Category Archives: computer

Dell og HP er to af de helt store spillere på enterprise markedet, og begge har ambitioner om at blive endnu større.  Men it-kæmpernes strategier kunne næsten ikke være mere forskellige.

HP’s CEO Meg Whitman delte sit enorme firma op i to mindre firmaer med hver sit fokus. Et firma til private og et til det vigtige enterprise marked.

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Småt men godt
Hendes ræsonnement har hele tiden været, at et mindre firma med et mere specialiseret fokus kan levere en bedre vare, som skal lade Hewlett Packard Enterprise øge sin markedsandel betragteligt.

“Delingen har ladet os accelerere vores turnaround af Hewlett Packard Enterprise og fokusere på et mindre antal ting,” forklarede Meg Whitman i marts ifølge Bloomberg.com.

“Vi er super fokuserede på at være hurtige og adrætte for vores kunder.”

I samme omgang understregede HP’s CEO, at hun er ganske overbevist om, at Hewlett Packard Enterprise har valgt en bedre vækststrategi end ærkerivalen Dell, der med sit opkøb af EMC bliver en it-kolos næsten uden lige på enterprise markedet.

“Begge strategier kan måske virke. Jeg synes tilfældigvis bare bedre om vores plan end om Dell-EMC planen.”

Meget tyder på, at der er noget om snakken, for aktiekursen på Hewlett Packard Enterprise er steget støt siden februar.

Stort og godt
Udtalelserne er dog ikke noget, som imponerer CCO og direktør for Dells enterprise afdeling, Marius Hass.

Han har svært ved at se en trussel i Hewlett Packard Enterprise og ser i stedet den stigende aktiekurs som et tegn på Meg Whitmans manglende ambitionsniveau.

“Det, Meg har gjort, er, at sætte meget lave forventninger. Hvis du klarer dig bedre end dine meget lave forventninger, ser det jo hurtigt flot ud. Men det eneste, du har gjort, er, at klare dig bedre end dine lave forventninger,” siger enterprise-direktøren til Computerworld.

Marius Hass skal næsten også mene, at Meg Whitman tager fejl, når hun satser på at være mindre.

Dell er nemlig så langt fra lille, som man efterhånden kan være det.

Med købet af EMC satser Dell på at blive den største it-leverandør i verden. En såkaldt one-stop-shop, hvor kunderne kan få alt på et sted.

“Vi vil være den essentielle leverandør af it-infrastruktur for alle kunder over hele verden. Alt fra devices til hele datacenterløsninger,” fastslår Michael Hass.

Tal bag påstanden
Selvfølgelig skal en direktør hos Dell heppe på sit eget hold, og sidst Michael Hass talte med Computerworld slog han også på tromme for, at Dell skulle fordoble sin markedsandel inden 2019.

Da vi går ham på klingen, smider han hjemmevant lidt data bag sine påstande.

“Lad os se på vores gode venner hos HP igen. På det Europæiske marked for mainstream-servere har vi vundet 200 basis point mod HP alene i år. Vi har vundet mellem dobbelt så meget og tre gange så meget mod Lenovo. Så vi har det rigtigt godt med udviklingen. Men vi vil selvfølgelig altid have mere.”

Så skulle det være på plads. Men der er alligevel lige plads til et endnu et angreb mod Meg Whitman.

“Hvis du kalder det for en sejr, når du slår dine egne lave forventninger, er det helt fint. Det kan Meg Whitman gøre dagen lang, men når du faktisk ser på de reelle resultater på markedet, er det en helt anden historie.”

Der er efterhånden tradition for at HP og Dell kritiserer hinandens strategier.

Det kan du læse mere om her:

HP-topboss angriber Dell efter EMC-opkøb: De gode opfindelser bliver tabt på gulvet

Den amerikanske sikkerhedsekspert Chris Vickery fik noget af en overraskelse, da han for nyligt søgte rundt efter usikre databaser med den omstridte Shodan-søgemaskine.

