Nikolaj Winther spørger:
Hvis man graver et hul, der er 300 meter dybt et eller andet sted på Sjælland, hvilken temperatur vil der så være på bunden? Vil det variere afhængigt af, hvilken type undergrund der er – f.eks. kridtundergrunden ved Stevns kontra Nordsjælland?
Hvis du har et bud, så skriv det i kommentarfeltet herunder:
Arkitekten kan selv beregne solindfald og forventet energiforbrug uden at konsultere den rådgivende ingeniør. Og han kan se ikke bare sin egen bygning, men også alle nabobygningerne som komplette 3D-modeller.
Ingeniøren kan simulere fjernvarmebehovet for en hel bydel og sammenholde de data med arkitektens CAD-tegninger. Og entreprenøren kan se hele sin bydel gengivet i detaljeret 3D – både over og under jorden.
BIM (Building Information Modeling) og dens 3D-modeller har for længst indtaget byggebranchen, og de digitale modeller bliver ved med at vokse i størrelse og kompleksitet.
Næste skridt er modeller, der indeholder så mange data, at de selv kan beregne og simulere eksempelvis energiforbrug – og som med tiden vil omfatte ikke bare ét byggeprojekt, men hele bydele og måske endda deciderede byer.
Altså én model, der indeholder et helt økosystem af digitale 3D-modeller.
Deltag i Ingeniørens webinar om Building Information Modeling – fra skitse til bygningsdrift torsdag 27. maj kl. 13-14. Oplægsholdere er Bentley, PLH Arkitekter og AG5 – Arkitektgruppe 5.
Tilmelding og information her.
»Vi og flere andre ser et stigende behov for integration, hvor vores kunder på kryds og tværs af ikke kun forskellige programmer, men også forskellige brancher og industrier har mulighed for at tilgå de samme filer. Vi har programmer til hvert fagområde – kloak, bygninger og veje eksempelvis – men de skal også kunne snakke sammen, så man munder ud i én model,« lyder det fra Thomas Hansen, account manager for Bentley Systems, der er en af de førende leverandører af infrastruktursoftware.
Også hos BIM Equity, der forhandler den konkurrerende Graphisoft-software, ser arkitekt og BIM-specialist Thomas Graabæk, at de digitale modeller bliver større og mere og mere komplekse.
»Hvor man tidligere har haft en tankegang, der var baseret på kort plus data, bliver det nu til modeller plus data. I disse modeller kan man lægge alt ind. Man kan lave en meget præcis model af én bolig og lægge den ind i en grov 3D-rendering af hele byen. Eller man kan lægge kloakeringen ind for blot et enkelt område eller nogle boliger. Og det stemmer meget godt med den her GIS-tankegang,« forklarer Thomas Graabæk.
Allerede nu kan arkitekter i de nyeste generationer af BIM-software lave simple energiberegninger og simuleringer af eksempelvis luftcirkulation og solindfald på få minutter – beregninger, som det tidligere tog ingeniører dage eller måske uger at lave.
Den slags automatiserede beregninger vil vi se endnu mere af i fremtiden i takt med, at modellerne kommer til at indeholde større og større mængder data, forudser Bo Grave, afdelingsleder for Rambølls Integrated Business Technology:
»Det nye i forhold til bæredygtighed er det at kunne berige modellerne i en sådan grad, at vi kan begynde at have så detaljerede modeller, at man automatisk kan beregne varmetab, eller hvor meget ventilation der er brug for. Så det handler om at have så megen information og regnekraft, at vi kan automatisere de processer og lave intelligente analyser på meget kort tid.«
Det har blandt andre den danske tegnestue AG5 nydt godt af i et igangværende projekt i Jakarta i Indonesien, hvor de danske arkitekter har tegnet et bæredygtigt kontorkompleks, Gran Rubina.
I forhold til grøn energi er det ikke et projekt, der vælter kaffekopper herhjemme, men i Asien har Gran Rubina vakt stor opmærksomhed. Så stor, at AG5 her i starten af maj vandt en international arkitekturpris, International Property Awards 2014 i Asia-Pacific, for arbejdet med det indonesiske byggeri.
Undervejs i projektet brugte AG5 Bentley Systems’ BIM-software med energiberegningsværktøj til at simulere solindfald, og netop muligheden for at lave energiberegninger er noget, som den amerikanske arkitekt og partner i AG5, Brian Sheldon, gerne ser meget mere af i de næste generationer af software:
»Det, vi gerne vil se mere af, er indbyggede funktioner i softwaren i forhold til bæredygtig energi og design. Jeg gad godt, at man på en enkel måde kunne simulere naturlig ventilation og grøn energi på arkitektniveau. Jeg har ikke lyst til at overtage ingeniørens rolle med at lave beregninger og kalkulationer, men i designfasen vil jeg som arkitekt gerne kunne afprøve nogle ting,« siger Brian Sheldon.
Den amerikanske arkitekt understreger, at det i sidste ende bliver et spørgsmål om, hvor megen information man reelt skal have med i sine modeller. Enkelthed og brugervenlighed bliver afgørende i takt med, at modellerne vokser i kompleksitet.
Det samme mener Thomas Graabæk fra BIM Equity.
»De her økosystemer af digitale modeller kræver, at detaljeringsgraden kommer ned, hvor man kan styre det. Det nytter ikke med sprosser i hvert vindue, hvis man skal kigge på en model af hele København.«
Samtidig bliver det alfa og omega at udvikle nogle fælles standarder i forhold til opbygning af modellerne, påpeger Bo Grave fra Rambøll. For hvad nytter det, at ingeniør og arkitekt kan udveksle modeller, hvis modellerne ikke passer sammen?
