Category Archives: computer

I min digitale “bunke” over ufærdige blogindlæg har der længe ligget et, som hermed er opprioriteret grundet en aktuel sikkerhedsartikel og -opdatering fra Microsoft.

Min oprindelige tanke var at advare mod en meget uheldig funktion (læs: noget man også kunne opfatte som en sårbarhed) i Windows og samtidig demonstrere, hvor nem den er at udnytte for en hacker. I værste fald fører den nemlig til en fuldstændig kompromittering af Active Directory – og det ta’r kun 5 minutter for en almindelig bruger.

Der har oven i købet – i mere end 2 år (!) – eksisteret offentligt tilgængelige Python og PowerShell scripts, samt et Metasploit Modul til formålet.

Men nu dukkede (KB2962486) op for et par dage siden – og endelig ser det ud til, at vi får fred for denne tvivlsomme funktion.

Så lad os sammen se at få den udryddet!

Et tilkøb af præferencer

Den omtalte funktion tillader IT-administratorer nemt og bekvemt at sætte brugernavne og adgangskoder for bruger konti (f.eks. Administrator), planlagte opgaver, servicekonti, delte mapper og datakilder – på alle Windows servere og klienter over netværket. Smart, ik’!?

Funktionen stammer fra Group Policy Preferences (GPP) teknologien, som oprindeligt blev solgt som et selvstændigt produkt, “PolicyMaker”. Dette produkt blev gradvist “importeret” i Windows efter Microsoft købte firmaet DesktopStandard tilbage i ultimo 2006. Det er altså her, den sårbare – og nu bedagede – funktion egentlig stammer fra.

Vi har vidst det noget tid

Selvom mange kyndige IT-administratorer nok har vidst, at sikkerheden i denne funktion var “tvivlsom”, så er den blevet godt brugt rundt omkring – for det var pludselig så nemt at administrere klienterne. Bekvemmelighed vinder som bekendt alt for ofte over sikkerhed.

Technet-indlægget “How to change the password for the local administrator account on multiple machines (the easy way without scripting)” fra 27. marts 2009 viser meget godt hvordan det foregår i praksis. Man bruger en masse linjer (og billeder) til at fortælle hvor cool en funktion er og hvor meget tid man kan spare ved at benytte den. I en lille note i bunden fortæller man derefter, at det ikke er en sikker metode. Skaden er sket – alverdens IT-administratorer er solgt og allerede videre med implementeringen…

Også Microsoft Group Policy Teamet advarede om sårbarheden på deres egen blog helt tilbage i august 2008 (Reposted and updated on 22 April 2009). I artiklen “Passwords in Group Policy Preferences” står der således: »However, the password is not secured. Because the password is stored in SYSVOL, all authenticated users have read access to it… but because the password is merely obscured rather than secured, you should carefully evaluate the security ramifications for your situation to determine whether it is appropriate to use this feature.«

Skrev du ikke selv om den funktion engang? Ups…

Personligt har jeg lidt dårlig samvittighed, idet jeg tilbage i december 2007 og februar 2008 skrev om de nye funktioner, som kom med Group Policy Preferences (GPP) i Windows Server 2008.

Til mit forsvar bemærkede jeg dog dengang, at det på daværende tidspunkt var uklart hvilken krypteringsalgoritme, der var tale anvendt. Under afsnittet “Encryption” skrev jeg således:

If you are worried about how passwords for user accounts, service accounts, scheduled task logon accounts, etc, are stored (knowing that simple XML files are used for preferences), I can tell you that they are encrypted. I do not know the algorithm used (yet), but I can tell you that “password” translates to “wWHIrHyXsbFpBhpQ/fMKbwEEg3Ko0Es+RskCj/W6F8I” and “Password” translates to “VPe/o9YRyz2cksnYRbNeQmFQgz60no44B/3YywYtmYU” – who would have guessed that?

I’ll try to get the detailed information and post it later – so far all I can say is that it is a good sign that a small change in the clear text string (lower case “p” changed to upper case “P”) gives a huge change in the encryption string.

Jeg havde ikke lige forestillet mig, hvor ringe det var implementeret i praksis.

