Category Archives: computer

En fabrik i tyske Dormagen bliver den første, som udnytter CO2 til produktion af polyuretanskum til blandt andet madrasser, bilsæder og bygningsisolering.

Fabrikken, der skal sende de produkter på markedet i 2016, kommer til at producere 5.000 ton polyuretanskum om året, forventer Bayer. Selskabet producerer allerede i dag polyuretanskum til blandt andet madrasser, bildele og isolering af bygninger.

»Skum fra fabrikken i Dormagen vil blive produceret med 30 pct. ’affalds-kuldioxid’, der kommer fra et kraftværk,« sagde bestyrelsesformand i Bayer Material Science Patrick W. Thomas ved et presseevent i København tirsdag.

»Dette her er første skridt mod at bruge kuldioxid frem for oliebaserede materialer,« fortsatte han.

Det første større anvendelsesområde bliver sandsynligvis madrasproduktion, skriver Bayer onsdag i en pressemeddelelse.

Bayer har arbejdet på konceptet siden 2010, da selskabet opførte et pilotanlæg. Flere andre i branchen arbejder på lignende projekter, men den tyske fabrik bliver den første kommercialisering af metoden.

CO2 i produktionen af polyuretan gør det muligt at bruge mindre oliebaseret propylenoxid og dermed mindske CO2-aftrykket af produktionen.

Anlægget vil producere polyether polykarbonat polyoler (PPP) af CO2 og propylenoxid. Denne PPP benyttes derefter til produktionen af polyuretan.

Den lave energitæthed og store stabilitet i CO2 har tidligere gjort det svært at udnytte drivhusgassen i denne type processer. En zinkbaseret katalyse har dog løst dette ved at binde gassen med mindre aktiveringsenergi.

Ingeniørerne har for 14. år i træk givet Novo Nordisk topkarakterer og cementerer dermed insulingigantens image som Danmarks mest attraktive arbejdsplads for ingeniører.
Det er netop blevet offentliggjort på Mediehuset Ingeniørens Profil-seminar, ‘Employer Branding’.

Skønt det efterhånden ligner en naturlov, at virksomheden modtager prisen, betonede Søren Karmdal, rekrutteringspartner i Novo Nordisk Product Supply, at virksomheden bestemt ikke hviler på laurbærrene:

»Vi er ydmyge og opfatter ikke os selv som de bedste. Der er rigtig meget, vi kan gøre bedre, når vi kigger på os selv,« sagde han.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Trods virksomhedens skyhøje popularitet læner HR-direktør Lars Christian Lassen sig ikke tilbage i kontorstolen. Med udsigt til at skulle ansætte 2.000 nye medarbejdere i Danmark over de kommende fire år er der ikke tid til at hvile på laurbærrene.

»Vi er meget glade for placeringen, men også ydmyge. Vi står over for at skulle ansætte rigtig mange nye ingeniører, og selvom vi er en populær arbejdsplads, kan det blive en udfordring at skaffe nok med naturvidenskabelig og teknisk baggrund. Det er bestemt ikke noget, vi kommer sovende til,« forklarer han.

Novo Nordisk forventer blandt andet at udvide deres forskningsaktiviteter markant og regner med at ansætte 500 nye forskningsmedarbejdere i 2014, derunder både biostatistikere, proteinkemikere og mekanikingeniører. Derudover stiger produktionen også markant med 500 nye stillinger i 2014, og alene til virksomhedens fabrik i Kalundborg skal der findes 100 ingeniører.

»Jeg ville være et skarn, hvis jeg klagede, for vi får mange gode ansøgninger. Samtidig må vi konstatere, at danske ingeniører ikke er så mobile. Vi kommer helt sikkert til at skulle gøre en ekstra indsats for at tiltrække så mange ingeniører til Kalundborg,« siger Lars Christian Lassen.

Jagten på de mange nye ingeniører foregår både i Danmark og i udlandet. Specielt svenske ingeniører er i kikkerten. Med en svensk lægemiddelindustri, der ikke rigtigt har slået rod, er Danmark ifølge Lars Christian Lassen blevet en populær arbejdsdestination for svenske ingeniører.