»Det vigtige er, at det bliver sat op, så det passer til den sammenhæng, modellerne skal indgå i – og at vi er enige om, hvordan vi udvikler dem. Der skal være standardrepræsentation i form af 3D-objekter og de egenskaber, der skal knyttes til objekterne. Fra en sådan model er det muligt at foretage mange forskellige beregninger og analyser, blot de rigtige informationer er til stedet i modellerne,« lyder det fra Bo Grave.
I lighed med Thomas Hansen fra Bentley Systems ser han i øvrigt regnekraft, både i hardware og software, som en teknologisk nød, der skal knækkes, før vi vil se avancerede 3D-modeller af hele byer.
»Datahåndtering og dataaggregering er helt centralt, før vi vil se de store digitale modeller køre effektivt. Vi kan se nogle begrænsninger i software, når byggeriet bliver for komplekst. Det, man kan gøre, er at lave en model for hvert enkelt byggeri, aggregere disse data og samle dem i en fælles model – men hvordan kan det fungere smidigt og sømløst? Det er sådan noget, vi arbejder på at udvikle p.t.«
Der går meget til spilde, når danske landmænds produktion af frugt og grøntsager skal fra jord til bord. Hvert år ender 368.000 ton, svarende til 30 procent af produktionen, andre steder end i butikkernes grøntafdelinger.
Og det er blandt andet forbrugernes krav, der kan udfordre landmændene, lyder det fra både forskere og detailhandel.
»Strenge kvalitetskrav til frugt og grønt er en stor faktor, når man ser på madspild. Hvis produkterne ikke lever op til kravene, bliver de kasseret. Og så er der selvfølgelig risikoen for sygdomme i grøntsagerne. Det gælder især rodfrugter, der ligger på lager hen over vinteren,« siger rådgivningsvirksomheden AgroTechs specialist i Research & Development, Brian Christensen.
Tabstallene i den danske frugt- og grøntproduktion stammer fra netop AgroTech, der har regnet videre på rapporten ‘Vurdering af et økonomisk omfang af madspild’ fra Københavns Universitets Fødevareøkonomiske Institut (IFRO).
Hvert år mistes omkring 10 milliarder kroner på grund af spild af alle former for fødevarer. Heraf tabes 1,4 milliarder på spild i frugt- og grøntproduktionen. Det er derfor langtfra en regning, landmændene alene står for. Forbrugerne er nemlig fortsat de største syndere, idet de står for to tredjedele af spildet, når de smider madvarer i skraldespanden.
»Når produkterne ikke lever op til størrelses- eller formkrav hos butikkerne og forbrugerne, så går de til andre formål som foder, gødning eller biogas. Men det er ikke her, landmændene får den bedste pris. Så de er klart interesserede i, at der bliver løsnet op for de strenge kvalitetskrav,« siger Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Hun konstaterer, at der lige nu er et ønske om at sælge efter vægt og ikke efter stykpris. Ved stykpris skal produkterne nemlig være meget ensartede i form og vægt. Sekretariatschef ved Dansk Gartneri Torben Lippert er dog ikke helt så bekymret for de nuværende krav.
»Der er altid en biologisk variation i produktionen, og nogle produkter vil ikke være velegnede til at høste. Det vil nogle se som naturligt spild, mens andre vil kalde det madspild. Det er ikke sådan, at vi i dag producerer med hovedet under armen, og det har jo en mening, at grøntsagerne har en vis standard, så forbrugerne vil købe varerne,« siger sekretariatschefen.
Ifølge Dansk Supermarkeds pressechef, Mads Hvitved Grand, findes løsningen ikke i at sælge frugt og grønt i vægt i stedet for stykpris. Det har især Bilka allerede forsøgt:
»Vi forsøger med jævne mellemrum at sælge grøntsager og frugt i løsvægt, og de forsøg bærer altså meget sjældent frugt. I vinters har vi solgt knoldselleri i mange forskellige størrelser og former til kilopris, men de bliver simpelthen valgt fra af kunderne,« konstaterer pressechefen.
Dansk Supermarkeds undersøgelser viser, at kunderne oftest køber frugt og grønt mærket ‘Klasse 1’ efter EU’s klassificeringsregler. Derfor er det tydeligt, at selvom forbrugerne hævder, at de gerne køber skæve eksistenser i den grønne afdeling, så er det ikke dem, der oftest havner i indkøbskurven.
»Hvis vi kunne sælge alle de varer, der blev produceret af landmændene, så ville vi gøre det. Det ville jo også påvirke vores indkøbspriser, hvis landmændene kunne sælge hele produktionen. Desværre viser vores tal altså bare, at det er svært at sælge,« siger Mads Hvitved Grand.
Virksomheden Aarstiderne lever af at levere frugt og grønt i pakkede kasser med opskrifter til deres kunder. Her er det altså ikke forbrugerne selv, der udvælger de enkelte grøntsager.
»Hvis et blomkål er for lille, kan det passe i en kasse til to personer, hvorimod et for stort blomkål kan komme i en kasse til fem. Hvis vi vælger frugt og grønt fra, er det, fordi der er gået sygdom i det. Men selvfølgelig har vi en idé om, at vores grøntsager ikke skal være alt for misdannede, og det ved leverandørerne. Så det madspild er skjult for os,« siger Frank Van Beek, kvalitetsleder i Aarstiderne.
Det frugt og grønt, som Aarstiderne alligevel må skrotte, ender som foder til Aarstidernes egne køer. Og indimellem sender Aarstiderne også sjove firbenede gulerødder ud vedlagt en underholdende historie i kassen. Frank Van Beek er ikke i tvivl om, at kundernes krav sagtens kan modereres.
»For 20 år siden skulle hvidkål veje 1,5-2 kg. I dag skal det kun veje omkring ½-1 kg, fordi man helst skal kunne spise det på én gang. Man kan altså godt ændre på forbrugernes holdning,« siger han.
