office-chef i Microsoft Danmark.

Intelligente løsninger
En anden vigtig overskrift i forhold til det nye SharePoint er arbejdet med at bygge mere intelligens og machine learning ind i løsningerne.

“Det handler om at hjælpe folk med at opnå mere. Når vi snakker SharePoint, er det, at man på en intelligent vis kan finde, dele, samarbejde om og gå på opdagelse i indhold – uanset hvilken device, du er på.”

“Man skal kunne være produktive sammen i teams og med projekter på tværs af organisationen,” lyder det fra Aaren Ekelund.

“Vores stærke side er denne her intelligens-motor, som vi bygger mere og mere på. Eksempelvis Microsofts Graph, som vi har lavet en frontend til, der hedder Delve.”

Aaren Ekelund forklarer, at flere og flere af den slags funktioner og teknologier skal bygges ind i selve SharePoint og Office 365.

“Der smarte vil være, at man udvikler den moderne content-collaboration med den intelligens-motor under sig – det er hovedoverskriften i meget af det, vi laver nu,” forklarer han.

Aaren Ekelund fortæller samtidig, at Microsoft nu forsøger at tage hånd om udfordringen med, at SharePoint efterhånden er blevet en ganske stor og omfattende løsning, der derfor også risikerer at blive for kompliceret at arbejde med.

“Vi forsøger at fjerne friktion og gør det enkelt og hurtigt at komme i gang med at samarbejde.”

“Det er eksempelvis tanken i Groups, hvor du i din Outlook kan oprette en gruppe til et projekt – og to sekunder senere har du alt, hvad der skal til for at man kan samarbejde.”

“Der er brug for, at vi genopfinder den måde, man bruger SharePoint på. Vi vil gerne udnytte den moderne tilgang til it – at det ligger i skyen, at det er mobile-first, og at vi har hele den her intelligens-motor bygget ind.”

Læs også:

Fem vilde år med Office 365: Derfor er Microsofts fremmarch slet ikke toppet endnu

SharePoint 2016 fra Microsoft: Forvent et massivt skub mod skyen

Kæmpe Microsoft-opgradering i kommune: Skifter til Windows 10, Office 365, Outlook og Skype

De testede programmer. Kilde: AV-Comparative

Spam kan være sendt som ‘gode tilbud’ på mere eller mindre tvivlsomme produkter eller med ondsindede hensigter som eksempelvis fiskeri efter dine personlige oplysninger.

Se eksempelvis her: Phishing-angreb mod Rigshospitalet: Svindlerne sendte fup-mail – og fulgte op med telefonopkald

Fælles for dem er dog, at de er irriterende og uønskede, når de dag efter dag drukner de vigtige mail i indbakken.

Derfor har AV-Comparatives, der er en uafhængig testorganisation med base i Østrig, taget et nærmere kig på, hvor gode sikkerhedsprogrammerne er til at filtrere spam fra de gode budskaber.

Testen ser altså på, hvor godt en stribe af de kendte sikkerhedspakker håndterer sorteringen af din digitale post.

Det er en analyse af filterfunktionen i programmerne, men der er altså ikke tale om en vurdering af alle sikkerhedsfunktionerne i de testede programmer.

12 ud af de 13 testede programmer tilbyder nemlig en langt bredere vifte af sikkerhedsfunktioner end spam-beskyttelse.

Hvis du vil se en test af, hvor gode programmerne er til at fange malware og anden ondsindet kode, så kan du læse denne test: Stortest af 19 antivirusprogrammer: Disse programmer beskytter din maskine bedst lig nu

Testen er udført i marts 2016 på en Windows 7, SP1, 64-bitmaskine med Outlook 2013 som mail-klient.

Programmerne er blevet testet med 127.000 spam-mail.

Du kan læse mere om testmetoden i denne gennemgang af alle programmerne (PDF).

Kilde: AV-Comparatives.

Her er resultaterne af de ti bedst placerede anti-spam-programmer sammenlignet med Microsoft Outlooks eget spam-filter yderst til højre.

