Category Archives: computer

Snapchat er nok mest kendt for historier om unge teenagere, der sender korporlige billeder til hinanden, såkaldt sexting, hvorefter billedet slettes efter et par sekunder.

Men app’en er meget mere end det. Snapchat-topchef Evan Spiegel sagde tidligere i år nej tak til et tilbud fra Facebooks Mark Zuckerberg på 16 milliarder kroner, app’en har over 30 millioner brugere – alene i USA – og globalt set sendes der over 400 millioner Snapchats om dagen.

Nu kommer Snapchat så med en gigantisk opdatering, som både introducerer tekstbeskeder og videosamtaler.

Det specielle ved Snapchat har altid været, at man sendte et billede med ingen eller en kort tekst, og efter et par sekunder blev billedet så slettet igen. Samme funktionalitet bliver nu overført til tekst og videochat i app’en, så man kun i en kort periode kan se teksten, man har sendt.

Vær til stede
For at indlede en videobesked skal man holde fingeren inde på skærmen, og alt efter hvor på skærmen man rører, er det enten front- eller bagkameraet, der bliver aktiveret. Det skal virke som en naturlig samtale, skriver Snapchat om deres nye funktion.

Ideen med videochatten er, at det skal blive lige så nemt at indlede en kort videosamtale, som det er at sende en sms.

“Vi har hele tiden følt, at Snapchat har manglet noget: Tilstedeværelse. Der er intet som at vide, at du har din vens fulde opmærksomhed, når du chatter med dem. Det kan du nu,” skriver Snapchat i en blogpost.

Opdateringen rykker Snapchat over til at blive en mere udbygget chat-app, så Snapchat kravler over på et område, som WhatsApp ellers har siddet lunt på.

Med over 450 millioner brugere på verdensplan er WhatsApp en af de største chat-apps på markedet og blev i starten af 2014 opkøbt af Facebook for over 103 milliarder kroner. 

Du kan se mere om det nye system, som allerede er rullet ud på iOS og Android, i videoen forneden. Der er stadig intet nyt om en officiel app til Windows Phone.

Den står under sengen. Eller i skabet. Eller nede i kælderen. Og den knokler hver dag for at give dig adgang til en af verdenshistoriens mest fantastiske opfindelser: Internettet.

Siden ADSL-teknologien sendte modems til den evige genbrugsplads sidst i 1990′erne, har internetudbydernes routere været en fast bestanddel hos de fleste husstande.

Undervejs er hastigheden på kobberet steget fra undertegnedes første 256/128 Kbit linje til hastigheder på 30 Mbit eller mere – såfremt du bor tæt nok på centralen og har orden i installationerne.

På trods af at hastigheden for mange er vokset med en faktor 100 eller mere siden de første private forbindelser, og priserne i mange tilfælde er faldet, så ser mange fortsat fiberforbindelser i hjemmet som vejen frem.

Stadig liv i kobberet
Men, understreger Steen Garbers Enevoldsen, Fullrates chef for Net Access og som har arbejdet med xDSL-teknologi i mere end 10 år, der er stadig liv i kobberet.

Og der står et par teknologier på spring, som har mulighed for at gøre din internetforbindelse hurtigere inden for kort tid.

Og meget af det hænger sammen med den router, som din internetudbyder har sendt til dig – en kasse, som vi nok roligt kan kalde din husstands mest oversete elektronik.

Med en baggrund som civilingeniør og teknologientusiast står Steen for udvælgelsen, testen og den efterfølgende fejlretning af den nye router, som TDC-selskabet Fullrate lancerer inden for kort tid.

Derfor har Computerworld besøgt Steen Garbers Enevoldsen hos Fullrates hovedkontor på Telegade 2 i Taastrup lidt uden for København, til en snak om udvælgelsen af routere, typiske problemer, støj på telefonlinjerne og hvilke teknologier der kan forbedre din xDSL-internetforbindelse.

Hvad er forskellen på en router fra en internetudbyder og en, som du kan købe i en butik?

“Når man ser på nettet, oplever man tit, at man sammenligner en router fra en internetudbyder med, hvad man kan købe i en butik. Men specifikationer er kun den mindste del af historien.

“Som udgangspunkt har du Wi-Fi og gigabit ethernetstik som er standard specifikationer – og så er der de mere fancy ting som VPN og static routes.”

“Folk ser som regel på Wi-Fi og gigabit. Men med en router fra en internetudbyder er der en masse, som ikke er med i en normal router – det er som regel remote management-funktioner, så vi kan opgradere, fejlsøge og provisionere enheden.”

“Det skyldes, at vi har jo flere produkter: Man kan være bredbåndskunde, tv-kunde, og der skal enheden vide, hvad den skal. Og ud over Wi-Fi-chipset er der et xDSL-chipset, som skal matche vores backend.”

“Samtidig henter vi en masse statistik fra vores routere, som vi lægger ind i et stort system, som vi bruger til at lede efter sammenhænge i problemer. Ringer du ind til supporten, kan de se på historikken, hvordan din linje har kørt det sidste stykke tid.”

Hvorfor er det relevant for en internetudbyder som Fullrate at skifte router nu?

“Når vi skifter, er det, fordi vi skal til at implementere vectoring. Vectoring er en teknologi, som potentielt kan gøre din internethastighed hurtigere – og det bliver i øvrigt udrullet omkring nytår 2014/2015.”

“Man skal huske, at nok er fiber hurtigt, men for mange er fiber stadig langt væk. Men der sker stadig meget med kobber. Og en af de ting er vectoring-teknologien.”

“For at forstå vectoring skal man forstå, at der er flere ting, som begrænser din hastighed.”

Sådan kan vectoring reducere støjen på netværket
“Der er selvfølgelig linjens længde og kvalitet, men der er også Near-End Crosstalk (Next), som er den støj, der opstår, der hvor linjerne samler sig i centralen, samt Far-End Crosstalk (Fext) som er den støj, der kobler fra modemmerne ind mod centralen. Lidt som med Wi-Fi er vDSL’s værste fjende teknologiens succes – for jo flere internetlinjer, som kommer i et område, jo mere støj er der på centralen.”

