Category Archives: computer

Sidste år fandt man skadedyr i 207 sendinger af frugt og grøntsager fra Indien. Truslen mod plante-, grøntsags- og frugtdyrkningen i Europa har nu fået EU til at forbyde import af indiske mangoer.

»Kontrollen af indisk importerede grøntsager og frugter har vist en stigende forekomst af palmetrips og bomuldsmellus, selvom man har været i dialog omkring problemet tidligere,« forklarer plantesundhedsekspert Brian Larsen fra Natur Erhvervsstyrelsen.

Forbuddet omfatter også auberginer, to typer af squash og en type blade, der bruges til indisk madlavning.

Katastrofale virusproblemer

Forbuddet skal sikre mere dialog og en større kontrol af fødevarerne, da kontrollen indtil videre ikke har vist sig grundig nok ifølge EU. De uønskede skadedyr er da heller ikke lige til at spotte med det blotte øje, som man ellers kan med for eksempel bananfluer.

»Palmetrips og bomuldsmellus er bittesmå og kan gemme sig blade eller revner på en squash. De suger saft af planterne og ødelægger dermed væksten. Samtidig er de uønskede, fordi de kan overfører nogle virussygdomme som er fremmede og kan skade planter,« siger Brian Larsen og fortsætter:

»I og med der er en risiko og et frit indre marked, så kan det hurtigt ramme planteproduktionen. Katastrofen kan være stor, hvis det pudselig breder sig.«

Brian Larsen kan dog ikke svare på, hvordan skadedyrene helt præcist havner i produktionen herhjemme i Danmark, men henviser til at man har set adskillige tilfælde af skadedyrsinfektion tidligere.

Ingen direkte import til Danmark

Ingen af de forbudte frugter og grøntsager importeres ifølge Brian Larsen direkte til Danmark. Hvis de indiske frugter og grøntsager havner i de danske butikker, er de importeret med et andet EU-land, for eksempel Holland, som mellemstation.

Anderledes belastet er Englands mango-forbrugere, der lige nu klager over at måtte undvære den populære alphonso-mango, som ellers er i sæson.

Indiske mango-eksportører har allerede erklæret overfor EU, at de har øget kontrollen i et forsøg på at få forbuddet ophævet. De plages af det nye forbud, der allerede har fået de lokale priser til at falde med 15 procent, skriver BBC.

»Vi blev underrettet om problemet i marts og har indført en omfattende undersøgelse og certificeringsprocedurer, der behandler de spørgsmål, som EU har adresseret,« siger Ajay Sahai, generaldirektør for sammenslutningen af indiske Export Organisationer (FIEO), til BBC.

Ifølge Bjørn Larsen fra Natur Erhvervsstyrelsen bliver forbuddet dog næppe ophævet før slutningen af december 2015.

Australien, New Zealand, Amerika og Japan tillader fortsat import af grøntsagerne og mangoerne fra Indien.

Store kraftværker er noget, som kun bliver skiftet ud med årtiers mellemrum. Sådan tænker de fleste sikkert, når det gælder vindmøller, biomasse-, kul-, vand- eller atomkraftværker. Men med solceller af plast vil DTU’s forskere på Risø gerne udfordre den opfattelse. For plastsolcellers holdbarhed er begrænset til 2-5 år, og effektiviteten ligger på under en tredjedel af, hvad kommercielle solceller baseret på silicium kan præstere.

Men hvorfor overhovedet satse på en teknologi, der ikke holder særlig længe, og som ikke er særlig effektiv?

Professor Frederik C. Krebs fra DTU på Risø Campus ved Institut for Energikonvertering og -lagring har i en årrække forsket i plastsolceller, og han er overbevist om, at plastsolceller inden længe vil slå de konventionelle siliciumbase­rede solceller, når det gælder energi­balancen. Det vil sige, hvor lang tid det tager at producere den energi, som bruges til fremstilling, opsætning, drift, nedtagning og gen­anvendelse af cellerne. Det skyldes to afgørende ting, som kompenserer for den lave effektivitet og korte holdbarhed:

»Da der er tale om plast, er energi­forbruget ved fremstilling og genanvendelse meget lavere end for silicium, som skal smeltes ved me­get høje temperaturer, og som i sin installerede form indeholder meget materiale. Samtidig er vi i stand til at installere solcellerne fem gange så hurtigt som for silicium, og afmonteringen kan ske endnu hurtigere,« siger Frederik C. Krebs.

