Category Archives: computer

ComputerViews: Det er lang tid siden, at chipproducenten AMD var en rigtig udfordrer til verdens største chipproducent, Intel.

Det kan imidlertid snart ændre sig.

For Intel omstrukturerer og har fyresedler på vej til mere end hver 10. medarbejder i forsøget på at ruste sig til en fremtid, som Intel håber kan blive mere lukrativ end de senere år.

Sådan en omgruppering for et selskab så stort som Intel koster penge og fokus og momentum. Det har aldrig været gratis at finde nye ben at stå på.

Samtidig åbner omgrupperingen flere flanker hos Intel.

Det betyder, at AMD nu har en oplagt mulighed til at angribe det store selskab, der fremstår skadet og sårbart og ufokuseret netop nu.

Du kan læse mere om Intels krise her: Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

AMD og Intel har tidligere været langt mere jævnbyrdige, end det er tilfældet i dag.

I årene efter årstusindskiftet konkurrerede de to selskaber indædt i et slags oprustningsforløb, hvor de skiftevis udfordrede modparten med en strøm af nye chip.

Men AMD mistede dengang pusten – ikke mindst på den teknologiske side, hvor AMD i kraft af forskellige teknologiske og strategiske beslutninger blev kørt bag ad dansen af Intel.

Det har betydet, at Intel i løbet af de seneste 10 år med selskabets X86-chip i et relativt stort omfang har sat sig på markedet for chip til både pc’er og servere, mens AMD år efter år har tabt markedsandele.

Intel sidder i dag på 87,7 procent af markedet for x86-processorer, mens AMD sidder på blot 12,1 procent. Intels andel er steget i det seneste år, mens AMD’s andel er faldet.

Men noget kan være i gære.

AMD nemlig været langt hurtigere ude end Intel til at erkende, at den ønskede opblomstring af pc-markedet måske slet ikke kommer efter flere års nedtur, som Intel har været sen til at reagere på.

Det er denne erkendelse, der ligger til grund for Intels store omstrukturering over mod mere lukrative områder som chip til datacentre og Internet of Things og altså væk fra pc-området, som Intel ellers har hentet så store sejre og beløb hjem på.

AMD indledte en tilsvarende repositionering allerede i 2013, og selskabet er dermed langt foran Intel i bestræbelserne på at positionere sig i de nye markeder.

I det seneste halve års tid har AMD således fokuseret på at udvikle chips til eksempelvis spilkonsoller som PlayStation 4 og Xbox One, som er markeder, der i modsætning til pc-markedet, fortsat er i vækst.

Når det gælder det meget vigtige marked for x86-processorer, har AMD valgt ny strategi: Selskabet vil forsøge at få flere spillere med selskabets vogn ved at licensiere dets chip-arkitektur.

Ideen er, at flere producenter i markedet skal kunne udfordre Intel, så markedet ikke længere i al væsentlighed skal bestå af blot to spillere, nemlig store Intel og lille AMD.

AMD har her intet at tabe: Det er nemt at licensiere, og pengene vil komme rullende.

Samtidig vil den nye strategi kunne lægge pres på Intel, der under al omstændigheder vil den være den store, dominerende kæmpe, som alle ønsker at få krammet på.

Licens-strategien er allerede i gang: AMD har indgået en licens-aftale med kinesiske Thatic, der vil anvende AMD’s x86-teknologi på det enorme kinesiske marked.

Grafikkort
Når det gælder highend-computere og gamer-computere, har AMD et stort aktiv, som Intel fortsat mangler i porteføljen, nemlig et godt og attraktivt grafikkort.

Her ejer AMD grafikkort-serierne Radeon og FirePro, der begge regnes for nogle af de bedste i markedet.

Det er et vigtigt område, da salget af gamer-computere stiger, ligesom der er store forventninger til markedet for virtual reality-teknologier, der ligeledes kræver gode grafikkort.

Intel er her stort set ikke med, og det kan vise sig at blive en kæmpe fordel for AMD.