For sikkerhedseksperten fra it-sikkerhedsselskabet MacKeeper havde tilsyneladende fået fingrene i en database, der indeholdt navne, adresser, fødselsdata og vælger-ID-numre på ikke færre end 87 millioner mexicanere.

Der bor cirka 120 millioner mennesker i Mexico.

Det skriver BBC.

“Da jeg åbnede i min database-viser, kunne jeg se navne, tydelige adresser og identificerende numre. Så startede jeg med at google for at finde ud af, hvor adresserne hørte til, og de kom alle fra Mexico,” forklarer Chris Vickery til BBC.

“Jeg tænkte: dette må være en mexicansk vælger-database. Det må det bare være,” fortsætter sikkerhedseksperten, der altså blot havde brugt den gratis Shodan-søgemaskine til at finde den store mængde data.

Her kan du læse mere om Shodan: Her er søgemaskinen der kan spionere fra dit webcam

Kunne ikke kontakte Mexico
Efter fundet af en den store database den 14. april forsøgte Chris Vickery at kontakte officielle kilder i Mexico for at advare om lækket.

Det kunne dog ikke umiddelbart lade sig gøre.

Først efter en konference på det amerikanske prestige-universitet Harvard, hvor sikkerhedseksperten talte om sit bemærkelsværdige fund, skete der noget nyt i sagen.

For blandt tilskuerne var en mexikansk mand til stede, der hjalp Chris Vickery med at autentificere de funde data.

“Han var i stand til at bekræfte sin fars tilstedeværelse i databasen, og han sagde: Du godeste, det er jo min adresse, der er det hele,” fortæller Chris Vickery til BBC.

Til stede på Harvard den dag var også en journalist, som hjalp sikkerhedseksperten til at informere den mexicanske valgmyndighed, det står for organiseringen af valg i Mexico.

Havnede på avisforsiderne
Valgmyndigheden har siden beklaget, at der kunne findes en kopi af valgregistret i en fil, der var gemt på servere hos den amerikanske cloud-gigant Amazon.

Den 22. april blev den omstridte database så fjernet fra nettets overflade.

Læs også: Anvender du et af dem? Her er de 25 mest usikre kodeord lige nu

Efter fundet er Chris Vickery blevet inviteret til Mexico af landets regering. En invitation han har tænkt sig at tage imod, hvis ellers hustruen har muligt for at tage med.

“Ambassaden fortalte mig, at jeg lørdag var på forsiden af alle de store aviser i Mexico. De aviser vil jeg rigtig gerne have fat i,” siger Chris Vickery til BBC.

Sådan kan data misbruges
Det er ikke første gang, at Chris Vickery finder sårbare vælger-databaser på nettet. Det skete også i december, da han fik fingrene i data om 191 millioner amerikanske vælgere.

Han forklarer, at den slags sårbare databaser kan føre til alvorlige sikkerhedsproblemer, hvis it-kriminelle får fingrene i dem.

“De kan ringe til ældre mennesker og fortælle dem, at de har virus,” siger han.

Han fortsætter sin forklaring med, at de ældre mennesker derefter bliver instrueret i at installere farlig malware, der efterlader deres computere åbne og usikre for angreb.

Fundet af en åben vælgerdatabase uden for Mexicos grænser giver yderligere sikkerhedsproblemer i et land med 100.000 årlige kidnapninger.

For her kan adresser på folk i klar tekst vise sig at være en yderst sårbar oplysning.

Læs også: 
Her er dine muligheder og rettigheder hvis dine data lækkes på nettet

I disse dage er det et år siden, at de første udgaver af Apples smartwatch, Apple Watch, landede på håndledene af forventningsfulde kunder.

Gadget-anmeldere over hele verden har givet uret en blandet modtagelse, og blandt andet derfor har mange udråbt det til at være et flop.

Men hvordan har Apple Watch rent faktisk klaret sig i det år, der er gået? Lad os kigge på tallene. 

Apple offentliggør ikke de præcise salgstal for Apple Watch, men den amerikanske avis Wall Street Journal vurderer, at Apple har solgt i omegnen af 12 millioner ure i løbet af de første 12 måneder, hvor uret har været på markedet.

