Category Archives: computer

Dyne- og pudeproducenten Dykon fra Lunderskov uden for Kolding var for syv år siden tæt på at lukke og slukke på grund af dårlig økonomi og hård konkurrence fra kinesiske fabrikanter.

I dag har den over 60 år gamle fabrik vendt underskud til overskud – blandt andet ved at effektivisere arbejdsgange og investere millioner af kroner i automation.

»Med vores case kan vi tillade os at sige, at det sagtens kan betale sig at producere i Danmark – men man skal være stædig,« lyder det fra administrerende direktør Peter Bøgh Petersen, som sammen med fabrikschef Flemming Sørensen har været en af dynamoerne bag den succesfulde tranformation.

14 mand er blevet til én

Da Peter Bøgh Petersen på bankens foranledning blev indsat som direktør i 2007, overtog han en virksomhed, der var tvunget helt i knæ med en gæld på over 50 millioner kroner.

Et langtfra effektivt og meget mandskabstungt produktionsapparat bevirkede eksempelvis, at Dykon i gennemsnit var 15 minutter om at lave en dyne. Det holdt ikke på et globaliseret tekstilmarked, hvor konkurrencen fra især kineserne er benhård.

Som noget af det første gennemgik man derfor samtlige varer på lageret – i sig selv en tidskrævende affære – og skar antallet af varenumre ned fra over 1.300 til knap 350. Varebeholdningen blev koblet på en ny it-platform, og fem lagre blev til ét, placeret lige ved siden af produktionen.

Dernæst var det tid til at automatisere. I 2007 havde virksomheden ansat 14 mand til at betjene vaskemaskiner og tørretumblere, i dag er der kun ét mand. Indmad og alle styringer i maskinerne er blevet udskiftet, så operatøren kan styre hele vaskeprocessen fra en touchskærm. Samtidig er de to kæmpe elmotorer i hver vaskemaskine blevet erstattet af én servomotor med frekvens­omformer.

Det er imidlertid længere henne i kæden – i automatiseringen af vejnings- og fyldningsprocessen – at den store teknologiske landvinding er blevet taget. Og her, man finder den primære årsag til, at virksomheden i dag højst er fem minutter om at fylde, pakke og forsende én enhed.

Ønsker man at følge i Dykons fodspor og automatisere sig til plus på bundlinjen, fordrer det en vis por­tion omtanke, formaner Jens Fynbo, sektionsleder for Robotteknologi, Teknologisk Institut. Han opfordrer produktionsvirksomhederne til at få styr på butikken først.

»Det, der af og til går galt, er, at man – fordi man ikke har fuldstændig styr på sine processer – automatiserer en proces, der måske viser sig ikke at være en flaskehals alligevel.«

Det gælder med andre ord om at leane – eller produktionsoptimere, som Jens Fynbo foretrækker at kalde det – sin produktion, inden man fylder den op med robotteknologi. Derfor tilbyder Teknologisk Institut et todages kursus i produk­tionsoptimering, hvor produktionsingeniøren eller fabrikschefen bliver opdateret vedrørende relevante værktøjer fra værktøjskassen, arbejder med cases fra sin egen dagligdag og kan sparre med de øvrige deltagere.

Pointen er, understreger Jens Fynbo, at deltagerne skal blive i stand til selv at varetage de konsulentopgaver, som Teknologisk Institut eller andre eksterne aktører ellers typisk ville tage sig af.

»Det er fint at investere i nogle robotter. Men det er jo ikke hovedformålet, at der skal proppes en robot ind i enhver produktion – den skal give nogle sorte tal på bundlinjen. Og der er nogle simple frugter at plukke ved at leane sin produktion først. Så frigives der måske også midler til netop investeringer i automationsløsninger. Kort sagt: Det gælder om at automatisere på en intelligent måde.«

For her har Dykon selv udviklet en lang række milliondyre fyldningsmaskiner, som via siloer modtager de sorterede dun, vejer dem af i kassetter og fylder dem i dynerne. Tidligere foregik denne delproces med delvis manuel arbejdskraft og langt færre vægte – forestil dig en medarbejder, som står med en støvsugerlignende anordning og fylder dun i poserne. Den opgave løses i dag hovedsageligt maskinelt.