“Noget støj er generel og kommer for eksempel fra baggrundsstråling, men andet kommer fra andre linjer, og det kan vi kalibrere os ud af. Med vectoring kan systemet, ved hjælp af en række beregninger i realtime, hele tiden justere sig for at kompensere for støjen.”

Kan vi så snart se hurtigere internet over kobber herhjemme?

“Det er vigtigt at forstå, at vectoring ikke forøger hastigheden, men den gør, at linjen ikke lider så meget under crosstalk støj.”

“Så har du en perfekt linje, bliver den ikke hurtigere, men lider du under støj (og det gør langt de fleste kunder i større eller mindre grad), kan din hastighed stige en hel del.”

“Crosstalk, hvor støjen skyldes de mange kabler på centralen, kan give hastighedstab på op til 30 procent af din potentielt maksimale hastighed – eller mere hvis du er på en tæt befolket central. Med vectoring bliver tabet nogle få procent.”

“Men for at centralen kan lave beregningen, som eliminerer støjen og hastighedstabet, kræver det, at kundernes modems melder tilbage i realtime. Det kræver jo, at chipsettet i vores routere understøtter vectoring. Derfor arbejder vi på at få en ny router ud.”

Er der nogle problemer med vectoring, som kan forsinke udrulningen i Danmark?

“Udfordringen med vectoring er, at det virker kun hvis alle på centralen er med, for hvis udbyder X ikke har implementeret vectoring, vil deres linje stadig støje på udbyder Ys linjer, uden at vectoring kan kompensere for det.”

“Det har givet ballade og retssager i Europa, men ikke så meget i Danmark. Det skyldes, at TDC står for udstyret på de fremskudte centraler af historiske årsager. Det betyder ikke, at det er TDC, som bestemmer udrulningsplanen, men det er noget, som man drøfter i branchen.”

Ny router senest ved årsskiftet
“Derfor skal vi have ny router på plads inden 1. januar 2015. Men vi kommer ikke til at skifte dem alle sammen, for centralen skal jo også have opdateringen, for at det giver mening.”

“Men det er vores nye enhed, og det bliver den, som vi sender ud.”

Hvorfor endte I lige med den her router fra Zyxel – og hvordan foregår valget?

“Der er ret stor forskel på, hvordan de enkelte danske internetudbydere udvælger og implementerer routere.”

“For os startede udvælgelsen af den model, vi nu skal til at rulle ud, tilbage i oktober 2013. Der inviterede vi nogle leverandører til at komme med forslag til produkter og priser.”

“Derefter fik vi samples fra dem og en beskrivelse af, hvordan de levede op til vores krav.”

“Kravene er blandt andet strømforbruget, hvor vi læner os op af EU’s nyeste code of conduct. For udstyr, som står tændt hele tiden, suger mere, end man tror.”

“Derefter lavede vi en shortlist med de tre bedste produkter – og endte så med at indgå aftalen med Zyxel omkring nytår, da Zyxels produkt i vores tests viste den bedste performance og samtidig blev tilbudt på attraktive kommercielle vilkår.”

“Derefter har det været i udvikling af firmwaren, men hvor selve hardwaren er låst fast. Firmwaren er i øvrigt standard software som er Linux-baseret.”

“Som regel i Danmark er det hardware-leverandøren, som også leverer firmwaren. Vi har overvejet, om vi skal lave vores egen firmware, men det indebærer også et ansvar at kunne udvikle den. Så er det nemmere at kunne bede en leverandør om at lave det om.”

“Vi er også inde over hardwaren. Egentlig er Fullrate ikke stor nok til, at vi skal have custom hardware, men derfor kan vi stadig tage en god snak med vores leverandør.”

“Med denne router har vi blandt fået skiftet fronten for at få prisen ned – og holde vedligeholdelsen og reservedelene nede i pris. I den normale udgave er der også et USB-stik i, som man kan bruge til at dele filer på nettet via routeren - det er ikke i vores. Det handler både om prisen, men fordi det ofte er tæt på ubrugeligt sammenlignet med et rigtigt NAS.”

“Vi er jo en low cost provider, så vi skal have prisen ned på udstyret for at vi kan lave en ok forretning generelt, og har derfor valgt at spare på unødvendige ekstrafunktioner. Fokus er på ydelse, stabilitet og kernefunktioner.”

“Det er jo lidt forskelligt. I Danmark leverer internetudbyderen som regel routeren (som dermed er skræddersyet til lige netop denne ISP), mens i Finland kan man tage sin router med fra en leverandør til den næste.”

Bedre Wi-Fi-oplevelse til kunderne
Du fremhæver Wi-Fi som en af de afgørende teknologier i en router. Hvad er det som gør lige Wi-Fi specielt?

“Antallet af kald i supporten som vedrører Wi-Fi stiger og stiger. Samtidig ser vi at flere og flere kunder slet ikke har kabel sat i deres router, det er i stedet rent Wi-Fi.”

“Jeg tror ikke, at vi kan stoppe det med en ny og bedre router, men vi kan måske begrænse den lidt ved at levere en bedre Wi-Fi-oplevelse.”

“Og ja, vi bliver overhalet om nogle måneder på specifikationer – og kunderne er hos os i måske 3 år. Men derfor skal vi stadig starte højt med f.eks. 802.11ac-teknologien, som giver bedre hastighed og rækkevidde.”

“En af de ting, vi har set på, er antennerne. Med den nye router har vi valgt interne antenner, som betyder, at vi betaler lidt på rækkevidden af Wi-Fi-signalet.”

“Men det handler blandt andet om såkaldt refurbishment, der hvor routeren kommer ind fra en gammel kunde og skal ud til en ny kunde. Der koster det med antenner, hvis de bliver væk og skal erstattes. Og så har vi mange kunder, hvor det at montere en ekstern antenne er en fejlkilde i sig selv, hvis ikke de skrues ordentligt i.”
 
Hvor omfattende tester I den router, som nu er blevet valgt?

“Af de 4 måneders udviklingstid har vi brugt meget tid på test af Wi-Fi. For mens den var den bedste i opløbet, så var der lidt issues, og så blev jeg lidt perfektionistisk og ville have maksimal hastighed med den nye ac-standard.”