Noget tyder på, at landmændene føler sig presset af kravene, da de i dag producerer mere frugt og grønt, end de kan komme af med i sidste ende.
»En del af madspildet sker som følge af en optimering hos landmændene og industrien, hvor man har vurderet, at det er bedre at producere meget end ikke at kunne levere kvalitet. For få produkter har jo også økonomiske konsekvenser. Men det er klart en samfundsøkonomisk belastning,« siger lektor i fødevareøkonomi ved Københavns Universitet Jørgen Dejgård Jensen.
I de sidste 10 til 15 år har adgang til internettet været grundlaget for en innovationbølge, der har revolutioneret både vores professionelle og vores personlige liv. I dag er computere, tablets og smartphones nærmest livsnødvendige, når vi er på arbejde, hjemme eller på farten.
Den informationsrevolution, der er fulgt i kølvandet på hurtig internetadgang, har skabt forretningsmuligheder for mange virksomheder, der i dag er afhængige af nettet for at kunne levere deres tjenester. Og de virksomheder har nok følt en kold rislen ned ad ryggen, når internetudbydere i de seneste par år har advaret om, at den fortsatte vækst i brugen af internettet vil føre til situationer, hvor der er behov for at sænke hastighederne på de travleste tidspunkter af dagen for at sikre, at alle kan forblive online.
Men nej – der er båndbredde nok til alle, mener Brad Templeton fra den Google-støttede amerikanske tænketank Singularity University:
»Mens nogle telefonselskaber taler om flaskehalse og behovet for at sænke hastigheden i online-myldretiden, så er sandheden den, at der er masser af båndbredde til rådighed, som kan sikre høje hastigheder. Den venter bare på, at vi begynder at bruge den,« siger han.
Brad Templeton er en af hovedtalerne på IDAs konference ‘Driving Technology’ i København 19. og 20. maj, og udover sit arbejde hos Singularity University er han blandt andet udvikler af selvkørende biler, softwarearkitekt, medlem af bestyrelsen for Electronic Frontier Foundation, fremtidsforsker, foredragsholder og forfatter. Han var grundlægger og softwarearkitekt hos Communications Corp, som i 1990′erne blev den første fuldt internetbaserede virksomhed – den første ‘dot-com’. Han har været aktiv i computerverdenen siden 1979, og var med til at starte USENET. I 1987 var han med til at grundlægge og senere redigere internet/USENET-fænomenet rec.humor.funny, som var internettets mest læste publikation i perioden 1988-1995.
Så Brad Templeton er ingen hr. hvem-som-helst i internetsammenhæng, og han mener, at en åbning af flere båndbredder til internetbrug ikke blot giver muligheden for næsten ubegrænset adgang til bredbånd, men samtidig vil føre til innovationer, der vil sætte ekstra fart på internetforbindelser, og drive innovation – præcis som det var tilfældet med WiFi.
Brad Templeton kommer til København i forbindelse med IDAs konference ‘Driving Technology’, der finder sted i Ingeniørhuset 19. og 20. maj. Her vil fire internationale profiler ind fra Singularity University i Silicon Valley dele ud af deres viden og coache topledere og virksomhedsstrateger fra hele Norden. Læs mere på ida.dk/driving-technology.
»WiFi kører på 2,4 gigahertz, hvilket er det samme som mikrobølgeovne. Hvis du har en mikrobølgeovn, som lækker lidt, vil det ofte afbryde dit WiFi-netværk. Det var en del af grunden til, at ingen telefonselskaber ønskede at bruge dette frekvensbånd. Det blev så at sige sat fri, og folk kunne mere eller mindre gøre med det, hvad de ville. Ud af det kom ikke blot WiFi, men også Bluetooth – og se, hvor meget vi bruge de teknologier til i dag. Årsagen til den udvikling er, at folk havde frihed til at eksperimentere med båndbredden og skabe nye tekniske løsninger og produkter,« siger Brad Templeton .
Regeringer verden over tjener store summer på at sælge rettighederne til forskellige båndbredder til eksempelvis telefonselskaber og tv-stationer. Brad Templeton ser det system som en forhindring på vejen mod en ny, fleksibel kommunikationsindustri. En industri, hvor virksomheder og regeringer ikke længere vil være i stand til at kontrollere udviklingen.
»Den spektrum-allokering, der foregår i dag, er forældet, men vi ser stadig regeringer og virksomheder forsøge at eje båndbredde og/eller sælge den igennem auktioner. Processen resulterer i, at netværk bliver monopoler, der kontrolleres af monolitiske selskaber,« siger han og fortsætter:
Den spektrum-allokering, der foregår i dag, er forældet, men vi ser stadig regeringer og virksomheder forsøge at eje båndbredde og/eller sælge den igennem auktioner.
Brad Templeton, Singularity University
»Konsekvensen er, at alle lige fra enkeltpersoner til internationale virksomheder og organisationer er afhængige af en industri, der er lukket og ikke er villig eller velegnet til at udforske de muligheder, eksponentielt accelererende teknologier giver. I bund og grund ligger telefonselskabers ekspertise og knowhow i at lægge forskellige former for ’kommunikations-ledninger’. De har ingen ekspertise i at finde på nye og innovative ting, vi kan sende gennem disse rørledninger, hvilket er hvad virksomheder som Google, Facebook og Skype har gjort og tjent penge på.«
»Tildeling af monopoler på specifikke frekvenser er ikke længere det bedste system. For eksempel er din radio i dag er så smart, at den ikke behøver at have stationer, der er låst til en bestemt frekvens. Den kan let og elegant springe mellem frekvenser, uden at du vil mærke noget til det.«
Brad Templeton fortæller, at enheder med internetopkobling potentielt snart vil kunne bruge de frekvenser, der lyder som statisk støj, når du leder efter stationer på din radio. Et andet område, der kunne frigøres til internetopkobling og andre former for kommunikation er dele af det spektrum, der i dag er i hænderne på tv-stationer.