Kun står der for enden af hver fyldningsmaskine en produktionsmedarbejder og sætter fylderøret i våråbningerne.

»Der er vi kommet sindssygt langt. Og det er en af årsagerne til, at vi har kunnet gå fra godt og vel et kvarters fyldning til fem minutter,« forklarer Peter Bøgh Petersen i larmen fra maskinerne.

Næste automationsskridt bliver at udvikle næste generation af fyldemaskiner med endnu bedre tolerancer. Dykon har allieret sig med nogle forskellige underleverandører og har så småt udviklet en proto­type, men teknologien er stadig nogle år ude i fremtiden.

Til gengæld tror direktøren ikke på idéen om at automatisere områder som lager og pakning. Med mange små ordrer vil omstillingerne tage for lang tid med en robotløsning, og et automatiseret højlager er ganske enkelt alt for dyrt, mener han.

It-forskrækkelse hæmmer

I dag kan Dykons 85 medarbejdere producere op imod én million dyner om året. I modsætning til måske 300.000 stk. for syv år siden anslår direktøren. Hvilket ifølge de to herrer gør produktionen konkurrencedygtig med Kina, også på grund af stigende lønninger derovre og stagnerende lønstigninger herhjemme. Faktisk har kombinationen af øget automation og galopperende råvarepriser gjort, at lønandelen i dag er nede på to-tre procent af den samlede enhedspris.

Så gælden er nu betalt af, og virksomheden gav et overskud på 4,2 millioner kroner i 2013. Det har kastet masser af hæder af sig, blandt andet prisen som årets virksomhed i Kolding og DI’s Initiativpris.

Til gengæld har automationsløsningerne og en tiltrængt renovering af fabrikken så også stået i hen ved 15 millioner kroner. At banken overhovedet har villet bevillige ekstra kassekredit til de investeringer, skyldes ifølge direktøren, at Dykon hvert år har levet op til de forretningsplaner, virksomheden har forelagt banken.

Vi forlader Lunderskov og en af Danmarks få tilbageværende tekstilproducenter med en appel fra Peter Bøgh Petersen om bedre samarbejde på tværs af de små og mellem­store virksomheder.

»Der burde være bedre sammenhængskraft i branchen for eksempel i form af mere viden­deling os SMV’er imellem. En del SMV’er har it-forskrækkelse, og det hæmmer dem i at foretage de nødvendige ændringer. Vi burde bruge hinandens viden i dansk erhvervsliv, så virksomheder, der tænker i disse baner, kan koble sig op på et netværk og få gode råd og vejledning fra dem, der har været igennem processen. Det vil speede innovationen op i Danmark. Vi kunne blive langt bedre til at hjælpe hinanden på vej. Det efterlyser jeg godt nok stadigvæk.«

Tre kinesiske forskere har i perioden fra december 2010 til marts 2014 sat 360 studerende fra Zheijiang University i Hangzhou til at spille sten-saks-papir.

De studerende blev inddelt i 60 grupper af seks personer, og hver studerende spillede 300 runder mod de andre i gruppen.

Analysen af de mange spil har givet givet et overraskende resultat, fremgår det af en ny artikel på arxiv.org-serveren skrevet af Hai-Jun Zhou fra det kinesiske videnskabsakademi i Beijing og to kolleger.

Svært at følge den teoretisk bedste strategi

Selvom det tilsyneladende ved første blik ser ud, som om spillerne følger en strategi, der giver en såkaldt Nash-ligevægt, ved at vælge hver af de tre muligheder lige ofte gennem de mange spil, så er der et skjult mønster, der indeholder et element af ‘fasthold ved gevinst’-’skift ved tab’.

Hvis en spiller eksempelvis vinder ved at have sten over for saks, så er der en større sandsynlighed end ⅓ for, at spilleren igen vælger sten i næste spil.

Taber han derimod til papir, så er sandsynligheden større end ⅓ for, at han i næste spil skifter til papir, da de foretrukne skift sker i den cykliske rækkefølge sten-papir-saks snarere end rækkefølgen sten-saks-papir.

Traditionel spilteori tilsiger, og en række mindre eksperimenter end det kinesiske har indikeret, at den bedste strategi i spillet er helt tilfældigt at vælge mellem de tre muligheder i hvert eneste spil. Det giver begge spillere en sandsynlighed på ⅓ for at vinde, tabe eller spille uafgjort.