Nøglen ligger under måtten

DesktopStandards implementering af AES-algoritmen var for simpelthen svag (banal obfuscation-teknik). Krypteringsnøglen blev hurtigt fundet og senere gjort offentligt tilgængelig på MSDN.

Nøglen på 256-bit viste sig at være: »4e 99 06 e8 fc b6 6c c9 fa f4 93 10 62 0f fe e8 f4 96 e8 06 cc 05 79 90 20 9b 09 a4 33 b6 6c 1b« og derfra er det relativt trivielt at dekryptere de anvendte adgangskoder til klartekst.

Det nye fix fra Microsoft

Den omtalte funktion giver fortsat anledning til bekymring, men nu gør Microsoft altså noget for at rette op på fortidens synder.

(1) For det første, så er der mange IT-afdelinger, som stadig bruger denne bekvemme funktion – også trods bedrevidende.

(2) For det andet, så er der mange IT-afdelinger, som har brugt funktionen, men som har “glemt” at rydde ordentligt op i SYSVOL.

Microsoft har så nu valgt, at fjerne den uheldige funktion fra Windows med en sikkerhedsopdatering. Se Microsoft Security Bulletin MS14-025: “Vulnerability in Group Policy Preferences Could Allow Elevation of Privilege (2962486)”. Det løser (delvist) punkt 1.

Yderligere tilbyder Microsoft et script, som søger SYSVOL (lokalt fra en Domain Controller) igennem for “glemte” Group Policy objekter (GPO) med de sårbare GPP funktioner (leder efter CPassword i XML filer).

Det er godt tænkt!

Efterfølgende slettes de identificerede sårbare GPO’er – eller de specifikke GPP indstillinger – manuelt vha. Group Policy Management Console (GPMC). Det løser punkt 2.

Er alt så fryd og gammen?

Først og fremmest, så burde det efter min mening* aldrig være kommet så langt. En så usikker funktion burde være fjernet for længst – eller i bedste fald aldrig implementeret. Men der er formentlig mange årsager til dette, eksempelvis, at Microsoft i 2006 også overtog eksisterende PolicyMaker kunder. At tage funktionalitet væk fra brugere er sjældent populært.

Det er svært at undgå at bide mærke i sætningen: »This functionality is being removed because the password was stored insecurely.« Tak, men hvorfor gik der så lang tid? Det har været en “offentlig hemmelighed” i mere end 2 år (se referencer nederst).

Dernæst, så anbefaler Microsoft i KB2962486 en “workaround” til skift af adgangskoder for lokale administrator konto, som jeg ikke umiddelbart vil anbefale. Jeg mener, der findes et bedre alternativ til det ellers fine PowerShell-script.

Hvad gør vi så med de lokale Administrator konti?

Jeg ville undgå de mange script-forslag, som man finder rundt omkring på nettet (og i omtalte KB-artikel) og i stedet begynde her: “Solution for management of built-in Administrator account’s password via GPO“.

I den løsning er der tænkt over mange essentielle ting, såsom kryptering af data-in-transit, rettighedsbeskyttelse af data, unikke adgangskoder, nem administration og integration med Active Directory. Jeg har ikke reviewet koden og kan ikke stå på mål for løsningen som sådan, men den har et godt ry. Evaluer, test og rul ud.

Hvordan skal det gribes det an?

Hermed blot et forslag til handlinger i IT-afdelingen i forbindelse med den aktuelle opdatering:

• undersøg hvad de(n) nye opdatering(er) vil have af betydning i dit miljø
• test opdateringen i et testmiljø
• test og implementer en anden løsning til at styre lokale administrator konti
• test og implementer en anden løsning til at styre øvrige “afskrevne” (deprecated) GPP funktionaliteter (se KB2962486 for forslag)
• kør PowerShell scriptet fra KB2962486 som finder gruppepolitikker i SYSVOL, der indeholder “cpassword” værdier og husk at scanne backup GPO’er
• tag backup af de berørte GPO’er til et offline medie
• rul opdateringen ud i produktion
• slet alle de berørte GPO’er via GPMC