»Mange tv-selskaber har båndbredde reserveret til kanaler, hvor der – ikke bare billedligt, men bogstaveligt talt – ikke er noget på. De har købt de båndbredder, og selv om de ikke bruger dem til noget, vil de hade, at andre bruger dem uden at betale. Det er teknisk muligt, og minder dermed om mange andre dele af radiospektret, der bare venter på, at vi begynder at bruge dem til at skabe nye tekniske løsninger og innovationer.«
Brad Templetons erfaring fra computerverdenen er, at visse ting skal være på plads, hvis en såkaldt ’disruptive technology’ – som eksempelvis WiFi – der skaber grundlæggende ændringer i livet for individer, virksomheder og samfund, skal kunne vokse frem.
»Du har brug for ’early adopters’, der er villige til at investere penge i nye ideer og produkter. Så har du brug for en åben platform, der kan modificeres og ’hackes’ – det har vi eksempelvis set med Linux, deri dag driver de fleste af verdens internet-servere og derigennem internettet. Du skal også leve op til Moores lov, som er en økonomisk læresætning, der slår fast, at folk vil have noget, der er enten dobbelt så godt eller halvt så dyrt, hvis de skal købe det,« siger han og tilføjer:
»En anden vigtig faktor er en pris-kontrakt, hvilket i denne forbindelse betyder, at du betaler et fast beløb for teknologien. I forhold til internettet betyder det, at du betaler et fast beløb, uanset hvor meget data du down- eller uploader. Det er det princip, der har tilladt virksomheder at skabe ting som YouTube, Skype eller Spotify – og gjort webcams til en god idé. Det er sådan, internettet fungerer i USA, men i visse dele af Europa er det ikke tilfældet, og det kommer i vejen for innovationen i disse områder,« siger han.
»Den historiske trend for computere viser klart, at disse faktorer skal være på plads, hvis du virkelig ønsker at drive innovation og udvikling. Det er som regel umuligt at forudsige, hvad udviklingen vil bestå af. Ingen ved, hvad den kloge og kreative person, der sidder ved siden af dig, kan komme på af ideer – og hun har det på samme måde med dig. De fleste af de ting, du kommer op med vil fejle, men de ting, som rent faktisk slår igennem, vil kunne skabe ’disruptive change’ for hele industrier, som vi eksempelvist har set med Spotify og lignende teknologier.«
Der er afsat næsten 40 millioner kroner til et nyt projekt, hvor AgroTech og Aarhus Universitet i samarbejde skal bekæmpe madspild hos landmænd i Danmark.
Danskerne går hvert år glip af frugt og grøntsager svarende til lasten på et fyldt lastvognstog, der strækker sig fra Aalborg til den tyske grænse, når i alt 30 procent af den samlede produktion ender som madspild.
Med AgroTech i spidsen starter et nyt projekt, hvor Aarhus Universitet leder den forskningsmæssige del, der skal undersøge, hvordan spildet fra jord til bord kan reduceres markant.
»Spildet betyder, at produktionsomkostningerne bliver for høje, og at primærproducenterne går glip af indtjening på en tredjedel af produktionen, selvom de allerede har haft udgifter til at dyrke, høste og lagre,« siger forskningsleder og lektor Merete Edelenbos fra Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet.
Forskningsteamet ved Aarhus Universitet vil have fokus på at mindske råvarespildet ved at udvikle metoder til forbedret kvalitetsvurdering af produkterne i de enkelte led i forsyningskæden, så spild bedre kan undgås.
Merete Edelenbos peger på, at spildet ofte opstår på marken, hvis produkterne ikke svarer til kvalitetskravene.
Andre gange opstår spildet på lageret, hvis alle produkter høstes, og varerne enten ikke kan sælges eller bliver dårlige og sygdomsramte under oplagringen.
»Det er særligt den del, vi vil kigge på. Man har ikke teknologien, der kan advare om, at man når nogle kritiske punkter undervejs på lageret. Vi vil finde metoder til at bestemme holdbarheden af især løg og rodfrugter, så man undgår spildet på lageret,« siger forskningslederen.
AgroTech vil derefter i samarbejde med de forskellige aktører i værdikæden implementere metoderne, så dyrkning, høst, lagring og klargøring optimeres, og spildet bliver mindre.
Projektets ledere forventer, at resultaterne af projektet vil kunne skabe en yderligere årlig værdi for primærproducenterne på 180 millioner kr. ved at reducere det nuværende råvarespild med op til 30 procent.
Samtidig vil reduktionen af råvarespildet gøre produktionen af fødevarer mere bæredygtig og ressourceeffektiv. En reduktion på 30 procent af det samlede madspild vil ifølge AgroTech formindske klimabelastningen med næsten 14.000 ton CO2. Det skyldes et mindre behov for vand og næringsstoffer.
Der er afsat fire år og 37,3 millioner kroner til projektet, hvoraf 14,6 mio. kr. finansieres af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Resten finansieres af de deltagende virksomheder og forskningsinstitutioner.
Seks Sikorsky-helikoptere af typen VH-92 får nu en opgradering til knap syv milliarder kroner, der skal gøre dem egnede til brug for en kommende amerikansk præsident og andre topfolk i 2019.
Detaljerne omkring de nye helikopterer er få, men ifølge nyhedssitet Verge bliver de blandt andet udstyret med en høj grad af redundans i de elektroniske systemer samt større kabiner og høj modstandsdygtighed over for sammenstød med fugle.
Den grundlæggende udgave af VH-92 er allerede blevet produceret i mere end 200 eksemplarer, hovedsageligt til olie- og gasindustrien samt redningsopgaver.