Men det kinesiske eksperiment har vist, at mennesker har svært ved at følge denne strategi i praksis.

Spillerne bruger i praksis en ‘fasthold ved gevinst’-’skift ved tab’ strategi, som minder om den såkaldte svar-på-tiltale strategi, som kendes fra Fangernes Dilemma, hvor det gælder om for to spillere at samarbejde på en måde, som er bedst for dem begge.

Denne viden kan udnyttes til at finde en strategi, der giver større udbytte end det, som kan opnås ved Nash-ligevægten, skriverne forskerne i deres artikel.

Det er for længe siden vist, at en computer er i stand til at finde et mønster, som kan udnyttes i spil af flere runder.

Men computereksperimentet har ikke afdækket den form for betinget respons i spillet, som de kinesiske forskere har fundet, og som gør det lettere at finde den bedste strategi.

Skal svaret findes i hjernen?

Et mere fundamentalt, men i den kinesiske artikel ubesvaret, spørgsmål er, om denne viden om betinget respons, som også er kendt fra Ivan Pavlovs hundeforsøg for næsten 100 år siden, er en konsekvens af fundamentale neurale mekanismer i hjernen.

Det er et spørgsmål, der kræver flere undersøgelser, skriver forskerne afslutningsvis i deres artikel.

Sådan øger du chancen i et enkelt spil

Spiller man kun et enkelt spil, siger det sig selv, at det er umuligt af finde et mønster.

Men her spiller psykologien også ind. Da de fleste vælger sten, er det derfor bedst at vælge papir …

… med mindre, man tænker lidt længere frem.

Det kom til udtryk, da de to auktionshuse Christie’s og Sotheby’s i London i 2005 skulle udkæmpe et sten-saks-papir spil i ét hug om rettigheden til at sælge en række impressionist-malerier, der tilhørte en japansk kunstsamler.

Christie’s spurgte medarbejderne til råds. En af dem kom tilbage og sagde, at hans to døtre havde forklaret, at i skolegården forventer alle, at man vælger sten. Derfor vil en modstander, der nøje overvejer sin beslutning, selv vælge papir. Derfor bliver konklusionen, at saks i virkeligheden må være det bedste valg. Det traf Christie’s og vandt over Sotheby’s – som valgte papir.

Selvom klimaforandringer ofte illustreres med smeltende gletschere og dystre forudsigelser om stigende verdenshave, står Jordens tropiske egne også foran vanskelige vejrforhold – og det får konsekvenser for områdernes rige dyre- og planteliv.

Det viser et nyt stort studie, der er udført i et samarbejde mellem blandt andet Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og det tilsvarende museum i Madrid. I undersøgelsen har forskerne sammenlignet adskillige parametre for klimaforandringer i forskellige egne af kloden og undersøgt konsekvenserne for den regionale biodiversitet.

»Polarområder har fået stor opmærksomhed, fordi de er udsat for meget høje temperaturstigninger. Det er nemt at forstå, at det polare klimaområde bliver mindre, og dermed får arterne mindre plads at leve på. Men i troperne vil dyr og planter møde et klima, som ingen arter lever under i dag på Jorden. Om de kan tilpasse sig, er derfor et åbent spørgsmål, og det skaber helt andre udfordringer til naturforvaltning og -beskyttelse,« siger professor Miguel Araújo, der er seniorforfatter på artiklen, som er netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science.

En global udfordring

»Klimaforandring er en global udfordring, men ændringer i ekstreme klimaforhold, og hvor hurtigt klimaet forandrer sig, er vidt forskellig alt efter, hvor på Jorden du befinder dig. Det får vidt forskellige konsekvenser for biodiversiteten, hvilket vi nu har belyst med vores nye forskningsresultater,« fortæller Carsten Rahbek, medforfatter på artiklen, og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum.

»Vi må vi i høj grad tilpasse indsatsen regionalt, for eksempel ved at forbedre kvaliteten af dyrenes levesteder eller sikre god forbindelse mellem dem. Et vigtigt gennembrud med dette studie er først og fremmest, at vi leverer en metode til at belyse regionale konsekvenser af klimaforandringer i en global analyse, fremfor at se på konsekvenserne for de enkelte arter. Det er nødvendigt, da det stadig kun er en brøkdel af verdens arter, som biologer kender til og har beskrevet,« understreger Carsten Rahbek.