Det svarer til en omsætning på seks milliarder dollar eller knap 40 milliarder danske kroner.

Sammenlignet med Apples andre store produkter er Apple Watch således stadigvæk en parantes. Eksempelvis solgte Apple 232 millioner iPhone-telefoner og 55 millioner iPad-tabletcomputere i hele 2015.

Spørgsmålet er dog om, det giver mening at sammenligne et nyt produkt med etablerede succesprodukter, der har henholdsvis otte og seks år på bagen. 

Lad os derfor begynde et andet sted. 

Større end Fitbit
Lad os først sammenligne Apple Watch med de nærmeste konkurrenter på markedet. 

Ifølge it-analysehuset IDC står Apple Watch for 61 procent af det globale salg af kropsbåren teknologi. Det er den produktkategori, der også kaldes for wearables.

Sammenligner vi Apple Watch med den nærmeste konkurrent, Fitbit, så omsætter Apple Watch for tre gange så meget som hele Fitbit.

En sammenligning med Apples tidligere produktlanceringer viser desuden, at Apple Watch er det ny-lancerede Apple-produkt, der har haft det næstbedste salg nogensinde.

Apple solgte eksempelvis blot 600.000 iPods og 6,1 millioner iPhones i de to produkters første år på markedet.

Til gengæld kan Apple Watch-salget ikke hamle op med lanceringen af iPaden. I løbet af det første år på markedet blev der langet 19,1 millioner iPads over disken i butikker over hele verden.

Verdens næststørste urproducent
Scott Galloway, der er professor og ph.d i marketing og strategi ved det amerikanske universitet NYU Stern School of Business, har ved flere lejligheder påpeget, at Apple Watch også klarer sig ganske glimrende sammenlignet med den etablerede ur-industri. 

“Apple Watch er i gang med at dræbe ur-industrien og efter bare et år på markedet er Apple i dag verdens næststørste urproducent. Apple Watch er den største produktlancering, som vi nogensinde har set på et modent marked,” lød det fra Scott Galloway, da han i begyndelsen af året talte på tech-konferencen DLD Conference i New York. 

Her vurderede han, at Apple Watch i løbet af det første år på markedet vil omsætte for mellem 30 milliarder og 60 milliarder kroner.

Til sammenligning omsætter hele den schweiziske ur-industri ifølge Scott Galloway for knap 150 milliarder kroner om året. 

Læs også: Efter Apple Watch-lancering: Ur-salget dykker

Afmålt modtagelse 
Apple Watch blev dog modtaget relativt afmålt af anmelderne.

De store amerikanske tech-medier kaldte uret for det bedste smartwatch på markedet, men gav blandt andet uret kraftig kritik for at være for langsomt. 

De samme kritikpunkter havde vi her på Computerworld, hvor vi gav uret 4 ud af 6 stjerner. 

Det er dog kritikpunkter, som Apple ifølge Wall Street Journal arbejder på at løse med den næste udgave af uret. 

Ifølge avisen vil den næste generation af Apple Watch blive udstyret med en hurtigere processor.

Wall Street Journal mener desuden at vide, at Apple også arbejder på at udstyre Apple Watch med en mobil-chip, hvilket vil gøre det muligt at bruge uret uafhængigt af en iPhone.

Det ventes, at Apple vil lancere den næste udgave af Apple Watch i løbet af 2016. Det bliver formodentligt til efteråret, hvor Apple også ventes at lancere den næste generation af iPhonen.

Læs også:
Her er Apples store problem – og det er ikke faldet i iPhone-salget

Efter seks uger med Apple Watch: Her er vores endelige dom

Salget af Apple Watch skuffer – får tæsk af Fitbit

Her en uges tid efter, at EU valgte at åbne en omfattende sag mod Google på grund af den tætte kobling mellem Android og Googles egne apps, er Google klar med en opsigtsvækkende understøttelse af en af ærkerivalen Microsofts kerneteknologier.

Det bliver nemlig nu muligt at anvende Exchange fra Microsoft i Gmail-appen i Android.

Det meddeler Google i en kort meddelelse.