Hvor meget spam, der udsendes, svinger, men det er en nedadgående kurve, og der bliver sendt mindre og mindre spam, lyder det fra flere sikkerhedsfirmaer.

Trend Micro forklarer nedgangen med, at der i stigende omfang sendes mere målrettede phishing-mails fremfor de store byger af spredehagl.

Det er da også en af sikkerhedstendenserne.

Læs eksempelvis: Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Kilde: AV-Comparative.

Amerika er den nation, der afsender mest spam til verdens digitale postkasser.

I skrivende stund er USA i spidsen af feltet med over 43 procent af alle spammail. Herefter følger Brasilien med 15 procent.

Du kan finde et interaktivt kort, der viser hvor de irriterende mails kommer fra her.

Hele testen med resultaterne fra alle programmerne kan du finde her (PDF).

Læs også:

Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Har du husket denne vigtige detalje i din backup?

Roamingtiderne i EU er en saga blot til næste år i 2017 for cirka en halv milliard europæere med smartphones og andre computerenheder i lommerne.

Det kan du læse mere om her: Roaming-taksterne i EU bliver fjernet i 2017

Men allerede til sommer kan du glæde dig over, at priserne på mobiltelefoni angående tale, sms og dataforbrug rasler mod bunden.

Det skyldes, at teleselskaberne udover den hjemlige pris kun må lægge et mindre roamingtillæg, når mobiltelefonen bliver fisket frem og brugt af europæere i andre EU-lande.

Forsvinder helt om et år
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har på sin hjemmeside samlet de nye roamingpriser, som allerede gælder for i dag.

Her forklares det også, at siden EU begyndte at regulere i roamingpriserne i 2007, er hr. og fru Danmarks roamingudgifter i Europa faldet med 90 procent.

Reguleringen blev en realitet, efter teleindustrien i flere år havde bedyret, at det frie marked ville sørge for billige roamingpriser, hvilket aldrig for alvor kom til at ske.

Det kan du læse mere om her: Danskere bliver flået af telebranchens roamingpriser

Og som nævnt forsvinder roamingspøgelset helt til næste år, hvis de politiske forhandlinger ellers forløber som forventet.

“Fra 15. juni 2017 skal forbrugerne som udgangspunkt betale den samme pris for at bruge mobilen i de øvrige EU-lande, som de gør derhjemme. Det forudsætter dog, at man forinden får nedsat de afregningspriser, som mobilselskaberne tager hos hinanden i forbindelse med roaming,” lyder det på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside.

Her er de nye roamingpriser
Fra starten af maj og frem til den 15. juni 2017 kan du dog stadig forvente markant lavere mobilpriser ude i Europa.

Ministeriet har på sin hjemmeside opgjort, hvad de gamle priser lød på, og hvad du fremover skal betale.

Den oversigt kan du se her:

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets

It-afdelingen eksisterer ikke om fem år.

Sådan lød en (meget modig) overskrift på en artikel fra 2013 skrevet af Lucas Mearian, journalist på det amerikanske Computerworld.

Det er nu tre år siden, og ærligt, så tror jeg ikke, at it-afdelingerne forsvinder, og da slet ikke inden for de næste to år.

Men som Brandon Porco, chief technologist & solutions architect i sikkerhedsfirmaet Northrop Grumman, siger i samme artikel: “The business itself will be the IT department. [Technologists] will simply be the enabler.”

Det er dystre fremtidsudsigter, og jeg er til dels enig.

Fremtidens vindervirksomheder ER teknologi, de ER digitale, og det vil være teknologi der udgør hele forretningsfundamentet.

Så spørgsmålet er, hvor det efterlader CIO’en? Hvordan undgår han, som Brandon Porco forudsiger, at CIO’en og hans medarbejdere blot ender som enablers og ikke som en drivkraft for forretningen?