Udover Københavns Universitet og Det Naturhistoriske Museum i Madrid har Évora Universitet i Portugal, Helsinki Universitet og Imperial College London bidraget til samarbejdet.

Genmodificerede sojabønner, der bliver sprøjtet med Roundup – såkaldte GM-sojabønner – bliver markedsført som værende lige så sikre og sunde ernæringsmæssigt som konventionel dyrkede sojabønner. Men ifølge forskere fra Norges Arktiske Universitet er det en påstand, der ikke holder. Forskerne har nemlig fundet høje koncentrationer af Roundup-rester i bønnerne.

De norske forskere har undersøgt det elementære og næringsmæssige indhold i sojabønner dyrket på tre forskellige måder: økologisk, konventionelt og ved hjælp af Roundup, der bliver brugt som sprøjtegift på den genmodificerede sojabønnetype, der er designet til at modstå netop Roundup – også kendt som Roundup Ready sojabønner.

Undersøgelsen er foretaget med prøver fra 31 forskellige marker i den amerikanske stat Iowa. Samtlige GM-prøver indeholdt rester af glyphosat, der er det aktive stof i Roundup, og nedbrydningssyren af glyphosat, AMPA, hvilket i sig selv ikke overraskede forskerne, da planterne er designet til at blive behandlet med ukrudtsmidlet.

Men ifølge forskerne findes der ellers næsten ingen videnskabelige data om rester af sprøjtegifte i GM-planter. Nu rapporterer de så om fund af rester på gennemsnitligt 9 mg/kg. Forskerne skriver i The Ecologist om mængden, at det er markant højere end de 5,6 mg/kg, som virksomheden bag Roundup, Monsanto, selv i 1999 beskrev som ‘ekstreme niveauer og langt højere, end normalt fundet’.

Myndigheder forhøjer grænseværdier

Siden er forbruget af verdens mest solgte sprøjtemiddel dog også steget. Det skyldes blandt andet ifølge de norske forskere, at flere og flere ukrudtsplanter udvikler resistens over for glyphosat, hvilket gør det nødvendigt for landmændene at sprøjte deres afgrøder mere.

De norske forskere kritiserer, at grænseværdierne for restkoncentrationer af sprøjtegiften af samme grund er blevet lempet af myndighederne i de lande, som producerer eller importerer Roundup Ready GM-afgrøder.

I eksempelvis Europa, som importerer store mængder GM-soja til brug som dyrefoder i landbruget, blev grænseværdien hævet fra 0,1 mg/kg til 20 mg/kg i 1999. Det skete ifølge Ecologist-artiklen ikke på grund af nye, videnskabelige beviser, men som en pragmatisk reaktion på fund af højere koncentration af glyphosat-rester i GM-afgrøderne.

Markant ernæringsmæssig forskel

De norske forskere konkluderer i rapporten, der står for at blive publiceret i juniudgaven af det videnskabelige tidsskrift Food Chemistry, at forskellige måder at producere på kan resultere i en markant forskellig ernæringsmæssig sammensætning i sojabønnerne.

Den økologiske soja viste sig at have den sundeste ernæringsmæssige profil med flere sukkerstoffer, højere proteinindhold, zink og færre fibre end GM og konventionel soja. Den økologiske variant indeholdt også mindre mættet fedt og færre omega-6-fedtsyrer. Hverken den økologisk dyrkede soja eller den konventionelle viste rester af Roundup.

Med en uddannelse som civilingeniør i sundhedsteknologi og et arbejde som kvalitetskonsulent i Region Nordjylland er Berit Fabricius et glimrende eksempel på, hvor alsidigt ingeniørfaget er. For selvom hendes stilling ikke kræver en ingeniørbaggrund, har det vist sig at være et godt match.

»Berit har en en teknisk indsigt, som gør, at hun er på forkant med de teknologier, der kan blive en vigtig brik i fremtidens sundhedsvæsen,« siger Jens Kjær-Rasmussen, kvalitetschef i afdeling for Sundhed- Plan og Kvalitet i Region Nordjylland.

Han er chef for den afdeling, hvor Berit Fabricius er ansat – og hvor hun i øvrigt er den eneste af 15 medarbejdere med en ingeniøruddannelse.