Noter, referencer og relaterede artikler

• Exploit credentials stored in Windows Group Policy Preferences (april 2012)
• GPP Password Retrieval with PowerShell (maj 2012)
• Exploiting Windows 2008 Group Policy Preferences – Expanded (juni 2012)
• Metasploit Meterpreter Modul
• Get-GPPPassword Redux (juli 2013)
• Using Group Policy Preferences for Password Management = Bad Idea (juli 2013)
• Why Passwords in Group Policy Preference are VERY BAD (november 2013)
• MSDN om cPassword og AES kryptering
• MS14-025: Vulnerability in Group Policy Preferences could allow elevation of privilege
• MS14-025: Description of the security update for Group Policy Preferences for systems that have update 2919355 installed (13. maj 2014)
• MS14-025: Description of the security update for Group Policy Preferences for systems that don’t have update 2919355 installed (13. maj 2014)

*Alt hvad jeg skriver, er for egen regning og mine synspunkter kan selvfølgelig ikke tillægges nogen virksomhed, organisation eller 3. part, som jeg (midlertidigt) måtte være, eller har været, associeret med eller på anden måde engageret hos.

Er du topchef i en virksomhed, så er du et særligt oplagt offer for phishing-angreb, nærmere bestemt spearphishing-angreb. Det vil eksempelvis sige en e-mail målrettet en bestemt person med et link eller en vedhæftet fil, der er designet til at kompromittere computeren.

Det var et af budskaberne ved en Verizon-pressekonference i Amsterdam, som netværksvirksomheden havde inviteret Version2 til.

Anledningen er Verizons årlige Data Breach Investigations report, som virksomheden udgiver en gang om året. Det er en opsummering og analyse af tendenser inden for forskellige hændelser, der involverer brud på datasikkerhed.

Rapporten for 2014 tager afsæt i mere end 63.000 hændelser, som Verizon og 50 partnere, eksempelvis anti-virusvirksomheden Kaspersky, har bidraget med.

En af de it-sikkerhedsangreb, der er blandt de it-kriminelles foretrukne, er phishingangreb. Mens de lå på en 9. plads på Verizons top 20 liste over registrerede angrebsformer i 2012, er de rykket op på en 3. plads i 2013.

Og i den forbindelse har topchefer særlig grund til at være på vagt i forhold til en særlig type phishingangreb, kaldet spearphishing. Begrebet dækker målrettede phishing-angreb eksempelvis mod en topchef.

Topchefer er lette ofre, fordi deres data ofte ligger på nettet. Det kunne Christopher Novak, co-founder og managing principal Verizon Investigative Response Unit berette om.

Mange topchefers data ligger frit tilgængelige på nettet, og via virksomhedens sociale profiler kan det eksempelvis være muligt at finde ud af, at en chef deltager i en eller anden begivenhed, eksempelvis en golfturnering.

»Det er en væsentlig grund til, at phishing og social engineering er fremherskende,« sagde han.

Som eksempel på, hvorfor det kan være svært at skelne skidt fra kanel som topchef med en mere eller mindre åben kalender, nævnte Christopher Novak en chef, der modtager en mail med en ordlyd a la:

»Hej, tak for i lørdags. Vi fik en øl i baren, og du nævnte, du lige ville se på (eksempelvis) mit cv.«

En anden angrebsteknik, der er på vej frem, er RAM-scrabing. Det vil sige malware, der læser, hvad der foregår i ram’en på en maskine. Forklaringen er, ifølge Christopher Novak, at virksomheder generelt er blevet bedre til at beskytte andre dele af deres systemer.

»Vi er begyndt at se en stigning i dette område igen, mest fordi folk er begyndt at kryptere andre dele af deres systemer.«

Men når data ligger i rammen, vil det ofte kunne læses alligevel i klar tekst.

Christopher Novak sammenlignede RAM-scrabing med tankelæsning. Så selvom man forsøger at beskytte informationer ved at holde munden lukket, vil det stadig være muligt at aflæse dem.

