Category Archives: computer

Omkring 400 ejere af huse på forurenede grunde er i dag stavnsbundne, fordi der vil gå op til 10-14 år, før regionerne fjerner jordforureningen. Det vil miljøminister Kirsten Brosbøl (S) lave om på ved at lave låneordning, så boligejerne kan få renset grundene med det samme.

»Hvis der er en akut sundhedsrisiko, så kan man få øjeblikkelig hjælp, men ellers kan der gå mange år, inden jordforureningen er væk. Det kan være en kedelig situation at stå i for nogle familier, der er bekymrede eller gerne vil sælge deres hus. Jeg åbner derfor en låneordning, som giver boligejere mulighed for at få et afdragsfrit statsgaranteret lån, så man kan få renset sin grund uden ventetid,« forklarer miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i en pressemeddelelse.

Der er kortlagt ca. 15.000 grunde med konstateret forurening, hvor langt størstedelen er gamle forureninger. Efter jordforureningsloven skal forureneren betale for oprydning, men der er mange gamle forureninger, fra før forureneren betaler-princippet kom ind i loven 1. januar 2001.

De cirka 400 boligejere, der uforskyldt er blevet ejere af en forurenet grund, kan hjælpes på tre måder:

I den almindelige offentlige indsats rydder regionerne op i prioriteret rækkefølge, efter hvor stor en risiko forureningen udgør for sundheden og grundvandet. Regionerne har 420 mio. kroner årligt til denne opgave.

Værditabsordningen er en ordning, hvor boligejere kan få opryddet deres forurenede boliggrund på statens regning mod en mindre egenbetaling. Værditabsordningen bygger på et først til mølle-princip. Der er ca. ti års ventetid for den sidst tilkomne boligejer på ventelisten. Der er visse begrænsninger for ordningen, bl.a. skal ejeren have købt ejendommen i forurenet tilstand uden at vide eller burde vide, at ejendommen er forurenet.

Låneordningen er et tilbud til boligejere, der står på værditabsordningens venteliste, men vil have en oprydning her og nu. Låneordningen er et godt tilbud til de boligejere, der står med et akut behov for en oprydning, og låneordningen giver disse boligejere mulighed for at komme ud af en låst situation via et statsgaranteret, afdragsfrit lån. Personer tilmeldt værditabsordningen får direkte besked med brev, når låneordningen åbnes.

Med låneordningen kan man optage et lån i banken, og derefter sørger regionen for oprydning med det samme. Boligejeren skal betale for oprettelse af lånet og renter, og staten betaler en del af renten svarende til nationalbankens udlånsrente.
Regionerne prioriterer deres indsats mod jordforurening, så de tager de værste grunde først. Derfor vil boligejere med mindre alvorlige jordforureninger komme bagerst i køen.

Med den nye låneordning vil boligejerne få det lånte beløb refunderet af staten på det tidspunkt, hvor det var planlagt, at deres grund skulle have været renset.

Udmeldingen kommer, samtidig med at Danmarks Radios tv-program Kontant tirsdag aften viser, hvilke problemer mange boligejere står med.

Forskningsinstituttet SRI International i USA har haft held til at styre og koordinere en hel flok af magnetisk styrede mikro-robotter, der i høj fart suser hen over en printplade og kan udføre små opgaver, som især vil kunne bruges i produktion af mindre enheder, eksempelvis elektronik. Det skriver New York Times.

De små magneter er lynhurtige og bevæger sig med en hastighed på op til 35 cm/s. Forskerne har udarbejdet en særlig overflade, der gør det muligt for de små robotter at blive styret individuelt, de enkelte magnetfelter ikke påvirker hinanden uhensigtsmæssigt.

Dermed er det muligt at lade robotterne arbejde sammen i ‘sværme’ og med påsættelsen af en ‘arm’ i form af en ledning, kan to robotter samarbejde om at lime kulfiberstave sammen, som vist i videoen nedenfor. Stavene kan videre sættes sammen til et stærkt lavvægts-gitterværk.

Samtidig kan robotterne takket være den magnetiske styring bevæge sig op ad lodrette flader og uden problemer forcere kurvede overflader. Teknologien er udviklet som en del af det amerikanske militærforskningsinstitut Darpas program for optimering af hastighed og omkostninger ved kvalitetsproduktion.

I et fornyligt udgivet Research Briefing fra CISR (Center for Information Systems Research) ved MIT behandles et begreb de kalder Demand Shaping. Dette Reseach Briefing er en kort artikel (tre sider) som jeg synes mange kan have glæde af at læse. Hvis du ikke når det, har jeg lige taget headlines ud af artiklen. Så kan du altid overveje om du vil læse den.

Demand Shaping handler om hvordan man gør organisationen i stand til at træffe de beslutning der gør, at organisationen får mest ud af deres investeringer i IT.
Udgangspunktet er, at det kan være svært for organisationen, da fx styregrupper og beslutninger i forskellige forretningsenheder kan besværliggøre prioriteringen af de mest værdiskabende investeringer. Ligeledes hævder de, at organisationen ofte slet ikke klar til at tage imod alle de ændringer der skabes med implementering af nye it-løsninger.