Forsøger at brede sig
AMD har i de seneste par arbejdet på at sprede sig langt mere end tidligere, hvor forretningen var fokuseret ind på enkelte områder.

Det er en strategi, som vi i disse år ser flere andre af de store it-leverandører forfølge – eksempelvis Microsoft, der på samme måde sigter efter at nå ud via så mange kanaler som muligt.

Det kan du læse mere om her: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

For AMD betyder denne strategi, at AMD nu kan levere både ARM- og x86-chip. x86 er fortsat hovedområdet, men den strategiske beslutning om også at tage ARM ind i folden, betyder, at AMD er klar, hvis efterspørgslen efter ARM-chip til eksempelvis servere pludselig skulle tage fart.

Intel leverer ikke ARM og satser alene på x86.

Zen
AMD er på trapperne med satsningen Zen, som er baseret på x86, og forventningerne er meget store.

Faktisk tror AMD, at Zen med en lovet performance-forøgelse på helt op til 40 procent kan blive det produkt, der igen kan bringe AMD på omgangshøjde med Intel.

Lever de kommende Zen-chip op til det lovede, kan det lægge AMD’s rygte i graven om, at selskabet generelt leverer mere fesne chip end Intel.

Det gælder ikke mindst på servermarkedet, som AMD gennem de senere år er blevet kørt næsten helt ud af af Intel.

AMD sad engang på en ganske solid markedsandel på dette marked med sine Opteron-processorer, som imidlertid ikke kunne følge med Intels Xeon-chip, der slog AMD næsten helt ud ad markedet.

AMD sætter også her sin lid til de kommende Zen-processorer, der være grundlaget i det, som AMD kalder for selskabets ‘genkomst’ på servermarkedet.

Det er fortsat et åbent spørgsmål, om AMD med de nye strategier for alvor vil kunne begynde at udfordre Intel.

Sikkert er det dog, at AMD’s strategi minder meget om det, som Intel nu forsøger sig med. AMD er altså her et par år foran Intel i omstillingen mod de nye markeder.

Læs også:

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Sådan fungerer et grafikkort under motorhjelmen

Intel dropper pc- og mobil-markedet som hovedmål: Fremtidens vækst skal komme fra disse nye områder

AMD trækker sig helt ud af nyt server-marked – skrotter milliard-investering

AMD skifter topchefen ud – i desperat kamp for at komme på fode igen.

Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja. (Foto: Joachim Kühlmann Selliken)

Eddie Omar Rosenberg Khawaja er advokat for fire af de seks Uber-chauffører, som er tiltalt for at fragte passagerer uden licens, eller på almindeligt dansk – at køre pirattaxa.

Arbejder ikke for Uber
Blandt de fremmødte taxachaufører var der en del, som havde svært ved at huske, at forsvarsadvokaterne ikke arbejder for Uber, men for de sigtede chauffører. 

Det var en detalje, som Eddie Omar Rosenberg Khawaja slog fast efter retsmødet.

“Jeg har ingen relation til Uber, og Uber har ingen aktier i det her,” understregede advokaten, som dog naturligvis har kommunikeret med Uber i forbindelse med sine klienters sager.

Sagen skulle være slut
Egentlig skulle det danske retsvæsen være færdigt med hans fire klienter, men retten nåede kun at afhøre fire af de sigtede og de betjente, som standsede hver af de sigtede.

For Eddie Omar Rosenberg Khawaja og advokat Bettina Hald Engmark, som repræsenterer de to sidste af de seks sigtede Uber-chauffører, brugte så meget tid på at klage over anklagemyndighedens arbejde, at retten måtte udskyde resten af processen til 17. juni.

Forsvarsadvokaterne mener nemlig, at der slet ikke er indsamlet tilstrækkeligt med informationer til, at retten kan tage ordentligt stilling til anklagerne.