“Vi sikrede os lidt ved at vælge en router med et Broadcom 4360 chipset. Det er et af de mest gængse 802.11ac chipsets og det samme, som sidder i Macbook Air og AirPort Express.”

“Og så har vi optimeret antenne-designet og fået Delta til at teste den i et radiodødt rum.”

Hvordan foregår testen af den router specifikt?

“Det vigtigste er selvfølgelig, at den skal virke op imod diverse DSL-standarder. Det tester man i et automatisk setup.”

“Men derudover har vi opbygget en tjekliste af specifikke fejl i specifikke situationer baseret på erfaring. For eksempel havde vi en router, som drillede, når man ringede til den fra et udenlandsk nummer. Hvordan fanger man det? Der bliver man nødt til at skrive det på listen og tage det med næste gang.”

“Vi tester routeren i et lab normalt. Men det som jeg tror på er, at få det ud til kunder. For jeg kan meget i mit lab, men man bliver lidt blind når man går og roder der. Og jeg kan jo ikke teste med Wi-Fi-badevægte og hvad der ellers er af Wi-Fi-klienter ude hos kunderne.”

“Så jeg får den ud til kunderne. Lige nu har jeg den ude i knap 50 eksemplarer. Det sker typisk ved at jeg spørger i vores forum om nogle vil være med til at teste – så er de ved at falde over hinanden. De vil meget gerne prøve noget nyt.”

“Så er vi er rimeligt grundige. Men når den kommercielle lancering kommer, er der en risiko for, at vi rammer en kombination, som vi ikke har set. Og så er vi og vores leverandør klar til at rette fejl med kort varsel under den første udrulning.”

Her er de værste fejl for supporten
Hvad er de værste fejl for jer som internetudbyder og support?

“De værste fejl er de sporadiske, hvor det sker for kunderne af og til, hvor kunderne har forskellige oplevelser og vi ikke kan finde nogle fællesnævner mellem kunderne. Det kan tage op til et halvt år at løse, selv om vi er fuldt opmærksomme på det.”

“De fleste opkald til vores support handler om at finde passwordet til Wi-Fi-forbindelsen (tip: det står bagpå), men nogle få – en lille håndfuld – er mere komplicerede.”

“Så vi har second line support som hjælper. Når de begynder at se en systematik. Det kan for eksempel være, at en iPad 2 ikke kan komme på Wi-Fi, så kommer de til mig.”

“Det bedste er, når jeg kan reproducere problemet – så er jeg 75 procent i mål. Men nogle er svære at genskabe, for eksempel hvis de er opstået i et lejlighedskompleks med mange routere.”

“Men meget starter i valget af router, og hvordan vi og leverandøren håndterer fejl på dem. For der vil opstå fejl, det kan ikke undgås med så komplicerede enheder.”

“Her spiller det ind, at vores leverandør Zyxel har leveret til Fullrate, siden vi startede. Så vi kender dem, og de kender os. Så vi får mere opmærksomhed, end vores størrelse berettiger til, for vi aftager reelt færre routere om året, end hvad nogle af de store internationale aftager om ugen.”

“I forbindelsen med den nye router, kaldet Zyxel VMG8924, har Zyxel haft folk fra udviklingsafdelingen siddende her hos os i Fullrate i Taastrup for at arbejde med softwaren.”

“Det betyder, at der hvor vi er nu, er at vi har lidt småfejl, som mest er kosmetiske.”
 
Er der så ting som du har lært af testen, som kunderne kan få fordel af?

“Ja, specielt med Wi-Fi. Moderne routere har kanaler omkring 2,4 GHz og 5 GHz båndet. Normalt burde din telefon eller computer vælge det bånd, men det viser erfaringen, at det kan man ikke regne med.”

“I stedet har vi lavet to Wi-Fi-kanaler, såkaldte SSID, hvor den ene er 2,4 GHz og den anden er 5 GHz båndet – som så har tilnavnet “_5G “.”

“Kan man se _5G-signalet, skal man vælge det. Teoretisk rækker 2,4 GHz-signalet længere., men 5 GHz har tre antenner og kører dermed MIMO og burde derfor i teorien række længere.”

“Fordelen ved 5 GHz er derimod først og fremmest, at signalet er mindre befolket, og at der er flere ikke-overlappende kanaler – altså flere kanaler at gøre godt med. Det giver bedre hastighed og sandsynlighed for længere rækkevidde.”

Du nævnte, at vectoring vil skabe højere hastigheder for nogle. Er der andre teknologier på vej, som kan hæve hastigheden på kobberet?

“Der kommer også bundling, hvor man kobler to internetforbindelser sammen. Det kommer TDC med inden for nogle måneder.”

“For at få det skal du have to fysiske kobberpar ind i huset – og det er ikke nødvendigvis altid nok, for de skal også gå hele vejen til centralen. Det er nok op til halvdelen af internetkunderne, som kan få det.”

“Hvad priserne ender på ved man ikke endnu, for dit udstyr skal være dobbelt og dermed have to chipset. Og samtidig optager du to porte på centralen.”

“En anden ting er G.Fast, som måske er fremtidens afløser for ADSL/VSDL – med hastigheder på op imod en gigabit over telefonkabler. Det sker ved at komme helt ud i fordelerskabene på vejen med fiber og så videre med kobber til folk.”

“Men det er svært, for fordelerboksen kan i nogle lande sidde i en telefonmast, eller i en kloak og gasskab hvor de skal sikres mod eksplosioner. Alle de ting gør, at det er svært at spå, om den kommer til Danmark – og under alle omstændigheder ser vi det tidligst i 2017.”

“Men det kan konkurrere med fiber ude hos folk – men det kræver, at en stor internetudbyder samler teknologien op, og at andre lande også kommer med og kan blive enige om en fælles fysisk formfaktor, som kan drive omkostninger.”

Læs også: Nu går det grassat: Her er Danmarks hurtigste internet

Efter 14 år som øverste danske chef forlader 55-årige Torben Qvist nu posten som dansk og skandinavisk direktør i den tysk-schweiziske it-distributør Also (tidl. Actebis).

