Category Archives: computer

Det meget udbredte it-system Lectio lever ikke op til lovens krav om revisionsgodkendelse.

Det kan i sidste ende føre til, at systemet lukkes ned.

Dermed risikerer tusindvis af gymnasielærere og elever at miste adgangen til at se undervisningsskemaer og udveksle dokumenter og beskeder.

Alene på gymnasieområdet er ni ud af 10 skoler koblet på Lectio, som også benyttes på en række ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.

Ifølge en bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet var 1. april sidste frist for at få Lectio godkendt hos en statsautoriseret revisor.

Godkendelsen skal sikre, at Lectio-systemet lever op til revisionsstandarden ISAE 3402, som blandt andet handler om datasikkerhed og beskyttelse af brugernes personlige data.

Det er it-firmaet Macom, der står for at levere og drive Lectio.

Men en måned efter fristens udløb kører Lectio i strid med reglerne videre, uden at ministeriet har modtaget den krævede revionserklæring fra Macom.

Gymnasier er frustrerede
I gymnasierektorernes forening, Danske Gymnasier, undrer formand Anne Birgitte Rasmussen sig over, at Macom ikke har sørget for at få de nødvendige revisionserklæringer på plads.

“Vi har holdt møde med Macom, hvor vi har givet udtryk for vores frustration over, at der ikke er nogen systemgodkendelse 1. april. Så nu er vi usikre på, hvad der skal ske,” siger Anne Birgitte Rasmussen.

Hun understreger, at gymnasierne er meget glade for at bruge Lectio-systemet.

“Det er fleksibelt, der er god support, og de er ret hurtigere til at tilpasse sig, hvis der kommer nye fag eller andre ændringer i skolernes hverdag,” siger hun.

Hun frygter, at sagen kan ende med, at Undervisningsministeriet vil kræve, at skolerne stopper brugen af Lectio indtil systemet er blevet testet af en revisor.

“Jeg kan forestille mig, at ministeriet i sidste ende vil sige, at vi ikke kan bruge Lectio, fordi det ikke lever op til kravet om en revisionserklæring. Men vi vil meget gerne arbejde med ministeriet, så vi eventuelt kan få en dispensation indtil tingene går i orden,” siger hun.

Ifølge vicedirektør Aino Olsen fra Undervisningsministeriets styrelse for it og læring har gymnasierektorerne grund til at være bekymrede.

“Vi ser med stor alvor på, at et stort antal skoler lige nu ikke har et it-system, der er revisionsgodkendt,” siger Aino Olsen.

Hun kan godt forestille sig, at den manglende revisionsgodkendelse vil føre til, at gymnasierne må stoppe med at bruge Lectio.

“Vi er i dialog med Danske Gymnasier og erhvervsskolernes ledere for at finde ud af, om de skal bede om en dispensation, eller om de skal skifte til et andet godkendt system,” siger Aino Olsen.

Styrelsen er en stat i staten
Hos Lectio-leverandøren Macom vil direktør Martin Holbøll ikke svare på, hvorfor firmaet ikke har fået revisionsgodkendelse af systemet.

Han skyder sagen til Styrelsen for It og Læring, som ifølge ham har haft ansvaret for systemerevisionen siden 2008, uden at man i den periode har gjort noget for at få systemet godkendt.

“Vi spørger os selv, om det er fordi, at styrelsen ikke har kunnet eller ikke har villet,” siger Martin Holbøll.

Men ifølge bekendtgørelsen fra ministeriet er det Macom, der har ansvaret for systemrevisionen.

“Styrelsen har et habilitetsproblem. Den leverer selv it-systemer til erhvervsskolerne og en del af erhvervsgymnasierne. Det er lidt tankevækkende, at man både kan være leverandør og myndighed der stiller krav om systemrevision, plus at man fungerer som ministeriets rådgiver på it-området. Hvis det her var et land, der modtog udviklingsstøtte, var det blevet lukket på stedet.

Men der ligger et krav om, at der skulle ligge en systemrevision pr. 1. april. Hvad siger du til det?

“Den virkelige historie i det her er, hvordan det her har kunnet foregå. Styrelsen er en stat i staten, der fungerer fuldstændig autonomt som myndighed og rådgiver (for Undervisningsministeriet, red.),” siger Martin Holbøll.

Læs også:
Nu skal Skoleintra sendes på pension: Her er planen for den nye version

Efter flere års forsøg: It bliver officielt fag i danske gymnasier

Computerworld afholder i de kommende måneder to seminarer om den nye persondata-forordning, hvor du får hjælp til at komme godt i gang.

Det sker 25. maj i Ballerup ved København og 14. juni i Aarhus..

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her: Computerworld Event: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Når du skal spise en elefant, er det altid en god ide at tage én bid af gangen.

Således gælder det også fordøjelsen af EU’s persondataforordning, som er gældende lovgivning i alle EU-medlemsstater inklusiv Danmark fra cirka midten af 2018.

Ved første øjekast kan forordningen virke som en næsten uendelig strøm af stramninger og kringelkroge af regelsæt, der ved overtrædelse både kan koste bøder i forhold til omsætningen og prestigetab ved meldepligt om tabte data

Det kan du læse mere om her: Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over

Det er ikke raketvidenskab
En god, systematisk planlægning er dog vejen frem igennem den digre persondataforordning ud fra devisen, at hvis du fejler i din planlægning, planlægger du at fejle.

Du og din virksomhed har omkring to års tid til at forberede jer på den nye persondatalovgivning.

Det er ikke er oceaner af tid set i lyset af, hvor omfattende det nye lovkompleks bliver.