Klar til et karriereskift? Lad en jobagent på Jobfinder finde nye udfordringer for dig.

Vi har lavet retningslinjer, lamineret dem, stukket dem i lommen på sygeplejersken og troet, at alt gik sin gode gang derfra. Men vi er nødt til at indsamle nogle data for at vurdere, om det egentlig går så godt, som vi tror.

Berit Fabricius, civilingeniør og kvalitetskonsulent i Region Nordjylland.

Især har Berit Fabricius vist sig god til at hente ideer og erfaring både nationalt og internationalt, som hun ifølge Jens Kjær-Rasmussen har en særlig evne til at sætte i en nordjysk kontekst.

Hun har blandt andet søgt inspiration i det skotske sundhedsvæsen, hvor der hersker en høj grad af patientsikkerhed.

»Blandt andet er der nærmest ingen patienter, der får tryksår i Skotland. Det har vi lært af, og dermed også nedbragt antallet herhjemme,« siger Berit Fabricius.

Selv betegner hun sig som en idégenerator, der forstår at fodre ideerne til dem, der tager beslutningerne. Jens Kjær-Rasmussen er enig og understreger, at det ikke kun er på politisk niveau, at Berit Fabricius formår at sælge sine ideer og skabe samarbejde.

»Hun er enormt dygtig til at skabe samspil med både sine kolleger og folk ude på sygehusene – fra sygeplejersker til ledere,« siger han.

Til daglig har Berit Fabricius ikke hænderne ret langt nede i teknologien. Til gengæld bruger hun de værktøjer, hun har med sig fra sundhedsteknologien, til at sætte sit arbejde i system. Det, hun brænder for, er nemlig at forbedre og optimere værktøjerne inden for sundhedsvæsenet.

Eksempelvis i forhold til patientsikkerhed, hvor vi hidtil bare har udstukket retningslinjer uden at følge op på, om de rent faktisk blev anvendt i praksis.

»Vi har lavet retningslinjer, lamineret dem, stukket dem i lommen på sygeplejersken og forventet, at alt gik sin gode gang derfra. Men vi er nødt til at indsamle nogle data for at vurdere, om det egentlig går så godt, som vi tror,« siger hun.

Lige nu er Berit Fabricius dybt involveret i arbejdet med regionens strategi på sundhedsområdet fra 2015-2018, hvor hun bidrager til at få tænkt de nyeste teknologier ind i strategien. Det handler især om, hvordan man på sundhedsområdet bliver bedre til at stille data til rådighed for de sygehusansatte, uden at skulle samle dem manuelt ind, som man gør nu.

»Jeg tænker hele tiden i forbedringer og systematik. Hvordan sørger vi for at overvåge om det, vi gør, virker godt nok, og hvordan bruger vi så de data i praksis,« siger hun.

På sigt vil Berit Fabricius gerne arbejde mere med teknologien, men hun mener aldrig, at hun bliver den typiske ingeniør, der som specialist har næsen begravet i et område.

»Jeg vil gerne blive ved at arbejde med at forbedre og optimere ting. Jeg øver mig i at tænke ud af boksen, og suger al den viden til mig, jeg kan – fra robotteknologi, til IT og biotech,« siger hun.

Ingeniøren har i samarbejde med IDA afholdt en konkurrence for at finde frem til de største strategiske talenter i danske teknologivirksomheder. Den kommende tid sætter vi spot på nogle af dem. Berit Fabricius er nummer to. Hun er desuden én af to vindere, som i maj bliver sendt til todageskonferencen ‘Driving Technology’ med internationale profiler fra Singularity University i Silicon Valley

Holdet af kundeservice-medarbejdere hos Nets har nem adgang til fortrolige betalingskort-oplysninger om danskerne – og kunne lige så nemt tjekke eks-kærestens betalinger og færden. Sådan skrev Version2 tidligere fredag, ud fra oplysninger fra en tidligere medarbejder hos Nets.

Men hvorfor blev det ikke opdaget af intern kontrol og gennem logning af den betroede adgang til databaserne, at den nemme adgang blev misbrugt?

