Category Archives: computer

Med hele fire selskaber, der har søgt om prækvalifikation til at byde på landets næste 400 MW store havmøllepark, ser det indtil videre ud til, at der kan komme en reel konkurrence om at bygge parken.

Dermed er første skridt taget til at undgå en gentagelse af skræmmeeksemplet Anholt Havmøllepark, hvor der som bekendt kun var én byder, og hvor den garanterede pris endte på 1,05 kroner pr kWh for de første producerede 20 TWh.

»Vi har gjort et stort arbejde for at tilrettelægge udbuddet, så der bliver størst mulig konkurrence om at bygge Horns Rev 3. Derfor er det glædeligt, at fire selskaber har søgt om at blive prækvalificeret til at give et bud. Det vil skærpe konkurrencen og sikre, at vi får havvindmølleparken til den lavest mulige pris,« siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen i en pressemeddelelse.

Direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg kalder derimod situationen grotesk, fordi ansøgerne om prækvalifikation befinder sig i en situation, hvor de ikke aner om den park, de bliver prækvalificerede til, bliver bygget eller ej:

»De politiske udmeldinger fra oppositionen om genåbning af forliget gør, at ingen tør regne med, at parkerne bliver bygget. Hvis tilliden skal genskabes blandt selskaber og investorer, må politikerne snarest ud og bekræfte tidsplanen og forligets beståen,« siger han.

Han tilføjer, at brancheforeningen forgæves har søgt at få et klart svar fra politikerne på, om havmølleparkerne reelt er taget af plakaten eller om de stadig er der.

Energistyrelsen vil nu behandle ansøgningerne og forventer inden for en uge at kunne offentliggøre navnene på de prækvalificerede tilbudsgivere.

Havmølleparken Horns Rev 3 skal være færdig i 2020 og først senere på året kommer det endelige og langt mere detaljerede udbudsmateriale ud.

I forhold til Anholt-udbuddet har myndighederne med de to nye havmølleparker valgt en ny udbudsmodel, ‘udbud efter forhandling og forudgående dialog’ og efterkommer dermed et ønske fra branchen, der gerne så mere dialog mellem myndigheder og byderne.

Og det ser altså ud til at denne model har været en succes i forhold til at sikre flere bydere til havmølleparken.

Prækvalifikation til udbuddet af Kriegers Flak-havmølleparken på 600 MW forventes afholdt omkring årsskiftet.

Samlet skal Horns Rev 3 og Kriegers Flak, der ifølge energiaftalen kan blive nettilsluttet fra 1. januar 2018, bidrage med 1.000 MW til det danske energisystem, svarende til ca. 1.000.000 husstandes forbrug eller ca. 10 pct. af det danske elforbrug. 15-20.000 job forventes at blive skabt i forbindelse med etableringen af de to store havmølleparker.

De tider, hvor bildesignere stod og skrabede på lermodeller er måske snart slut. I dag er 3D-printede dele integreret både i designprocessen og til en vis grad også i selve produktionen af superbiler.

Det viser svenske Christian von Koenigsegg, som både er ejer og grundlægger af bilproducenten, som bærer hans efternavn. Flere dele af hans nyeste bil Agera One:1 er fremstillet ved hjælp af 3D-scannere og 3D-print. Det spare både omkostninger og gør det muligt, at fremstille komplekse strukturer, som kan reducere vægten.

Designerne har blandt andet scannet en model af sædet for derefter at forbedre den i computeren. Fra sædet blev opbygget fysisk, prøvesiddet, forbedret, scannet og gjort klar til den første bil, gik der ifølge Christian von Koenigsegg bare fire uger.

I den færdige bil er der blandt andet brugt 3D-print til at fremstille udstødningen i titanium og til turbo-indkapslingen, som er en meget kompliceret form, der er svær at støbe.

Når prisen for en Agera One:1 efter al sandsynlighed kommer til at ligge på omkring ti millioner kroner før danske afgifter, er det selvfølgelig svært at se, hvor stor betydning det har for slutprisen at bruge 3D-print. Men når det gælder vægtbesparelser kan det være helt afgørende, forsikrer Christian von Koenigsegg i en video til Youtubekanalen /Drive.

Hvis lav vægt er vigtig for hverdagsbiler, så har det ekstrem betydning for supersportsbiler som Koenigsegg. Og når det lige netop gælder Agera One:1 er der en ekstra krølle på halen: Det er nemlig ideen, som navnet også indikerer, at bilen skal have et kg til hk-forhold på 1:1. Det vil sige, at motoren er i stand til at yde 1.340 hk (hvilket også svarer til én MW) og bilen derfor ikke må veje mere end 1.340 kg.

Mellem 3.000 og 8.000 omdrejninger i minuttet er den 5 liter store V8-motor i stand til at levere 1.000 Nm med et maks på 1.371 Nm. 0-400 km/h skulle kunne nås på 20 sekunder og nedbremsningen fra 400-0 på bare 10 sekunder.

Tophastigheden er simuleret til 440 km/h, og hvis det også vil være muligt på testbanen, så vil den slå den nuværende indehaver af verdensrekorden for produktionsbiler, der er en Bugatti Veyron Super Sport, som har kørt 431 km/h.

Sidder du med en lidt mat fornemmelse af, at du lige har nået at vænne dig til den nye organisation, når din ledelse begejstret annoncerer, at der er organisatoriske ændringer på vej? I givet fald er det ikke så underligt. Danske virksomheder er nemlig europamestre i organisationsændringer.

