Category Archives: computer

Selvhelende materialer har indtil videre kun været i stand til at lappe ridser i overfladen og andre defekter i mikroskopisk målestok. Nu kan et hold af forskere præsentere en polymer, der er i stand til at reparere perforeringer på mere end tre centimeter i diameter.

Materialet indeholder to separate netværk af mikrokanaler med flydende regenerativt materiale, der automatisk løber mod det beskadigede område, hvor en kemisk reaktion går igang med at genopbygge materialet. På den måde har forskerne ladet sig inspirere af naturens indretning, som vi kender det fra blodkar.

En proces i to trin

Forskerne havde i et forsøg held til at lukke et fuldt perforeret hul på 35 mm i diameter på 20 minutter, og den efterfølgende hærdning havde genoprettet det beskadigede materiales mekaniske egenskaber inden for tre timer.

Ved skadestedet blandes indholdet af de to separate kanaler, og kemiske processer former en gel, der er første trin af den to-delte reparationsproces. Gelen danner et blødt skelet, der indrammer hullet og derved tillader, at mere regenerativt materiale kan løbe til uden at gå til spilde.

Efter den hurtige gel-dannelse indtræder anden fase af reaktionen mellem de to kanalers indhold, som er den langsommere hærdning af de reagerende væsker til en fast polymer. På denne måde genopbygges materialets oprindelige struktur.

Ifølge forskerne er det lykkes at genoprette 62 procent af materialets oprindelige styrke i det skadesramte område. Regenereringen opnår altså ikke samme strukturelle standhaftighed, som før skaden, og kan sammenlignes med en slags arvæv.

Tyngdekraften begrænser

Tyngdekraften er i høj grad den begrænsende faktor i forhold til at gøre materialet i stand til at reparere større huller, end de angivne tre centimeter. Når størrelsen af skaden overstiger den grænse, er overfladespændingen ikke kraftig nok til at holde på ikke-reageret væske, og tyngdekraften vil trække den væk fra skadesområdet og væsken vil i stedet afdryppe.

Andre tidligere forsøg på at lave regenerativt materiale har været afhængig af tilførsel af ekstern energi, enten i form af opvarmning eller elektrisk spænding påført materialet. Det nye materiale påviser ifølge forskerne selv, at autonomt selvhelende polymer-materialer er en reel mulighed i fremtiden.

Forskningen er udført af et hold forskere anført af professor Scott White under afdelingen for rumfartsteknologi på University of Illinois, USA. Resultaterne offentliggøres fredag i det videnskabelige tidsskrift Science.

Hver måned vokser Københavns indbyggertal gennemsnitligt med 1.000 nye beboere. Det er en af årsagerne til, at hovedstadens byudviklingsselskab, By & Havn, i anledning af sit netop offentliggjorte årsregnskab for 2013 kan notere sig, at selskabet trods alt har solgt byggegrunde i Nordhavnen for næsten en halv milliard kroner.

Det erkender By & Havns administrerende direktør, Jens Kramer Mikkelsen:

»Vi er selvfølgelig også begunstiget af hovedstadens generelle vækst, der både kræver både boliger og arbejdspladser,« siger han.

Gælden tynger stadig

Hidtil har ejendomssalget i Københavns højprofilerede udviklingsområde i Nordhavnen nemlig været hårdt ramt af et kedeligt sammenfald mellem en række magre kriseår og et alt for stort udbud af bolig- og kontorarealer. Det har betydet, at By & Havn, fra at være et guldrandet papir, grundlagt på de store værdier i Københavns havn og med det formål at finansiere anlægget af Cityringen og Nordhavnsmetroen samt eliminere gælden fra den eksisterende metro, udvikle byen og drive havnen, på få år er kommet ud i stadigt dybere gæld, som selskabet har store problemer med at afvikle.