“Jeg er tilfreds med, at der nu er bedre tid til at flere oplysninger frem,” fortalte Eddie Omar Rosenberg Khawaja, da dommer Grethe Jørgensen lidt over tre om eftermiddagen havde stoppet dagens begivenheder.

“Vi synes at sagerne ikke er ordentligt belyst, og det er anklagerens opgave,” fortsatte han.

Læs også: Live: Følg Uber-retssagen i Københavns Byret netop nu

ComputerViews: Da det i sidste uge kom frem, at fiberselskabernes fælles alliance, Waoo, får ny bestyrelsesformand og samtidig skal have ny administrerende direktør, blev meldt ud med en markant optimisme fra selskabets side.

Casper Holst-Christensen, der er administrerende direktør hos Waoo’s største aktionær, Fibia, bliver ny bestyrelsesformand i Waoo.

Det bliver dermed også ham, der skal finde en ny administrerende direktør til Waoo, fordi den nuværende, Jørgen Stensgaard, har fået et andet job.

“Waoo! er en af de få virksomheder i branchen, som fortsat viser positiv vækst, så vi oplever hyppigt interesse fra dygtige kandidater, som ønsker at være med til at tage Waoo! ind i den næste fase,” udtaler Casper Holst-Christensen.

“Vi har et godt samarbejde med Jørgen Stensgaard og Waoo!’s meget kompetente ledere og medarbejdere. Vi har aftalt, at Jørgen står i spidsen for Waoo! en tid endnu, så vi ikke mister momentum i forhold til markedet og udviklingen af virksomheden.”

Læs også: Waoo-topchef forlader selskabet

Lad os se lidt nærmere på det “momentum,” som den nye bestyrelsesformand ønsker at holde fast i.

Det drejer sig først og fremmest om de resultater, som Waoo kan fremvise i det netop offentliggjorte årsregnskab.

Her kommer Waoo med et årsregnskab, hvor omsætningen er steget med 40 millioner kroner i forhold til året før, og der er blevet kapret flere fiber-kunder.

“Selskabets resultat for 2015 er realiseret med et overskud før skat på 11,4 millioner kroner og et endeligt resultat efter skat med et underskud på 7,6 millioner kroner,” lyder det i ledelsesberetningen. 

“Selskabet havde forventet et underskud på 22,6 millioner kroner og har således forbedret sit resultat med 36,7 millioner kroner før skat, hvilket er selskabets hidtil bedst realiserede resultat.”

Der skal styr på økonomien
Dykker man lidt ned i Waoo’s regnskaber fra de seneste fem år, er det dog tydeligt, at den nye administrerende direktør vil stå med en central udfordring: Økonomien.

Waoo har fra og med 2011 til og med 2015 haft et samlet underskud på over 230 millioner kroner efter skat.

Eller sagt på en anden måde: Selskabet har endnu ikke leveret et overskud på bundlinjen. 

Dog bød driftsresultatet i 2013 og i 2015 på beskedne overskud (der langt fra kan opveje underskuddene fra de øvrige år.)

De manglende resultater fra Waoo bunder dog ikke i, at der ikke er gang i forretningen, for faktisk er omsætningen steget år for år siden 2011, så den i 2015-regnskabet nåede op på 464 millioner kroner.

Dermed er der også noget ganske fornuftigt at bygge videre på for den kommende direktør, der dog skal sikre, at omsætningsvæksten også kan blive til til sorte tal på bundlinjen.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Det er da også denne udfordring, der fremhæves i ledelsesberetningen i det seneste årsregnskab:

“Forventninger til resultat for 2016 taget i betragtning vurderes selskabets væsentligste forretningsmæssige risiko at være knyttet til evnen til at holde niveauet og være stærkt positioneret på det danske bredbåndsmarked.”

“Konkurrencen er i løbet af de senere år intensiveret på markedet, og behovet for minimering af enhedsomkostninger for at kunne levere konkurrencedygtige priser er øget. Desuden er det væsentligt for selskabet hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling inden for selskabets aktivitetsområde.”