»Vi kan ikke sige noget detaljeret om hvilke kontroller, vi har, fordi det er en del af den undersøgelse, vi er i gang med at lave internt, i forlængelse med den større anklage, som har været ude hele ugen. Det er noget, vi arbejder på med politiet,« siger Søren Winge, pressechef hos Nets, til Version2.

Kontrollerne forbliver vel de samme?

»Ja, men derfor har vi ikke lyst til at udtale os om de mere systemmæssige kontroller. Men vi har en række kontroller, hvor vi screener vores medarbejdere, sørger for de har en ren straffeattest, de skal underskrive fortrolighedserklæring. Vi uddanner dem i procedurer og arbejdsgange og giver tydelig instruks om, hvordan de skal forholde sig til den tillid, der er dem givet i det omfang, at de skal sidde og tilgå fortrolige data. Det skal man jo kunne i et omfang, når man sidder i kundeservice.«

»Det er korrekt, at medarbejderne har adgang til at tilgå data i et vist omfang. Det gør vi dem også klart opmærksomme på, hvad rammer er for – at man alene skal tilgå data med arbejdsmæssig relevans. Jeg vil meget nødig ind på, præcis hvad kundeservicemedarbejdere kan kigge på, og i hvilke funktioner. Men det er klart, at der i større eller mindre omfang er adgang til at tilgå fortrolige kundedata og transaktionsdata. Det skal de kunne tilgå for at kunne passe deres arbejde.«

Det, jeg har fået fortalt, er at det ikke kræver andet end et navn at få adgang til kundedata, fordi man kan slå resten op i databasen over udenlandske betalingskort.

»Jeg vil nødig ind i, hvad man kan i de forskellige databaser og hvilke informationer, man kan udtrække. Men der skal ikke være tvivl om, at medarbejderne bliver gjort meget bevidste om, hvad de må og ikke må. Og det kan være relevant at foretage opslag for at finde fortrolige data. «

»Det billede, du tegner i din artikel, det er ikke et billede, vi kan genkende fra vores kundeserviceafdeling.«

Pointen er jo også, at der kan ske misbrug, uden det bliver opdaget.

»Ja, det er selvfølgeligt en diskussion. Nu er der mange gisninger om, hvilke kontroller vi laver, det vil vi ikke kommentere på nuværende tidspunkt. Jeg kan sige, at vi har haft sager, hvor de var inde steder, hvor de ikke bør kigge. Ikke på baggrund af misbrug som sådan, men måske på baggrund af nysgerrighed. Det har vi slået ned på i de få situationer, det er sket. Det er også derfor, vi mener at kunne tro, at det ikke er en udbredt praksis.«

Men kan I med sikkerhed sige, at der ikke er mange andre situationer, hvor I ikke har opdaget det?

»Jeg vil ikke spekulere i, hvad der kan have været af konkrete eksempler, som vi ikke måtte have opdaget. Det er klart, at vi i vidt omfang er afhængige af tilliden til de her medarbejdere, som klart har skrevet under på, hvad de må og ikke må. Hvis de misbruger den tillid, og overtræder de grænser, så kan det være, at det ikke er alle sammen, vi fanger. Men det er altså noget, vi er meget bevidste om og følger op på. Vi føler, at der er en udbredt forståelse blandt medarbejderne for det her.«

Var det ikke bedre, at der var en stærkere teknisk kontrol, end at skulle basere sikkerheden på tillid til typisk unge mennesker, som kommer ind og arbejder deltids?

»Jeg tror aldrig nogensinde, du vil få fuld kontrol uden tillid. Det vil være umuligt at kontrollere sig ud af alt. Og vi har ikke lyst til at diskutere lige nu, hvilke kontroller vi har, på baggrund af den undersøgelse vi er i gang med, som skal kortlægge det. Det vil vi først danne os et fuldt og helt billede af, før vi forholder os mere konkret til det.«

Hvor mange sager har I haft?

»Det vil jeg heller ikke give et tal på. Det er mere for at sige, at det er altså noget, vi slår ned på og forholder os til med meget kritiske og alvorlige øjne.

Og det har ført til fyringer?

»Ja. Jeg vil ikke komme ind på hvor mange.«

Har det ført til politianmeldelser?

»Det vil jeg heller ikke komme ind på. Jeg vil bare sige, at det er noget, vi følger op på, når vi ser det, og det er noget, vi holder øje med i det hele taget.«

Du siger, I uddanner medarbejderne i politikkerne for adgang til data. Kan du løfte sløret for, hvad det omfatter?