Det har skabt tvivl om grundenes reelle værdi, og på et møde i slutningen af 2012, hvor By & Havns ledelse orienterede sine bekymrede ejere, overborgmesteren og transportministeren, forudså By & Havn, at egenkapitalen først bliver positiv i 2020.

»Vi er et konjunkturfølsomt selskab, men vi har solgt godt i 2013. Vi har brugt perioden under finanskrisen på at forberede os godt, og nu høster vi frugterne,« forklarer Jens Kramer Mikkelsen.

Sidste år var selskabet belastet af en negativ egenkapital på 3,5 milliarder kroner og en gæld på hele 16,7 milliarder kroner. Nu er gælden 16,6 milliarder, og den negative egenkapital er nu 3,1 milliarder kroner stor.

Virtual reality er ikke længere forbeholdt science fiction-universet og entusiastiske computerspillere. Det norske militær har testet teknologien på deres tankførere, og på den måde gjort de pansrede køretøjer helt gennemsigtige for føreren. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Tankførerne blev iført den populære virtual reality-brille (VR) Oculus Rift, der ellers mere er udviklet med henblik på at give computerspil en ekstra dimension. Takket være fire kameraer med sfæriske linser, placeret på alle sider af køretøjet havde føreren fuldt udsyn hele vejen rundt.

VR-brillen følger hovedets bevægelser og stykker billeder fra de fire kameraer sammen til et sammenhængende oversigtsbillede. Føreren kan endda kigge lige ned langs siderne på køretøjet, og på den måde navigere i meget trængte områder med omkring en centimeters præcision.

Billederne bliver fra kameraerne kørt igennem en computer, der omsætter det forvrængede billede fra de sfæriske linser til et billede, som er nemmere at forholde sig til. Dermed kan føreren orientere sig bedre end sædvanligt, og endda samtidig have skodderne lukket ned, hvis tanken befinder sig i en situation, hvor fjendtlig ild truer.

Samtidig giver de computergenererede billeder muligheden for at tilføre yderligere data til billedet, eksempelvis i form af et kort eller information om retning, hældning og fart – ligesom i et computerspil.

Billig teknologi, men endnu ikke helt moden

Konklusionen på testen er, at teknologien bestemt er lovende, men endnu ikke anvendelig i ‘skarpe’ situationer, da udsynet via brillerne er for utydeligt på længere afstand. Og det er ikke hensigtsmæssigt, når tydeligt syn netop er afgørende for at kunne vurdere, om en eventuel fjende bærer et våben. Ligeledes skulle brillerne være anstrengende at bruge i længere perioder.

Teknologien er også interessant, fordi Oculus Rift er udviklet til almindelige forburgere, og derfor koster en brøkdel af, hvad den samme test med militært udstyr ville have kostet. Det norske militær bebuder også, at det har i sinde at teste brillerne igen næste år, når hardwaren er blevet endnu bedre.

Firmaet bag den populære VR-brille blev i marts købt af internet-giganten Facebook for den nette sum af 11 milliarder kroner. Brillen forventes at komme i handlen for almindelige forbrugere i slutningen af 2014.

Mens et hav af hjemmesider siden 2012 som følge af EU-regler er blevet pålagt at indhente accept fra besøgende og fortælle dem om, hvordan og hvorledes cookies bliver anvendt, så lever andre teknologier, der også kan bruges til at spore brugeres færden på nettet, en anderledes stille tilværelse.

Siden begyndelsen af året har de europæiske myndigheder på området forsøgt at nå frem til en enighed om, i hvor høj grad sporingsteknologier, som ikke anvender cookies, er omfattet af EU-direktivet, der ligger bag, blandt andet de danske cookie-regler.

»Vi er ved at kigge på det. Vi håber at blive enige med de andre europæiske myndigheder inden sommerferien,« fortæller Brian Wessel, kontorchef i den danske myndighed på området, Erhvervsstyrelsen.