Selve Demand Shaping-begrebet definerer MIT som:
“En process of ongoing negotiation and learning about a company’s most valuable and achievable business change opportunities through which leaders develop a prioritized list of IT-enabled businss capabilities.”

MIT har i deres forskning fundet frem til fem parametre de kan se har haft positiv effekt for de virksomheder der har været i stand til at udvikle gode færdigheder inden for Demand Shaping.

Disse parametre er:
* IT Cost Transparency
* Strategic Program Management
* Roadmapping
* Business Relationship Management
* Agile Development Methodologies

Det er forfatternes holdning, at hvis man som organisation bliver god til at arbejde med disse fem områder, så er man også i højere grad i stand til at skabe en højere værdi i ens investeringer i IT.

Min holdning til Demand Shaping og MIT’s artikel er – at der ikke er meget nyt i det – men at det er en god lille husker til hvordan man skaber alignment imellem it og forretning. Det er, som mange bekendt, stadig en stor udfordring i mange moderne virksomheder.

Hvis du har fået interesse i at grave dybere i artiklen, kan du læse den på: http://cisr.mit.edu/blog/documents/2014/01/16/2014_0101_itsd_rossbeath.pdf/

Dan Geer har skrevet noget klogt som I bør læse.

Han tager afsæt i Heartbleed men når frem til samme konklusion som jeg har nået: Producenter af udstyr med indlejrede computere må enten påtage sig et produktansvar, eller levere open source.

Som situationen er idag, er der rullet millioner af dimser ud, som måske, måske ikke, har en hullet OpenSSL indlejret.

Internet-routere, printere, telefoner, internetforbunde termostater, ventilationssystemer, videovervågning osv. osv. osv.

Ingen har ansvaret for at lukke hullet og hvad værre er: Ingen har muligheden for at gøre det.

En af de ting der overraskede mig absolut mest dengang jeg sloges med D-Link om deres NTP-server misbrug, var at de ikke anede om de havde sourcekoden til softwaren: De havde bare produceret “nogle millioner” dimser, trykt en manual og ud over rampen med dem.

Det giver muligvis billig elektronik, men som vi har set igen og igen, giver det også et totalt uforsvarligt Internet.

Der er en grund til at biler skal godkendes før de må færdes på offentlig vej: De kan være til fare for offentligheden.

Det kan internet-forbunde dimser også og det er på tide at vores politikere stiller krav til producenterne.

Jeg synes man skal give producenterne to: valgmuligheder:

A) Kildeteksten deponeres i brugbart format. Producenten har produktansvar til 10 år efter sidste shipment, efter samme model som bilbranchen med recalls osv. Løfter firmaet ikke opgaven med produktansvar (konkurs mv.) offentliggøres kildeteksten ved dom.

B) Release produktet med fuld dokumentation som Open Source, således at andre kan løse de problemer der opstår.

Model A vil være en god løsning for dem der sælger store dyre kasser, (Cisco osv.) mens model B vil være bedst for små billige dimser.

Nye EU Parlamenter kan begynde her…

phk

Et stigende antal privatpersoner, der er trætte af dårlig mobildækning, vælger at tage sagen i egen hånd og købe en såkaldt GSM-repeater, for at forstæke mobilsignalet på eksempelvis deres bopæl.

Men selv om signalforstærkerne, der er ulovlige for private at sætte op, giver dig bedre dækning i dagligstuen, kan det omvendt ødelægge dækningen for dine naboer. Det skriver tv2.dk.

»Det skaber forstyrrelser, når man selv tænder for de her repeaterløsninger, og så er det pivulovligt,« udtaler Jakob Willer, der er direktør i teleselskabernes brancheorganisation, til tv2.dk.

Teleselskaberne køber sig typisk ind på en række særlige tilladelser til at operere i nøje udvalgte frekvensområder. Og derfor gør det altså i følge Jakob Willer mere skade end gavn for den generelle dækning, når privatpersoner selv tager affære.

Han fortæller i den forbindelse, at der har været tilfælde af, at hele fiskerihavne er blevet forvandlet til radiodøde områder, fordi fiskekuttere i havnen har haft GSM-repeatere tændt ombord.

Når et teleselskab får mistanke om, at der er ulovlige signalforstærkere i området, kontakter de i følge tv2.dk Erhvervsstyrelsen, der sender teknikere ud med pejleudstyr fra Støjtjenesten.

Siden januar 2013 har Erhvervsstyrelsen opsnappet og politianmeldt 36 privatpersoner for at bruge de ulovlige signalforstærkere. Det er en forseelse, der kan give 10.000 kroner i bøde ved første besøg og 15.000 kroner, hvis man bliver taget i det igen.

Selv om Jakob Willer erkender over for tv2.dk, at problemet er opstået af en årsag, mener han, at skylden rettere skal findes hos mobilproducenterne end teleselskaberne.