Netop de to ting kan i det lange løb kompensere for en effektivitet, som i dag ikke overstiger fem procent for massefremstillede plastsolceller.

Teknologiske udfordringer

Frederik C. Krebs erkender dog, at der udestår løsninger på en del udfordringer når det gælder et rent kommercielt anlæg. Siden 2009 har forskerne testet forskellige versioner af solcellerne på udendørs­arealer ved Risø, og i den nyeste version har solceller i 9.360 timer (ca. 1,07 år) produceret el udendørs.

I næste version, som er en del af et projekt kaldet Megawatt (se grafik), skal der installeres celler, som i en rå version – altså før montering – har en tre gange højere arealeffektivitet. Til sammenligning ligger effektiviteten for siliciumceller på mellem 20 og 25 procent.

Lav effektivitet er dog ikke den eneste udfordring ved plastsolceller:

»Vi har blandt andet set, at solcellerne har en tendens til at tiltrække lyn og har også observeret udfordringer med overslag i tynde folier. Det skyldes, at vi kører med 10 kV spænding, hvilket er langt højere end i parker med siliciumsolceller,« siger han.

Den høje spænding bruges, fordi polymer-solceller bliver serieforbundet. I modsætning til siliciumsolceller mister de kun lidt ef­fekt, hvis en del af cellerne bliver overskygget. Derfor kan man serieforbinde dem og dermed holde en høj spænding. Det giver færre elektriske tab, hurtig og nem installation samt billigere og meget færre kabler.

Nyheder om solceller i din indbakke – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Dette er også et af kritikpunkterne fra en af verdens førende forskere inden for solceller, australske Martin Green fra universitetet i New South Wales:

»Så høje spændinger er dødbringende, og derfor skal anlægget indhegnes, ikke bare i nogle dage efter installation, men i hele anlæggets levetid,« siger han og pointerer, at problemet er 5-10 gange højere for plastsolceller end for konventionelle solceller. Som andre kritikere af ideen om plastsolceller til kraftvær­ker peger han på, at den type solceller vil være langt bedre egnet i simple forbrugsprodukter, hvor spændingen er lav, og holdbarheden begrænset.

Nye forretningmodeller

På grund af den lave effektivitet kræver polymersolceller også mere plads. På Risø har man beregnet, at en park på 100 MW med dagens teknologi vil fylde fem kvadratkilometer:

»Men jeg tror, at vi kan komme helt ned på under to kvadratkilometer, og så er arealbehovet mindre end for vindmøller,« siger han, men understreger samtidig, at ydelsen for vindmøller er noget højere, da de også producerer om natten.

I det hele taget vil polymersolceller gerne udfordre vores opfattelse af, hvordan et kraftværk ser ud og fungerer – også kommercielt.

For med behovet for en løbende udskiftning af solcellerne skal en investor vænne sig til, at startomkostningen måske ikke er så stor som for et traditionelt kraftværk – men hvad er de faste udgifter under drift, hvor stort skal lageret være, og hvor mange MW skal parken være på?

»Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil have svar på under Megawatt-projektet,« siger Frederik C. Krebs.

Forskere ved GSI Helmholtzzentrum für Schwerionenforschung i Darmstadt i Tyskland rapporterer i Physical Review Letters, at de har produceret to atomer af grundstof 117.

De har dermed bekræftet eksistensen af det kunstigt frembragte grundstof, som russiske forskere ved forskningscenteret i Dubna, ca. 100 km fra Moskva, annoncerede som de første i 2010.

Den uafhængige observation af grundstof 117 betyder, at grundstoffet sandsynligvis snart kan få et rigtigt navn og ikke må nøjes med betegnelsen Ununseptium for 1-1-7.

Amerikansk hjælp til russerne og tyskerne

Forskerne ved GSI har som russerne frembragt grundstof 117 ved at beskyde et mål af radioaktivt berkelium-249 (atomnummer 97) med atomer af calcium-48 (atomnummer 20).