“Android Gmail-appen får en opdatering for at kunne underrstøtte brugere, der anvender flere mails eller kalendere med Microsoft Exchange.”

“Nu kan du, uanset om du er på Google Apps eller Exchange, benytte Gmail-appen på en hvilken som helst Android-enhed til at sende og modtage mail,” skriver Google.

Det ser ud til, at app-opdateringen allerede er klar i Googles Play-butik, for her lyder det nu under beskrivelsen af Gmail-appen:

“Understøttelse af flere konti – brug både Gmail-adresser og adresser fra andre udbydere (Outlook.com, Yahoo Mail eller andre IMAP/POP-konti) direkte i appen.”

Mange muligheder på Android for virksomheder
Exchange-understøttelsen er et interessant træk fra Google, fordi det alt andet lige er med til at gøre Android-telefoner og -tablets mere attraktive for virksomhedsbrugerne, der typisk anvender Microsofts Exchange-teknologi til mail, kalender og kontakter.

Virksomhederne kan naturligvis fortsat vælge at anvende andre apps til Exchange på Android-produkterne, men nu er understøttelsen altså indbygget i direkte i Gmail-appen, hvilket også gør det lettere for brugerne, hvis de både anvender Gmail privat og Exchange på jobbet.

Det er efterhånden en del år siden, at Apple begyndte at understøtte Exchange i den almindelige mail-app på iPhone og iPad.

Samtidig har Microsoft især i de senere år satset massivt på at levere gode Outlook-apps til både Android og iPhone.

Læs også:

Alle advarede om kritiske Stagefright-sårbarheder i Android: Her afsløres antallet af reelle ofre

EU åbner stor Android-sag mod Google

Efter mere end fem år på posten er Tue Mantoni snart fortid som topchef for den danske hifi-producent Bang & Olufsen A/S (B&O).

1. juli afløses han af 52-årige Henrik Clausen, der kommer fra et internationalt topjob som executive vice president for strategi og digital i teleselskabet Telenor.

Det fremgår af en børsmeddelelse, som B&O-koncernen har udsendt tirsdag.

Direktørskiftet finder sted, efter B&O fornylig afviste et købstilbud fra en kinesisk investor, fordi man ikke kunne nå til enighed om en pris.

B&O’s bestyrelsesformand Ole Andersen oplyser, at Tue Mantonis exit kommer efter, at han gennem et stykke tid har haft en dialog med sin bestyrelse om sit “fremtidige engagement” efter at han har gennemført en række “væsentlige projekter”.

Ole Andersen mener sammen med sin bestyrelse, at den nye CEO er den rette mand til at stå i spidsen for B&O.

“Vi ser frem til at byde Henrik Clausen velkommen. Jeg er sikker på, at han har den internationale ledererfaring, som kræves for at tage Bang & Olufsen skridtet videre,” udtaler Ole Andersen, som samtidig takker Tue Mantoni for hans bidrag til B&O.

Tidligere topchef for Telenor i Danmark
Henrik Clausen var i perioden 2005 til 2010 CEO for Telenors danske forretning, før han tog en afstikker til et lignende job i det børsnoterede Malaysian DiGi, hvor han arbejdede fra 2010 til 2014, inden han vendte tilbage til Telenor.

“Bang & Olufsen er et ikonisk brand med state-of-the-art kvalitetsprodukter og en helt unik arv. Jeg ser meget frem til at tiltræde i organisationen og samarbejde med teamet om at udnytte det globale potentiale yderligere,” lyder det i en udtalelse fra Henrik Clausen.

41-årige Tue Mantoni kom til B&O i 2011. Han har efter eget udsagn ingen planer om at kaste sig over et lignende topjob.

“Jeg har ingen planer om at fortsætte mit liv som topchef på nuværende tidspunkt. Mine fremtidsplaner omfatter et stort ønske om øget fleksibilitet, som vil give mig mulighed for at vie mere tid til en række spændende opstartsprojekter samt en håndfuld bestyrelseshverv i Danmark og i udlandet,” siger Tue Mantoni.