Sikorsky har leveret helikoptere til USA’s præsident siden 1957, da Dwight Eisenhower var den første præsident til at bruge en helikopter som transportmiddel.
I 2009 var Lockheed Martin ved at overtage rollen som præsidentens helikopterleverandør, men omkostningerne i det projekt løb pludselig så meget løbsk, at prisen blev fordoblet – præsident Obama beskrev projektet som ‘et eksempel på en indkøbsprocess, der går amok’.
Siden kom opgaven i et nyt udbud, hvor kun Sikorsky bød – og fik ordren, skriver Reuters.
Efter opgraderingen af de seks eksisterende helikoptere, skal 15 nye produceres inden 2023. Opgraderingen og nyindkøbet har været efterspurgt af forsvaret i mere end et årti, da flere af præsidentens helikoptere er fra 1974.
Størrelse: 266 x 172 x 6,4 millimeter.
Vægt: 439 gram.
Skærm: 1200 x 1920 (FHD) med 224 ppi.
Lagerplads: 16/32 gigabyte, men plads til SD-kort på op til 64 gigabyte.
Processor: Qualcomm Snapdragon 801, 2,3 GHz Quadcore.
Hukommelse: 3 gigabyte.
Kamera: 8,1 megapixel (front: 2,2 megapixel).
Sony er kommet ud med dette års flagskibstelefon, selskabets Z2, og i samme omgang er japanerne også kommet med dets årlige Z-tablet: Z2 Tablet.
Z2 Tablet er en 4.4.2 Android-tablet med en 10 tommer skærm. Tykkelsen er blot 6,4 millimeter. Endvidere vejer den lille tablet kun 426 gram, hvilket er mindre end Apples iPad Air, der ellers har promoveret sig med at være en af de letteste 10 (eller helt præcist 9,7) tommer tablets på markedet.
Men Z2 Tablet er både tyndere og lettere. Så tynd og let, at selv modellen Twiggy fra 1960′erne ville have set småbuttet ud.
Faktisk så tynd, at den er gået på nogle lidt ærgerlige kompromisser. Kompromisser, som kunne være undgået, hvis den havde haft de ekstra millimeter.
Designmæssigt ligner Sonys tablet sin forgænger Z1, hvis vi ikke medregner den førnævnte tykkelse og vægt.
Og man kan næsten ikke komme med nogen form for kritik mod designet. Med samme designsprog som Sony har brugt til deres Z2 smartphone, som vi tidligere har anmeldt, bliver der holdt et skarpt, minimalistisk look, hvor inspirationen uden tvivl kommer fra Sonys fjernsyn.
Kanterne er ubrudte linjer, hvor alle udgange er gemt under dæksler, som giver tabletten sin IP 58 certificering, så den kan fremstå støv- og vandtæt. På den ene side finder man volume-knapperne og den ikoniske runde tænd-knap.
Foroven har Sony placeret en infrarød sender, så man kan bruge tabletten som universelfjernbetjening, og ved siden af er dækslerne til SD-kort, opladerstik og – hvis den købte model har det – et LTE/3G-korthul.
Dækslerne fungerer fint og virker solide og nemme at åbne og lukke. De er også blevet godt skjult i det stilrene design, og det tog mig et par omdrejninger af tabletten, før jeg overhovedet kunne finde opladningsdækslet første gang.
Under skærmen har Sony placeret en magnetoplader, som fungerer til Sonys stander. Her finder du også data om tabletten, serienummer og det obligatoriske “made in China”, men det er skrevet med en sirlig, hvid skrift, hvilket får det til at gå i ét med designet. Smart måde at skjule noget, som normalt gør en tablet grim.
Bagsiden er belagt med en plastikplade, som virker solid og ikke billig, som for eksempel Samsungs tablets godt kan have en tendens til at gøre. Det har en lettere ru overflade, som giver en god, fast fornemmelse, når man står med tabletten i hånden.
Til gengæld er det også en magnet over for beskidte fingre. Jeg havde haft en avis i hånden kort forinden, og efter et par minutters brug af Z2 havde den sorte fingre overalt. Jeg har ikke oplevet noget lignende på andre tablets.
Tabletten er vandtæt, og det sender undrende blikke, når man går rundt i kraftig regn med sin tablet og ser film.
En 10 tommer tablet burde ikke kunne være så tynd, så det er et ingeniørmæssigt imponerende værk, som Sony er kommet med. Den er solid og stabil, men den giver sig en smule, hvis man bare vrider en smule i den. Jeg ville gerne have byttet en millimeter og et par gram for et mere fast design.
Det eneste store minus jeg har på designet, er de gigantiske sorte kanter, som omkranser skærmen. De er simpelthen for store og får skærmen til at ligne en langt “billigere” tablet, end den egentlig er.
Jeg synes ikke, at en skærm skal gå helt ud til kanterne på en tablet, da man så har svært ved at holde den uden at ramme skærmen ved et uheld (iPad Mini har det problem), men Sony kunne uden problemer fjerne halvdelen af kanterne, uden at det ville koste i brugervenlighed.
Omkring skærmen har Sony formået at placere to stereohøjtalere. De spiller en ganske habil lyd, men intet at blive imponeret over. Her ville jeg igen hellere give en millimeter eller to i tykkelsen for et par bedre højtalere.
Dog er det i sig selv et plus, at højtalerne ikke sidder på bagsiden, som det er tilfældet med mange andre Android-tablets.
Tag den med i badet
Z2 Tablet er på samme måde som smartphone-lillebroderen med samme navn vand- og støvtæt. Sony viser selv videoer af en person med en tablet i badekaret, hvilket jeg ikke helt forstår. Tabletten kan fint klare sig i vand, men skærmen fungerer ikke under vand og tager det endda som et input, så billedet kan hoppe rundt.