»Du skal være parat til, at dit projekt aldrig bliver til noget«

Uddannelse: Civilingeniør i mekanisk produktudvikling, DTU
Titel: Seniorprojektleder på udviklingsprojekt med 11 medarbejdere
Sted: Novo Nordisk Research & Development, Hillerød**

Frustrationen kan indimellem melde sig hos Morten Wainach Ølgaard, projektleder med medarbejderansvar for 11 ingeniører i Novo Nordisk Research & Development. Det sker, når ledelsen høfligt, men bestemt meddeler, at virksomheden ikke har tænkt sig at satse yderligere på det projekt, som han og hans team igennem længere tid har lagt al deres energi i. Ikke fordi projektet ikke er innovativt og gennemtænkt, men fordi det ikke er et aktuelt satsningsområde.

»Jeg er af natur resultatorienteret og vil gerne være en del af en succes, så jeg skal altid lige sunde mig, når et af mine projekter bliver lagt i skuffen,« fortæller Morten Wainach Ølgaard, der sammen med 280 andre ingeniører i R&D i Hillerød udvikler fremtidens insulinpenne.

Afdelingen arbejder ud fra en optionsbaseret tankegang, hvor det handler om konstant at have den rette palet af mulige løsninger. Det indebærer naturligt, at en stor del af løsningerne bliver droppet løbende.

»Du skal være parat til, at dit projekt aldrig bliver til noget. Sådan er det bare, og det gælder om at komme op på hesten igen og hurtigt finde motivationen til næste projekt,« siger Morten Wainach Ølgaard.

Når han skal pege på det, der tiltaler ham mest ved at arbejde i Novo Nordisk, er det den konstante søgen efter at gøre det lidt bedre. Udviklingsafdelingen har i løbet af de seneste fem år gennemgået radikale forandringer for at optimere designprocesserne, fortæller projektlederen og nævner blandt andet øget fokus på robusthed, leanprocesser og design thinking som nyeste skud på stammen.

Et ekstremt højt dynamisk niveau er kendetegnet for Novo Nordisk, mener Morten Wainach Ølgaard, der tidligere har været ansat i en familiedrevet virksomhed.

»Som ingeniør og projektleder er det fantastisk hele tiden at skulle presse fagligheden. Det betyder også, at konkurrencen mellem projekterne er stor. Vi arbejder ud fra mottoet ‘steal with pride’. Kan du bruge en andens idé, så gør det, hvis det bringer projektet videre.«

»Kvalitetsafdelingen er den store politibetjent«

Uddannelse: Civilingeniør i System­konstruktion, Aalborg Universitet
Titel: It-supporter
Sted: Novo Nordisk site 25A, Hillerød, Diabetes Finished Products

Produktionsstyringssystemet på Novo Nordisks fabrik site 25A i Hillerød hører til de mere avancerede af slagsen. Fabrikken, der er den mest automatiserede af virksomhedens produktionsenheder, producerer titusindvis af insulinpenne døgnet rundt og er under overvågning 24/7 af en fast stab af it-supportere.

En af dem er specialist i databasesystemet Oracle, Peter Nygaard Pedersen, der bl.a. udvikler skærmbilleder til fabrikkens operatører og sikrer, at de faktuelle oplysninger i de såkaldte batch-rapporter er korrekte.

»Når der sker fejl i systemet, er det mig, der stikker snablen i databasen og finder ud af, hvordan vi retter op på det hurtigst muligt. Det mest udfordrende er, når jeg skal kode mig frem til nye løsninger og kan trække på min erfaring som SQL-programmør,« fortæller han.

Det komplekse proceslandskab i produktionen betyder, at mange forskellige it-systemer skal tale sammen, men ikke altid gør det. Når kommunikationen går skævt, fordrer det et intenst samarbejde mellem Peter Nygaard Pedersen og hans kolleger.

»Mange nye procesmetoder i Novo Nordisk-regi testes på vores fabrik. Det er en udfordring hele tiden at skulle lære nye systemer at kende på kort tid og få de forskellige fagligheder i spil,« fortæller han.

Selvom den kreative programmering udgør en del af Peter Nygaard Pedersens hverdag, betyder skrappe produktionskrav, at review af kode og testplaner også fylder.