Waoo er skrumpet
Vi ser dog også en anden central udfordring for Waoo og den kommende direktør.

Alliancen blev oprindeligt en realitet, fordi en række danske fiberselskaber kunne se en idé i at gå sammen om at sælge og markedsføre fiber- og tv-løsninger for på den måde at opnå stordriftsfordele.

Men Waoo-alliancen er skrumpet markant, siden samarbejdet blev annonceret og realiseret tilbage i 2009/10.

Da Waoo gik i luften i 2010, var der tale om en alliance bestående af 15 energiselskaber.

I dag er der 11 selskaber ifølge Waoo’s hjemmeside – selvom der faktisk kun optræder ni selskaber på listen over medlemmer.

Det drejer sig om nef Fonden, Energi Fyn, Bredbånd Nord, FIBIA Vest, AURA Fiber, EnergiMidt, TREFOR, FIBIA Øst og Bornfiber.

Flere er faldet fra
Uanset antallet af nuværende medlemmer i alliancen er der tale om, at flere af de helt centrale aktører er faldet fra siden 2010.

I den oprindelige ejerkreds fandt man blandt andre Syd Energi. 

Syd Energi – den største spiller i Waoo – valgte i 2013 at forlade samarbejdet for i stedet at satse på egne løsninger.

Det skete ikke mindst på grund af SE’s opkøb af Stofa, hvormed SE blev så stor en bredbåndsleverandør, at det ikke længere gav mening at være med i et samarbejde, hvor det grundlæggende handlede om at opnå stordriftsfordele.

Trefor har valgt at træde ud af Waoo for i stedet at begynde at sælge YouSees løsninger. Læs mere om det her.

Og Nyfors er ved at fusionere med SE og forlader derfor også Waoo-samarbejdet.

Samtidig er blandt andre NRGI og Seas-NVE fusioneret til Fibia, hvilket har bragt antallet af aktionerer yderligere ned. 

Alt i alt er Waoo skrumpet markant, siden alliancen første gang blev annonceret i 2009.

Hvis man dertil lægger, at SE for ganske nyligt har meldt ud, at der er behov for mere konsolidering i branchen – og at SE gerne fører an med dette – kan der være udsigt til yderligere udfordringer for Waoo-samarbejdet.

De to udfordringer
Den nye direktør i Waoo vil derfor få to afgørende udfordringer:

1) Der skal styr på økonomien, så der kan komme sorte tal på bundlinjen hos Waoo.

2) Alliancens kritiske størrelse skal bevares, så der kan blive ved med at være stordriftsfordele, og så Waoo fortsat er en central spiller på det danske fibermarked.

Læs også:

Waoo-topchef forlader selskabet

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Så mange danskere har fået fiber-bredbånd i de seneste 10 år

Fiber-direktør trækker sig: Tabte kampen om toppost efter stor-fusion

Syd Energi har investeret fem milliarder i fiber – men det kniber med tilslutningerne

Efter 13 år med omsætningsvækst i hvert eneste kvartal går det nu tilbage for Apple.

Tirsdag aften offentliggjorde Apple regnskabet for det seneste kvartal.

Det viser, at selskabets omsætning er faldet med 13 procent til 50,6 milliarder dollar eller 333 milliarder danske kroner.

Årsagen skal findes i et faldende iPhone-salg.

iPhonen står i dag for 65 procent af Apples omsætning, og i det netop afsluttede kvartal solgte Apple 51,2 millioner iPhone, hvilket er præcis 10 millioner færre end i samme kvartal sidste år.

Det er første gang siden iPhones lancering i 2007, at Apple oplever en tilbagegang i salget.

Kinesisk tilbagegang
iPhone-salget er især gået tilbage på det kinesiske marked, der ellers gennem de seneste år har været med til at drive iPhone-salget i vejret.

Ifølge New York Times er iPhone-salget faldet med 26 procent i Kina, der menes at være på vej ind i en periode med faldende økonomisk vækst.