Praktisk brug eller ej: Tabletten er vandtæt og kan klare en god gennemskylning under vandhanen uden problemer.
Det giver lidt mere mening på Z2-smartphonen, da man oftere har sin telefon fremme i regnvejr for at tage et billede eller tjekke en sms, men bruger du din tablet ved siden af køkkenvasken for at følge en opskrift, er den vandtætte tablet ganske praktisk.
Skærmen er flot og levende, men er under niveau i forhold til andre toptablets. Dog har skærmens lave opløsning den fordel, at batteriet, der også er mindre end konkurrenternes på grund af tablettens størrelse, kan give et fornuftigt niveau.
Skærmen
Skærmen i Z2-tabletten er den samme, som sidder i forgængeren Tablet Z: En 10,1 tommer 1920 x 1200.
Dog har Sony gjort en del ved betragtningsvinklerne, som er blevet meget bedre, men det er overraskende, at Sony ikke er gået op til QHD-skærmene (også kaldet 2K), ligesom andre tabletproducenter. Specielt når man tænker på, at Sonys mobile enhed alligevel henter inspiration fra gigantens fjernsyns-afdeling, der allerede nu leverer 4K.
Dermed være ikke sagt, at Z2 har en dårlig skærm. Den giver skarpe og farverige billeder, som dog godt kan blive lidt for farverige. Rød bliver ofte meget rød, men er man til de meget farveglade skærme, som også Samsung har gjort brug af, vil man nok blive tilfreds med Z2.
Tabletten har en pixeltæthed på 224 ppi, hvilket kun er en smule mindre end iPad Airs 264. Den har en længere formfaktor end andre 10 tommer tablets og minder mest af alt om en Surface. Det betyder, at den er genial til at læse hjemmesider på.
Går du efter en tablet specifikt til læsning af bøger, ville jeg dog i stedet købe en mini-tablet med et højt ppi-tal. Du kan læse mere om mini-tablets her.
Softwaren på Z2 Tablet er fornuftig og yder efter forventningerne.
Tabletten kan fint klare, at man har flere apps åbne på samme tid – her er det Chrome Browser, Floating YouTube og Floating Browser, som alle er åbne på samme tid, og det fungerer godt på skærmens størrelse.
Performer som en drøm
Tabletten kommer med samme processor som Z2-smartphonen, Snapdragon 801, der er ved at være standard i de fleste high-end tablets og smartphones.
Og der er ikke noget at sætte på ydeevnen på Z2. Samtlige spil og programmer, som jeg kunne fylde på den, afspillede den uden de store problemer. Spil var klare og tydelige og uden den mindste hakken, og programmer åbnede hurtigt og uden venten.
Tabletten har også indbyggede “Floating-apps”, som er en gruppe apps, som befinder sig over andre apps som vinduer i Windows.
Det kræver ofte en del at have den form for multitasking kørende, men jeg kunne have en floating Youtube-video til at køre sammen med to forskellige browservinduer og Asphalt 8 til at ligge i baggrunden.
Ikke dårligt, men det er også forventeligt på high-end-markedet. Det er ikke længere noget, som imponerer i den øvre klasse, men noget som skuffer, hvis den ikke kan.
Z2 skuffer på ingen måde, og med et fornuftigt batteri (hvor i alverden de har gemt et batteri i så tynd en tablet, er mig en gåde) har den en batterilevetid på ni timers kontinuerligt brug – det samme om en iPad Air.
Batteriet er væsentligt mindre end det på konkurrerende tablets, såsom Samsungs topmodeller til samme pris, men de kommer til gengæld også med skærme med højere opløsning, hvilket kræver mere strøm.
Til gengæld kommer Z2 ikke udstyret med særlig mange forudinstallerede apps. Det er både en lettelse og en skuffelse. Hvor apps-markedet for smartphones på Android er ved at nå samme kvantitet- og kvalitetsniveau som iOS, er der stadig langt mellem flotte og gode Android-apps.
Mange af de store apps er på Android – bevares – og Google er også blevet væsentligt bedre til at promovere tablet-apps (selv om jeg stadig ikke kan søge udelukkende på tablet-apps … Vågn nu op, Google!). Derfor kommer mange tabletproducenter ofte med deres egne apps. Nogle gange lykkes det at lave noget rigtig godt og andre gange noget jammerligt juks.
Sony kommer selv med en walkman-app optimeret til tablet, og den fungerer godt som musiktjeneste (både visuelt og funktionsmæssigt), men den giver også adgang til Sonys musiktjeneste, hvor man kan – for et månedligt beløb på 90 kroner – kan streame ubegrænset musik.
Sonys video-app er også ganske godt udarbejdet og giver direkte adgang til Podcasts, hvor blandt andet de fleste af DR’s podcasts ligger.
Selve den grafiske overflade på Android, som Sony har installeret, er spartansk. Det fungerer uden at være fyldt op med alverdens ekstramuligheder, og ud over, at det er lidt halvsvært at finde ind til “indstillinger” i forhold til andre Androidmaskiner, så er jeg vild med den. For en gang skyld har jeg ikke lyst til at installere en anden launcher.
Plus:
Minus:
Konklusion
Z2 Tablet er en af de absolut bedste tablets på markedet – specielt hvis man gerne vil blive på Android-platformen.
Vi har været efter Android-tablets tidligere på Computerworld, men Sony skal virkelig have ros for selskabets Z2. Den er uhyggelig let og tynd, og den har en smuk og farverig skærm, som nok for nogle er for farverig. Samtidig har den geniale betragtningsvinkler og en helt igennem acceptabel lyd.
Dertil kommer et vandtæt system, som rent faktisk holder, hvad det lover.