Både russerne og tyskerne har fået berkeliumatomerne leveret af Oak Ridge National Laboratory i USA.

Som russerne viste i 2010, har forskerne ved GSI fundet, at der kan opstå atomer af grundstof 117 med 294 kernepartikler (protoner + neutroner). Disse henfalder ved uddannelse af alfapartikler (to protoner og to neutroner) og ender efter seks sådanne henfald som dubnium-270.

GSI har ydermere observeret, at dubnium-270 kan henfalde til lawrencium-266 ved en hidtil ukendt form for alfahenfald af dubnium-270.

Grundstof 120 er det store mål

Jagten på nye tunge grundstoffer er bl.a. initieret af formodningen om, at der findes en ‘Island of Stabililty’, hvor grundstoffer med atomnummer omkring 120 og med 184 neutroner vil have lang levetid i modsætning til de fundne isotoper af grundstof 117, hvis halveringstid skal måles i millisekunder.

GSI forklarer, at jagten på tungere grundstoffer end nr. 118 vil kræve brug af et andet beam end calcium (grundstof 20), da det ikke muligt at have et stabilt mål med et grundstof, der er tungere end californium (grundstof 98).

GSI har i 2012 lavet forsøg med at beskyde berkelium med titan med atomnummer 22 med henblik på at producere grundstof 119. Analysen af disse forsøg, som varede 4,5 måned, er endnu ikke gjort færdig.

GSI nævner på sin hjemmeside, at en mulighed for at producere grundstof 120 også vil være at benytte chrom (atomnummer 24), jern (nr. 26) eller nikkel (nr. 28). Der er dog en lang række praktiske problemer forbundet hermed, så en opdagelse af 120 er nok ikke nært forestående.

Kommer man på den anden side af Island of Stability, er det formodningen, at kernerne for grundstofferne vil have mere eksotiske former.

Det vides ikke præcist, hvor det periodiske system vil slutte. Men en teoretisk undersøgelse har vist, at for neutrale atomer går grænsen omkring grundstof nr. 173.

Det var normalt blandt ansatte hos Nets at misbruge adgangen til danskernes brug af betalingskort, for eksempel for at snage på kendte mennesker eller ekskærestens forbrug. Det fortæller en tidligere ansat til Version2.

Sagen om en tidligere ansat hos Nets, som gennem fire år solgte fortrolige kundedata om kendte og kongelige har sat spekulationerne i gang om datasikkerheden og de interne procedurer hos Nets. Og Version2 kan nu afsløre, at det ikke krævede særlige beføjelser eller administratorrettigheder at få disse oplysninger frem, hvis ansatte ønskede at snage i andres privatliv. Det fortæller en tidligere ansat hos Nets, som Version2 kender identiteten på, og som var ansat samtidigt med, at en it-medarbejder hos Nets’ leverandør IBM solgte oplysninger til Se og Hør.

Medarbejderne kunne generelt let slå op i databaserne for Dankort og de internationale kort og holde øje med, hvor et betalingskort var blevet brugt, og hvor meget der var købt for.

»Lige så snart, kortet bliver sat i en terminal, kan du se, hvor folk er henne, og hvad de har brugt af kroner i hvilke butikker – også i udlandet og ved kontanthævninger. Vi kunne også se, hvad forretninger omsatte for. Problemet er, at det var alle, som havde adgang til de her oplysninger,« fortæller kilden til Version2, på baggrund af flere års ansættelse hos Nets.

Og den adgang blev misbrugt af de ansatte, for eksempel i kundeservice-afdelingen, hvor især unge mennesker bliver ansat som ufaglært arbejdskraft.

»Det var normalt at kigge på, hvad ekskærester og kendte personer brugte deres kort til. Eller at se, om kæresten, der var holdt op med at ryge, alligevel havde været i kiosken og købe cigaretter. Hvis ens venner var i byen, kunne man se hvor de var henne,« fortæller Version2’s kilde, ud fra sine egne oplevelser hos Nets.

I kundeservice fik nye medarbejdere adgang til alle kundedata fra første dag på arbejdet, og der var ikke nogle alarmer, der gik, eller nogen påtale af misbruget af den omfattende adgang til kundernes data.