»I Novo Nordisk er kvalitetsafdelingen den store politibetjent, der skal have alt til gennemsyn. Det betyder en del administrativt arbejde, men jeg har lært at tage det sure med det søde.«

De strenge kvalitetskrav til medicinalindustrien gennemsyrer kulturen fra it-systemer til produktionshal. F.eks. må Peter Nygaard Pedersen og hans kolleger ikke bevæge sig hurtigt i de dele af produktionen, hvor insulinen fyldes på glas, da det øger risikoen for partikelspredning. Efter seks år i virksomheden sidder de fleste regler på rygraden. Visse procedurer kan dog stadig virke omstændelige:

»Der er en tendens til at gøre it-systemerne mere komplicerede end nødvendigt. Der er mange kokke indover, og det er ikke altid, at der lyttes tilstrækkeligt til brugerne.«

»Indlæringskurven har været ekstremt stejl«

Uddannelse: Civilingeniør i kemi, Aalborg Universitet
Titel: Driftssupporter
Sted: Novo Nordisk insulinproduktion, Kalundborg

Direkte fra universitetet begyndte civilingeniør Lasse Riisager sidste sommer som driftssupporter på Novo Nordisks insulinfabrik i Kalundborg.

I løbet af de seneste måneder er han gradvist blevet mere og mere fortrolig med processerne på verdens største insulinfabrik. Begreber som søjlekromatografi, isofældning og centrifugering er ikke længere bare teoretiske abstraktioner, men en del af hverdagen.

»Det har overrasket mig, at læringskurven har været så ekstremt stejl,« siger Lasse Riisager.

Med ansvaret for et af de kromatografiske oprensningstrin i Insulin Aspart-produktionen holder han til daglig øje med de procesparametre, der kan afsløre, om processen kører, som den skal.

Opstår der fejl i de kemiske processer, er det hans opgave at løse problemet. Det indebærer kontakt til en bred palet af kolleger, lige fra driftsoperatører og laboranter til medarbejdere fra Novo Nordisks kvalitetsafdeling. Med Lasse Riisagers ord fungerer han som en blæksprutte, der tager kontakt til alle relevante parter.

Den største udfordring i arbejdet har indtil nu været at forstå de særdeles skrappe myndighedskrav, som Novo Nordisk er underlagt.

»Det har været svært at finde ud af, hvad jeg må og ikke må: Hvilke dokumenter er jeg kvalificeret til at skrive under på, og hvilke opgaver må jeg udføre selvstændigt.«

Et faddersystem, hvor nyansatte følger en erfaren medarbejder, skal gøre det nemmere hurtigt at komme ind i Novo Nordisks arbejdsgange. Desuden har en uges praktikophold i produktionen gjort underværker.

»Det er altid fantastisk at forlade computeren og komme ned i fabrikken. Det er her, jeg virkelig har lært at forstå detaljerne i processen,« fortæller Lasse Riisager.

Bagsiden ved at arbejde i en produktion af Novo Nordisks størrelse er imidlertid, at der ifølge kemiingeniøren kan opstå træghed i systemet. Som for eksempel når arbejdsgangene på de forskellige fabrikker skal ensrettes.

»Organisationen kan indimellem føles for stor. Det kræver mange møder og tager meget lang tid at implementere ændringer. Det har jeg lige skullet vænne mig til,« siger han.

»Sygdom er et ømt emne at tale med fremmede om«

Uddannelse: Diplomingeniør, maskinretning fra DTU
Titel: Udviklingsingeniør
Sted: Novo Nordisk, Research and Development Devices, Hillerød

Diplomingeniør Mie Haraldsted har måttet dyrke helt nye sider af sig selv, efter at hun for to år siden blev ansat i Research & Development i Novo Nordisk. Med en fortid hos den engelske støvsugerproducent Dyson og mobiltelefongiganten Nokia skulle hun pludselig vænne sig til at designe udstyr til patienter med en livstruende sygdom.

»Udvikling af medicinalvareudstyr er noget helt andet end at udvikle en støvsuger. I modsætning til at designe en forbrugsvare er der jo ingen, der drømmer om at få en insulinpen,« forklarer hun.

Som fast del af sit arbejde bruger hun ofte tid hjemme hos diabetespatienter for at få inspiration til produktudvikling. Hun har blandt andet været i USA og England for at forstå udenlandske brugeres behov.