Læs også:

B&O Play A1: Endelig et fedt B&O-produkt til en fornuftig pris

B&O Play sælger tre produkter i minuttet – om 4.600 år er verdensherredømmet på plads

ComputerViews: Nu, hvor finanskrisen og de efterfølgende økonomiske og markedsmæssige udfordringer i en vis grad er lagt bag os, skulle man måske tro, at store, veletablerede it-koncerner kunne begynde at slappe lidt af.

Investeringerne i it og øget digitalisering er trods alt kommet for at blive, og det burde vel alt andet lige skabe et solidt fundament under it-giganternes forretninger? 

Men nej, fyringsrunder i den helt tunge skala og omfattende omstruktureringer har i en række år været et grundvilkår i it-branchen. Den seneste tid har budt på en stribe eksempler på dette.

Læs også: Ericsson sparer og fyrer for milliarder – men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

I sidste uge måtte Ericsson, der i flere år været i gang med spareøvelser i milliardklassen, meddele, at det ikke går hurtigt nok.

“Vi er ikke tilfredse med udviklingen i vores generelle vækst og indtjeningen over de seneste år. Vi annoncerer i dag yderligere tiltag for at accelerere eksekveringen af strategien og drive væksten og effektivitet på tværs af selskabet endnu mere frem,” udtaler Hans Vestberg, der er CEO i Ericsson. Læs mere her.

Ericsson er langt fra den eneste it-gigant, der er i gang med omfattende spare- og effektiviseringsøvelser.

Nokia – der netop har opkøbt Alcatel-Lucent – meddelte for nogle uger siden, at der skal spares omkring 6,7 milliarder danske kroner i driftsomkostninger i 2018. Læs mere om det her.

Læs også: Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Selv en for it-branchen så central virksomhed som Intel har netop meddelt, at selskabet vil skille sig 12.000 medarbejdere, omkring 11 procent af medarbejderstaben.

Det sker som et led i en stor transformation af selskabet, der nu i højere grad vil til at fokusere på serverløsninger og Internet of Things.

Også IBM er i gang med en omfattende, global transformation i selskabets forsøg på at blive mindre omkostningstung og i arbejdet med at satse på nye forretningsområder.

Og så har vi slet ikke nævnt selskaber som HP, Dell og CSC, der også er blandt de selskaber, der i de senere år er forandret totalt – typisk med omstruktureringer og massive fyringsrunder som nogle af de centrale elementer i transformationen.

Tre centrale årsager
Men selvom man kan få en fornemmelse af, at de nævnte selskaber alle er kriseramte, er situationen mere nuanceret end som så.

Der kan især fremhæves tre årsager til de omfattende transformations-programmer hos selskaberne:

1: Teknologiske fremskridt
En stor del af forklaringen på de drastiske forandringer i it-branchen er, at branchen ganske enkelt selv tager den medicin, som den lever af at tilbyde til andre virksomheder.

Når it og digitalisering er mere relevant end nogensinde, skyldes det, at det muliggør effektiviseringer og smartere arbejdsgange. Man skal kunne klare mere med mindre.

Set i det lys er det eksempelvis ikke overraskende, at selskaber som IBM og CSC, der historisk har levet af blandt andet at drive og udvikle andre virksomheders it, skrumper i størrelse, hvad angår antal ansatte.

Virksomhederne – og det er ikke unikt for de nævnte – skal gerne blive mere effektive år for år. Ikke mindst når man arbejder med it. 

2: Nye forretningsområder
En anden central årsag til de mange omvæltninger hos it-giganterne er dog også, at mange af dem i de seneste fem til 10 år har været tvunget til at se i retning af nye forretningsområder.

Det gælder eksempelvis HP og Dell for slet ikke at tale om chipgiganten Intel, der er kraftigt udfordring af de mobile enheder, der typisk kører med ARM-processorer.

Nye vinde blæser på it-markedet, og derfor er it-giganterne også nødt til at ændre sig i takt med, at markedet udvikler sig. Det indebærer i høj grad en konstant søgen efter nye, lukrative forretningsområder.

Ikke mindst fordi de gamle svinder ind eller bliver kapret af konkurrenterne.  