Forstå, hvad digital omstilling er
Først og fremmest skal CIO’en forstå, hvad digital omstilling er, og dernæst skal CIO’en tage lederskab for forandringsprocessen.

For spørgsmålet er ikke, OM de digitale forandringer vil ramme din virksomhed, men nærmere hvornår, hvordan, og i hvor høj grad.

Når en virksomhed begiver sig ud på den digitale rejse, omfatter det alle dele af forretningen, herunder kundernes oplevelse af virksomhedens services og produkter, den interne kultur, nye processer, automatisering, nye kanalstrategier, sourcing-overvejelser, blot for at nævne et udpluk.

Og velviljen er der: Vi gennemførte sidste år en global undersøgelse inden for såkaldt digital modenhed, hvor vi spurgte virksomhederne, hvor parate de egentlig er til en endegyldig og gennemgribende digital transformation.

Hele 68 procent af virksomhederne svarede, at de var klar til at skabe en ny, digital forretningsmodel.

Det er her, CIO’en skal tage ansvar og lederskab.

Du skal vide alt om de nye muligheder
Det er CIO’en, der har (eller bør have) kendskab til og indsigt i de nyeste teknologier, der kan understøtte den digitale transformation, det er CIO’en, der kender mulighederne inden for automatisering og ved, hvilke it-platforme der skaber den unikke, digitale kundeoplevelse.

Hvor starter man så, i rollen som CIO eller snarere som den vigtige agent og drivkraft for den transformation, virksomheden står over for?

Det kan virke uoverskueligt, især hvis det digitale ikke ligger i virksomhedens DNA.

Det er ikke nødvendigvis attråværdigt at digitalisere alt på én gang. Investeringen er stor, og det kan hurtigt gå hen og blive svært at synliggøre den umiddelbare værdi.

Find noget i mindre skala, og udbyg det derfra.

Værdien skal være synlig fra begyndelsen
Start med et isoleret område, hvor værdien af den digitale transformation bliver synlig for ledelsen og den øvrige organisation. Det kan være en ny app eller en ny onlineservice til kunderne.

Et godt eksempel på det er det britiske forsikringsselskab Aviva, som har introduceret en såkaldt drive-app, der ved hjælp af smartphone-teknologi registrerer bilisternes kørestil og dermed kan beregne mulige rabatter på deres bilforsikringer.

Du kan også kigge indad i virksomheden og fokusere på udvikling af en digital platform, der faciliterer hurtig og effektiv beslutningskraft.

Hvad end det er, skal resultaterne være tydelige og målbare. Det behøver ikke være svært, men tager du rollen og ansvaret og synliggør resultaterne over for ledelsen, er du godt på vej.

Husk, du har den nødvendige viden i forvejen
Hvilke krav stiller den nye nye rolle som forandringagent så til CIO’en?

Hvis du vil fastholde og styrke din rolle som CIO og en uundværlig (forandrings)rådgiver til forretningen, skal du konstant være opdateret på de nyeste teknologier, du skal udnytte din erfaring og indsigt i, hvilke nye virksomhedssystemer, der kan standardisere og effektivisere forretningsprocesserne.

Du skal vide, hvad der sker inden for robotteknologi (og hvad det gør ved den digitale medarbejder), du skal have styr på din outsourcing-model for at sikre adgang til de nyeste teknologier. Og meget meget mere.

Men husk, du har allerede erfaringen, og du har allerede indsigten. Nu gælder det bare om at bruge den rigtigt.

Du er den bedste kandidat
Jeg vil vove den påstand, at du som CIO ikke alene er den bedste kandidat til at indtage rollen som forandringsagent, det er også din pligt at tage lederskab for virksomhedens digitale forretning.

Det kræver, at du gør sig synlig over for ledelsen.

Spørgsmålet er, om CIO’en har modet til at tage imod udfordringen. Hvis ja, er CIO’ens rolle sikret langt ud i fremtiden – også selv om it-afdelingen forsvinder inden for en uoverskuelig fremtid.

Jeg tvivler på det – men hvem ved.