Derfor serverer Computerworld dig med hjælp fra advokat og partner Michael Hopp fra advokatfirmaet Plesner syv gode råd til at blive persondata-klar.

“At blive klar til persondata-reglerne er absolut ikke rocket science, men det er dataarbejde på den hårde måde,” forklarer Michael Hopp indledningsvist.

1. råd: Skab overblik over data
Advokaten foreslår, at du først og fremmest skal finde ud af, hvad det egentlig er for nogle persondata, som din virksomhed skal beskytte.

Konkret peger han på, at den indledende del af dataarbejdet foregår ved at klassificere og kortlægge virksomhedens persondata.

Det gælder lige fra alle data som oplysninger om kontaktpersoner i sælgernes CRM-systemer over indsamling af e-mailadresser og telefonnumre ved konkurrencer i marketingafdelingen og så til de mere følsomme persondata.

“Overblikket skabes ved, at relevante dele af forretningen sætter sig ned sammen og finder ud af hvilke former for data, som virksomheden ligger inde med både lokalt og hos cloud- og outsourcingpartnere. Her er it-afdelingen et godt sted at starte,” lyder det fra Michael Hopp.

I denne fase peger advokaten på, at din virksomhed skal kigge indad og spørge sig selv om, hvilke data I har liggende, hvor kommer de fra, hvor længe gemmer I disse data, og hvem deler man dem med.

2. råd: Hvad gælder for jer?
Når I har kortlagt og klassificeret data, er det på tide at finde ud af hvilket bestemmelser i forordningen, som gælder jeres virksomhed.

For det kan blive dyrt ikke at overholde reglerne. Men omvendt er det også dyrt at bruge ressourcer på at overholde krav, som man hverken er forpligtet til eller af anden årsag har interesse i at overholde.

“Ikke alle regler er altid relevante for alle virksomheder. Nogle af bestemmelserne er skærpende – eksempelvis kravene om behandling af følsomme oplysninger – mens andre andre bestemmelser undtager for pligter. Det er for eksempel ikke alle virksomheder, der skal udpege en data protection officer,” siger Michael Hopp.

Læs også: Skal din virksomhed have en ‘data protection officer’?… og kan indkøbschefen bruges?

3. råd: Kig på jeres nuværende praksis
I forordningen er der generelt flere skærpelser end lempelser, og derfor skal din virksomhed som udgangspunkt også have styr på, hvordan I overholder reglerne i dag.

“Der vil sandsynligvis være mange, der har behov for at justere deres processer og praksis for at leve helt op til reglerne,” siger Michael Hopp.

Han peger på, at I skal analysere jer frem til, om I har huller i overholdelsen af de nuværende regler, og om der er nogle alvorlige og åbenlyse mangler, som kræver umiddelbar handling her og nu.

“Her skal virksomheden kort og godt spørge sig selv: hvordan bruger vi persondata i dag, og er det i overensstemmelse med forordningen,” forklarer Michael Hopp.

4. råd: Beskriv virksomhedens kontrolmål
Når virksomheden har fået styr på sin nuværende praksis omkring opbevaring, brug, sletning og deling af persondata ifølge forordningen, er det på tide at kigge fremad mod den løbende vedligeholdelse af forordningen.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Det skal gøres ved at beskrive de målsætninger, som I skal leve op til med de nye regler.

“Denne øvelse handler om at udtrække essensen af forordningens 99 artikler til en række konkrete målsætninger,” forklarer Michael Hopp.

Han eksemplificerer det med, at disse målsætninger kunne være, at der skal iværksættes processer og kontroller til at sikre, at man overholder slettefrister. Det kunne også dreje sig om indsamling af mailadresser til markedsføringsformål, hvor I systematisk skal sikre jer, at alle har samtykket til brugen.

“Vent med at tage stilling til, hvordan I konkret vil opfylde målsætningerne. En del af dem opfylder I måske allerede, og for de øvrige målsætningers vedkommende giver det mening at overveje, hvordan I mest hensigtsmæssigt kan opfylde dem,” siger Michael Hopp og fortsætter:

“Når I har overblik over alle kravene, vil I have bedre mulighed for at designe løsninger, hvor enkelte processer eller kontroller bidrager til at opfylde flere kontrolmål.”

5. råd: Foretag en risikovurdering
Advokaten forklarer, at store dele af EU’s persondataforordning – og dermed den kommende lovgivning – bygger på nødvendigheden af at nedbringe risikoen for de registrerede personer.

“Man skal gøre, hvad der er nødvendigt for at nedbringe risikoen for den registrerede til et acceptabelt niveau. Med andre ord – man er ikke forpligtet til at opretholde foranstaltninger, hvis det ikke er nødvendigt for at nedbringe en risiko,” siger Michael Hopp.

Han peger på, at risiko i denne forbindelse ikke blot er rettet mod almindelig sikkerhed, men også mod, om man overtræder de almindelige krav i forordningen.

“Med andre ord: man skal foretage en risikovurdering eksempelvis i forhold til, hvad risikoen er for, at man ikke overholder slettepligten, og hvad konsekvensen af manglende overholdelse vil være for den registreredes ret til beskyttelse af sine persondata,” siger han. 

Læs også: Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Samtidig er en virksomhed dog forpligtet til at dokumentere, hvordan den har overvejet relevante risisci herunder ikke mindst de risici, som man vælger ikke at fokusere på.

“Her er grundspørgsmålet: hvor alvorligt er det, hvis det går galt?” nævner Plesner-advokaten og fortsætter:

“Virksomheden skal have for øje, at optimal og maksimal indsats ikke er det samme. Førsteprioritet omkring risikovurderingen vil ofte ligge i de følsomme oplysninger som eksempelvis helbredsoplysninger om kontaktpersoner i virksomhedens CRM-system.”