Til erhvervs-mediet Bloomberg forklarer Apples finansdirektør Luca Maestri, at det faldende salg blandt andet skal tilskrives, at iPhones havde et usædvanligt stærk salg sidste år og at færre kunder derfor har valgt at opgradere i år. 

“Det tal, der falder er antallet af folk, der opgraderer. Sidste år havde vi en meget stærk opgraderingscyklus for iPhonen,” sagde han.

Mac og iPad falder, services stiger
Det er dog ikke kun iPhonen, der går tilbage. iPad-salget fortsætter ligeledes sin tilbagegang.

I det netop overståede kvartal blev der solgt 10,3 millioner styk, hvilket er 19 procent færre end i samme kvartal sidste år. 

Også salget af Apples Mac-computere går tilbage.

I det netop afsluttede kvartal solgte Apple fire millioner Mac-computere mod 4,6 millioner i samme kvartal sidste år. 

Det eneste lynspunkt for Apple i dette kvartal er udviklingen i Apples service-forretning, der blandt andet omfatter iCloud, App Store og Apple Music.

Her omsatte Apple for seks milliarder dollar eller knap 40 milliarder danske kroner, hvilket er en vækst på 20 procent i forhold til samme kvartal året før. 

Det betyder, at services nu er en større indtægtskilde for Apple end iPad- og Mac-salget

Apple varslede allerede det faldende iPhone-salg i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab, men ikke desto mindre fik meldingen Apples aktier til at falde med fem procent, oplyser blandt andet Bloomberg. 

Læs også:

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter

Skal man straffes for at fortælle sandheden, eller er det i orden, at et land hemmeligholder de aftaler, der indgås med firmaer omkring skattebetaling?

Det dilemma skal retsvæsnet i det lille hertugdømme Luxembourg, der tiltrækker markant større udenlandske investeringer end Europas største økonomi Tyskland, nu tage stilling til.

Myndighederne i landet er nemlig godt og grundigt knotne over, at forretningshemmelighederne er sluppet ud, da skatteforholdene biddrager godt til landets økonomi. 

Med udgangspunkt i BNP per person er Luxembourgs indbyggere faktisk verdens rigeste folk og dobbelt så rige som eksempelvis amerikanerne.

Læs også: Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes

To revisorer og en journalist
De tiltalte er to tidligere ansatte i revisionsfirmaet PwC og en journalist, der som den første offentliggjorde dele af informationerne om miniputstatens skatteaftaler.

De er tiltalt for blandt andet datatyveri og brud på tavshedspligten, hvor strafferammen i Luxembourg er op til ti år bag tremmer.

Det er dog en kompliceret sag, der også er af politisk art.

Da landet har underskrevet menneskeretskonventionerne, kan det betyde, at de tiltalte, i tilfælde af, at de dømmes skyldige, kan anke sagen til menneskeretsdomstolen med henvisning til, at oplysningerne er offentliggjort uden offentlig vinding, der samtidigt er afdækket ulovligheder på baggrund af de lækkede data.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i skattely: Det ubehagelige moralske dilemma

På den måde kan en eventuel dom i Luxembourg komme tilbage og ramme landets image som en boomerang, hvis de tiltalte frifindes ved denne instans.

Jean-Claude Juncker, der var statsminister i Luxemburg frem til 2013 og nuværende Europa-Kommissionsformand har tidligere udtalt, at alt er kørt efter bogen, og at der således ikke er foregået andre ulovligheder end dem, der er begået af de personer, som har lækket data.

EU-Kommissionen arbejder i øvrigt på, at der skal være større gennemsigtighed omkring skatteafregninger og har i den forbindelse stillet et forslag.

Læs også: Derfor er USB-nøglen samfundets vigtigste it-redskab

På linje med Panama
Lux Leaks, som affæren er blevet døbt, startede officielt i november 2014, hvor en stribe medier i organisationen International Consortium of Investigative Journalists omtalte de 548 aftaledokumenter, lækket fra revisionsfirmaet PwC.