Om der blev ført en log over de ansattes opslag i databaserne over transaktioner, kan Version2’s kilde ikke afvise, men der var i hvert fald ikke overvågning nok til at opdage, at der blevet lavet mange ulovlige opslag, pointerer den tidligere medarbejder. De ulovlige opslag blev flettet ind mellem de legitime opslag, og i kundeservice var det på grund af arbejdsopgaverne ikke mistænkeligt at slå tre kort op på et minut.

Kunne finde CPR-numre via udenlandske kort

Adgang til data om danskernes brug af Dankort og Visa/Dankort er beskyttet på den måde, at man skal bruge et CPR-nummer eller kontonummer for at få adgang. Men det var sjældent en forhindring, for listen over udenlandske kort kunne bruges til at finde et CPR-nummer.

»Med Mastercard og Visa Electron og de andre kunne man søge på navn og så sortere efter for eksempel fødselsår for at finde en person. Så kan man se personens CPR-nummer der og få adgang til de danske bankdatacentraler med Dankort-transaktioner. Og rigtig mange danskere har et udenlandsk kort ved siden af, for bankerne har været meget glade for at udstede dem,« siger kilden.

Kendte man ikke det fulde navn på en person, var det som regel muligt at finde på for eksempel Facebook eller andre sociale tjenester.

»Nu handler sagen om oplysninger, der blev solgt til Se og Hør. Men det kunne lige så godt være rockergrupper, som køber de her oplysninger for at finde en person,« siger den tidligere medarbejder.

Selvom Nets har dækket sig ind juridisk i ansættelseskontrakter i forhold til misbrug af data, var det ikke et emne, som kom op undervejs i ansættelsen hos Nets.

Heller ikke i kundeservice-afdelingen er der nogen undervisning om disse emner eller løftede pegefingre. Oplæringen af nye medarbejdere sker som sidemandsoplæring igennem nogle måneder, og så skal man bestå en lille test for at fortsætte.

»Den handler om, hvordan man løser forskellige opgaver. Der er ingen spørgsmål om etik,« siger kilden.

Version2 har bedt Nets om en kommentar til den tidligere ansattes beretning om datasikkerheden hos Nets. Den eneste melding, Nets ønsker at give, er, at alle ansatte skriver under på, at de kun må tilgå data, som er nødvendige for at løse arbejdsopgaverne, samt at de ikke må videregive data. Desuden er der krav om ren straffeattest, oplyser Nets.

En indledende rapport om hændelsesforløbet omkring den mystiske forsvinden af MH370 fra det malaysiske transportministerium er netop blevet offentliggjort. Ministeriet redegør over fem kortfattede sider for forløbet og giver på den baggrund sine anbefalinger til FN’s koordinerende luftfartsorganisation ICAO:

»Det anbefales, at den internationale organisation for civil luftfart (ICAO) undersøger sikkerhedsfordelene ved at introducere en standard for realtidssporing af kommercielle luftfartøjer,« lyder anbefalingen.

Ministeriet argumenterer med, at kommercielle fly tilbringer ‘anselige mængder tid’ over øde områder og refererer til, at der over de seneste fem år nu har været to hændelser, hvor passagerfly er forsvundet, uden at eftersøgningholdet har kendt den seneste position. Det sker med henvisning til Air France-flyet, der forsvandt over Atlanterhavet i 2009.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Arlines MH370

Rapporten er hemmeligstemplet og dateret den 9. april, men er altså offentliggjort nu. Minut for minut gennemgås kommunikationen mellem flyets piloter og kontrolcentret på jorden, samt de løbende radarobservationer af flyets færden, som tidligere har været fremme.

Af redegørelsen for hændelsesforløbet fremgår det dog også, at flyet havde været meldt savnet i næsten fem timer, før en redningsaktion blev igangsat.

Det vietnamesiske kontrolcenter i Ho Chi Minh, der skulle overtage kommunikationen med MH370 fra Kuala Lumpur-centret, hørte aldrig fra flyets piloter og slog alarm og kontaktede derfor kontrolcentret i Kuala Lumpur.