6. råd: Design løsningen
Når virksomheden har fået overblik over dens nuværende beholdning af persondata, processer og kontroller til fremtidig styring af data og de områder, hvor den i dag ikke lever op til forordningen, er det på tide at få klargjort, hvordan virksomheden så kommer på plads med manglerne.

“Det gælder både de konkrete mangler i forhold til aktuelle behandlinger i dag, og så mangler i forhold til opfyldelse af kontrolmål, hvilket vil sige processer for sikring af fremtidig overholdelse,” siger Michael Hopp.

Han peger her på henholdsvis tredje råd og fjerde råd i denne oversigt.

Han forklarer, at det nu er på tide at designe og dimensionere løsningernes håndtering af persondata i overensstemmelse med den risikoanalyse, som er beskrevet under femte råd.

“Det hele skal dokumenteres omend i varierende detaljeringsgrad. For du overtræder reglerne, hvis du bliver udsat for kontrol og ikke kan svare. Med andre ord skal du have dokumentationen på plads, hvis/når myndighederne kontakter dig,” lyder det fra Michael Hopp.

Tilmeld dig Computerworlds heldags-seminar om den nye persondataforordning: Computerworld Event: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

7. råd: Konkret implementering og opfølgning
Når alt er diskuteret og dokumenteret i form af fremtidige processer og nuværende mangler, skal I have implementeret det kommende regelsæt i praksis – og ikke mindst planlægge hvordan I løbende følger op på implementeringen.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For ingen perfekt plan hjælper noget, hvis den ikke bliver ført ud i livet, og der bliver fulgt op på den.

“Implementering af forbedringer samt nye processer og kontroller bør følge virksomhedens normale processer for gennemførelse af forandringer. Her er det vigtigt ikke at undervurdere de organisatoriske og psykologiske faktorer, samt det heraf afledte behov for forandringsledelse,” siger Michael Hopp.

Han pointerer, at både implementering og opfølgning formentlig kræver intern uddannelse af alle medarbejdere, der har at gøre med persondata – især hvis disse medarbejdere ikke ved, at de behandler persondata.

“Mange tænker eksempelvis ikke over, at de sidder med persondata mellem hænderne, når de modtager et CV til en jobansøgning. I disse tilfælde skal medarbejderne være opmærksomme på særlige regler og procedurer,” forklarer Michael Hopp.

Advokaten runder virksomhedens huskeliste af med at tilskynde til opfølgning af, hvorvidt reglerne og virksomhedens processer nu også bliver overholdt i praksis efter en periode på tre til seks måneder.

“Det ses ofte, at forandringer ikke slår igennem i virksomheder, der ikke følger op. I så fald kan indsatsen i rådene fra 1 til 6 give ledelsen en falsk tryghed, hvilket i sidste ende kan være værre end en positiv viden om tingenes reelle og måske mangelfulde tilstand.”

Læs også:
Overblik: Få styr på EU’s nye persondata-forordning – her er alt du behøver at vide

Tilmeld dig Computerworlds heldags-seminar om den nye persondataforordning: Computerworld Event: Bliv klar til EU’s nye persondataforordning.

Alt er stort set, som man kan forvente på en klassisk 1. maj, da Computerworlds udsendte møder op i Prosas lokaler lidt i klokken 10:00 søndag formiddag.

Bordene er dækket med røde duge i nervøst velour og pyntede med røde serpentiner og røde plastikblomster.

Under loftet hænger der røde balloner, der er kø til kaffen og Gammel Dansk på buffeten ved siden af morgenmaden.

Men i stedet for de traditionelle 1. maj-taler om arbejdsgivernes ondskab, er skytset hos Prosa rettet mod staten. Det kommer vi tilbage til.

De gamle kendinge
“Det er jo lidt en fætterkusine-fest,” som en af deltagerne forklarer, mens vi ser ud over flokken.

Den tæller i høj grad også de folk, som Deres udsendte havde forventet at finde til en it-orienteret 1. maj.

Formanden for It-politisk Forening sidder til bords med Prosas Ole Tange, som er med i Københavns Kommunes privacy-panel.

Bag dem sidder den selvudnævnte internetsamurai Henrik Kramshøj og henne ved kaffemaskinen står Peter Kofod i kø.

Han er den eneste danske journalist, som har interviewet Edward Snowden, og så er han manden, der afslørede, at CIA havde et fly på dansk jord, hvis eneste job var at kidnappe Edward Snowden, hvis han kom til Danmark.

Peter Kofod deler dog æren for netop den afsløring med justitsminister Søren Pind (V) -  hvert fald, når journalisten selv fortæller historien.

Det vender vi tilbage til senere på dagen.

Der er nok at se til
Gennemsnitsalderen er nok godt oppe i 50′erne, selv om jeg snart får at vide, at mange af medlemmerne “altså er under 35 år.”

Klokken lidt over 10:00 har alle deltagerne brændevin i glasset og Prosas formand, Niels Bertelsen, begynder sin tale.

“Kammerater, vi lever i en tid, hvor…” lyder indledningen til en længere opremsning af fortrædeligheder fra skattely i Panama til en regering, “der tager fra de fattige for at give til toppen af samfundet.”

Mens Niels Bertelsen taler, kaster Deres udsendte et stjålent blik på dagens sanghæfter.

“Styrk det digitale selvforsvar,” står der på forsiden, og det afspejler formandens tale selvfølgelig også.