»Sygdom er et ømt emne at tale med fremmede om, og det har indimellem krævet en dyb indånding. Der er mange følelser på spil for brugerne,« fortæller Mie Haraldsted.

Evnen til at lytte og tilsidesætte egne idéer om, hvad der fungerer bedst, er ikke altid lige nemt, fortæller maskiningeniøren. Ikke desto mindre er det forudsætningen for at kunne designe et brugervenligt produkt.

»Som ingeniør føles det fremmed at være den, der ikke ved noget. Jeg har skullet vænne mig til at stille spørgsmål frem for at komme med svarene,« siger hun.

Inspirationen til at udvikle nye produkter komme ikke alene fra brugerne, men også fra de mange udenlandske kolleger, der er del af Novo Nordisk R&D. Engelsk er hovedsprog i afdelingen, og den internationale kultur bryder vanetænkningen, fortæller Mie Haraldsted:

»Mine kolleger fra Spanien og Irland genererer idéer på helt andre måder end os. De udfordrer hele tiden vores designprocesser.«

Du vækker opsigt, når du trækker en gigantisk mobiltelefon i samme gule farve, som normalt er forbeholdt dybtgående undervandsbåde, op af lommen. Er det en mobiltelefon, lyder det undrende fra selv fremmede mennesker i toget.

Ja, både og. Version2 har stiftet bekendtskab med en ‘phablet’ – i dette tilfælde Nokias Lumia 1520, som dog blot følger i fodsporene på Samsungs Galaxy Note-serie, der for alvor banede vejen for den kategori af gigantiske smartphones, som er blevet døbt phablet, fordi de er en mellemting mellem en smartphone og en tablet.

Nokia Lumia 1520 er den første i denne kategori med Windows Phone, men selve telefonen er mindre interessant i forhold til phablet-kategorien, som vi ikke tidligere har haft lejlighed til at afprøve i længere tid på redaktionen.

Så om Lumia 1520 er blot at sige, at det er endnu en udmærket Windows Phone fra Nokia, kameraet måtte dog godt være lidt hurtigere, og den gule plastik har det med at blive smudset, men ellers er det størrelsen, der gør forskellen.

Allerede før Samsungs Galaxy Note havde eksempelvis Dell forsøgt sig i kategorien af smartphones i størrelse XL. Den første Galaxy Note var i lang tid et nicheprodukt, men pludselig tog fanden ved phablet-markedet.

I Samsungs hjemland er smartphones med 6 tommer-skærme mere reglen end undtagelsen, og i takt med at mange af de mere almindelige topmodeller herhjemme har lagt sig tættere på 5 tommer end sølle 4, så ser man også flere kæmpetelefoner i Danmark.

Er den for stor?

Det er nærliggende at tro, at en kæmpetelefon ligger bedst i store næver, men faktisk er det vigtigere at have fingerbehændighed. Især hvis man forsøger at tage selfies med en så stor telefon, så er der ikke megen margin til at fumle.

Steve Jobs havde dog en meget rimelig pointe, da han angiveligt mente, at en smartphone ikke måtte være større, end tommelfingeren på den hånd, man holdt telefonen med, skulle kunne nå rundt på skærmen. Det skal man være Elastigirl for at kunne på en 6 tommer-skærm, og det kan godt give lidt ømhed i tommelfingeren, hvis man forsøger.

I stedet bør man navigere som på en lille tablet, hvor man holder telefonen i én hånd og bruger den anden til at klikke sig rundt.

Til trods for størrelsen, som de første mange dage virker komisk, hver gang man hiver telefonen frem, så kan den være i de fleste lommer. Visse inderlommer og jakkelommer kan dog være problematiske, men forlommen på et par jeans er ikke noget problem.

Let at læse

Med skærme, der efterhånden kører fuld HD-opløsning eller højere, så begynder det at udfordre selv mennesker med nogenlunde normalt syn at læse tekst, der bliver skaleret ned, så bogstaverne er en millimeter høje på skærmen. Uanset pixeltæthed, så kan det være anstrengende for øjnene.

Dér hjælper phablet-formatet. Den store skærm betyder, at teksten i eksempelvis Facebooks mobil-app er meget mere behagelig at læse, og man skal heller ikke anstrenge sig for at læse de små skrifttyper i sine mails.