Mens 32 procent af arbejdspladserne i EU samlet set har gennemgået organisatoriske ændringer siden 2010, gør det samme sig gældende for hele 60 procent af de danske arbejdspladser. Det fremgår af en undersøgelse som Gallup har foretaget for Eurofound, skriver Arbejdsmiljoviden.dk

Står din karriere i stampe? Sæt den i gang med et cv på Jobfinder.

På andenpladsen ligger Sverige, hvor 56 procent af virksomhederne har ændret organisationen. Græske, finske og østrigske virksomheder deler tredjepladsen med 46 procent.

I bunden af liste ligger Ungarn og Slovakiet, hvor kun hver femte virksomhed har pillet ved organisationen siden 2010.

Frans Bevort, adjunkt på Institut for Organisation ved CBS, siger til Arbejdsmiljoviden.dk, at der er to hovedårsager til, at så mange danske virksomheder og institutioner har haft organisatoriske forandringer:

For det første er de meget eksportorienterede:

»Finanskrisen har medført et stort pres på danske virksomheder, da vi er ekstremt eksportudsatte. Og når man går igennem en kriseperiode, så bliver der ofte reorganiseret og forsøgt at lægge produktionen om til at blive mere effektiv og til nye områder, hvor man regner med at kunne tjene flere penge,« siger han til Arbejdsmiljoviden.dk.

Netop fordi vi er afhængige af eksportmarkederne er danske virksomheder traditionelt meget omstillingsparate, fremhæver han.

For det andet spiller den danske arbejdsmarkedsmodel en vigtig rolle. Den gør det nemt at hyre og fyre – og at sikre en relativ god arbejdsløshedsunderstøttelse.

»Det meget fleksible danske arbejdsmarked faciliterer forandringer og omstruktureringer ved at lette afskedigelser,« siger Frans Bevort.

De omstillingsparate virksomheder er godt for handelsbalancen, men kan til gengæld være problematisk for de ansatte, påpeger han over for til Arbejdsmiljoviden.dk.

»Det virker meget stærkt på medarbejderne, når der for eksempel er afskedigelser. Efter fyringer kan de tilbageværende have en form for sorgreaktion og undre sig over, hvorfor det ikke var dem, der blev ramt. Det kan være frustrerende, hvis de ikke forstår årsagerne til forandringerne,« forklarer Frans Bevort.

Han råder derfor virksomhederne til tydeligt at forklare medarbejderne, hvad der er årsagen til de organisatoriske ændringer, da det kan være med til at dæmpe frustrationerne.

Efter to års moratorium vil den australske regering i dag endeligt bekræfte købet af 58 F-35 fly fra den amerikanske producent Lockheed Martin. Det skriver flere medier – heriblandt Flightglobal.com.

Se Ingeniørens fokus om kampfly

F-35 flyet er også kandidat til afløse de danske F-16-fly. Men ligesom i Danmark stoppede de australske politikere for nogle år siden købsprocessen. På det tidspunkt havde de allerede bestilt 14 F-35A-fly, men det planlagte køb af yderligere 58 eksemplarer blev lagt på is. Selv efter der kom en ny regering til i september sidste år, har politikerne ikke villet genoptage købsprocessen. Det ser imidlertid ud til at ændre sig i dag.

Australien, der ligesom Danmark er partner i JSF-projektet, har desuden option på at købe 28 fly mere. Beslutningen om at udvide købet blev også stoppet i 2012, og Australien forventes nu først at tage en endelig beslutning om eventuelle flere fly efter 2020.

De problemer, der nu har ramt forsvarets Merlin-helikopter (EH-101), hænger, ifølge en redegørelse fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S), sammen med en modifikation af RTM332-motorerne hos motorproducenten selv.

Motorleverandøren Turbomecas foreløbige undersøgelser tyder på, at problemerne, ifølge Beredskabsinfo, er opstået som følge af en modifikation af motorerne, som er foretaget af producenten selv.

‘Modifikationen medfører tilsyneladende risiko for, at motorerne går i stå under flyvning,’ oplyser ministeren, ifølge Beredskabsinfo, om fejlen, der har betydet, at Forsvaret har måttet tage seks helikoptere ud af den operative drift.

Det er ikke endnu ikke lykkedes Ingeniøren at få en forklaring fra generalløjtnant Per Pugholm Olsen, der er chef for Forsvarets Materieltjeneste. Han har imidlertid tidligere oplyst, at han venter en afklaring af problemernes omfang og mulighederne for at løse dem i denne uge.

Bedre motorer i Norge

I Norge, der pt. overvejer at anskaffe AW-101, som merlinhelikopterne i mellemtiden er blevet omdøbt til, lover Agusta Westland nye og bedre motorer:

»Hvis eller når Norge vælger at anskaffe AW-101, vil man kunne nyde godt af de år, hvor Danmark, Storbritannien og Canada har opereret deres helikoptere, og hvor teknologiudviklingen er sket,« siger Steve Powell, Nordeuropa-direktør i Agusta Westland, til Teknisk Ukeblad.

Powell kalder de mange problemer med motorerne for børnesygdomme, men lover alligevel to væsentlige ændringer i forhold til den helikopter dansk forsvar fik leveret i 2009: Ny halerotor og GE C T7-8-motorer.

»Det vil give væsentligt lavere driftsudgifter og mere robust drift,« siger Powell til Teknisk Ukeblad.

For to år siden fandt Forsvarets Materiel Tjeneste under et ordinært vedligeholdelseseftersyn revner i ‘diffuser vane’, afskalning af ‘impeller shroud coating, tilstoppede kølehuller og revner i forbrændingskamret på 11 motorer til EH-101 helikopterne.