“Hvor stor er chancen for at få den efteruddannelse, du ønsker, når din chef kan se på data om dig, at du nok snart søger et nyt job?” spørger Niels Bertelsen retorisk de fremmødte medlemmer, inden alle rejser sig for at synge ‘Når jeg ser et rødt flag smælde.’

Hold overvågningen i ørerne
Dagens første gæstetaler har nok ikke brug for sanghæfter for at synge med.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell fra Enhedslisten, er indforskrevet til at holde tale om byens smart city-projekt.

Ud fra stemningen indtil nu, ville man tro, at en mand fra Enhedslisten ville passe lige ind, men der er faktisk en del skepsis i lokalet, som dog tager pænt imod.

Prosa er nemlig med i Københavns Kommunes såkaldte privacy-panel og er ikke helt tilfreds med niveauet af indbygget privatliv i kommunens planer.

Morten Kabell er dog for garvet til at lade den sag ødelægge den gode stemning.

“Det er super vigtigt, at folk som jer holder os i ørerne,” siger han til lokalet, og så er alle glade igen, inden vi synger Internationale.

Gå-bajer og tak til Søren Pind
Morgenmad, taler og fællessang er selvfølgelig alt sammen meget godt, men der skal også et demonstrationsoptog til, før det rigtigt er 1. maj.

Lidt over 12:00 begiver vi os afsted i samlet flok bag en lejet lastvogn med bannere og højtalere.

De første dåseøl er fundet frem, og solen skinner på kampdagens deltagere, mens vi går gennem København.

Optoget gør holdt midt på Dronning Louises Bro, så Peter Kofod kan holde en kort tale for os.

Og så er det, at Peter Kofod takker Søren Pind for godt samarbejde.

“Tak til Søren Pind, der hjalp mig med at bekræfte historien om CIA-flyet. Han var så dum, at han løj for Folketinget om CIA-flyet, og så måtte han give en skriftlig undskyldning, der beviste min historie,” fortæller en smilende Peter Kofod fra ladet på højtalervognen, inden han fortsætter mere i dagens ånd.

Masseovervågning truer friheden
“Da fagforeningerne blev dannet, var den slags forbund ulovlige. Det kunne aldrig være lykkedes i et overvågningssamfund.” fortæller Peter Kofod, inden han finder tid til at anklage staten for at bryde loven.

“Masseovervågning er i strid med grundlovens § 72. Så det er politikerne, der bryder loven og folk som os, der prøver at redde loven,” siger Peter Kofod til stor applaus, inden han kravler ned fra vognen igen og vugger med på Dolly Parton, der fortæller os, at det ikke er nemt at arbejde 9 til 5.

Og vi andre vugger også med, for på trods af masseovervågning og Panama-sager er det er svært ikke at komme i godt humør, når solen skinner 1. maj.

Læs også: Til kampdag med Prosa: Derfor svinger de stadig med fanerne

Der er to slags folk til demonstrationer: Dem, der går med og klapper af talerne, og dem, der går forrest med bannerne.

Men hvem er de sidstnævnte egentlig, og hvorfor går de forrest?

I weekenden deltog tusindvis af danskere i demonstrationer på arbejdernes internationale kampdag – heriblandt tre bannerbærere fra it-fagforeningen Prosa.

De marcherede med til den store demonstration i Fælledparken i København.

Fanen er et symbol for fagligt tilhørsforhold
Erik Swiatek bærer Prosas røde fane og går forrest i demonstrationen. Han er 67 år, men arbejder stadig som it-supporter 10 timer om ugen.

“Jeg har jo en dobbeltkasket på i dag. Jeg var faglig næstformand i Prosa i tre år og forbundssekretær i fire år.”

Hvorfor går du med fanen?

“Jeg voksede op med fanen som et symbol for fagligt tilhørsforhold. Og så er det også sundt at gå.”

Man bidrager med det, man kan
Ove Larsen er en af de fire mænd, der går med et bredt banner lige bag Erik Swiatek. ‘Styrk det digitale selvforsvar’ står der på banneret.

Hvorfor går du med et banner?

“Jeg har været aktiv siden Echelon tilbage i 1990′erne. Prosa stiller en ramme op, som mange folk kan mødes i. Så bidrager man med det, man kan bidrage med.”

Rygepause
En tredje bannerbærer er Thomas Hansen, der beskriver sig selv som it-medarbejder og privatlivsnørd.

“Jeg er for at hjælpe til i Prosas krypto-bod i Fælledparken. Det er andet år i træk, at jeg giver en hånd med det.”

Hvorfor går du med et banner?

“Ham, der holdt banneret, skulle ryge, så jeg trådte til, mens han ordnede det.”

Læs også: Derfor er Prosa med til 1. maj – digitalt privatliv og kriminelle politikere

Intel dropper med kort varsel al udvikling på selskabets kommende Atom-chip, der har haft arbejdstitlerne Sofia og Boxton.

De to chip har været målrettet mobilområdet, og Intels beslutning har derfor straks fået spekulationer til at rejse sig om, hvorvidt Intel er på vej til helt at droppe mobil-området som indsatsområde.

Smartphone-området bliver ellers generelt regnet som et af de afgørende områder for chip-producenterne.

Her kom Intel imidlertid for sent ud af starthullerne, og selskabet – der i mange år har siddet tungt på pc–området – har aldrig været i stand til at få ordentligt fat i smartphone-markedet, som i dag domineres af ikke mindst konkurrenten ARM.

Trods investeringer på flere milliarder kroner kører Atom-chippene i dag således kun i en håndfuld smartphones, mens tablet-markedet falder.