Dog har de større bogstaver den ulempe, at tekst, der skaleres til en størrelse, der er beregnet til mindre mobilskærme, kan blive absurd stor, så sidemanden i toget ikke har problemer med at læse med.

Den store skærm er naturligt nok også et plus, hvis man ser video på sin smartphone.

Er det lettere at arbejde på en stor skærm?

Samsung har i sine Galaxy Note-reklamer slået meget på muligheden for at være kreativ og klippe klistre i billeder og tekst direkte på telefonen. Lidt som på en tablet, så er fingerspidser på glas ikke et præcisionsværktøj, og en stylus, som Samsung tilbyder, lukker gassen ud af spontaniteten.

Det er lidt lettere at ramme små links i menuer på hjemmesider, som ikke er optimeret til mobiltelefoner, men man skal ikke regne med at kunne sætte Photoshop og pc’en til salg i Den Blå Avis, blot fordi man køber en phablet.

Især fordi en phablet er svær at bruge med én hånd, så føles den større skærm heller ikke som en stor hjælp til eksempelvis at beskære billeder. De små bevægelser på en lille telefon føles mindre anstrengte.

Tastaturet skalerer også op. Det gør tasterne lettere at ramme, men igen er det svært at skrive med én hånd, og i bredformat med to tommelfingre er telefonen faktisk også for stor. Når man finder det greb, der passer én bedst, så rammer man dog tasterne mere præcist.

Stor telefon = stort batteri

En skærm på 6 tommer kræver mere strøm end en skærm på 4 tommer. Men en telefon, der har plads til en større skærm, har også plads til et større batteri. Det mest overraskende i afprøvningen af Lumia 1520 var, at telefonen kunne klare at blive brugt moderat i flere dage uden at blive ladt op.

Selv med synkronisering af mail og sociale medier krævede telefonen ikke mere end to ugentlige opladninger. Og selv på dage med mere tungt forbrug med mange fotos og lidt GPS var der ingen fare for at løbe tør.

Det er uvist, om det er unikt for Lumia 1520, eller om de større smartphones med nyere processorer og nyere styresystemer er blevet bedre til at spare på strømmen. Men for Lumia 1520′s vedkommende er der i hvert fald ingen grund til panik, hvis man glemmer at slutte den til opladeren ved sengetid.

Phablets er ikke for alle

Kolossale smartphones er blevet mere accepterede i gadebilledet, men det er ikke ensbetydende med, at vi alle render rundt og skyder selfies med 6-tommer-giganter næste sommer. Kategoriens øgenavn antyder, at der er tale om et kompromis.

Man bruger sin tablet mindre, når man har en smartphone i denne størrelse, men man får også visse af ulemperne. Den er stor, og den fylder i lommen, og det er lige på grænsen af kikset at tage billeder med den.

Hvis man er flittig tablet-bruger, så er en phablet ikke den oplagte smartphone. Så kan man i mange tilfælde vælge en mindre model, der kan være i de små lommer og diskret kan hives frem til en hurtig sms, mens tabletten bruges til at ordne netbanken.

Men hvis man gerne vil nøjes med én enhed, så er det oplagt at se nærmere på en phablet, fordi man kan mange af de samme ting. Selv desktop-versioner af websites fungerer nogenlunde på en 6 tommer-skærm.

Har man først prøvet en mastodont-telefon, så vil den gamle smartphone med 3,7-tommer skærmen føles lige så latterlig, som den skriggule 6-tommer vulgaritet føltes, da man først forsøgte at gribe om den med de pludselig alt for små hænder.

Hos GTS-instituttet Delta kan kunderne hurtigt få et bud på om deres ide til et produkt har en gang på jorden. M

»Det gælder om at finde fejlene og få lukket et projekt – og det skal helst gå hurtigt,« forklarer Morten Wagner.