3: Benhård konkurrence
Den sidste afgørende årsag til, at der skæres ned og omstruktureres, er, at alle – og ikke mindst de største og ældre selskaber i it-branchen – er udfordret af en hæsblæsende og brutal konkurrence på markedet.

I det kapløb er der ganske enkelt ikke råd til at lade være med at trimme og optimere virksomheden.

Heller ikke selvom man måske rent faktisk kører med overskud på bundlinjen.

Læs også:

Ericsson sparer og fyrer for milliarder – men det er ikke nok: Nye indgreb på vej

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

IBM Danmark langt fra alene om afskedigelser: I disse lande er der også fyringsrunder

HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Egentlig er sagen ikke så kompliceret. For ligegyldigt om man spørger Uber Partner Foreningen eller Dansk Taxa Råd, kan sagen opsummeres helt kort.

“Det er ikke taxa kørsel, det er en samkørselsordning,” sagde talsmand for Uber Partner Foreningen Nicolai Jørgensen i morges til P1 Morgen.

Direktør for Dansk Taxa Råd, Trine Wollenberg er ikke overraskende ganske uenig.

Men i dag skal sagen så endelig afgøres. Klokken 09:30 begynder den første af de seks sager mod seks forskellige Uber-chauffører, som er sigtet for at transportere passagerer uden licens.

Men allerede lidt over otte er de første journalister og taxa-chauffører at finde foran Københavns Byret. Stemningen er blandet.
Chaufførerne mener selv, at Uber ikke har et ben at stå på, men det er jo ikke en garanti for noget.

Martin Christian Andersen har kørt som taxa-chauffør i otte år, men det kan snart være slut.

“Jeg skifter nok til Flex-Trafik.  For hvis det her fortsætter bliver det ikke til at leve af,” siger han og tager et sug af sin cigaret. 

Om mindre end tre timer, ved han, om han skal støve sin ansøgning af.

Artiklen opdateres løbende.

15:04 Anklager tager forbehold for videre vidneførsel, da anklagede ikke ville svare på spørgsmål.

Dommer Grethe Jørgensen afslutter dagen.

“Så er vi færdige for i dag. Vi mødes 17. juni klokken 0930. Retten er hævet.”

14:48 Den fjerde anklagede er mødt op og afgiver forklaring.
Han er tiltalt for at have kørt taxakørsel uden tilladelse og for at have kørt taxakørsel uden kørekort og for at have kørt taxakørsel i et fartøj som ikke var godkendt og registreret til formålet og for at have kørt taxakørsel uden have erhverskørekort.

Tiltalte nægter sig skyldig og ønsker ikke at afgive forklaring.

Afhøring af politiassistent, som standsede den tiltalte.

Anklagers spørgsmål

“Hvorfor standsede du tiltalte?”

“Det var en rutinemæssig standsning om natten.”

“Var der noget at bemærke ved bilen.”

“Ja, jeg lagde mærke til at der var en mobiltelefon i forruden med Uber appen åben.”

“Men han havde ikke noget kørekort til erhvervsmæssig personbefordring?”

“Nej, han havde heller ikke et førerkort.”

Forsvarers spørgsmål:

“Du nævnte, at tiltaltes indtjeninghar været under 5000 kroner.”

“Ja, han sagde at han havde tjent under 5000 kroner på ca. 50 ture.”

“Klikkede du igennem appen på tiltaltes telefon?”

“Ja, jeg kunne finde de to sidt kørte ture.”

14:40 Retten holder fem minutters pause indtil dagens fjerde og sidste anklagede møder op.

14:20 Tredje anklagede afhøres:
Anklaget for, at overtrædelse af taxakørselsloven, ved at have udført taxakørsel uden tilladelse,  og for at have kørt taxakørsel i et køretøj, som ikke var godkendt til formålet, og for at have udført taxkørsel uden at have erhvervet sig et erhvervskørekort.

Tiltalte nægter sig skyldig.

Anklagerens spørgsmål standser, da tiltalte ikke vil udtale sig.