Han rykker i stedet et trin opad i Alsos hierarki og bliver fuldtidsmedlem af den fire mand store koncerndirektion med det samlede ansvar for drift og udvikling af koncernens aktiviteter i 12 europæiske lande.

Øverste chef i Also er fortsat CEO Gustavo Möller-Hergt.

“Jeg kommer nu til at koncentrere mig fuldt om mine europæiske opgaver i forhold til at drive og optimere vores traditionelle distributionsforretning i de 12 lande, hvor vi opererer. Det vil være mit hovedfokus fremadrettet,” lyder det fra Torben Qvist.

Til gengæld overlader han sine danske og skandinaviske opgaver til sin højre hånd, Ole Eklund, der indtil nu har været nordisk salgsdirektør – et job Eklund har haft siden 2008.

Torben Qvist har siddet i Alsos koncerndirektion med ansvar for Skandinavien siden 2011, da Also fusionerede med det daværende Actebis.

Also er i dag den største it-distributør i Danmark. Den samlede omsætning i Skandinavien er på mere end syv milliarder kroner årligt.

Læs også:

Also Actebis: Producenterne rådgiver for dårligt

Se Actebis nye nordiske kæmpelager i Taastrup

Slut. Finito. The end.

Kodegiganten Microsoft har utallige gange og på alverdens sprog fortalt, at sikkerhedsopdateringerne til det 13 år gamle styresystem Windows XP var slut med den sidste opdatering udsendt den 8. april.

Men man har åbenbart ét standpunkt, til man tager et nyt.

For med et nyopdaget hul i alle versioner af selskabets browser, Internet Explorer, har Microsoft set sig nødsaget til helt ekstraordinært at lappe Internet Explorer-hullet for Windows XP-brugerne.

“Selvom Windows XP ikke længere er understøttet af Microsoft og forbi den tid, hvor vi normalt ville udsende sikkerhedsopdateringer, har vi besluttet at udsende en opdatering til alle versioner af Windows XP (inklusiv embedded),” skriver general manager Adrienne Hall på Microsofts officielle blog.

Tidstypisk panik
Hun angiver samtidig, at Microsoft har foretaget denne undtagelse på grund af den korte tidsafstand mellem Windows XP-supportstoppet og opdagelsen af Internet Explorer-hullet.

“Virkeligheden er, at der har været et meget lille antal angreb baseret på denne specifikke sårbarhed, og bekymringerne var, helt ærligt, overdrevne. Uheldigvis er dette nok ret tidstypisk, og det skal ikke lyde sådan, at vi ikke tager sikkerhed alvorligt. Det gør vi absolut,” lyder det fra Adrienne Hall på Microsoft-bloggen.

Microsoft-bossen understreger samtidig, at selv om huller i Internet Explorer-browseren bliver lappet til Windows XP, skal brugere af det bedagede styresystem ikke glemme at opdatere til Windows 7 eller nyere versioner.

Computerworld har tidligere manet til besindighed med denne guide til at undgå panik ved helt at undgå sikkerhedshullet i internet Explorer fra version 6 og op til version 11.

Kommer der mere?
Når Microsoft automatisk sikkerhedsopdaterer Windows XP, kunne man argumentere for, at virksomheder med sær-supportaftaler har betalt ekstraordinært mange beskyttelsespenge for et gratis fix.

Derfor har Computerworld spurgt Microsoft om, hvorvidt vi kan forvente flere gratis Windows XP-sikkerhedsopdateringer i de kommende dage, uger og måneder.

Indtil videre ønsker Microsoft Danmark ikke at kommentere på sagen – ud over at budskabet om Windows-opgradering til version 7 eller 8.1 bliver gentaget for at øge brugernes sikkerhed.

Læs også:
Kæmpehul i IE rammer nu danske firmaer

Ingen panik: Sådan undgår du kæmpehullet i Internet Explorer

Opdateret med kommentar fra Nets

Det er uhyre nemt for medarbejdere i Nets at få adgang til databaserne for Dankort og andre kreditkort for at se, hvor og hvornår der er blevet gennemført betalinger eller hævet penge via kortet.

Det fortæller en tidligere ansat i Nets til Version2.

Ifølge den tidligere ansatte har eksempelvis de helt unge og ufaglærte ansatte i Nets’ kunde-support adgang til oplysningerne.

“Det var normalt at kigge på, hvad ekskærester og kendte personer brugte deres kort til. Hvis ens venner var i byen, kunne man se, hvor de var henne,” siger den tidligere medarbejder til net-udgivelsen.

De ulovlige opslag blev lagt ind mellem de legitime opslag, som arbejdet krævede, og forsvandt derfor ned i den lange liste af opslag – helt op til tre i minuttet.

Den tidligere medarbejder fortæller til Version2, at der ikke var overvågning nok til at opdage de mange ulovlige opslag.

Der findes angivelig ikke nogen systematisk oplæring sted af de unge og ufaglærte support-folk i selskabet. De undervises i stedet via såkaldt ‘sidemands-oplæring.’

Nets: Ultimativt kan det føre til afskedigelser
Over for Jyllands-Posten bekræfter Nets’ kommunikationschef Søren Winge, at medarbejderne i kundeservice har adgang til data. Men han mener, at der ikke er tale om et systematisk misbrug:

»Vi kan ikke genkende billedet af, at data bliver misbrugt systematisk. Slet ikke,« siger Søren Winge.

En »omfattende« række kontrolinstanser skal forhindre, at misbruget finder sted, oplyser Nets til avisen.

Blandt andet bliver medarbejderes fortid undersøgt, og selskabet kræver en ren straffeattest fra medarbejdere i kundeservice, ligesom medarbejderne modtager undervisning i de specifikke sikkerhedskrav. De skal også underskrive en særlig fortrolighedsaftale.

Sker det alligevel, at data bliver misbrugt, får det konsekvenser, fastslår kommunikationschefen.

»Ultimativt kan det føre til afskedigelser,« siger Søren Winge.

»Vi har haft eksempler på sagen, hvor folk har tilgået data, som ikke var relevant for dem. Det har konsekvenser. Og vi har også måttet fyre folk på baggrund af det,« siger Søren Winge.