Han leder en afdeling hos Delta kaldet IndemoLab, der har set masser af projekter, som af den ene eller anden grund får lov til at leve alt for længe:

Udgangspunkt for de nye metoder, som Delta bruger til at teste produkter, kommer fra Maker- og Do-It-Yourself-kulturen. Her er der tale om en bred vifte af mennesker, som interesserer sig for at udvikle nye produkter selv. Mest fremtrædende står alle de folk, som har kastet deres kærlighed på muligheder inden for 3D-print, men Maker-bevægelsen findes også inden for håndværk, it, CNC-maskiner, elektronik og bioteknologi.

Begrebet ligger tæt op af ‘Do-It-Yourself’-kulturen, hvor kreative mennesker sætter sig ud over de store virksomheders løsninger og vælger selv at udvikle produkter. Derfor er der også en tendens til hele tiden at prøve ideer af, diskutere dem og hurtigt kassere dem, som ikke duer.

Sådan vil Delta også gerne arbejde.

»Hos os kalder vi det for ‘elektroniske skitser’. På den måde kan vi få ideen afprøvet ude hos brugere, finde alle fejlene og hurtigt komme videre, hvis det ikke dur,« siger Morten Wagner.

De elektroniske skitser har været kendt i nogle år, men arbejdet med dem har altid foregået lidt i det skjulte, for hvem ville havde lyst til at vise projektet frem, som ingen var stolt af, og som kunne blive udsat for kritik? Derfor kræver det også en vis tilvænning hos Deltas kunder:

»Kunderne har måske en oplevelse af, at når vi har arbejdet med et produkt, så har vi et færdigt svar. Men i virkeligheden kommer vi med et spørgsmål: Er det her noget, der fungerer – for hvis ikke, skal det lukkes hurtigt. Derfor arbejder vi heller ikke med at fremstille fine prototyper. Vores elektroniske skitser er nogle værre fuglereder,« siger Morten Wagner.

For at blive inspireret samarbejder Delta med personer fra den danske del af Maker-bevægelsen og med Maker-platformen Republikken i København.

Morten Vagner deltog i Børsen IT Value i Bella Center, hvor en af konferencesporene handler om 3D-print.

Aarhus Universitet er med til Shell Eco-marathon for anden gang med bilen Zenith33, der kører i klassen for sol- og eldrevne biler. Karosseriet er en kopi af PAC-car, som universitetet i Zürich har gennemtestet og udviklet over flere år.

Aarhus Universitet har købt retten til at bruge det ydre design, men i år planlægges små forbedringer i aerodynamikken på det selvbærende kulfiberkarosseri – blandt andet efter et besøg i Velux’ vindtunnel i Østbirk i december sidste år.

Sidste år blev bilen nummer 5 ud af 27 med 661 km per kWh. I år satser de studerende på at nå op på 1.000 km per kWh.

Den årlige universitetskonkurrence for specialdesignede biler er over os. Danmark bliver i år repræsenteret af tre hold fra Aalborg, Aarhus og DTU, der skal dyste om, hvem der kan køre længst på, hvad der svarer til én liter benzin.

3.000 studerende på mere end 220 hold deltager i årets konkurrence for europæiske og afrikanske universiteter. Sidste år var 30.000 tilskuere vidner, da DTU’s Roadrunners snuppede førstepræmien inden for kategorien for bybiler.

»Bilen fungerede ganske glimrende, da den endelig kørte sidste år, men det var ikke et optimalt motorsetup, fordi vi var i tidsproblemer. Så det endte med en kompromisløsning. Vi havde en motor med planetgear og kædetræk. Nu har vi tandhjulstræk i stedet,« siger Simon Zdrenka fra Aarhus Universitet, som har været med, siden starten med arbejdet med Zenith33 gik i efteråret 2012.

Det var en motor, som var nem at lave motorstyring med og meget pålidelig.

»I år har vi prioriteret at forbedre udsynet højt. Sidste år havde vi nogle problemer med ruderne og refleksioner inde i kabinen. Det er blevet meget bedre nu,« fortæller Simon Zdrenka.

»Desuden har vi fået keramiske lejer i hele bilen fra Ceramicspeed, som sponsorerer holdet. Helt nyt motorophæng og motorstyring. Vi har opdateret vores batteri-management-system, og sågar vores solcellekonverter er blevet optimeret. Generelt har vi optimeret næsten alle komponenter,« siger han.