Dokumenterne omhandler episoder, hvor myndighederne lader store virksomheder slippe billigt i skat af fortjenester skabt i andre EU-lande, der således ikke får den indtjening til skattekassen.

Lækagen viste, hvordan Luxembourgs myndigheder lader multinationale selskaber slippe billigt i skat af fortjenester skabt i andre lande, som dermed mister store skatteindtægter.

Panama er det seneste land, der er blevet ramt af en lignende sag, hvor dokumenter om tvivlsomme skattehandlinger er blevet lækket.

Læs også:
Ejerne af nogle af Danmarks største it-firmaer involveret i skattefidus

3 tager til genmæle efter beskyldninger om skatte-unddragelse: Vi overholder dansk lovgivning

Moms-regning på vej til it-virksomheder – lover det ikke rammer kunderne

Kilde: Dk-Cert/F-Secure.

Kilde: Dk-Cert.

Dk-Cert (Computer Security Incident Response Team), der skal sørge for at holde øje med sikkerheden i uddannelses- og forskningssektoren, er traditionen tro kommet med den årlige rapport over de hændelser, som man har registreret, hvilket er mere end 160.000 sikkerhedshændelser i 2015.

Godt 1.000 af disse sager handlede om it-systemer, hvis sikkerhed var direkte kompromitteret.

Rapporten, der hedder Trendrapport 2016, markerer i øvrigt DK-Certs 25 års jubilæum.

Den hyppigste trussel mod sikkerheden i 2015 var JavaScript-programmer, der sendte besøgende videre til en anden computer med skadeligt indhold.

Mængden af de såkaldte defacements på danske websteder steg 29 procent i forhold til året før.

Det skyldes dog primært nogle få store angreb, hvor mange domæner på den samme IP-adresse blev overtaget i ét hug.

Fald i antallet af nye sårbarheder
På verdensplan blev der fundet 6.488 nye sårbarheder i it-systemer i 2015.

Det lyder naturligvis af mange, men faktisk er der tale om et fald på 18 procent i forhold til 2014.

Langt hovedparten (94 procent) af sårbarhederne, der er fundet gennem skanninger, er dog rimelig ufarlige. Kun seks procent bliver placeret i kategorierne Høj risiko og Kritisk.

Kilde: Dk-Cert.

Ligeledes bemærker Dk-Cert, at der er problemer med vores sikre nettransaktionsværktøjer.

Sikkerhedsteknologien SSL (Secure Sockets Layer) og dens efterfølger TLS (Transport Layer Security) giver således anledning til problemer med sikkerheden.

Halvdelen af de sårbarheder, scanningerne afdækkede i forsknings- og undervisningsverdenen, havde relation til disse to sikkerhedteknologier.

Det var i form af forældede versioner af softwaren, udløbne certifikater eller fejl i konfigurationen.

Ransomware var årets ‘hit’
2015 bød også på et par kedelige tendenser i form af masser af Ransomware og DDoS-angreb, hvilket mange Computerworld-læsere nok kan nikke genkendende til.

Læs eksempelvis: Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Eller: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Ifølge sikkerhedsfolkene betalte fire procent af de ramte løsesummen, men fik ikke data igen.

En anden tendens, der har præget 2015 er sikkerheden i internet of things-løsninger eksempelvis i bilindustrien.

Sikkerhedsforskere demonstrerede for første gang, at de kunne hacke sig ind på en kørende bil og styre rat og bremser. Kommunikationen foregik over mobilnettet gennem underholdningssystemet i bilen.

Læs også: Frygter hackerangreb: Bilfabrikant tilbagekalder 1,4 millioner biler

Du kan læse hele rapporten her (PDF-format). I rapporten kan du også få gode råd til at undgå sikkerhedstruslerne.

Læs også:
Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Har du husket denne vigtige detalje i din backup?

5.983.

Så mange gange indhentede politiet internetdata fra 2009 til 2013. Men det er ikke til at vide, hvor ofte de data førte til opklaring af en kriminalsag.