Det eneste store minus ved designet er skærmens frustrerende store ramme, som fylder godt 38 procent af fronten. Rammer er nødvendige på en tablet, men kom nu lige Sony…
Z2 har 16/32 gigabyte intern plads, men har mulighed for et ekstra SD-kort, hvilket i mine øjne er et gigantisk plus.
Batteriet holder i et forventet niveau, og softwaren på maskinen er gnidningsfri og flyver bare derudad.
Den er næsten perfekt. Men jeg ville virkelig gerne bytte et par millimeter tykkelse for et bedre batteri og et par bedre højtalere.
Prisen lander på omkring de 3.600 kroner for tabletten uden LTE og godt 4.600 kroner med netforbindelse.
Læs også:
Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige
Test: Super-billig – og fornuftig – Android-tablet
Nokias første Windows-tablet er bedre end Microsoft Surface
Energibesparelser og -effektivitet er et varmt emne, som mange ingeniører er optaget af. Måske er det en af forklaringerne på, at Danfoss i år er gået frem på samtlige parametre og genvinder sin 2.-plads i Ingeniørens profilanalyse.
»Jeg tror, vi har været bedre til at kommunikere, hvad Danfoss gør, med nogle konkrete eksempler på løsninger på de projekter, vi har,« siger kommunikationsdirektør Mette Refshauge.
Blandt andet har der været stor opmærksomhed om løsninger til de nye vækstmarkeder som f.eks. Kina, hvor virksomheden arbejder med fjernvarme og genanvendelse af overskudsvarme fra det lokale stålværk.
»Det er en god sag som global virksomhed,« siger hun.
Desuden har Danfoss haft travlt med at bygge ud i Indien, og endelig har årsrapporten og de finansielle resultater vist, at Danfoss er stærk på vækstmarkederne, fremhæver Mette Refshauge:
»Det er med til at tegne en skarp og stærk profil af Danfoss.«
Siden sidste år er der desuden kommet mere fokus på energieffektivitet, fremhæver Mette Refshauge, der ser hele den politiske energieffektivitetsagenda som en klar løftestang for ingeniørernes syn på Danfoss’ image.
»Der har især været fokus på løsninger, der har kort tilbagebetalingstid, og som står klar inden for en kort tidshorisont. Det er en af de helt store trends for Danfoss og det område, hvor vi har en stor del af vores produkter inden for. Så der er vi måske blevet mere synlige og mere aktuelle for omverdenen,« vurderer hun.
På årets liste er Danfoss gået fra en 4.-plads til en 1.-plads på punktet Ansvarlighed over for omgivelser og miljø. Til gengæld – og lidt paradoksalt – mener kun en femtedel af de uddannede ingeniører, at Danfoss signalerer ‘social ansvarlighed’, når man beder dem sætte værdiord på virksomheden. For at tage den gode nyhed først mener kommunikationsdirektøren, at det er energieffektivitetsagendaen, der gør, at virksomheden scorer højt på Ansvarlighed over for omgivelser og miljø.
»Men jeg ved ikke, hvorfor kun 19 procent synes, vi er ‘socialt ansvarlige’. Jeg tror, at det er vigtigere for vores interessenter, at produkterne er af høj kvalitet,« siger hun.
Danfoss’ kerneværdier er kvalitet, troværdighed og innovation, og ingeniørerne giver virksomheden en høj score inden for ‘kvalitetsbevidsthed’.
Til gengæld halter det stadig med at klistre et ord som ‘nyskabende’ på en af Danmarks største virksomheder. Det vil kun en tredjedel af ingeniørerne.
»Vi er nyskabende, når der er god fornuft i det. Men det undrer mig ikke, at vi på det danske marked er associeret med mere traditionelle værdier, end vi er på andre markeder,« forklarer Mette Refshauge.
»Men vi kommer til at bruge nogle kræfter på at fortælle den fremadrettede fortælling om Danfoss, for vi er helt opmærksomme på, at danskerne har den opfattelse af os, mens vi på andre markeder – som vækstmarkederne – opfattes meget mere som innovative og fremadskuende.«
Hvis hun skal sammenligne med sin ‘konkurrent’ i profillistens top, Novo Nordisk, har de været gode til at få hele befolkningen til at forbinde insulinpenne med innovation.
»Så hvis vi skal slå Novo, skal vi kommunikere bedre om, hvilke trends vi bidrager med inden for energi, klima, infrastruktur og cold chain, som er nogle megatrends globalt,« siger hun.
I scorer også lavt på værdiordene ‘energisk’ og ‘vinderkultur’, men højt på ‘gammeldags’. Det kunne tyde på en lidt tung organisation. Er det, som det skal være?
»Vi er meget stolte af vores arv, historie og tradition – men nej, vi har en ambition om at fortælle en mere opdateret, fremadskuende fortælling om Danfoss, og det vil vi arbejde med i det kommende år,« lover hun.
Et parameter, der i høj grad har været med til at trække Danfoss op i år, er Løn og goder. Dér er virksomheden gået fra en samlet 12.-plads til en 4.-plads – helt uden at ændre noget.
»Vi har selvfølgelig ikke været ude at skrue op for lønningerne i det år, der er gået,« slår Mette Refshauge fast.
»Men når man spørger til det i profilanalysen, tror jeg ikke nødvendigvis, folk ser på tallet på lønsedlen. Det er motiverende at være en del af en succes og nogle konkrete og spændende løsninger. Så vi er nok mere blevet bedre til at fortælle, hvilken virksomhed vi er,« gætter hun.
Og nogle af de øvrige parametre kunne tyde på, at hun gætter rigtigt, for virksomheden er gået fra en 7.-plads til en 4.-plads på Karrieremuligheder og fra en 7.-plads til en 4.-plads på Faglig udvikling. På parameteret Balance mellem familie- og arbejdsliv er Danfoss desuden gået fra en 5.-plads til en 1.-plads.