Er der brug for yderligere tiltag – for eksempel, at man registrerede, hvilke medarbejdere, der søgte mest og så undersøgte deres logfiler?

»Jeg vil ikke gå præcist ind i hvilke tiltag, vi har og benytter, men det er klart, at dette er noget, vi kigger på efter den konkrete sag om Se og Hør,« siger Søren Winge til Jyllands-Posten.

Læs også:

Nets og IBM har kendt til data-lækager i lang tid

Her er læren af lækage-skandalen i Nets

Se og Hør-læk mere alvorlig end først antaget: Kan have ramt NemID

Ekspert: Se og Hør-sag kunne være undgået med mindre kontrol

Avis: Kreditkort-spion var ansat i IBM

“Den systemansvarlige i Helsingør Kommune er brudt sammen af stress, og hele opkrævningsafdelingen er sendt i knæ af enorme problemer med IT-systemet Opus fra KMD”.

Sådan lyder den dramatiske beskrivelse i den lokale avis i maj 2012. 

Sygdom efter stress i den hårdt ramte Helsingør Kommune er langt fra det eneste problem, som KMD-systemet er skyld i her.

Også manglende opkrævning af penge, indkaldelse af ekstra mandskab og frustration i lange baner ser man i kølvandet på it-systemet KMD Debitor, der alene i Helsingør Kommune bruges til at opkræve omkring en milliard kroner.

Systemet bruges altså til opkrævninger hos virksomheder og borgere hos mange af landets kommuner.

Den dag i dag er der fortsat problemer med systemet. Men historien om “smertensbarnet”, som en kunde har døbt systemet, begynder flere år tilbage.

For KMD inviterede i 2011 en lille flok kommuner med i et pilotprojekt, hvor forsøgskaninerne skulle være med til at teste systemet.

Blandt disse kommuner var Helsingør.

Imidlertid havde de færreste af kommunerne nok fantasi til at forestille sig, hvad de gik ind til.

I hvert fald må Helsingør Kommune sande, at der fortsat i 2014 er problemer med systemet. 

Godt nok andre problemer end i begyndelsen, men fortsat bøvl.

På trods af systemets helt centrale rolle i kommunens arbejde har den igennem årene ikke opgjort, hvad fejlene i forbindelse med Opus Debitor samlet set har kostet Helsingør Kommune.

“Det burde man gøre, og det vil nok også blive gjort,” fortæller centerchef Pernille Madsen fra Center for Borgerservice, It og Digitalisering hos Helsingør Kommune til Computerworld i februar i år.

“Men det er en prioritering, hvor de folk, der i givet fald skulle opgøre det, lige nu arbejder på at løst problemerne, som optræder i forbindelse med systemet og samtidig fokuserer på deres kerneopgave i forhold til borgerne,” siger centerchefen med henvisning til de aktuelle problemer i kernesystemet.

Del af pakke – og milliardmarked
For faktisk er der tale om et helt centralt system – ikke bare for de kommunale kunder – men også for leverandøreren KMD.

KMD Debitor er vigtig for KMD ikke kun som isoleret system, men som en del af en større erp-pakke, som tilbydes til blandt andet kommunerne og bærer navnet KMD Opus.

Erp-markedet hos landets kommuner har en værdi til flere milliarder kroner. Selv om konkurrencen er hård om de største kommuner, er det et marked, som KMD vil kæmpe indædt for at beholde en markant bid af.

Læs mere om markedet her.

Problemet er bare, at KMD Opus Debitor-modulet følger med med KMD Opus-pakken, og det gør selvsagt hele pakken mindre attraktiv og spiselig for kommunerne.

Forkerte regninger i 800 sager
Det har været op ad bakke for systemet fra start. For sporene skræmmer rundt omkring.

Hos Fredensborg Kommune kan en del borgere også skrive under på, at KMD Debitor ikke virkede tilfredsstillende.

Faktisk fik borgere i 800 sager forkerte regninger.

Det fremgår af et notat i Fredensborg Kommune fra september 2012.

“Vi har nu yderligere, grundet punkt 1)omkring 800 sager/faktureringer hvor vores borgere er blevet faktureret med et for højt beløb som er trukket hos dem via betalingsservice!”

“Det indebærer et oprydningsarbejde, som er ret omfangsrigt for at borgerne kan få beløbene udbetalt,” skriver kommunen.

Derfor beder Fredensborg Kommune it-leverandøren KMD komme tilbage med en plan for, hvordan KMD kan “hjælpe med oprydning i dette arbejde, dels med vejledning i hvordan dette bedst og nemmest kan ske, dels ved at en servicekonsulent fra KMD kommer herud nogle dage og hjælper opkrævningen med at arbejde sig igennem sagerne”.

På dette tidspunkt har KMD ellers lige sendt en ny version ud af KMD Opos Debitor, der skulle rette op på problemerne.

Men ultimo juli viser det sig imidlertid, “at systemet fortsat ikke virker.”

“Fredensborg Kommunes borgere henvender sig igen til plejecentrene med problemer vedr. faktureringen af plejehjemsydelserne med prisreduktioner, idet det som plejecentrene har faktureret – stadig ikke er de beløb som trækkes på borgernes betalingsserviceaftaler,” hedder det.

Sagen trækkes derfor op på direktørniveau.

KMD Debitor blev implementeret i Fredenborg Kommune i 2011 – og gik i luften januar 2012. Især i begyndelsen af 2012 var problemerne store.

Klagebrev til topchef
Faktisk var der begyndt at brede sig et mini-oprør blandt flere kommuner med KMD Opus Debitor tilbage i 2012.

Et opgør båret af så meget frustration, at flere kommunale topchefer helt usædvanligt skrev et klagebrev direkte til KMD’s daværende administerende direktør Lars Monrad-Gylling i juli 2012.

“Rudersdal, Roskilde og Helsingør Komunner skriver direkte til dig, fordi vi oplever, at KMD ikke prioriterer løsningen på problemerne i Opkrævningsmodulet i KMD Opus tilfredsstillende,” lyder det fra de tre kommunaldirektører, der er klare i spyttet:

“Modulet fungerer simpelthen ikke”.