Stor omstrukturering
Beslutningen om at skrotte Sofia og Broxton er en af de første synlige konsekvenser af Intels meget store omstrukturering, der blandt andet fører til afskedigelsen af 11 procent af Intels medarbejderstab. Det svarer til 12.000 ansatte.

Det kan du læse mere om her: Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

De første versioner af Sofia er allerede i butikkerne, mens Broxton var ventet lanceret i årets løb.

Intel har gennem årene investeret flere milliarder kroner i udviklingen af Atom-chippene, men de ellers planlagte fremtidige investeringer vil i stedet nu blive flyttet til andre områder.

Intel meddeler til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at midlerne vil blive flyttet til “produkter, der leverer større afkast og fremmer vores strategi.”

Hvad med mobilmarkedet?
Uden Sofia- og Broxton-chippene står Intel med et stort hul i roadmappen for udvikling af mobil-chip, da Intels nuværende chip på området efterhånden er ved at være uddaterede. Og nu er der altså ingen umiddelbare opfølgere i sigte.

Hertil kommer, at Intel også skrotter videreudviklingen af selskabets tablet-chip, Atom X5, hvor næste udgave er blevet udviklet under arbejdstitlen Cherry Trail.

I stedet vil Intel her forsøge sig med Pentium- og Celeron-chip under navnet Apollo Kale, der er udviklet til hybrid-computere og ikke rene tablet-computere.

Ifølge Intel ser selskabet ikke længere en fremtid, hvor tablet-computere kan regnes for at være et marked for sig.

Intel har udpeget nye kerneområder, som selskabet fremover vil sætte fulde sejl på at vokse i.

Det kan du læse mere om her: Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Læs også:

Se Intels nye manifest: Det er (næsten) slut med pc’er

Vil udnytte Intels krise: Her er ærkerivalen AMD’s angrebsplan

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

[b]Intel på vej med superhurtig SSD-teknologi – kan ventes i MacBook-computere

Intels nye vision: Ikke længere blot ‘Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys

Intel slår mægtige divisioner sammen: Store forandringer på vej[/b]

12.000 ansatte hos chip-giganten Intel må nu se sig om efter et nyt arbejde.

Det sker efter, at den amerikanske chip-gigant fornylig meddelte, at den på grund af et faldende pc-salg må afskedige 11 procent af virksomhedens ansatte.

Det kan du læse mere om her: Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Det faldende pc-salg er en konsekvensen af, at pc’erne i øjeblikket bliver disrupted af mobile enheder som tablets og især smartphones, der i tilstrækkelig grad dækker mange menneskers computer-behov.

I mange tilfælde løser de mobile enheder sågar de ikke arbejdsrelaterede behov betragteligt bedre end en pc.

E-handels-gigant må omstille sig
Denne type disruption rammer bredt og påvirker også virksomheder, der ikke er direkte involveret i produktionen af de produkter, som bliver udkonkurreret.

Fornylig bragte vi på Computerworld.dk et interview med Christoph Lütke Schelhow, der er user experience-chef for Zalando, der er en af Europas helt store e-handels-giganter.

Disruptionen af pc’en har også haft mærkbare konsekvenser for Zalando. Christoph Lütke Schelhow fortæller, at mere end 60 procent af Zalandos trafik i dag stammer fra mobile enheder.

Da Zalando blev stiftet i 2008 blev langt de fleste indkøb foretaget på traditionelle computere og mobiltrafikken var stort set nul.

Denne udvikling betyder, at Zalando har måtte omstille sig til den nye virkelighed og har måtte gentænke sin forretningsmodel og hele brugeroplevelsen.

Mobilen overtager flere og flere dele af vores hverdag. Det har konsekvenser for alle brancher.  

Mobilen æder verdenen
I 2011 skrev Netscape-stifteren og it-investoren Marc Andreessen en sidenhen berømt artikel i Wall Street Journal med titlen Software Eats The World. 

I dag fem år seneste kunne vi skrive samme artikel, men med den afgørende forskel, at det nu er mobile enheder som smartphones og tablets, der æder verden. 

I artiklen argumenterer Andreessen for, at når software æder verdenen, så har det konsekvenser langt udover it-verdenen.

Det skaber ikke bare ringe i vandet. Det skaber en flodbølge af forandring, når software bliver integreret i alle dele af den verden, som vi omgiver os med. 

Når mobile enheder i stigende grad overtager vores hverdag kræver det på tilsvarende vis, at virksomheder tilpasser sig det nye virkelighed.

Det gælder for den store chip-producent, e-handels-giganten og et online medie, som det, du læser lige nu.

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Online-gigant: Derfor kommer mobil-handel til at vippe pc’en af pinden

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

Martin Lee fra Ciscos Talos-gruppe.

Interview: Ransomware er en af de sikkerhedstrusler, der har ramt hårdt og bredt i de seneste par år.

Den ondsindede kode krypterer indholdet på maskinen, og hackerne bag forlanger en betaling for at levere den nødvendige krypteringsnøgle til ejermanden af data.

Ransomware har typisk været målrettet mod enkelte maskiner med mulighed for at brede sig til associerede drev eller enheder.

Det kan du eksempelvis læse mere om her. Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Flere maskiner kan således rammes ved et angreb, men angrebsplatformen har haft sit udspring på klienten.

Typisk bliver man inficeret med ransomware gennem ondsindede downloaders, der distribueres gennem kompromitterede websider eller via mail.

Når en bruger er inficeret, henter downloaderen malware ned på klienten, eksempelvis ransomware, og afvikler koden lokalt.

Går efter hele netværket
Den metode bliver nu vendt på hovedet, fortæller Martin Lee, der er chef for Ciscos sikkerhedsforskerhold og analysegruppe, Talos.