»Der har ikke været konkrete historier på området, så jeg tror, det handler om sammenhængen mellem en spændende virksomhed og en attraktiv arbejdsplads,« vurderer Mette Refshauge.
Sidste år gik det ikke efter Danfoss’ adm. direktørs hoved. Niels B. Christiansen satsede på at slå den mangeårige vinder, Novo Nordisk, men røg i stedet fra en 2.-plads ned på en 6.-plads.
Så med dette års genvundne selvtillid tror Mette Refshauge igen på udsigterne til en 1.-plads næste år.
»Vi er ikke utilfredse med at ligge nummer to, men vi vil selvfølgelig altid gerne være bedre,« siger hun.
»Derfor bliver vi ved at fortælle historien om Danfoss – med fokus på Danfoss som arbejdsplads og på det bidrag, vi yder til vores omgivelser.«
Læs magasinet Profil 2014
Seks Sikorsky-helikoptere af typen VH-92 får nu en opgradering til knap syv milliarder kroner, der skal gøre dem egnede til brug for en kommende amerikansk præsident og andre topfolk i 2019.
Detaljerne omkring de nye helikopterer er få, men ifølge nyhedssitet Verge bliver de blandt andet udstyret med en høj grad af redundans i de elektroniske systemer samt større kabiner og høj modstandsdygtighed over for sammenstød med fugle.
Den grundlæggende udgave af VH-92 er allerede blevet produceret i mere end 200 eksemplarer, hovedsageligt til olie- og gasindustrien samt redningsopgaver.
Sikorsky har leveret helikoptere til USA’s præsident siden 1957, da Dwight Eisenhower var den første præsident til at bruge en helikopter som transportmiddel.
I 2009 var Lockheed Martin ved at overtage rollen som præsidentens helikopterleverandør, men omkostningerne i det projekt løb pludselig så meget løbsk, at prisen blev fordoblet – præsident Obama beskrev projektet som ‘et eksempel på en indkøbsprocess, der går amok’.
Siden kom opgaven i et nyt udbud, hvor kun Sikorsky bød – og fik ordren, skriver Reuters.
Efter opgraderingen af de seks eksisterende helikoptere, skal 15 nye produceres inden 2023. Opgraderingen og nyindkøbet har været efterspurgt af forsvaret i mere end et årti, da flere af præsidentens helikoptere er fra 1974.
De første tre danskere er døde, efter at de er blevet smittet med en særlig stafylokok, MRSA CC398, som har inficeret de danske svinestalde. Med 30 millioner grise i det danske landbrug burde der være grund til at slå alarm og sikre sig, at smitten ikke griber om sig.
De ansvarlige ministre for fødevarer og sundhed har gjort det modsatte og stukket hovedet i busken. Ingen af dem har lyst til at sætte tiltag i værk, som kan forhindre, at smitten bliver til en epidemi. Faktisk vil de ikke engang stå frem og forklare, hvorfor de bliver siddende på hænderne.
Derfor kan vi kun gætte på, at de måske synes, at tre dødsfald er for lidt til at reagere. Der dør trods alt tusindvis af danskere hvert år af forskellige infektioner, og resistente bakterier på hospitalerne slår langt, langt flere ihjel end svine-MRSA. Den tavshed kan ikke forsvares. For alle fakta peger på, at vi kun er ved begyndelsen på problemet.
CC398 opstod i mennesker, men først da den fandt vej til svin, udviklede den resistens på grund af landbrugets forbrug af antibiotika. Endnu kan bakterien i de fleste tilfælde slås ned med antibiotika, men multiresistent MRSA er set.
Første infektion med svine-MRSA blev fundet i 2006. Siden er antallet af diagnosticerede smittebærere steget støt og mere end fordoblet fra 2012 til 2013 til 643 personer. I starten blev kun medarbejdere på svinefarmene ramt, men i 2012, hvorfra de seneste tal stammer, var 49 smittet uden at have været i kontakt med dyrene. Det gælder også for alle de tre afdøde: Ingen af dem havde været på et landbrug. Samtidig viser amerikanske undersøgelser, at naboer til svinefarme har fordoblet risikoen for at blive smittet.
77 pct. af de slagtesvin, som Fødevarestyrelsen i 2012 kontrollerede, bar MRSA-bakterien. Siden har ministeriet helt uforståeligt og i strid med forskernes anbefaling ikke villet bevilge penge til en ny undersøgelse. Vi ved derfor ikke, om der er millioner af smittede svin på de farme, som mange danskere bor tæt på, som en af forskerne konstaterede i Ingeniørens oprulning af sagen. Men vi kan godt gå ud fra, at der bliver flere raske smittebærere, som spreder bakterien stadig længere ud i samfundet. Det kan ramme os alle og ikke kun medarbejdere i landbruget.
Desværre er det ikke længere tilstrækkeligt at bede landbruget om at skrue ned for antibiotikaforbruget. Bakterien er nemlig allerede resistent, og der skal mere radikale løsninger til at fjerne den fra staldene.
Heldigvis har landbruget tidligere vist, at en målrettet indsats kan bære frugt. De fleste af os husker de mange år, da det var strengt forbudt at spise rå æg. I dag har danske fjerkræavlere sammen med myndighederne så godt som afskaffet salmonella herhjemme. I 2012 fik vi særstatus i EU, så vi kan afvise udenlandske æg med salmonella. Så sent som sidste år blev reglerne strammet igen, så danske æg er underlagt Europas skrappeste salmonellakontrol. De fleste har nu glemt, at op imod 20.000 danskere årligt blev syge af salmonella i større eller mindre omfang gennem 00’erne.
Salmonellahandlingsplanen kostede milliarder, og det bliver dyrt at slippe af med svine- MRSA. Men vi har ikke råd til at lade være.