Følg jagten på MH370 i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Ifølge rapporten gik kontrolcentret i Kuala Lumpur umiddelbart efter Ho Chi Minhs alarm kl. 1:38 lokal tid i gang med at kontakte kontrolcentre i blandt andet Hong Kong og Singapore for at blive klogere på, om flyet havde taget kontakt til andre kontroltårne.

Klokken 5:30 aktiveredes det koordinerede beredskabscenter i Malaysia.

CNN har samlet en række forskellig dokumentation vedrørende MH370 – heriblandt de frigivne optagelser af radiokommunikationen mellem flyet og kontrolcentret og fortegnelsen over lasten ombord. Du kan se det hele her.

Netop nu, mens Metroselskabet kæmper for at holde anlægsarbejdet på den københavnske cityring inden for tidsplanen, tropper trafikordførerne fra fire af Folketingets partier – R, SF, DF og EL – op hos transportminister Magnus Heu­nicke (S) for at fordele en rund milliard kroner til bedre og billigere kollektiv trafik.

200 af millionerne går formentlig i Metroselskabets lomme, så selskabet kan sætte sine entreprenører til at bygge et afgreningskammer til Sydhavnsmetroen, allerede mens Cityringen anlægges.

Siden Metroselskabet for et år siden udgav sin ‘Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen’, har beslutningen om at anlægge den 4-7 milliarder kroner dyre sydhavnsmetro ligget i kortene, og glipper folketingsbevillingen, står Københavns Kommune efter sigende klar i kulissen med ekstra 200 millioner kroner.

Allerede sidste efterår bevilgede kommunen de første 200 millioner kr. til de første og afgørende skridt til en sydhavnsmetro.

Metroselskabet presser på med et argument om, at hvis de nødvendige penge til kammeret ikke bevilges nu, kommer anlægsarbejdet på afgreningskammeret på et senere tidspunkt til at forstyrre Cityringens drift.

Først var deadline udgangen af 2013. Nu er den rykket til juni. Til efteråret er det for sent, og så bliver Sydhavnsmetroen mindst 360 millioner kroner dyrere og fire år forsinket og altså først klar i 2026, truer Metroselskabet.

Kender ikke projektet

Ligesom på nordhavnsmetroen to år tidligere er afgreningskammeret første skridt til næste metroetape. Er dét først bygget, kommer resten med nødvendighedens logik.

Men den automatik og det pres, som dermed er lagt på beslutningstagerne, reagerer flere politikere nu frustreret imod.

»Jeg mener, at Metroselskabet spekulerer i at få sat gang i de metrolinjer, selv om vi har en pokkers ballade med bare at få bygget det, vi har besluttet. Så lad os i stedet gøre det færdigt, som vi er i gang med,« siger Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, der opponerer mod at forpligte staten på endnu en metroinvestering, før man kender Cityringens skæbne.

Og Henning Hyllested, Enheds­listens trafikordfører, siger:

»Vi kan måske godt være med til at lave et afgreningskammer. Men det er lidt underligt at skulle gøre det uden at kende det konkrete projekt.«

Behov for rengøring

Selskabets argument fra sydhavnsudredningen – at med mindre afgreningskammeret bliver bygget i 2015 samtidig med Cityringen, vil etableringen af afgreningskammeret forstyrre Cityringens drift – undrer politikerne, fordi det nu viser sig, at afgreningskammeret slet ikke kommer i nærheden af Cityringen, men bliver anlagt for enden af et dobbeltsporet rangerspor, der går fra Københavns Hovedbanegård til metroens kontrol- og vedligeholdelsescenter, der er ved at blive opført ved Vasbygade nær indkøbscentret Fisketorvet.

Normalt bliver rangerspor anlagt enkeltsporet, men i budgettet for Cityringen blev der sat penge af til et dobbeltspor til Vasbygade. Det er et godt stykke ad vejen til Sydhavnen og ligner dermed en strategi for at gøre det lettere for politikerne at sige ja til Sydhavnsmetroen.

Men i stedet for forklaringen om, at et senere anlæg af forgreningskammeret vil gribe ind i minutdriften på Cityringen, forklarer Metroselskabet nu, at den primære årsag til hastværket med afgreningskammeret er, at togene på den kommende nordhavnsmetro efter planen skal vende ved kontrol- og vedligeholdelsescentret.