De tre kommunalchefer kræver handling fra topchefen for den milliardstore it-virksomhed, hvis omsætning for op imod 70 procents vedkommende stammer fra landets kommuner.

“Manglerne har betydet en ganske alvorlig belastning af vore medarbejdere med sygemeldinger til følge, og manglerne har forårsaget et omfattende merarbejde i opkrævningsenhederne,” påpeger kommunaldirektørerne.

Få måneder efter er der ikke sket det store.

Og nu rasles der yderligere med sablen fra kommunal side, der allerede har gjort klart, at de vil kræve erstatning for tab.

Et brev fra Rudersdals kommunaldirektør til KMD antyder, at flere kommuner vil gå i samlet front mod KMD.

“Jeg har i dag haft et møde med Karen Nielsen (tidligere salgsdirektør hos KMD, red), hvor jeg tydeligt har gjort opmærksom på alvoren i sagen, og jeg har bedt hende om at tage vores klager helt anderledes alvorligt, end vi oplever, de er blevet indtil nu.”

“Og jeg har gjort hende opmærksom på, at selvom det – indtil nu – kun er Roskilde, Helsingør og Rudersdal, som har kontaktet direktionen om denne sag, så står de andre opuskommuner med tilsvarende problemer, og flere af den ser med stor interesse på om KMD prioriterer løsningerne op,” hedder det i den slet skjulte henvisning.

Kommunaldirektøren gør det samtidig klart, at han sjældent skriver den slags breve.

“Jeg skriver meget sjældent sådanne breve, som dette, men det har jeg valgt at gøre for at være sikker på, at KMD forstår alvoren i sagen,” lyder det.

Men hvad er egentlig gået galt?

For hverken kommunerne eller for den sags skyld KMD har jo nogen som helst interesse i et it-system, der i bedste fald er bøvlet at bruge.

Hvad er gået galt?
Et styremøde-referat fra juli 2012 kaster lidt lys over det.

Her undrer en embedsmand fra Rudersdal sig over, at “..det først er nu, KMD inddrog kunderne i udviklingen af systemet.”

“Hertil svarede HOM (KMD-repræsentant, red.), at KMD har en løbende dialog med kunderne, og at der er etableret en referencegruppe (Varde, Hedensted, Roskilde, Helsingør og København), hvor funktionaliteterne er testet igennem, men at de nu har måttet konstatere, at der har været “huller” i dette arbejde. (København er referencekommune, men er ikke overgået til Opus Debitor)”, står der i referatet.

Præcist hvilke huller, der er tale om, beskrives dog ikke.

Samtidig diskuterer man lidt om, hvorvidt “det gamle KMD Debitor i modsætning til Opus debitor var et system, der var skræddersyet til kommunerne, mens Opus Debitor er et standardsystem, som er tilpasset til kommunerne.”

Ligesom KMD kommer med en indrømmelse:

“Dog blev det tilføjet, at KMD nu er blevet klogere, og den tro, man tidligere havde på dette system, har vist sig ikke at holde, hvorfor man erkender, at der bestemt er behov for forbedring af systemet,” hedder det.

Også systemets samspil med Skat – og krav fra lovgivningen – nævnes som øvrige udfordringer.

Ville udskille Debitor fra Opus-kontrakt
Hos Rudersdal Kommune berører man problematikken omkring, at Debitor-modulet er en del af Opus-pakken.

På et møde vil kommunen vide, om man eventuelt kan udskille Debitor fra den øvrige Opus kontrakt.

“Rudersdal Kommune gjorde opmærksom på, at “smertensbarnet” Debitor lever sit eget liv og foreslås derfor trukket ud.”

Men det er født og skal blive i KMD-pakken, lyder beskeden.

“KMD har efterfølgende vendt tilbage med beskeden om, at det er meget vanskeligt (at udskille, red.),” lyder konklusionen på det løsningsforslag.

Dermed må Rudersdal og en stribe andre kommuner altså bide i det sure æble og få systemet til at virke.

Juridisk kan kommunerne kun få kompensation for meget små beløb i form af nogle få hundredetusinde kroner.

Her er den afgørende juridiske detajle hvorvidt kompensationen skal udregnes ud af en sum af hele KMD Opus-kontrakten – eller en procent af KMD Debitor-værdien af kontrakten.

Det sidste lader til at være tilfældet de fleste steder, hvorfor kompensationsbeløbene er relativt små.

Vi skriver nu 2013, og i april må Rudersdals kommunaldirektør igen til tasterne.

Brevet sendes cc til Lars Monrad-Gylling, hvor det bemærkes, at den kompensation i form af modregning kun dækker en del af tabet for kommunen.

“Kommunen har endvidere også efter det nævnte tidspunkt lidt – og lider fortsat her i 2013 – tab som følge af de fortsatte problemer med Opus Debitor.”

“Kommunen forbeholder sig at kræve alle de tab, kommunen har lidt og eventuelt fremover måtte lide, dækket af KMD,” hedder det fra kommunaldirektøren.

Kommunaldirektøren påpeger, at kommunen “vedholdende har påtalt problemerne og for eksempel den 17. juli 2012, sammen med to andre kommuner, tilskrev KMDs administrerende direktør for at gøre opmærksom på de alvorlige problemer ved modulet og de deraf forårsagede risici for, at kommunen ville lide tab”.

Og frustrationen lyser nærmest ud af kommunens brev.

“Opus Debitor fremstår på nuværende tidspunkt desværre fortsat som en endnu ikke færdigudviklet løsning.”

Ligesom man henviser til, at KMD angiveligt ligefrem har frarådet andre kommuner at udskyde overgangen til det nye modul.

“Dette understøttes også af, at kommunen har erfaret, at KMD – netop med henvisning til, at Opus Debitor ikke er færdigudviklet – har frarådet visse andre kommuner at
overgå til Opus Debitor,” hedder det.

Problemerne har hobbet sig op i en grad, så kommunaldirektøren ser sig nødsaget til at bemærke, at et nyt system bør være bedre end det tidligere.

“Hvad angår det sidste bemærkes, at mangelsvurderingen skal foretages i lyset af, at KMD også var leverandør til kommunen af det system, som Opus Debitor er trådt i stedet for.” 