“I stedet for at have fokus på den enkelte klient, så er fokus rettet mod hele netværket. Det skyldes naturligvis, at de kriminelle øjner en større fortjeneste på deres ulovlige gerninger i virksomhederne end hos den almindelige bruger,” siger han til Computerworld.

Han peger på ransomwaren Samsam som et eksempel.

Den distribueres nemlig ikke via downloads eller spam-mail.

Angriberen bag koden anvender i stedet værktøjer som Jexboss til at identificere servere, der kører Red Hats JBoss enterprise-produkter, der ikke er opdateret og som derfor er sårbare.

Når den ondsindede kode har fået adgang til serveren ved at udnytte sårbarheder i JBoss, indsamles data og informationer om netværket.

Først herefter udrulles krypteringen af systemerne, så der kan stilles et krav om løsepenge.

Ransomware-koden skanner altså først netværket via serverne i stedet for at gå direkte efter en klient og så forsøge at brede sig.

“Når vi analyserer udviklingen af Samsam, så er det netop i denne retning, tingene bevæger sig. De første offentlige sager med Samsam er fra sundhedssektoren i USA, hvor eksempelvis hospitaler er blevet ramt,” fortæller Martin Lee.

Læs også: Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Lidt populært formuleret er ransomware-angriberne rykket fra en business-til-consumer-model til en business-til-business-angrebsform.

Er der flere eksempler end de amerikanske hospitaler?

“Ja, der er flere, men det kan jeg ikke fortælle om – enten fordi jeg ikke har været en del af efterforskningen eller fordi jeg ikke må.”

Hvad er fordelen ved at rykke fra klient til server. Det må være mere besværligt at trænge igennem til en server?

“Ikke nødvendigvis. Hvis der er en sårbarhed på serveren, så kan der være adgang. Men det helt afgørende er, at der kan tjenes flere penge på virksomhedsdata, der er vigtige for forretningen, end på private data.”

Hvad kan man gøre for at beskytte sig?

“Sørg for at holde alt opdateret, og så skal du ikke åbne mail med vedhæftninger fra ukendte personer. Det er to vigtige områder, der ret enkelt kan implementeres og som er effektive.”

Læs også: Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Læs mere på dette blog-indlæg, der fortæller om ransomwares vej til netværket.

Læs også:
Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Claus Kofoed er navnet på den nye it-direktør i Region Midtjylland.

Han kommer fra en stilling koncern it-chef i Region Nordjylland og kender således alt til it-arbejdet i en region, når han overtager posten som it-direktør i Region Midtjylland 1. juni.

Stillingen i Region Midtjylland har været ledig, siden Lars Ole Dybdal tidligere i år sagde op, da han fik CIO-jobbet i Rigspolitiet. Læs om det her.

Forstår sundhedsvæsenet
Claus Kofoed har tidligere også haft topposter i TDC og Energinet.dk, før han kom til Region Nordjylland.

“I et meget stærk ansøgerfelt har vi peget på en leder, der kan udvikle organisationen og skabe resultater sammen med andre. Claus Kofoed har vist megen forståelse for netop sundhedsvæsenets behov for effektiv og driftssikker it-understøttelse og en stor respekt for den indsats, der ydes i sundhedsvæsenet.”

“Så jeg er sikker på, at vi har fået en fantastisk dygtig leder, der kan både konsolidere og udvikle it-området,” udtaler koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Lars Ole Dybdal nåede kun at være it-direktør i Region Midtjylland i knap to år, men fik alligevel pæne ord med på vejen mod CIO-stillingen i Rigspolitiet.

Regionen har blandt andet fremhævet en stabil drift af vitale patientinformationssystemer, en ny serviceportal for alle regionens ansatte, struktureret udnyttelse af business intelligence og en ny fælles regional it-platform som de mål, Region Midtjyllands IT har nået, mens Lars Ole Dybdal var it-direktør.

Claus Kofoed er 58 år og bor i Beder syd for Aarhus. Han er gift med en ledende terapeut på Aarhus Universitetshospital og har to voksne døtre og en søn på 17 år.

Læs også:

Årets CIO 2016: Her er Danmarks fem bedste it-chefer

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Den 21 år gamle browser Internet Explorer er for første gang blevet overhalet af Google Chrome, der i april ifølge Net Applications rundede en markedsandel på 41,7 procent.

Chrome er i april gået 2,6 procent-point frem.

Det er nok til at overhale Internet Explorer, der efter at have tabt store markedsandele i mange måneder i træk nu er nede på en global markedsandel på 41,4 procent.

IE gik i april to procentpoint tilbage.

Marginal – men tendensen er klar
Forskellen i udbredelsen af de to store browsere er altså marginal, men tendensen er klar: Chrome har vundet frem i flere måneder, mens IE er gået støt tilbage.

Det ser heller ikke for godt ud for Mozillas Firefox, der for første gang siden 2006 er faldet til en markedsandel på under 10 procent.

Apples Safari og Opera Softwares Opera-browser ligger nogenlunde stabilt med andele på henholdsvis 4,9 procent og 1,9 procent af markedet.

Microsofts eget valg
Microsoft er på mange måder selv ansvarlig for Internet Explorers markante nedtur.

For Microsoft besluttede for et par år siden, at selskabet ikke længere ville understøtte et hav af forskellige versioner af browseren: Brugerne skulle over på IE11 eller Edge.

Skiftet ‘motiverede’ Microsoft ved at meddele, at selskabet ville stoppe med at udsende sikkerhedsopdateringer til ældre versioner af browseren.

De allersidste opdateringer til de ældre versioner blev således udsendt i januar.