Hvis Sydhavnsmetroens afgreningskammer skal etableres, mens Cityringen og nordhavnsmetroen er i drift, kan disse tog dog i stedet vende i sporskiftekammeret under Nørrebroparken.

Desuden, vurderer Metroselskabet, får også togene på resten af Cityringen behov for ‘jævnligt at køre til kontrol- og vedligeholdelsescentret for at blive vedligeholdt og rengjort. Denne transport vil også blive forstyrret af anlægsarbejdet i forbindelse med en senere etablering af en afgrening til Sydhavnen’, skriver Metroselskabet i en e-mail.

Ifølge Søren Elle, chefkonsulent i Københavns Kommunes økonomiforvaltning og forfatter til KIK-rapporten, der først analyserede Sydhavnsmetroens mange fordele, forenkler det en senere anlæggelse af afgreningskammeret betragteligt, at kammeret skal anlægges langt fra Cityringen:

»Ja, det bedrer klart situationen, at kammeret skal kobles til metroafgreningen ud til kontrol- og vedligeholdelsescentret, så det ikke er den direkte drift hvert minut, vi griber ind i,« siger Søren Elle, som dog alligevel er blevet overbevist af Metroselskabets bestyrelse om, at anlæg af afgreningskammeret vil genere kørslen på Cityringen.

Se Ingeniørens fokus om Metro Cityringen

Hvis det skulle vise sig, at Metroselskabets begrundelser for at presse en hurtig beslutning om afgreningskammeret igennem ikke holder, er det en skandale, vurderer Per Homann Jespersen, lektor i trafikplanlægning og trafikpolitik ved Roskilde Universitet.

»Hvis det ikke passer, at der er påtrængende hensyn til tidsplanen, og hvis anlæg af afgreningen ikke bliver meget dyrere af at udsætte beslutningen, har de jo ikke informeret deres ejere, dvs. Københavns Kommune og Transportministeriet, ordentligt,« siger han.

Politikerne resignerer

Søren Elle forstår godt, at politikerne kan mistænke Metroselskabet for at lægge pres på dem for at få dem til at tage det første skridt og løbe an på automatikken, når resten af Sydhavnsmetroen skal besluttes.

Og skønt flere af Folketingets politikere tøver, fordi de egentlig ikke synes, at Sydhavnsmetroen nødvendigvis er den kollektive trafikinvestering, der presser sig mest på, så erkender de to største skeptikere resigneret, at de måske nok vil indtage en pragmagtisk holdning og alligevel sige ja til afgreningskammeret til Sydhavnsmetroen:

»Vi bliver nødt til at tage hensyn til, at metroen under hele projektperioden har haft flertal, både i Folketinget og i Borgerrepræsentationen,« siger Henning Hyllested og henviser bl.a. til, at Enhedslisten i København ligesom resten af Borgerrepræsentationen går ind for både sydhavns- og nordhavnsmetro.

»Vi vil gerne se et letbaneprojekt på Frederikssundsvej i stedet. Men vi føler os presset af Metroselskabet, der har lagt processen sådan til rette,« siger han.

Følg udbygningen af metroen i København – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

Heller ikke Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, vil afvise, at DF i sidste ende vil afsætte penge til Sydhavnsmetroens afgreningskammer, selv om han ikke har set et konkret projektforslag for Sydhavnsmetroen endnu:

»Men det handler jo også om, hvorvidt man synes, at man hele tiden skal have mere metro,« siger Kim Christiansen.

At Sydhavnsmetroen alligevel kommer, er Søren Elle ikke et øjeblik i tvivl om:

»Sydhavnsmetroen er der jo næsten i forvejen. Og det ligger så meget til højrebenet, at den skal ud og ende i et knudepunkt i Ny Ellebjerg, som staten jo har besluttet at lave.«

Onsdag d. 30. april afholdt Mediehuset Ingeniøren og Ingeniørforeningen fælles seminar om muligheder – især for erhvervslivet – med det nye enhedspatent og Danmarks mulige tiltræden til den fælleseuropæiske patentdomstol.

Du kan klikke dig ind på de enkelte oplægsholdere – eller hele seminaret i sin helhed – fra vores arkiv, men det kræver tilmelding.