“På baggrund af sin indsigt i det gamle system må det i
særlig grad stå klart for KMD, at debitormodulet i det nye system på en række punkter, sådan som det forholder sig p.t., reelt er en forringelse i forhold til det gamle system.”

Og så sætningen, der velsagtens er det tætteste en embedsmand kan komme på en verbel lussing:

“Rudersdal Kommune havde en berettiget
forventning om, at det nye system ikke ville være en forringelse.”

Det bliver ikke meget bedre
I oktober 2013 må man i Rudersdal Kommune erkende, at på visse punkter bliver det åbenbart ikke meget bedre.

“KMD nævnte, at sammenlignet med andre kommuner er Rudersdals nuværende bemanding rimelig med de 4 medarbejdere i Opkrævningen (inkl. Afstemning).”

“KMD ser muligheder for yderligere optimering, men mener det kan blive en udfordring af komme ned på den oprindelige
bemanding på 3 medarbejdere,” fremgår det af et mødereferat.

Sagt med andre ord: 

Det nye it-system har betydet, at kommunen har måttet hyre mere mandskab ind – permanent.

Dog spores også visse punkter, hvor tilfredsheden trods alt er gået i vejret, men der er stadig “plads til forbedring”.

Så sent som i december 2013 samler kommunen op, hvor man bruger fire arbejdsdage til at få bugt med nogle af problemerne.

“Den overordnede status er, at de 4 dage har givet noget, men der er ingen mirakler udløst.”

“Der bruges fortsat meget mere tid end før Opus. På nuværende tidspunkt er en medarbejder stresssygemeldt,” lyder status i slutningen af 2013 i Rudersdal Kommune, der altså også er blevet ramt hårdt – ligesom Helsingør Kommune.

KMD træder selv på nødbremsen
De store problemer og protester lader til at have gjort indtryk på KMD. 

For ganske rigtigt har it-giganten frarådet andre kommuner at hoppe over på det nye modul.

Faktisk skulle Norddjurs Kommune have gået over til det nye Debitor-system i midten af 2013.

Men det frarådede KMD:

“KMD sagde, at vi skulle vente,” fortæller løn-og bogholderichef Marianne Fisker fra Nordjurs Kommune.

Også en anden kommune, Hillerød Kommune, valgte at træde på bremsen i forhold til at implementere KMD Debitor i 2013.

Det skete ganske enkelt, fordi man havde set nogle slemme problemer med systemet i andre kommuner.

Også i Ishøj Kommune er det oprindelige planlagte tidspunkt for implemtering blevet skudt.

“Efter gensidig aftale har implementeringen været udskudt…”

Faktisk kommer meldningen fra KMD til kommunen helt præcist den 19. september 2012, under et styregruppemøde på rådhuset.

“Vi bliver mundtligt briefet om, at implementeringen stoppes indtil videre.”

“Det sker i øvrigt selvsamme dag, hvor den praktiske opstart er planlagt igangsat, hvorfor vores arbejdsgruppe sidder og venter på konsulenten i undervisningslokalet med kaffe og morgenbrød og så videre, ligesom der er bestilt frokost etc.”

“Hvilket viser sig forgæves, da konsulenten slet ikke møder op. Hvilket ingen fra KMD har villet besvære os med at fortælle…,” forklarer projekt- og teamleder Henrik Malmqvist fra Lønteamet i Ishøj Kommune.

Også Assens Kommune blev bedt af KMD om at udsætte dets overgang til KMD Opus Debitor-modulet.

Redningsaktion: Debitor i Grønt
Meldingen til en kommune lyder fra KMD:

“I forbindelse med de netop “svære” implementeringsforløb af Opus Debitor, som vi har oplevet i flere kommuner er der gjort flere tiltag i KMD”.

Faktisk igangsætter KMD projektet “Debitor i Grønt”, “som er et projekt i KMD som sætter ekstra fokus på at både funktionalitet og implementering af Opus Debitor bliver optimal hurtigst muligt.”

Herunder vil KMD blandt andet gøre en “markant større indsats med træningsdage efter konverteringen.”

Projektet “Debitor i Grønt” har yderligere den konsekvens “at KMD har måtte udarbejde nye planer for diverse konverteringer og dermed tilpasse det med konsulenter”.

Manuel løsning bruges i dag
Et par kommuner nedtoner deres tidligere udfordringer med systemet, når man spørger dem i dag.

“Vi har i Odder kommune ikke haft stresssygemeldinger i forbindelse med konvertering af Opus Debitor,” forklarer Lars Nors fra Odder Kommune. 

“Udfordringerne har især gået på at lære at benytte det nye system.”

“Den pris vi har betalt har især været, at vi i en periode på nogle måneder ikke havde nogen fungerende inkassofunktion og der blev ikke rykket for ubetalte regninger.”

“Disse rykkerprocedurer blev igangsat en efter en, så vi nu har et velfungerede debitorsystem,” forklarer Lars Nors fra Odder Kommune. 

Hedensted Kommune har været med i hele forløbet omkring implementering af Opus Debitor, da kommunen var den første kommune på det ny system. 

“Der har undervejs i implementeringsforløbet været nogle uhensigtsmæssigheder/fejl, som kan henføres til, at systemet i implementeringsforløbet stadig var under udvikling,” erkender kommunikationschef Britt Harboe. 

I slutningen af 2013 gennemførte kommunen dog en overtagelsesprøve, hvor der på Debitor-området blot var to krav, der skulle efterprøves, “og hvor resultatet blev, at et enkelt krav fortsat ikke kan opfyldes”. 

“Det uopfyldte krav vedrører opkrævning ved udenlandske statsborgere og vurderes som mindre betydningsfuldt,” understreger kommunikationschefen dog. 

Hedensted Kommune har derfor godkendt leverancen, og betegner i dag systemets “funktionalitet som dækkende for kommunens behov”.

Også selv om opkrævningen af udenlandske statsborgere den dag i dag fortsat ikke er opfyldt.

“Kravet er endnu ikke opfyldt, men håndteres ved, at vi manuelt påsætter de udenlandske adresser,” oplyser hun.