Det er ellers værd at vide. For selv om justitsminister Søren Pind (V) 17. marts trak stikket for planerne om at genindføre sessionslogning, holder han døren på klem, hvis det kan gøres billigt nok.

Det kan du læse mere om her: Søren Pind dropper planer om sessionslogning: Det bliver for dyrt

Derfor er det altså stadig relevant, om sessionslogning overhovedet hjælper politiet.

Men selv om politiet har registreret, hvor ofte, der er “indhentet data via lognings-bekendtgørelsen,” som det hedder i et svar til Folketingets retsudvalg, kan politiet ikke svare på, om det nyttede noget.

Eller som politiet skriver til Computerworld:

“Vi kan ikke umiddelbart producere et fuldt statistisk overblik over i hvor mange sager, vi har brugt sessionslogning, og hvilken effekt, det har haft på efterforskningen.”

I stedet henviser Rigspolitiet til Rigsadvokaten.

Ingen registrering
Hos Rigsadvokaten er der bare heller ingen, som ved, hvor ofte sessionslogningen rent faktisk har været brugbar.

“Det har vi ikke data på. Vi registrerer bare, om folk er blevet tiltalt,” lyder det fra Rigsadvokatens kommunikationschef, Mikkel Thastum.

Men ved du, om det er registreret et andet sted?

“Jeg kan ikke forestille mig, at det er registreret et andet sted.”

Ministeriet har ikke tal
På Computerworld opgiver vi ikke så let, så vi går til Justitsministeriet. For det er jo her, man er chef for det hele.

Men ak. Heller ikke i det ansvarlige ministerium er der konkrete tal at finde. I stedet får vi et venligt råd om at spørge politiet om, hvor vigtigt et værktøj sessionslogning er for efterforskningsarbejdet.

Det er ikke et dårligt råd, selv om vi egentlig har prøvet politiet én gang før.

Systemet kan ikke levere
Men denne gang går vi til hestens mund, og hesten hedder Kim Aarenstrup og er centerchef for Nationalt Cyber Crime Center.

Desværre kan Kim Aarenstrup heller ikke give et bud på, hvor ofte data fra sessionslogning faktisk har hjulpet politiet med at opklare en sag.

For politiets it-systemer er slet ikke i stand til at trække den slags informationer ud.

“Jeg kan ikke give et slag på tasken, for vi har ikke kunnet få de tal. Det er simpelthen ikke muligt endnu,” svarer Kim Aarenstrup

Kim Aarenstrup understreger, at han netop om nogen ville være glad for at kunne få tal på, hvor effektivt et værktøj sessionslogning kan være. Men desværre er politiets it-systemer simpelthen ikke gearet til opgaven.

“Det er meget omfattende at få basal information ud, og det er forbundet med alle mulige usikkerheder. Så vi kan slet ikke trække sådan noget ud endnu,” beklager centerchefen.

Læs også: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

For mindre end 10 år siden var finske Nokia den ubestridte konge af mobilverdenen med omkring en halv milliard solgte mobiltelefoner på verdensplan.

Så kom Apple med sin iPhone, siden stødte Google til med sit Android-styresystem, og pludselig var Nokia reduceret til en dværg på telescenen, efter Microsoft opkøbte selskabets mobildivisionen for en slik i lyset af det finske selskabs tidligere meritter.

Nu er der atter grøde i Nokia, som for nyligt købte franske Alcatel-Lucent, som du kan læse om her: Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent for op mod 85 milliarder kroner

For efter gigantkøbet blev der meldt om massefyringer, og nu er Nokia så sulten på nye franske eventyr med købet af selskabet Withings, som har specialiseret sig i forbrugerelektronik med fokus på digitale sundhedshjælpere.

Nokias pris for det franske selskab Withings ligger ifølge Nokias egen hjemmeside på knap 1,3 milliarder kroner. 