Oplægsholderne var

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Chefanalytiker Klaus Jørgensen, IDA
Formand for Association of Danish Intellectual Property Attorneys, Ulla C. Klinge, Inspicos
Partner Sidsel Hauge, European Patent Attorney Awapatent A/S
Professor, dr. jur. Thomas Riis, Københavns Universitet
Forbundssekretær Mikkel Nonbo, Prosa
Chef for Erhvervsjura og CSR Kim Haggren, Dansk Industri
CEO Susanne Høiberg, Høiberg – Patent- & varemærkebureau.
Koncernjurist Gry Louise Husby Larsen, BioPorto A/S
Patentchef Lars Kellberg, Novo Nordisk

Tilmeld dig her og vælg hele eller dele af seminaret.

Også IBM bliver nu rullet ind i sagen om Se og Hørs overvågning af kongelige og kendtes kreditkortinformationer.

For ifølge Ekstra Bladet skulle flere tidligere kollegaer være velvidende om, at den hemmelige kilde i flere ombæringer skaffede sig adgang til dataene, uden det førte til, at nogen skred ind.

Avisen har talt med en ansat, der tidligere har arbejdet sammen med den hemmelige kilde. Den ansatte ønsker at være anonym af hensyn til sagens karakter, men siger:

»Det er almindeligt kendt, at man ikke nødvendigvis kun hiver data ud i arbejdsøjemed. En del af arbejdet er jo at se på data, og det virker helt naturligt for en, som sidder og kigger på tal hele dagen. I stedet for at kigge på en helt tilfældig (persons data, red.), er det jo så sjovere at se på en kendt,« siger kilden.

Han bekræfter desuden, at kildens adgang har været til oplysninger om dankort, Mastercard, Betalingsservice og NemID.

Informationerne er blevet sendt til journalisterne gennem SMS, og det er formentlig sket ved hjælp af en trigger-funktion, der er indbygget i IBM’s DB2-system, siger Version2’s blogger Poul-Henning Kamp, som Ekstra Bladet har talt med.

»En DB2-database er en ganske stor database, man kan købe hos IBM. Det er en ældre model, men ganske glimrende, og den kan en frygtelig masse ting,« siger han.

Ifølge Poul-Henning Kamp kan der være mange, der har haft adgang til at sætte sådan en trigger op. Det afhænger dog af, hvordan IBM har skruet deres it-afdeling sammen.

»Tystys-kilden kunne kun gøre det i bestemte tidsrum, for ellers ville man fatte mistanke. Triggeren opsættes i et program, som man formentlig kun kører på udvalgte tidspunkter. Når der er allermest pres på systemet, som eksempelvis når der går løn ind på folks konto sidst på måneden, så kører man det jo ikke,« Poul-Henning Kamp.

Se og Hør-skandalen ruller derudaf, og torsdag aften kom det så frem, at en fotograf fra ugebladet i januar 2013 advarede Nets om, at en af deres ansatte ulovligt videregav data.

Nets reagerede dog ikke på tippene.

Det skriver Ritzau, der citerer TV2 Nyhederne.

Fotografen skulle angiveligt have skrevet flere advarende mail til Nets, uden at Nets fandt frem til den såkaldte ‘tys-tys-kilde’. Den 8. marts sidste år fik fotografen svar fra Nets, der oplyste, at man var i færd med at undersøge sagen og ville inddrage politiet, hvis det viste sig at være nødvendigt.

Nets landechef Susanne Brønnum siger, at advarslerne blev taget alvorligt:

»Men vi kunne ikke se de transaktioner, som han havde givet os konkrete eksempler på, i vores systemer. Så vi følte, at det eneste vi på det tidspunkt kunne gøre var at bede personen om at gå til politiet med oplysningerne,« hun til TV2.

»Set i bagklogskabens lys, så kan vi godt fortryde. Men vi undersøgte som sagt de her oplysninger, vi fik sidste år. Der dukkede intet op i vores systemer, så vi havde desværre ikke noget, vi kunne gå videre med,« fortsætter hun.

Ifølge chefen skal ansatte leve op til flere sikkerhedskrav, når de bliver ansat i virksomheden. Blandt andet skal man have en ren straffeattest, ligesom man skal skrive under på, at man ikke videregiver fortrolig information.

Lige lidt har det hjulpet. Landechefen Susanne Brønnum vil endnu ikke tage stilling til, om Nets fremover skal indføre skarpere sikkerhedsprocedurer.

»Vi vil sammen med myndighederne finde ud af, hvad vi gør fremadrettet, og om der er noget mere, vi kan gøre for at øge vores sikkerhed,« siger hun til TV2.

Den første uge i januar tog administrerende direktør Christian Listov-Saabye på tourné til alle afdelingerne i det rådgivende ingeniørfirma Moe. Anledningen var den enorme vækst i 2013, hvor firmaet havde udvidet med 70 stillinger til godt 440 medarbejdere, en stigning på 19 procent.

»Normalt møder jeg kun lederne, når jeg kommer på kontorerne, men på grund af alle de mange nye medarbejdere valgte jeg for første gang at tage rundt for at fortælle om både vores formelle historie og om vores DNA, som handler om, hvordan vi er sammen som mennesker,« siger han.

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

De mange nyoprettede stillinger hos Moe skyldes både vækst i antallet af opgaver og en fusion.

40 af de nytilkomne kommer nemlig fra det rådgivende ingeniørfirma Skude & Jacobsen, som blev en del af Moe i 2012, men først optræder i medarbejderstatistikken fra 2013.

Netop fusionen har været med til at øge antallet af opgaver. Gennem fusionen har Moe fået tilført kompetencer inden for geoteknik, energi og fjernvarme, som de ikke havde tidligere.

1 plus 1 blev 3

De nye kompetencer er den direkte årsag til, at virksomheden fik en stor opgave, som de to parter ikke kunne løfte alene:

»Skude & Jacobsen havde fjernvarmekompetencerne, men kunne ikke sælge dem, fordi de hverken havde tilstrækkelig volumen eller var til stede i Aarhus. Moe manglede de rette kompetencer, men havde den nødvendige størrelse og et kontor i Aarhus. Var vi ikke gået sammen, havde ingen af os fået opgaver. Så en plus en blev til tre,« siger Christian Listov-Saabye.

Til gengæld har det krævet en ekstra indsats at integrere 40 nye medarbejdere fra samme firma, påpeger han:

»Det koster mere ledelsesmæssig attention at ansætte folk i en blok end at skulle ansætte ’medarbejder nummer 455’, fordi det gælder om ikke at tromle hen over dem med en one size fits all-model« siger Christian Listov-Saabye.

På det sociale plan var en af metoderne at lade de ’fusionerede’ medarbejdere stå for den årlige firmaskovtur. Den gik til Geocenter Møn – et projekt, som Skude & Jacobsen har været med i.

»På den måde var det nye medlem af familien vært for kollegerne – og det gav integration« forklarer han.

Moe har altid vægtet personalegoder og personalearrangementer højt, fordi det er med til at fastholde medarbejderne, men ifølge Christian Listov-Saabye er det også effektivt, når nye medarbejdere skal integreres.

Det gælder den omtalte firmaskovtur, hvor familien også er med, den årlige skitur, den årlige studietur, samt de mange sportslige og kulturelle aktiviteter, som foregår i firmaregi:

»Der er ikke noget unikt i det, vi gør, men at vi gør så meget, og det betyder, at medarbejderne lærer hinanden at kende på tværs af afdelinger, hvis de f.eks. har kørt mountainbike sammen eller mødtes til andre arrangementer,« siger han.

Hertil kommer, at alle nye medarbejdere får tilknyttet en kollega som mentor i den første tid.

De mange nye folk repræsenterer en bred vifte af fagligheder, samt både erfarne og unge medarbejdere.

Inden for infrastrukturområdet kan det være svært at finde de helt rigtige profiler, men rigtig vanskeligt har det ikke været at få folk. For øjeblikket er der ti ubesatte stillinger, men Christian Listov-Saabye forventer ikke, at der bliver samme høje vækstrate som sidste år:

»Det bliver ikke 19 procent igen, men vi kommer nok i nærheden af eller lige under 10 procent,« forudser han.