Hos den hårdt prøvede Helsingør Kommune er man i dag heller ikke færdig med at kæmpe med problemerne.

Det oplyser centerchef Pernille Madsen fra Center for Borgerservice, It og Digitalisering hos Helsingør Kommune til Computerworld i februar i år.
 
Helsingør kæmper fortsat
“Vi har problemer med systemet, som vi arbejder med KMD om at få løst,” fortæller hun. 

I 2013 måtte kommunen få en ekstra bevilling fra byrådet på to årsværk for at kunne følge med. Personalet var ekstremt hårdt spændt for.

I februar 2014 har ét problem stået på i syv måneder.

Det drejer sig konkret om, at visse breve til opkrævning af ejendomsskat simpelthen bliver sendt til en forkert adresse.

“Vi har tre tilfælde, hvor det er sket i 2013. Og det må ikke ske, men det arbejder vi på at få rettet,” oplyser centerlederen.

Hun forklarer, at i nogle tilfælde kommer brevene retur, hvis de er sendt forkert.

Andre gange sker der aldeles ingenting.

“Ikke hensigtsmæssigt”
Et andet problem består i, at rykkerbreve med beløb helt ned til fire kroner indimellem bliver udsendt.

“Det er ikke hensigtsmæssigt, når portoen måske er seks kroner. Derfor har nogle borgere da også henvendt sig om den problemstilling,” siger hun.

I perioden fra sommeren 2013 til januar 2014 har telefontiden i øvrigt været nedsat. 

“Det har ganske enkelt skyldtes, at medarbejdere skulle bruge mere administrativ tid på at tjekke oplysningerne i systemet, og fordi visse transaktioner i systemet tager længere tid end normalt,” forklarer hun.

Nu prøver de andre
Kommunen indgik den nuværende kontrakt med KMD efter udbud. Kontrakten trådte i kraft den 1. januar 2013. Det er en kontrakt, der løber seks år med mulighed for at forlænge med to år.

Problemerne i Helsingør Kommune lader dog til at være blevet færre og mindre alvorlige.

Og KMD har da også lettet foden fra bremsen, således at Nordjurs Kommune, ligesom Hillerød Kommune, Assens og Ishøj Kommune snart vil gå over til det nye system.

“Vi håber selvfølgelig ikke, vi kommer til at opleve de samme problemer,” udtaler Marianne Fisker fra Norddjurs Kommune, hvis plan er at gå i drift med det nye Debitor-modul den 26. maj 2014.

Assens Kommune forventer også drift i maj 2014, mens Ishøj Kommune forventer drift i løbet af efteråret 2014.

Læs KMD’s reaktion på artiklen her.

It-giganten KMD er godt klar over, at man ikke er i land med dets KMD Opus Debitor-system, der er blevet voldsomt udskældt.

Læs her hele historien om systemet, som kunderne – kommunerne – har kaldt “smertensbarnet“.

Underdirektør Hans-Ole Møller-Madsen fra KMD indleder et skriftligt svar med at påpege, at KMD mener, at Opus Debitor grundlæggende er “et godt og konkurrencedygtigt system, der lever op til de forventninger, de offentlige kunder har til moderne økonomistyringsværktøjer.”

“Vi er dog i KMD helt med på, at vi har en række opgaver foran os, inden vi er i land med systemet,” erkender han dog også.

Trådte på nødbremsen
Imidlertid kan Computerworld da også afsløre, at problemerne med systemet har været så massive, at it-virksomheden ligefrem bremsede udbredelsen.

Det kan du læse mere om her.

Og det bekræfter KMD-underdirektøren.

“KMD valgte i 2013 i samråd med en række af vores kunder at udskyde en pulje af implementeringsforløb,” skriver han i sit svar.

Derudover har KMD været i dialog med resten af kundeporteføljen, som tæller over 30 kommuner, hvor man har brugt tid og ressourcer på at løse de systemmæssige uhensigtsmæssigheder, som der har været.

KMD-underdirektøren pointerer, at man via kundernes input er “nået rigtigt langt”.

“Vi står ikke længere med de udfordringer, som vi havde i systemets opstartsfase,” lyder det.

Med til hele historien om KMD Opus Debitor hører, at flere kommuner har haft ansatte, der gik ned med stress grundet systemets problemer.

Dertil kommer tabte renteindtægter, forkert regninger, opkrævninger sendt til forkerte regninger og en stribe andre fejl.

Men i dag er mange af disse problemer udryddet.

“Det ligger os i den forbindelse på sinde at pointere, at KMD Opus Debitor i dag til fulde funktionelt understøtter de forretningsmæssige arbejdsgange i kommunerne på debitorområdet.”

Nu prøver man igen
“Som en konsekvens af arbejdet har vi i dialog med kunderne valgt at genoptage vores implementeringer af KMD Opus Debitor her i starten af 2014,” forklarer underdirektøren. 

Blandt andet Norddjurs, Assens, Ishøj og Hillerød Kommune vil i år sætte systemet i drift, om alt går efter planen.

Her håber man, at problemerne er ovre.

Hos KMD vil man fortsætte arbejdet med at udvikle på systemet. 

“Vi er dog klar over, at vores arbejde med KMD Opus Debitor fortsat ikke er tilendebragt.”

“Et af vores fokusområder er, at brugervenligheden skal yderligere op, før vi når et niveau, hvor vi kan være tilfredse,” udtaler underdirektøren.

Forbi vanskelig opstart
KMD er dog ganske fortrøstningsfuld, og med en række releases i 2014 forventer KMD, at det vil “løfte kundernes oplevelser.” 

“Alt i alt er det vores opfattelse, at KMD Opus Debitor trods en vanskelig opstart er et yderst konkurrencedygtigt system, og det fuldt ud kan måle sig med de øvrige sammenlignelige løsninger på markedet,” opsummerer Hans-Ole Møller-Madsen.

For underdirektøren understreger, at sammen med resten af systemerne i KMD Opus-porteføljen står KMD “yderst stærktt i markedet for ERP-systemer” og peger på de mange kommunale aftaler.

KMD omsætter for cirka tre milliarder kroner om året, og cirka 70 procent af omsætningen stammer fra landets kommuner.