»Nej, det vil jeg ikke gå mere detaljeret ned i. Nu har det været fremme, at det er studerende, der kommer ind på deltid. Vi gør os meget umage for, at de er parate til at løse den opgave, de får, og at de er bekendt med, hvad man må i systemet, og hvilket ansvar, der påhviler en. Det sørger vi selvfølgeligt for.«

De oplysninger, jeg har fået, er, at der ikke i den test, man skal bestå for at fortsætte arbejdet, er spørgsmål om etik eller hvad man må og ikke må.

»Det står jo også, i kontrakt og fortrolighedserklæring, meget klar hvad man må og ikke må.«

22 moderne dieselgeneratorer er garantien for at kæmpeshowet på Refshaleøen, Det Europæiske Melodi Grand Prix, kan knalde lyd og billede smertefrit ud til mere end 170 mio. seere i de 37 deltagende lande, når det rigtig går løs i den kommende uge.

For selv om vi i Danmark bryster os af en stabil elforsyning, så kan den lokale elleverandør, Dong Energy, ikke give en 100 procent garanti mod udfald midt i et af de tre shows. Derfor udgør generatorerne på hver godt 400 kW effekt rygraden i elforsyningen til selve sceneområdet til de mange prøver og de tre shows.

Set-up’et er leveret af firmaet Copenhagen Light Production, hvor ejeren Christian Nørgaard forklarer, at de 22 generatorer kører parallelt, og at man på den måde kører med 20-30 pct. redundans på systemet.

»Vi skal have flere kilder til elforsyningen sådan en aften, derfor er generatorerne velegnede, men vi trækker da også på strøm fra Dong Energy,« forklarer han.

Maksimalt træk er 6 MW

Ifølge Christian Nørgaard kører generatorerne kun i forbindelse med prøver og show, og de leverer strøm til pressecentret, som heller ikke kan tolerere strømafbrydelser. Maksimalt effekt-træk på de 22 generatorer er 6 MW.

Han kan ikke sige, hvor meget diesel generatorerne vil forbruge hen over show-perioden, men anfører, at der er tale om moderne generatorer, som overholder EURO Stage IIIA-normerne fra 2012.

Dong Energy har etableret fire nye transformerstationer på området på hver en 1000 kVA, der giver mulighed for at trække 4 MW i effekt. For ud over det store sceneområde er der rejst en håndfuld meget store fest-telte til brug for de optrædende, crew med mere – som jo også skal bruge strøm og af og til varme.

>

Varmen klares af en ekstra, midlertidig fjernvarme-ledning, som Hofor har lagt i forlængelse af en nærliggende ledning til det gamle B&W.

Ledningen kan levere 1,6 GW-varmeeffekt til opvarmning og 380 kW til vart brugsvand. Ud over det har Hofor forsynet foretagendet med to varmevekslere, som blæser fjernvarme-opvarmet luft ind i teltene.

Dong Energy har også gjort noget ekstra for at sikre den permanente det af strømforsyningen.

Dels er de nye transformerstationer ringforbundne med mulighed for intern omkobling, dels er de forsynet fra to forskellige sektioner på Kløvermarken Transformerstation.

Elværk stand by ved transformerfejl

Endelig er der etableret en ekstra koblingsmulighed mellem de to ringforbindelser, hvilket sikrer, at der kan etableres en alternativ forsyning til arrangementet, såfremt der skulle ske nedbrud.

Ekstraordinær bemanding står standby under begge semifinaler og under selve finalen.

Dong Energy har desuden et elværk stående i umiddelbar nærhed af området for at imødegå en evt. transformerfejl.

Wonderfull Copenhagen, der ifølge Ingeniørens oplysninger har ansvaret for energiforsyningen til showet, vil ikke oplyse om energiforbruget til begivenheden, selvom organisationen på sin hjemmeside bryster sig af at ‘Økologi, bæredygtighed og miljø bliver omdrejningspunktet, når hovedstaden er vært for Eurovision Song Contest’.

I en mail bekræfter en kommunikationskonsulent, at området forsynes med fjernvarme og at der anvendes en række generatorer, men vil ellers ikke kommentere på hverken forbrug eller budget.