En af de teknologier, som Erhvervsstyrelsen, sammen med de øvrige europæiske myndigheder på området diskuterer, er såkaldt device fingerprinting. Begrebet dækker over, at det alene ved at se på de plugins, det styresystem, den browsertype og lignende, som en klientmaskine anvender, er muligt med rimelig stor sikkerhed, at identificere maskinen. Altså helt uden at sætte cookies.

Spørgsmålet, som de europæiske myndigheder forsøger at besvare, er, om den form for sporing af brugere kan omfattes af det nuværende e-databeskyttelsesdirektiv, som ligger grund for blandt andet de danske regler på området.

Sideløbende er de europæiske myndigheder på området ved at skyde et såkaldt cookie-sweep i gang, som er en tværnational stikprøvekontrol af hjemmesider, for at se, om de lever op til de nuværende regler. Specifikt i forhold til tracking cookies og 3. part-cookies. Altså henholdsvis cookies der bliver brugt til at følge brugere på tværs af sites, og cookies der bliver brugt af 3. parter til at opsamle informationer om brugerens færden på et site.

Men imens er det altså uvist om de cookie-løse alternativer overhovedet er reguleret.

Er det ikke paradoksalt, at I på den ene side bruger kræfter på at kontrollere, hvordan hjemmesider anvender cookies, mens en teknologi, som device fingerprinting, som brugeren i udgangspunktet slet ikke har mulighed for at opdage, om bliver anvendt, ikke bliver reguleret?

»Der er sket en udvikling henover årene, hvor der er kommet en forståelse af, at brugerne skal informeres, men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig ting, vi skal have fokus på. Vi fokuserer på, hvor formålet med direktivet er mest i spil. Og hvis vi bliver enige med de øvrige EU-lande om, at device fingerprinting også er omfattet i et eller andet omfang, så skal vi selvfølgeligt også have fokus på det,« siger Brian Wessel.

Han fortæller, at det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at brugerne bør afgive et aktivt samtykke i forhold til at blive sporet sporet på tværs af hjemmesider, uanset om det foregår via cookies eller andet.

»Det er det, vi mener, er formålet med direktivet, og det er det, vi mener, er mest indgribende. Det kunne i princippet omfatte device fingerprinting, men vi vil sikre os, at vi ligger på linje med de andre lande i vores fortolkning, så vi hverken går blødere eller hårdere til værks i forhold til direktivet.«

Brian Wessel oplyser desuden, at Erhvervsstyrelsen endnu ikke har politianmeldt hjemmeside-indehavere for ikke at leve op til cookie-reglerne, med en eventuel bøde til følge, men han vil ikke afvise, at det kan komme på tale.

Tidligst i løbet af juni forventer Erhvervsstyrelsen der foreligger en afklaring af, om eksempelvis device fingerprinting skal reguleres i forhold til det nuværende EU-direktiv.

I Foreningen for Dansk Internet Handel, også kaldet FDIH, håber kommunikationschef Henrik Theil, at den løsning myndighederne måtte nå frem til, primært forholder sig til det overordnede formål med dataindsamlingen, mere end til de konkrete teknologier. For hvis lovgivningen bliver for teknologispecifik, så viser erfaringen, at den teknologiske udvikling løber fra paragrafferne, påpeger Henrik Theil.

Han mener generelt, der bør sondres mellem om eksempelvis cookies, device fingerprinting eller andet bliver anvendt til at lave generel statistik på en hjemmeside, eller til unikt at identificere den enkelte besøgende. Hvis det er det sidste, der er tale om, så bør brugeren aktivt acceptere dataindsamlingen, ellers ikke, mener Henrik Theil.

»Den almindelige generiske dataindsamling, som ikke er personhenførbar, og hvor vi får en fornemmelse af, hvad retning tingene bevæger sig, der mener jeg, den mener jeg, det er helt overdrevet at skulle indhente samtykke til,« siger Henrik Theil, som dog også understreger, at det stadig vil være rimeligt, at hjemmesiden informerer brugeren om, at en dataindsamling finder sted, selvom det er til eksempelvis statistik.