Det kan du læse mere om her: Slut med opgraderinger til alle ældre versioner af Internet Explorer: Microsoft sender din browser på pension

Beskeden om, at deres gamle browser alligevel skulle aflives, har fået mange brugere af IE til at kigge sig bredere om efter en ny yndlings-browser. Og det har altså fået mange til at vælge Chrome fremfor IE.

Siden denne udmelding i august 2014 er Internet Explorer gået 29 procent tilbage, hvilket er den største tilbagegang, som nogen af de store browser nogensinde har været genstand for.

Herhjemme følger vi tendensen. Nye målinger viser tydeligt, at vi i Danmark hælder til Chrome – samt Apples Safari.

Det kan du læse mere om her: Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Læs også:

Ny browser kommer med gratis VPN indbygget: Hent den her

Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner

Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

For nylig var jeg til en konference om outsourcing af it afholdt af IT-Branchen.

På programmet var en række talere, der skulle reflektere over deres erfaringer med it-outsourcing.

Et – af de i øvrigt mange – inspirerende indlæg kom fra Per Palmkvist Knudsen, der er CIO i JP/Politikens Hus, under overskriften “Bremser vi vækst og innovation, når vi ikke kan skaffe danske medarbejdere til vores opgaver?”

Det spørgsmål, som Per Palmkvist her peger på, er – set fra mit perspektiv – meget vigtigt og på én og samme tid også både nedslående og opløftende.

Det er nedslående, fordi vi – som Per Palmkvist rigtigt påpegede i sin præsentation – er udfordret af, at der simpelthen er for få it-specialister her til lands, og at det i øvrigt ser ud til, at det i disse år udvikler sig i en tiltagende negativ retning, hvor en stadigt mindre del af arbejdsstyrken er it-folk.

For vi har brug for it på en lang række områder.

Vi har brug for it til at effektivisere en nærmest uendelig lang række funktioner i samfundet: Til at frigøre ressourcer der er bundet til administrative opgaver på en sådan måde, at de kan indgå i mere udviklende og innovative arbejdsprocesser.

Og sidst – men ikke mindst – har vi brug for it, fordi it er en integreret del af rigtigt mange innovative tiltag anno 2016.

Mere innovation – fem mulige tiltag
Men spørgsmålet er også opløftende, fordi der jo faktisk er løsninger på den skitserede udfordring.

Per Palmkvist påpeger rigtigt nok, at der er en række mulige tiltag, der kan bidrage til at løse problemet med mangel på velkvalificeret it-arbejdskraft.

På et samfundsmæssigt niveau kan vi sørge for, at vi, som Per Palmkvist siger, “uddanner i den rigtige retning”.

Forstået sådan, at vi som samfund bliver bedre til at gøre det attraktivt at tage en uddannelse, der er efterspørgsel efter.

På et samfundsmæssigt niveau kan vi især fokusere på at få flere kvinder ind i it-branchen ved en endnu mere målrettet indsats for at vise, at it-job ingenlunde er forbeholdt mænd.

Som samfund kan vi også arbejde med at omskole nogle af de mange fyrede it-folk, hvis kompetencer ikke længere matcher de kompetencekrav, som markedet efterspørger.

Disse tre tiltag er dog forbundet med mindst to udfordringer.

For det første er de i varierende grad tidsmæssigt langstrakte – de kræver en investering, som først efter en rum tid betaler sig tilbage.

For det andet er det initiativer, der ikke kan tages på lokalt plan i virksomhederne, men kræver et større politisk og samfundsmæssigt engagement.

Men til gengæld er der to andre mulige tiltag, som virksomhederne, der mangler kompetente it-hoveder, selv kan tage initiativ til.

Det gælder ansættelse af udenlandske medarbejdere på den danske arbejdsplads, samt gøre brug af udenlandske kompetencer lokaliseret uden for lille Dannevang.

Det sidste er det, vi almindeligvis refererer til som offshoring eller nearshoring – kommer an på hvor langt fra den danske grænse arbejdet udføres.

Hvad kan virksomhederne selv gøre?
Ansættelse af udenlandsk arbejdskraft på den danske arbejdsplads er bestemt en mulighed.

Det er en løsning, der typisk stiller nogle lidt større krav til HR-apparatet i forbindelse med at finde egnede kandidater og i forhold til selve rekrutteringsprocessen.

Men til gengæld er det en løsning, der i rigtigt mange organisationer virker ganske glimrende, selv om arbejdsgiveren må påregne, at det er svært at fastholde disse udenlandske medarbejdere mere end et par år.

Det er med andre ord en løsning, der typisk er mest velegnet til egentlige ekspert-ansættelser, hvor kandidatens kvalifikationer kan sættes hurtigt i anvendelse og udfylde et tomrum i organisationer.

Dog er der rigtigt mange organisationer, der bliver overraskede over, hvor svært det kan være for kandidaten at indtræde på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund.

Det gælder både i forhold til arbejdskultur, skabelse af sociale relationer på arbejdspladsen, få et velfungerende socialt liv i fritiden, få styr på praktiske detaljer såsom bolig og institutionsplads til børnene, samt håndtere de formelle krav fra myndigheder som for eksempel SKAT.

Heldigvis er der også mange eksempler på, at hvis modtagerorganisationen aktivt investerer i at hjælpe den nye udenlandske medarbejder med at falde til, kan denne form for rekruttering sagtens lykkes.

Innovation og offshoring – et umage par?
Selv om ansættelser af udenlandske medarbejdere på den danske arbejdsplads er en mulighed, er offshoring og nearshoring dog meget mere anvendt blandt danske virksomheder.

Det er der naturligvis en hel del gode grunde til, herunder naturligvis lavere lønomkostninger og fleksibilitet.

Men det store spørgsmål er jo, om globalt distribueret teamarbejde egentlig overhovedet egner sig til at udføre innovativt it-arbejde?

Direkte adspurgt siger Per Palmkvist, at de opgaver der efter hans overbevisning egner sig bedst til off- og nearshoring, er karakteriseret ved at være ‘velkendte’. Altså opgaver, der kan beskrives relativt detaljeret på forhånd.

Per Palmkvist tilføjer, at innovative opgaver er svære at løse på distancen.

Jeg tror, at hovedparten af danske top-CIO’er – og i øvrigt it-ledere en bloc – vil være enige med Per Palmkvist, og det er der gode grunde til.

Hvis man skal lykkes med innovativt arbejde, stiller det en række krav til de involverede organisationer, som på ingen måde er trivielle, når vilkåret er, at samarbejdet primært skal ske på distancen.

Her er tre af de vigtigste parametre:

Innovation kræver mod
For det første kræver succesfuldt innovativt arbejde, at de involverede parter har modet og muligheden for at tage risici.

I distribuerede team, hvor det – sammenlignet med samplacerede team – typisk primært er output, der er synligt, og i langt mindre grad arbejdsprocessen, engagementet og dedikationen, er det rigtigt svært at tage risici.

For hvis man fejler, er det kun fejlen, der kan ses – ikke den store indsats, man har ydet.

Hvis vi skal lykkes med innovation på distancen, er det derfor vigtigt, at vi tilpasser vores samarbejdsprocesser til denne samarbejdsform, og at vi sørger for at skabe procestransparens i langt højere grad, end det typisk er nødvendigt i samplacerede team.

Gode kollegiale relationer og samarbejdsevner er essentielt
For det andet er tillidsfulde kollegiale relationer vigtige i forhold til innovativt arbejde.

Innovation i moderne organisationer er sjældent noget, der opstår i ensomhed.

Langt oftere er innovation et resultat af, at forskellige medarbejdere – ofte med forskellige kompetencer og faglige baggrunde – udfordrer hinanden og samtænker.

Men denne form for samarbejde er i høj grad afhængig af, at vi gensidigt kan anerkende hinandens kompetencer og potentielle bidrag, og at vi stoler tilstrækkeligt meget på dem, vi samarbejder med, til at vi tør eksperimentere, begå fejl og bringe nye idéer, der muligvis ingen gang har på jord, til bordet.

Hvis vi skal lykkes med innovation på distancen, er det således vigtigt, at vi arbejder med at skabe gode og tillidsfulde kollegiale relationer – og det er ingenlunde trivielt i distribuerede team.

Men der er til gengæld en række initiativer, man som organisation kan tage, for at det kan lykkes.

Innovation kræver vidensdeling
For det tredje er innovativt samarbejde fundamentalt afhængigt af, at vi er i stand til at dele viden.

Lad os bare slå fast en gang for alle, at skønt vi på mange måder er i stand til at sætte strøm til vidensdeling ved systemunderstøttelse, så er det bare ikke nok i forhold til den type vidensdeling, der er nødvendig i innovationsprocesser.

Hvorfor ikke? Fordi den viden, der skal deles i innovative sammenhænge, typisk er tavs. Det er den type viden, som vi ikke umiddelbart tænker over at dele.

Det er det, som vi ved, men som vi ikke ved, at de andre ikke ved, så at sige.

Intranet, projektværksteder, BI-værktøjer, CRM-systemer, wikis og alt muligt andet godt er fremragende til at dele eksplicit viden.

Men det er veldokumenteret i både forskning og praksis, at det ikke er den eksplicitte viden, der er den primære katalysator for innovation.

Det er derimod den tavse viden – og deling af tavs viden sker bedst ved kaffemaskinen i den tilfældige, uformelle og uformaliserede samtale.

Sat på spidsen vil implementeringen af alverdens state of the art-teknologi til vidensdeling ikke til at få jeres distribuerede organisation til at lykkes med innovation.

Jeg underkender på ingen måde værdien af deling af eksplicit viden, og jeg anerkender også, at denne type viden kan være vigtig for innovationsprocessen, men den er i sig selv ikke tilstrækkelig til at skabe innovation.

Til gengæld er der også mange eksempler på organisationer, der rent faktisk lykkes med at skabe et frugtbart vidensdelingsmiljø i distribuerede organisationer og heraf kan facilitere innovation.

For disse organisationer er løsningen aldrig udelukkende et spørgsmål om systemunderstøttelse, men derimod om at kunne skabe en samarbejdskultur, hvor medarbejderne interagerer med hinanden på en sådan måde, at de kan aktivere hinandens tavse viden.

Innovation på distancen er mulig
Tilbage til Per Palmkvists meget relevante spørgsmål om, hvorvidt vi bremser vækst og innovation, når vi ikke kan skaffe danske medarbejdere til vores opgaver, og derfor benytter os af off- og nearshoringløsninger.

Det korte svar er ‘ja’.

Ikke fordi, det er umuligt at skabe innovative løsninger i distanceteam, men derimod fordi det er de færreste organisationer, der tager de anderledes vilkår, som distribueret samarbejde bringer med sig, seriøst nok.

I denne klumme har jeg fremhævet tre væsentlige parametre i forhold til at innovere på distancen.

Men det kræver, at vi tager udfordringen seriøst og anerkender, at vi skal tilpasse vores organisation og vore samarbejdsprocesser til den nye globale virkelighed.

Og at vi ydermere skal hjælpe vore medarbejdere med at blive kompetente udi det globale samarbejde og skabe gode kollegiale relationer på distancen.