»Folk ville ikke købe det her, hvis de synes alt var ok, men jeg tror også, at det primært er folk, der vil forstærke deres indendørs dækning. Efter vores opfattelse er det telefonerne, der er forringet i stort omfang, og folk har droppet fastnettelefonerne og går all in på mobil. Så det er klart, at når behovet stiger yderligere, så er der nogen, der tyr til denne type løsninger,« udtaler Jakob Willer.

God ledelse handler om variation, mener den amerikanske psykolog og videnskabsjournalist Daniel Goleman, som peger på, at den gode leder ikke er gjort af én bestemt type. Han har derimod evnen til at veksle mellem seks forskellige ledelsesstile efter behov. Det kan være virksomhedens behov, enkelte medabejders behov eller behovet for at løse en udfordring.

De seks former for lederskab er beskrevet i bogen ‘Primal Leadership’, og ifølge Daniel Goleman kan alle ledere lære at skifte mellem dem – og dermed blive mest muligt effektiv, fremgår det af en artikel i The Wall Street Journal.

Visionær
En passende stil når virksomheden har behov for at ændre kurs. Bruges til at flytte medarbejderne mod et nyt sæt af fælles drømme. Visionære ledere sætter ord på, hvor en gruppe skal hen, men ikke hvordan de når dertil. Det gør medarbejderne frie til at være innovative, eksperimentere og tage kalkulerede risici.

Coach
Fokuserer på udvikling af individer, og hvordan de forbedrer deres præstation – blandt andet ved at koble deres egne ambitioner sammen med virksomhedens. Coaching-stilen virker bedst på medarbejdere, som viser initiativ og ønsker at udvikle sig professionelt. Stilen kan dog give bagslag, hvis en ansat opfatter det som ledelse på mikroniveau og føler sig undermineret.

Kontaktskabende
Denne stil fremhæver vigtigheden af teamwork og sikrer harmoni i en gruppe ved at skabe tæt kontakt mellem medlemmer. Den er især værdifuld, når der er brug for at øge moralen, højne harmonien i et team, forbedre kommunikationen eller reparere et brudt tillidsforhold.
Men anvend ikke kun denne ledelsesstil, da fokus på gruppen alene kan få enkelte til at læne sig lidt for langt tilbage i kontorstolen og henfalde til middelmådighed.

Demokratisk
Når virksomhedens retning er uklar, bør lederen trække på medarbejdernes viden og få dem til at arbejde sammen om at skabe/nå mål. Denne form for konsensustilgang kan dog være katastrofal i krisetider, hvor der er ofte er behov for at træffe hurtige beslutninger.

Temposættende
Her sætter lederen høje standarder for ydeevne. Han er opsat på altid at gøre ting bedre og hurtigere og forlanger det samme af alle. Stilen skal bruges med måde, fordi det kan undergrave moralen og få medarbejderne til at føle, at de fejler. Brug den når situationen kræver det.

Kommanderende
Den klassiske ‘militære’ model. Oftest anvendt, men som regel også den mindst effektive, fordi den sjældent involverer ros og nærmest altid kritik. Ødelæggende for moral og tilfredshed på jobbet. Derfor er den kun effektiv (og nødvendig), når der er behov for en øjeblikkelig kursændring.

Det mest almindelige problem for bilejere er bøvl med bilens elektronik. Resultater fra en undersøgelse, som det svenske biltidsskrift Auto Motor & Sport (AMS) har foretaget blandt sine læsere viser, at næsten hver femte bilejer (18 procent) har oplevet forskellige problemer, relateret til bilens elektronik.

Til sammenligning har motoren kun skabt problemer for ti procent af bilejerne, der er med i undersøgelsen. Ifølge AMS giver de mange elektroniske fejl bilejerne følelsen af at være ‘betatestere’, og brugerne er vrede over at bilerne ikke virker færdigudviklede.

»Lidt skuffet over, at så dyr en bil har problemer med elektronikken,« skriver en ejer af en BMW X5 blandt andet.

AMS har lagt et detaljeret indberetningsskema op på sin hjemmeside, hvor bilejere kan bedømme sine egne biler. Det har mere end 26.000 gjort, og det har givet bladet en mulighed for at lave opgørelsen over den mest hyppige type af fejl, der forekommer i biler.

Problemet med elektroniske fejl er, at de ofte er periodiske og derfor svære at fejlsøge på til stor frustration for bilejerne, der må vente på at få bilen tilbage fra værksted kun for at finde ud af, at fejlen ikke kunne identificeres.

Undersøgelsen viser også, at Opel er det bilmærke, der oftest går igen, når elektroniske fejl er blevet registreret. Bilmærket tegner sig for 34 procent af indberetninger af elektroniske fejl, mens Toyota ligger i den lave ende med bare tre procent.

Her er listen som Auto Motor & Sport har udarbejdet. Listen gælder bilårgange fra 2004–2014.

Bilmæke og andel af bilejere, der har oplevet fejl på elsystemet
Opel 34
Mini 25
Skoda 25
Saab 24
Kia 21
Volvo 19
Audi 19
Mercedes-Benz 19
Mazda 18
BMW 17
Citroën 16
Lexus 16
Porsche 15
Ford 14
Hyundai 13
Volkswagen 13
Nissan 12
Peugeot 12
Subaru 5
Toyota 3