Sidste år rekrutterede Novo Nordisk 42 svenskere til forsknings- og udviklingsafdelingen, der er arbejdsplads for godt 4.000 medarbejdere, herunder 245 svenskere. For en virksomhed i international konkurrence er det naturligt at rekruttere internationale talenter, fastslår HR-direktøren:

»Det er ikke nok at være verdensberømt i Danmark og blive kåret som danske inge­niørers favorit. Vi arbejder også benhårdt på at gøre os kendte i udlandet. Vi kan ikke tillade os at regne med, at ingeniørerne kommer af sig selv.«

Skyd ikke på budbringeren – vi afspejler bare, hvad der ligger offentligt tilgængeligt på nettet.

Sådan har det lydt i årevis fra Google, der som leverandør af internettets helt dominerende søgemaskine har en helt central rolle for, om oplysninger på en hjemmeside bliver fundet af andre eller ej.

Og netop denne position på internettet giver Google et stort ansvar, lyder det nu i en opsigtsvækkende dom fra EU-Domstolen, der tvinger Google til i nogle situationer at fjerne søgeresultater, hvis en person ønsker dem væk.

»Søgemaskiner er hjertet og motoren i internettet i dag, og dommen bekræfter den centrale rolle, som søgemaskiner nu spiller. Denne centrale rolle gør, at der i visse situationer kan være pligt til at fjerne søgeresultater,« fortæller Michael Hopp, partner hos advokatfirmaet Plesner og ekspert i persondataret, til Version2.

Hvor man tidligere måtte gå efter den hjemmeside – for eksempel en netavis – som havde offentliggjort informationer, man ikke ønskede lå offentligt på nettet, mener EU-Domstolen altså nu, at en søgemaskine som Googles også har et stort ansvar for, at oplysninger bliver kendt offentligt. Det er nemlig gennem de ’alvidende’ søgemaskiner, at selv obskure hjemmesider med gamle drukhistorier fra ungdommen kan dukke op i al fremtid, når man googler et navn.

»Den slags er meget svært at finde frem til uden en søgemaskine. Så en søgemaskine er reelt forskellen på, om de oplysninger bliver fundet eller ej,« forklarer Michael Hopp.

I sagen, som EU-Domstolen skulle behandle, ønskede en spansk mand at få fjernet oplysninger om en tvangsauktion, han var igennem i 1998. Disse data lå på en avis-hjemmeside, som Google havde indekseret, og tvangsauktionen dukkede derfor op, når man googlede den spanske mands navn.

Der var intet ulovligt isoleret set i hverken avisens offentliggørelse eller Googles indeksering. Men ifølge den nye dom skal man som borger altså i visse situationer kunne få fjernet den slags fra listen med søgeresultater. Det betyder dog ikke, at der er frit slag for at få fjernet alverdens uheldige historier, man ikke bryder sig om ligger offentligt på nettet.

»Der er tale om en helhedsvurdering, hvor det blandt andet vil være relevant, om oplysningerne har en negativ påvirkning af din fremtidige livsførelse, og hvor gamle oplysningerne er. Det er på den ene side en afvejning mellem individets integritetsbeskyttelse og privatlivets fred og på den anden side søgemaskinens lovlige virksomhed og andre internetbrugeres interesse i at kunne finde disse oplysninger,« fortæller Michael Hopp.

»Er man en offentlig person, vil man derfor ikke have samme adgang til at få fjernet noget fra søgemaskinerne, mens ’almindelige borgere’ bedre kan argumentere for, at det ikke er i offentlighedens interesse, at gamle private oplysninger om dem stadig kan findes på nettet,« fortsætter han.

I EU-dommen går dommerne ind i en helhedsvurdering af den konkrete sag og siger, at 16 år gamle oplysninger om en tvangsauktion over personens hus på grund af gæld til en social sikringsordning skal slettes, med mindre der er en vægtig interesse for offentligheden i at få adgang til oplysningerne – og overlader det herefter til den spanske domstol at vurdere, om det er tilfældet.

I perioden fra 1. januar til og med april blev der solgt 407 elbiler i Danmark. Det er en syvdobling i forhold til samme periode sidste år. Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

I spidsen ligger Nissans gennemprøvede model Leaf med 190 solgte eksemplarer i år mod 58 i samme periode sidste år. Leaf’en er samtidig den mest solgte elbil i verden med over 100.000 styk eller næste halvdelen af alle solgte elbiler.

Nummer to er Teslas luksus-model S med 126 styk. Den var slet ikke på det danske marked sidste år i den periode. Det samme gælder for de øvrige på listen: VW E-Up! med 53 styk, Renault Zoe med 34 styk og BMW i3 med 4 styk.

På listen er ikke medtaget de over 100 Renault Fluence, som lige nu videresælges af en jysk forhandler. Han købte dem af Renault, som havde købt dem tilbage fra skuffede Better Place-abonnenter efter selskabets konkurs.

Biludlejningsfirmaet Avis har bestilt 400 styk Nissan Leaf, men bilerne er endnu ikke leveret og optræder derfor ikke i statistikken.

Salget på det danske marked følger de internationale forudsigelser med den undtagelse, at andelen af plugin-hybridbiler i Danmark er noget nær nul. I år er der solgt tre Opel Ampera til 648.000 kroner mod bare fem styk i hele 2013. Der er endnu ikke solgt nogen Volvo V60 plugin-hybrid, som er prissat til 999.990 kroner.

Næste milepæl i introduktionen af elbiler i Danmark bliver til september, når VW sender den elektriske Golf på markedet. Den kan køre 130-190 km på en opladning og kommer til at koste omkring 290.000 kroner.

Elbiler fylder dog stadig forsvindende lidt på det danske bilmarked. I årets første fire måneder blev der solgt 64.355 nye biler herhjemme, en stigning på 11 procent i forhold til sidste år.

Brøndby Kommune har som den første i landet givet tilladelse til, at kommunens vand bliver blødgjort. Hofor (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) forventer at kunne blødgøre kommunens vand ved hjælp af den såkaldte pellet-metode i løbet af 2016.

»Lige nu er vi ved at afprøve pellet-metoden, som vi agter at tage i brug i kommunen i 2016. Nu ser det ud til, at det virker, som det skal, og at vi kan levere en vandkvalitet, som er ca. ti hårdhedsgrader, sådan som vi har lovet,« siger chefkonsulent Søren Lind fra Hofor.

Hofor håber at kunne udbrede blødgørelsen af vandet i de kommende år, så hele hovedstaden kan have blødere drikkevand i 2022. Det kræver dog politisk godkendelse fra alle områdets kommuner.

Selskabets egne beregninger viser, at en gennemsnitsfamilie på fire i hovedstaden vil kunne spare omkring 500 kr. årligt som følge af blødere vand. Ifølge beregninger fra Cowi vil hovedstadens husstande tilsammen kunne spare 228 mio. kr. om året på at have afkalket vand.

Indtil videre har Hofors bestyrelse, herunder hovedstadskommunernes repræsentanter, sagt god for forsyningsselskabets planer, men det kræver konkrete godkendelser fra de enkelte kommuner, før projektet kan udbredes yderligere.

Hertil kommer, at ombygningen af vandværker og koordinationen mellem de forskellige værker og kommuner tager tid. Når vandets hårdhed kan reduceres, skal det beregnes, hvordan blødt vand reagerer, når det blandes med væsentligt hårdere vand. Hvis der er for stor forskel i hårdheden, kan vandet overmættes med kulsyre og skabe såkaldt aggressivt vand.

»Risikoen ved et højt kulsyreindhold er, at det kan ætse på de eksisterende belægninger i rørene og skabe meget urent vand og slide på rørene,« siger Søren Lind.

Derfor sænkes vandets hårdhed nu til hårdhedsgrad ti, men ikke lavere.

Kvartssand skal standse kalk

Pellet-metoden, der skal bruges til at udfælde kalk fra drikkevandet i Brøndby, indebærer, at kvartssandet skal ‘svæve’ i vandet i et syv meter højt rør. Her pumpes vandet igennem fra bunden mod toppen. Undervejs udfældes kalk fra vandet på kvartssandet, fordi der samtidig er tilsat natriumhydroxid til reaktoren, som skaber krystallinsk udfældning af kalciumkarbonat på kvartskornene.

Den basiske natriumhydroxid kræver dog, at det afkalkede vand skal pH-neutraliseres igen, når det kommer ud af reaktoren, fortæller Søren Lind.

»Vi tilsætter et lille overskud af natriumhydroxid. Det betyder, at vandet ikke er egnet til drikkevand, før der er tilsat kulsyre for at nedjustere pH til normalt drikkevand.«

Hvordan påvirker det vandet, at der har været tilsat både natriumhydroxid og kulsyre?

»Man påvirker jo vandet, så snart man gør noget ved det. Natriumhydroxiden bliver fuldstændigt pH-neutraliseret af kulsyren, men det, der ikke bliver fjernet, er natrium fra den tilsatte mængde natriumhydroxid,« siger Søren Lind.

Han påpeger dog, at indholdet af natrium vil stige, men stadig vil ligge pænt under grænseværdien i det blødgjorte vand. Et natriumindhold højere end grænseværdien ville give vandet en let saltet smag.

Metoden har desuden den fordel, at blødgøringsprocessen medudfælder 95-100 pct. af den mængde jern og mangan, der findes i vandet, så blødgøringen kan erstatte det normale forfilter på vandværket.

Når tilstrækkeligt meget kalk har udfældet sig på et kvartskorn, ender det i bunden af reaktoren, hvor tilkalkede kvartskorn, de såkaldte pellets, bliver aftappet flere gange i døgnet. Modsat findes der i toppen af reaktoren kvartskorn, der er næsten rene. Hofor forventer, at de mange kasserede pellets bliver godkendt som jordforbedringsmiddel til landbruget.

Hvis noget skal laves om, brokker de sig. Hvis der ikke skal laves noget om, brokker de sig også. De fleste af os kender dem, brokkerøvene, som fra deres plads i hjørnet altid er parat med en negativ kommentar. Vi kender dem på deres dybe, opgivende suk – og måske får vi et lille glimt af én, når vi kigger os i spejlet.

Som leder kan du lige så godt opgive at please brokkerøvene. De har låst sig fast i en negativ forventning om, at der aldrig er noget godt i vente – hverken fra livet eller fra ledelsen, forklarer Susanne Teglkamp, direktør og managementkonsulent i Teglkamp & Co..

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

Men deres evindelige kritik skal stoppes. Brokkerøvene kan nemlig være farlige for virksomheden, for deres sortsyn er smitsomt og kan påvirke en hel afdeling. Men heldigvis er der hjælp at hente, hvis du vil lokke brokkehovedet ud af sit skumle hjørne og tilbage i lyset, forklarer hun.

Tag en samtale:

Ingen er født som brokkerøv, så den stakkels sortseer må have haft skuffelser, der gennem tiden har formet det negative livssyn. Første skridt er derfor at tage en samtale med brokkerøven om den galde, der i en lind strøm flyder ud af et sort hul hos ham eller hende.

Ingen universal løsning:

Brokkerøvene er lige så forskellige som alle andre mennesker, og derfor findes der ikke en universalløsning. Nogle kan komme ud af brokkeriet, hvis man viser dem tillid eller involverer dem. Andre kan hjælpes, hvis man fortæller dem, hvordan deres opførsel påvirker dem selv og deres omgivelser.

Endelig findes der enkelte, som ikke er indstillet på at ændre adfærd. Støder man ind i én af dem, må man på et tidspunkt stille dem over for et valg: Enten stopper de deres brokkeri, eller også stopper de i virksomheden.

Ikke al kritik er brok

Indimellem kan en kværulant faktisk have ret. Derfor skal man passe på med at falde i den grøft, hvor man afviser al kritik som brok. Gør man det, går man glip af fine forbedringsmuligheder. Det gælder derfor om at vurdere, hvad der er formålet med en kritisk bemærkning. Hvis formålet er at nedgøre kolleger og ledere for at hævde sig selv, hører det hjemme i kategorien brok. Hvis kritikken derimod bunder i et ønske om at finde en bedre løsning eller minimere risici, er der tale om konstruktiv kritik.

Skab miljø med plads til kritik

Uden konstruktiv kritik bliver vi ikke bedre. Hvis en løsning skal være perfekt, kræver det derfor, at nogen har kastet et kritisk blik på detaljerne, og at andre har taget kritikken alvorligt. Det kan kun ske i et miljø, hvor konstruktiv kritik er velkommen, hvor man er lydhør over for hinanden, og hvor ingen er i tvivl om, at kritikken bunder i et ønske om at tjene det fælles bedste.

Hva’ med dig selv

Det er let at pege fingre ad andre og kalde dem for brokkerøve, men mon ikke de fleste af os har ladet pessimismen og negativiteten få overtaget? Tænk over, hvad der får dig over i brokkehjørnet – og hvad der får dig væk igen. Måske kan du bruge dine egne erfaringer, næste gang du møder en brokkerøv.

Kryptovalutaer opbevaret på servere er et attraktivt mål for lyssky elementer. Nu melder online-tegnebogen for kryptovalutaen Dogecoin, Doge Vault, at nogen er brudt ind virksomhedens servere. Det rapporterer blandt andet det engelske teknologimedie The Register.

»Den 11. maj blev Doge Vaults online-tegnebogsservice kompromitteret af angribere, hvilket resulterede i, at servicen blev afbrudt, og i at der blev fiflet med tegnebogs-midlerne,« oplyser Doge Vault firmaets hjemmeside.

»Så snart en administrator ved Doge Vault blev alarmeret, blev services stoppet,« lyder det endvidere fra Doge Vault, som fortsætter:

»Angriberne havde allerede fået adgang til og ødelagt data på de virtuelle maskiner.«

Endvidere forlyder det, at Doge Vault nu er ved at identificere omfanget af angrebet, og den potentielle indvirkning på brugernes midler. Ifølge Doge Vault, så bliver der arbejdet på at redde data fra eksisterende tegnebøger (wallets) fra en off-site backup.

Det får The Register til at gisne om, at historien enten kan ende med en lykkelig fortælling om, hvordan backup reddede det hele, eller endnu en historie – til skræk og advarsel – om, hvordan opstartsvirksomheder ikke tager backup seriøst.

Tidligere på året gik bitcoin-børsen MT Gox konkurs, angiveligt i forlængelse af hackerangreb.
Udover at handle bitcoins på børsen, havde flere brugere også bitcoin stående hos børsen.

På link-tjenesten Reddit bliver der postet om, at der skulle være forsvundet 950.000 Dogecoin i forbindelse med angrebet mod Doge Vault. Det svarer til omkring 51.000 dollars, og er dermed langt fra de millioner af dollars, der i sin tid forsvandt fra MT Gox, skriver The Register.

Når regeringen kan melde ud, at 70 procent af danskerne kan få bredbånd med 100 megabit, er det baseret på teori og ikke praksis. Sådan lyder det fra teleforsker Michael Jensen fra Aalborg Universitet, som kalder den officielle bredbåndskortlægning for ’utroværdig’. Det skriver KIT-magasinet, som bliver udgivet af foreningen for kommunale it-chefer.

Problemet er, at tallene bliver indberettet fra teleselskaberne, som generelt opgiver lidt for optimistiske hastigheder, der ikke nødvendigvis kan lade sig gøre i virkeligheden. En anden fejlkilde er, at alle de husstande, som bliver passeret af fiber eller tomrør, bliver regnet med som mulige modtager af internet med 100 megabit hastighed. Så længe forbindelsen kan etableres med en ’beskeden graveindsats’, er den med i kortlægningen, uanset om en kunde i praksis kan købe denne adgang, lyder kritikken fra teleforskeren.

Version2 har tidligere skrevet om kritik af bredbåndskortlægningen, som Erhvervsstyrelsen står bag.

For eksempel mente hverken it-chefen i Lemvig Kommune eller den frivilligt drevne internetforening på Samsø, at den officielle kortlægning af deres lokalområder harmonerede med muligheden for internetadgang i virkeligheden. For eksempel pegede it-chefen i Lemvig på en husstand, som ifølge TDC kunne få internet med 5/1 megabit, men som i praksis kun kunne få væsentligt lavere hastigheder, og hvor forbindelsen var så ustabil, at den reelt var ubrugelig.

En anden kritik har været TDC og Yousees indberetning af alle kabel-tv-kunderne, som nu har mulighed for 100 megabit-internet. De skal nemlig dele den høje hastighed, og dermed smuldrer regnestykket, hvis flere på én gang forsøger at trække fuld speed.

TDC svarede omvendt, at man i så fald løbende vil opgradere hastigheden, så der ikke vil opstå flaskehalse, hvis der er stor interesse for hurtigt internet i en boligforening.

Det er også baseret på skøn, når den samlede internetdækning beregnes ud fra dækningsgrader fra forskellige teknologier. Hvis for eksempel kobberledninger kan give internet til 95 procent i et område, og kabel-tv dækker 30 procent, er det ikke nemt at sige, hvordan den samlede dækning er.

Erhvervsstyrelsen vil næste år komme med en langt mere detaljeret kortlægning, hvor indrapporteringen skal ske i felter af 100 gange 100 meter over hele landet.

Du vækker opsigt, når du trækker en gigantisk mobiltelefon i samme gule farve, som normalt er forbeholdt dybtgående undervandsbåde, op af lommen. Er det en mobiltelefon, lyder det undrende fra selv fremmede mennesker i toget.

Ja, både og. Version2 har stiftet bekendtskab med en ‘phablet’ – i dette tilfælde Nokias Lumia 1520, som dog blot følger i fodsporene på Samsungs Galaxy Note-serie, der for alvor banede vejen for den kategori af gigantiske smartphones, som er blevet døbt phablet, fordi de er en mellemting mellem en smartphone og en tablet.

Nokia Lumia 1520 er den første i denne kategori med Windows Phone, men selve telefonen er mindre interessant i forhold til phablet-kategorien, som vi ikke tidligere har haft lejlighed til at afprøve i længere tid på redaktionen.

Så om Lumia 1520 er blot at sige, at det er endnu en udmærket Windows Phone fra Nokia, kameraet måtte dog godt være lidt hurtigere, og den gule plastik har det med at blive smudset, men ellers er det størrelsen, der gør forskellen.

Allerede før Samsungs Galaxy Note havde eksempelvis Dell forsøgt sig i kategorien af smartphones i størrelse XL. Den første Galaxy Note var i lang tid et nicheprodukt, men pludselig tog fanden ved phablet-markedet.

I Samsungs hjemland er smartphones med 6 tommer-skærme mere reglen end undtagelsen, og i takt med at mange af de mere almindelige topmodeller herhjemme har lagt sig tættere på 5 tommer end sølle 4, så ser man også flere kæmpetelefoner i Danmark.

Er den for stor?

Det er nærliggende at tro, at en kæmpetelefon ligger bedst i store næver, men faktisk er det vigtigere at have fingerbehændighed. Især hvis man forsøger at tage selfies med en så stor telefon, så er der ikke megen margin til at fumle.

Steve Jobs havde dog en meget rimelig pointe, da han angiveligt mente, at en smartphone ikke måtte være større, end tommelfingeren på den hånd, man holdt telefonen med, skulle kunne nå rundt på skærmen. Det skal man være Elastigirl for at kunne på en 6 tommer-skærm, og det kan godt give lidt ømhed i tommelfingeren, hvis man forsøger.

I stedet bør man navigere som på en lille tablet, hvor man holder telefonen i én hånd og bruger den anden til at klikke sig rundt.

Til trods for størrelsen, som de første mange dage virker komisk, hver gang man hiver telefonen frem, så kan den være i de fleste lommer. Visse inderlommer og jakkelommer kan dog være problematiske, men forlommen på et par jeans er ikke noget problem.

Let at læse

Med skærme, der efterhånden kører fuld HD-opløsning eller højere, så begynder det at udfordre selv mennesker med nogenlunde normalt syn at læse tekst, der bliver skaleret ned, så bogstaverne er en millimeter høje på skærmen. Uanset pixeltæthed, så kan det være anstrengende for øjnene.

Dér hjælper phablet-formatet. Den store skærm betyder, at teksten i eksempelvis Facebooks mobil-app er meget mere behagelig at læse, og man skal heller ikke anstrenge sig for at læse de små skrifttyper i sine mails.

Dog har de større bogstaver den ulempe, at tekst, der skaleres til en størrelse, der er beregnet til mindre mobilskærme, kan blive absurd stor, så sidemanden i toget ikke har problemer med at læse med.

Den store skærm er naturligt nok også et plus, hvis man ser video på sin smartphone.

Er det lettere at arbejde på en stor skærm?

Samsung har i sine Galaxy Note-reklamer slået meget på muligheden for at være kreativ og klippe klistre i billeder og tekst direkte på telefonen. Lidt som på en tablet, så er fingerspidser på glas ikke et præcisionsværktøj, og en stylus, som Samsung tilbyder, lukker gassen ud af spontaniteten.

Det er lidt lettere at ramme små links i menuer på hjemmesider, som ikke er optimeret til mobiltelefoner, men man skal ikke regne med at kunne sætte Photoshop og pc’en til salg i Den Blå Avis, blot fordi man køber en phablet.

Især fordi en phablet er svær at bruge med én hånd, så føles den større skærm heller ikke som en stor hjælp til eksempelvis at beskære billeder. De små bevægelser på en lille telefon føles mindre anstrengte.

Tastaturet skalerer også op. Det gør tasterne lettere at ramme, men igen er det svært at skrive med én hånd, og i bredformat med to tommelfingre er telefonen faktisk også for stor. Når man finder det greb, der passer én bedst, så rammer man dog tasterne mere præcist.

Stor telefon = stort batteri

En skærm på 6 tommer kræver mere strøm end en skærm på 4 tommer. Men en telefon, der har plads til en større skærm, har også plads til et større batteri. Det mest overraskende i afprøvningen af Lumia 1520 var, at telefonen kunne klare at blive brugt moderat i flere dage uden at blive ladt op.

Selv med synkronisering af mail og sociale medier krævede telefonen ikke mere end to ugentlige opladninger. Og selv på dage med mere tungt forbrug med mange fotos og lidt GPS var der ingen fare for at løbe tør.

Det er uvist, om det er unikt for Lumia 1520, eller om de større smartphones med nyere processorer og nyere styresystemer er blevet bedre til at spare på strømmen. Men for Lumia 1520′s vedkommende er der i hvert fald ingen grund til panik, hvis man glemmer at slutte den til opladeren ved sengetid.

Phablets er ikke for alle

Kolossale smartphones er blevet mere accepterede i gadebilledet, men det er ikke ensbetydende med, at vi alle render rundt og skyder selfies med 6-tommer-giganter næste sommer. Kategoriens øgenavn antyder, at der er tale om et kompromis.

Man bruger sin tablet mindre, når man har en smartphone i denne størrelse, men man får også visse af ulemperne. Den er stor, og den fylder i lommen, og det er lige på grænsen af kikset at tage billeder med den.

Hvis man er flittig tablet-bruger, så er en phablet ikke den oplagte smartphone. Så kan man i mange tilfælde vælge en mindre model, der kan være i de små lommer og diskret kan hives frem til en hurtig sms, mens tabletten bruges til at ordne netbanken.

Men hvis man gerne vil nøjes med én enhed, så er det oplagt at se nærmere på en phablet, fordi man kan mange af de samme ting. Selv desktop-versioner af websites fungerer nogenlunde på en 6 tommer-skærm.

Har man først prøvet en mastodont-telefon, så vil den gamle smartphone med 3,7-tommer skærmen føles lige så latterlig, som den skriggule 6-tommer vulgaritet føltes, da man først forsøgte at gribe om den med de pludselig alt for små hænder.

Der er blevet længere mellem historierne om forrykte telefonregninger på grund af roaming i udlandet, i takt med at EU har tvunget priserne ned, og teleselskaberne har beskyttet private kunder bedre med for eksempel en advarsel, når man har brugt for 500 kroner.

Men kombinationen af et erhvervs-abonnement og en rejse uden for EU-landene kan stadig udløse regninger, som kan drive dig fra hus og hjem. Den ’fælde’ er borgmester i Odense, Anker Boye, gået i og slås nu med en telefonregning på 245.057 kroner. Det skriver Fyens Stifttidende i dagens papiravis.

Regningen er fra en rejse til Tyrkiet i sommeren 2011, og ifølge Anker Boye brugte han sin telefon helt normalt, altså ved at tjekke mails, læse netnyheder og besvare opkald. Han mener derfor, at regningen er helt ude af proportioner, og tilsammen mener Odense Kommune at have fundet overtakseringer fra TDC’s side for i alt 9,5 millioner kroner, som kommunen nu kræver tilbage fra TDC. Denne sag ønsker TDC ikke at kommentere.

Mens roaming-priserne i EU-landene er faldet markant de seneste år på grund af reguleringen fra EU, kan det stadig koste kassen at bruge telefonen eller have mobil data-roaming slået til i andre lande i verden.

Som privatkunde hos TDC vil det på en ferie i Tyrkiet koste 8 kroner pr. minut at ringe til Danmark og hele 90 kroner pr. megabyte data, man sender og modtager. Til sammenligning koster det 2,23 kroner pr. minut fra EU-landene at ringe til Danmark og 4,19 kroner for en megabyte data.

Hvis priserne hos TDC er de samme for erhvervskunder, kunne Anker Boye downloade 2,7 gigabyte data under sin ferie i Tyrkiet for den kvarte million, som TDC altså kræver af kommunen.

I andre lande i verden kan data være endnu dyrere, for eksempel koster det 100 kroner pr. megabyte i USA, og 115 kroner i mange andre af verdens lande.

EU-landene er i øvrigt på vej mod slet ikke at have roaming-takst. Fra december 2015 skal det ikke koste ekstra at bruge sin telefon uden for sit eget lands grænser, har Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen besluttet. Reglerne skal dog også godkendes af ministerrådet, som består af ministre fra hvert EU-land.