Det får Nokia med i købet
Withings blev stiftet i 2008, og er altså fra den tid, hvor Nokias nedtur så småt var begyndt.

Med sit køb for mere end en milliard kroner får Nokia nu en hel række wearables i sin portefølje af løsninger rettet mod privatforbrugere.

For Withings har udover sine 200 medarbejdere også fitness-trackere, smartwatches og forskellige husholdningsapparater som vægte og termostater at byde på.

“Vi har konstant sagt, at digital sundhed var et strategisk interessant område for Nokia, og nu tager vi så konkrete skridt ind på dette store og vigtige marked,” forklarer Nokias præsident og administrerende direktør Rajeev Suri på selskabets hjemmeside.

Læs også: Så er det officielt: Nokia klar til smartphone-comeback

Han understreger, at med opkøbet af Withing styrker Nokia sin position på markedet for Internet of Things, hvor Nokia blandt andet har øjnene rettet mod apparater, der kan forbedre den enkelte forbrugers sundhedstilstand.

Her er Nokias nye superkamera Ozo: Koster 425.000 kroner

Atea-koncernen fortsætter med at vokse og tjene gode penge – især på salg af software og it-services. Det viser regnskabet for årets første kvartal, som netop er blevet offentliggjort.

Sammenlignet med samme kvartal i fjor steg Ateas samlede omsætningen i årets første tre måneder med hele 11,5 procent til 5,8 milliarder danske kroner med en indtjening (EBITDA) på cirka 170 millioner kroner. Det er især Ateas salg i Sverige, der holder skuden på ret køl.

Men i Danmark står forretningen stille. Here faldt omsætningen med ti procent til 1,4 milliarder kroner, mens indtjeningen droppede med hele 29 procent til 56 millioner kroner.

Men det, der på overfladen ligner en voldsom tilbagegang, er reelt en slags status quo sammenlignet med året før, lyder vurdering fra aktielanalytiker i Carnegie, Håvard Nilsson.

“Indtjeningen i den danske forretning faldt ganske kraftigt. Atea forklarer det med, at de i samme kvartal i fjor havde en vældig stor ordre på mobiltelefoner, som de ikke havde i år. Justerer man for den, er udviklingen i omsætningen flad,” siger Håvard Nilsson til Computerworld.

Han peger desuden på, at den faldende indtjening er en konsekvens af den faldende omsætning.

“En forretning skalerer jo. Hvis du vokser ti procent i omsætning slår det stærkere igennem på indtjeningen. Og hvis omsætningen omvendt falder med ti procent, giver det også en større negativ effekt. Så alt i alt er det min vurdering, at den danske forretning grundlæggende har det godt,” siger Håvard Nilsson.

Han hæfter sig samtidig ved, at Atea i Danmark ikke længere oplever den modvind, som rejste sig i kølvandet på anklager om firmaets involvering i korruption i Region Sjælland, som kom frem sidste sommer.

Læs også: Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

“Nu er man mere eller mindre tilbage til normaltilstanden. Så alt i alt er det et helt ok resultat,” siger Håvard Nilsson.

Direktør i Atea Danmark, Morten Felding.

Den meget omtalte bestikkelsessag ramte salget i Atea Danmark hårdt i anden halvdel af 2015. Det førte blandt andet til en større sparerunde, som også førte til fyringer.

Læs mere om det her: Atea bruger alt for mange penge: Indtjeningen falder trods kraftigt stigende omsætning

Men de seneste røde kvartalstal får ikke Ateas danske direktør, Morten Felding, til at hænge med hovedet.

“Atea i Danmark får ikke noget væksteventyr i år, men vores første kvartal ligger fuldstændig på plan. Det er klart, at det slår igennem, at vi ikke har den ordre, som vi havde i fjor. Men vi er fortrøstningsfulde med hensyn til, hvordan vi vil komme ud ad 2016,” siger Morten Felding til Computerworld.

Læs også:

Analyse af Atea-regnskab: 2015 har ubetinget været det hårdeste år for Atea

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: “Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen”