Category Archives: computer

Både 3D-print og hvidlys-scanninger af ansigter er blevet brugt til at producere masker til morgendagens europæiske grand prix-finale, Eurovision.

3D-scanninger og efterfølgende print er blevet brugt som metode for at sikre, at maskerne sidder tæt nok til hovedet samtidig med at de kan holde til gentagne, hurtige kostumeskift.

Designhuset Moef valgte 3D-printede masker fremfor det oprindelige forslag om at fastgøre pigge enkeltvis til dansernes ansigter.

»Når man limer pigge direkte på ansigtet, kommer de let til at hænge. Vi ville gerne have, at de kunne stå i en vinkel på 90 grader ud fra ansigtet. Derfor valgte vi at bygge dette her skelet. Desuden tager det tid at lime 20 små pigge i hovedet på hver af de fire dansere. Skellettet gjorde, at make-up-artisterne kunne opnå samme udtryk på ét sekund,« siger Kasper Hansen, designingeniør hos Moef.

De fire danseres ansigter blev 3D-scannet i en hvidlys-scanner to gange for at sikre et præcist resultat. Hvidlysscanningerne tager hver lidt under et sekund, hvormed scanneren tegner et billede med op til 1,4 mio. punkter af danserens ansigt.

»Man kunne sagtens have brugt andre typer afstøbninger til den samme opgave, men dette her tager kun tyve minutter per person. Det er meget kort tid i forhold til at vente på en gipsmaske. Desuden havde vi behov for et digitalt grundlag for at kunne designe maskerne,« siger Kasper Hansen.

På baggrund af de to scanninger kunne Moef tegne en maske og tilføje pigge, der var tegnet i 3D-CAD-software og printe den på en 3D-printer i polyamid, der gør maskerne fleksible og holdbare.

Moef har før brugt 3D-scanninger til at genskabe bygningsdele til for eksempel restaurering, men aldrig til et lignende projekt.

»Vi bruger normalt 3D-scanning til at genskabe elementer, der kun findes i fysisk version. Vi har blandt andet scannet de gamle Kay Bojesen figurer-for Rosendahl. Et andet eksempel kunne være en håndlavet del i en produktionsmaskine, som man vil sikre kan genproduceres,« siger partner i Moef Kristoffer Kelstrup.

Danskerne er et veldokumenteret folk. Ifølge Datatilsynet har myndighederne mere end 15.000 elektroniske registre, der indeholder detaljerede oplysninger om alt fra borgerens etniske baggrund og politiske overbevisning til en fortegnelse over, hvem der holder husdyr – og hvilket dyr der i så fald er tale om.

Private virksomheder som CSC og IBM administrerer store dele af registrene, og CSC alene har omkring 200 databehandleraftaler med danske myndigheder som Skat, Rigspolitiet, forsvaret, og alle landets politikredse.

Tilsammen giver registrene et detaljeret billede af den enkelte dansker, som skal opbevares sikkert, og som loven forbyder virksomhederne at dele – hverken med andre selskaber eller udenlandske myndigheder.

Men ifølge Datatilsynet er det ikke ualmindeligt, at myndighederne ikke har styr på, hvordan danskernes oplysninger opbevares og forvaltes – selvom det i sidste ende er myndighedernes ansvar, hvad der foregår hos databehandlerne.

Hvor er data?

»Man kan ikke skære alle over én kam, men vi oplever ofte, at der ikke føres kontrol. Vi har eksempelvis været ude hos flere kommuner, der simpelthen ikke kunne redegøre for, hvor deres data befinder sig. Og så er det jo svært at føre kontrol med sikkerheden,« siger specialkonsulent i Datatilsynet Jesper Vang.

Han tilføjer, at der ikke findes definerede krav til, hvor ofte og hvor grundigt myndighederne skal kvalitetstjekke de private virksomheders omgang med danskernes oplysninger.

Men selv hvis man ønsker at føre kontrol, er det ikke muligt at være helt sikker.

En domstol i New York har afgjort, at myndigheder i USA kan kræve oplysninger fra amerikanske virksomheders europæiske datterselskaber udleveret – eksempelvis de danske afdelinger af CSC og IBM, der driver 289 registre med data om danskerne.

Dansk persondataret forbyder dem at udlevere oplysningerne, men både eksperter og myndigheder påpeger over for Ingeniøren, at Danmark står svagt, hvis en data­behandler i en konkret sag kommer i klemme mellem dansk og amerikansk lov.

Både Rigspolitiet og Datatilsynet erkender, at det i praksis er umuligt at kontrollere, om personfølsomme oplysninger udleveres til en fremmed magt, og politikere fra både opposition og regering udtrykker bekymring over situa­tionen i kølvandet på den amerikanske dom.

Version2 er i færd med at kontakte danske kommuner og myndigheder for at få eksempler på, hvordan persondata bliver håndteret og følger løbende op på sagen.

Det er vigtigt for din karriere, at du sætter dig nogle mål. Det er nemlig med til at drive dig fremad. Men at at lave målsætninger, der er inspirerende og kaster succes af sig, er en kunst i sig selv. Derfor skal du ikke dvæle ved din dårlige samvittighed, hvis du ikke er nået så langt med målene som planlagt.

Læg dit CV på Jobfinder og bliv synlig for arbejdsgiverne

Kast i stedet et nyt blik på dine mål: Er de for vage eller ambitiøse? Den slags er den direkte vej til skuffelse, så sørg for at sætte nogle krav til dine målsætninger. Karriererådgiver og skribent for The Guardian, Clare Whitmell, giver her nogle råd til hvordan.

Sørg for at dine mål er…

Specifikke: Det er ikke nok bare at sigte efter et nyt job. I stedet bør du indsnævre dit fokus og overveje, hvilke specifikke roller i andre virksomheder, der matcher netop dine kompetencer. Tænk over hvorfor og brug tid på at finde ud af, hvilke fordele det bringer at nå målet. Det lyder åbenlyst, men hvis du skal investere tid og energi i at jage dine mål, er du nødt til at gøre dig klart hvordan og hvorfor, det vil have en positiv effekt at opnå dem.

Målbare: Planlæg en strategi og stil nogle milepæle op langs vejen. Det vil hjælpe dig til at holde styr på din fremgang og øge din selvtillid, hver gang du når et mål. Sørg for at, at resultaterne er målbare. Gå for eksempel efter at møde et bestemt antal af mennesker i forskellige afdelinger eller beslut dig for, at du skal påtage dig et minimum af opgaver. Det skærper dit fokus, og kontrol giver større chance for succes.

Hvis du alligevel ikke når dine mål, så reserver et bestemt tidsrum til dem hver dag. Det kan eksempelvis være ti minutter i frokostpausen, hvor du finder nye kontakter på LinkedIn.

Opnåelige: Vær realistisk omkring dine mål, så du undgår at skuffe dig selv. Lær at forstå, hvad der holder dig tilbage og overkom én begrænsning ad gangen. Har du brug for ekstra uddannelse eller mere erfaring for at blive forfremmet? Hvis dine mål er for ambitiøse, er du nødt til at prioritere, skalere ned eller give dig mere tid. Igen: Hvis du er konkret i forhold til, hvad det kræver at nå dine mål, kan du være mere fokuseret.

Relevante: Er dine mål overhovedet relevante på nuværende tidspunkt i din karriere? Matcher de dine interesser, værdier eller ambitioner? Vær klar omkring argumenterne bag dine mål – du skal ikke bare gå efter en forfremmelse, fordi andre forventer det.

Tidsbundne: En deadline hjælper dig til at holde fokus, men undervurder ikke den tid, du skal bruge på eksempelvis at skifte job. For at lykkes med dit forehavende skal der være tid til at researche, få nye kontakter og opbygge den rette erfaring. Det er nok ikke urealistisk, at du skal forberede dig i et års tid – afhængigt af hvilken karriereændring du ønsker.

Den amerikanske handelsmyndighed FTC mener at den populære fotodelings-applikation Snapchat vildleder sine kunder med løfter om privatliv. Tjenesten garanterer nemlig sine kunder, at de billeder – eller snaps – man sender til sine venner forsvinder fuldstændigt, efter et kort stykke tid.

Det har gjort Snapchat til et populært redskab blandt især unge, der gerne vil dele private stemningsbilleder, uden at de gemmes for evigt på internettet.

Men via tredjeparts-applikationer er det let at gemme billederne, og Snapchat kan altså ikke garantere, at de forsvinder. Og det er blandt andet det, der har fået de amerikanske myndigheder til at kræve, at Snapchat retter ind.

»Hvis en virksomhed bruger privatliv og sikkerhed som primære elementer i markedsføringen af et produkt til forbrugerne, er det helt nødvendigt, at de løfter overholdes. Enhver virksomhed, der giver forbrugerne forkerte oplysninger om privatliv og sikkerhed, risikerer, at vi skrider ind,« hedder det i FTCs afgørelse, der også kritiserer, at videoer, der sendes over tjenesten, gemmes i ukrypteret form, så de er lette at hive ud af den enhed, de modtages på.

Snapchat har indvilliget i at ændre sin brugerinformation og har underlagt sig en revision fra FTC.

Du kan læse FTCs afgørelse her.

Dannelsesbreve skal være underholdningsindustriens nye våben mod ulovlig fildeling i England.

Efter flere års forhandlinger ser det nemlig ud til, at de britiske internetudbydere og underholdningsindustrien endelig er blevet enige om en aftale, der skal mindske ulovlig fildeling af musik og film på internettet. Det skriver BBC, der har set en lækket version af aftalen.

Aftalen, der går under navnet Voluntary Copyright Alert Programme (VCAP), indebærer, at internetudbyderne forpligter sig til at sende breve til de kunder, der downloader film og musik ulovligt. Men aftalen er meget mild i forhold til, hvad underholdningsindustrien oprindeligt ønskede sig.

Interesseorganisationerne for film- og musikindustrien ville nemlig gerne have adgang til internetudbydernes databaser over kunder, så de kunne retsforfølge brugerne, hvis de ikke efterkom kravene i advarselsbrevet.
Men den adgang får de altså ikke – og brevet er i øvrigt ikke længere et trusselsbrev. I stedet skal det være oplysende i tonen, dikterer det endelige udkast til aftalen.

Og ifølge internet-juristen Steve Kuncewicz, vil det ikke falde i god jord hos pladeselskaber og filmstudier.

»Jeg tror indholds-ejerne bliver utilfredse. Der er ingen sanktionerende stopklods i dette her,« udtaler han.

Aftalen afventer ifølge BBC godkendelse af myndighederne og omfatter indtil videre internetudbyderne BT, Sky, TalkTalk og Virgin Media. Men det forventes at resten vil tilslutte sig. I øvrigt skal underholdningsindustrien ifølge aftalen betale for 75 procent af internetudbydernes udgifter ved forsendelsen af brevene.

RKI-registret, der indeholder oplysninger om danskere med misligholdt gæld, er ikke blevet hacket. Det kan firmaet bag registret, kreditvurderingsfirmaet Experian, slå fast.

»Jeg kan garantere, at ingen har været inde i RKI-databasen. Vi har haft masser af angreb på vores firewall de sidste par dage, men der har ikke været nogen inde,« siger nordisk salgsdirektør Frank Papsø fra Experian til Version2.

En eller flere personer, som blot kaldte sig ‘Anonymous’, kontaktede tidligere på ugen Politiken og havde angiveligt dokumentation for, at de havde haft adgang til RKI.

Gruppen kunne angiveligt fremlægge data, som så ud til at stamme fra RKI med flere personers CPR-numre og kreditinformationer. Men ifølge Experian kommer dataene ikke fra RKI, men fra en kunde.

»De har præsenteret ét A4-ark, men det kommer ikke fra RKI. Det er ikke et database-dump,« siger Frank Papsø.

Express Bank oplyste fredag, at de lækkede oplysninger stammede fra Express Bank, der køber kreditinformationer fra RKI-registret hos Experian.

Ifølge Frank Papsø undersøgte Experian det mulige indbrud, så snart firmaet blev orienteret om sagen.

»Efter 20 minutter vidste vi, hvor dataene kom fra, og to timer senere havde vi været i dialog med kunden. Så vi ved, hvor det kommer fra, og vi har lukket hullet. Men det er stadig os, der er dataansvarlige, så vi har også politianmeldt sagen,« siger Frank Papsø.

Version2 modtager med jævne mellemrum meddelelser fra personer, der dækker sig ind under Anonymous-bevægelsen, om hacking af danske databaser, men dokumentationen er som regel mangelfuld.

Redaktionen har også modtaget en e-mail fra bagmændene bag denne lækage, hvori de svarer på Experians afvisning af hacking af RKI. Ifølge bagmændene lyver Experian, og de hævder at kunne fremlægge dokumentation for hackingen.

Motivet bag aktionen skulle angiveligt være, at bagmændene ønsker, at den danske regering tager beskyttelsen af persondata mere alvorligt og ikke lægger data i hænderne på udenlandske firmaer.

Experian oplyser til Version2, at selskabet lige nu afventer politiarbejdet, og eventuelt vil kunne frigive flere detaljer om episoden, når efterforskningen er nået længere frem. Lige nu fortsætter driften af RKI imidlertid som normalt.

»Hvis der havde været nogen inde, så havde vi lukket for RKI for alle kunder,« siger Frank Papsø.