Næste vidne indkaldes. Politibetjent, som standsede den tiltalte.

“Du var med til at standse den tiltalte.”

“Ja i forbindelse med et rutinetjek for spirituskørsel. Chaufføren sagde indledende, at der ikke var tale om piratkørsel men han erkendte ret hurtigt, at det er Uber kørsel.”

Forsvarers sprørgsmål:

“Hvad så du på tiltaltes telefonskærm?”

“Jeg så ruten.”

“Var der noget tal eller beløb på skærmen?”

“Nej.”

“Du sigter tiltalte for pirattaxakørsel?”

“Ja.”

14:09 Afhøring af vidne, politiassistent, som standsede den tiltaltes bil.

“Jeg spurgte tiltalte, hvem han havde i bilen, og han sagde, at det var nogle venner. Passagererne har alle gyldige pas fra Frankrig. MIn kollega gør mig opmærksom på, at det nok er en Uber vogn og det bekræfter passagererne. Jeg oplyser dem, at det ikke er tilladt at køre i Uber  vogn i Danmark og vinker en taxe hen til dem. Vi spørger tiltalte om han har noget imod at vi beslaglægger hans mobil. Det har han ikke.”

“Havde han kørekort?”

“Nej, han oplyste selv, at han ikke har kørekort.”

Forsvarerens spørgsmål:

“Jeg kan ikke finde en afhøringsrapport på passagerne.”

“Jeg har ikke skrevet en afhøringsrapport på passagerene.”

“hvordan foregik det, da du så på hans telefon?”

“Jeg spurgte, om jeg måtte se den, og så så jeg på den.”

“HVorfor forsøgte du ikke at trykke i appen?”

“Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle trykke på. Jeg har ikke selv den app.”

14:00 Anklagede afgiver forklaring. Han fortæller at han kørte med Uber kunder, da han blev standset af politiet.
Anklageren spørger, hvordan betaling blev klaret med Uber kunderne, og den anklagede forklarer, at pengene gik til Uber, som træk 20 procent og satte resten ind på hans konto.

Forsvarer spørger: “Du downloadede en app fra Uber. Kunne du downloade den før du havde været til et møde hos Uber?”

“ja.”

“Hvad blev der talt om til det møde du var til hos Uber. Hvad skulle de have af oplysninger fra dig?”

“Ja, jeg har givet dem min straffeattest, kørekort, registreringsattest og forsikringspolice.”

“Undersøgte du selv taxalovgivningen?”

“Nej, Uber sagde, at det var lovligt.”

13:52 Næste anklagede afgiver forklaring.

Anklager: Anklagede er tiltalt for ovetrædelse af taxakørselsloven ved i en periode at have udført taxakørsel med personbil uden tilladelse og for have udført taxakrsel uden kørekort og for at have udført taxakørsel i et køretøj, som ikke var godkendt til formålet og for at have udført taxakørsel uden at have erhvervskøretøj. og for at have kørt med et barn i siikkerhedsufstyr der ikke var tilpasset barnets højde og vægt.

Tiltalte nægter sig skyldig i alle anklager undtagen den sidste.

13:40 Politiassistenten som standsede den anklagede afhøres.

“Vi standsede bilen, fordi den kørte lidt for stærkt. Jeg henvender mig til føreren, som viser mig et gyldigt dansk kørekort. Jeg spørger, hvad han laver ude så sent, og han svarer, at han kører Uber kørsel. Vi spurgte om han havde erhvervskørekort, og det havde han ikke. køretøjet var heller ikke indrettet til taxakørsel, så det blev han også sigtet for”

“Vi tager hans telefon og han beder om lov til at slukke Uber appen, så passagerne  ikke skal betale for meget.”

Anklageren påpeger billeder af appen i funktion på tiltaltes telefon.

“Gav anklagede udtryk for, at det ikke var lovligt, at I tog hans telefon?”

“Overhovedet ikke.”

Spørgsmål fra forsvarer.

“Du talte ikke med passagererne?”

“Det gjorde min kollega”

“Trykkede du på Uber appen?”

“Nej, jeg overværede anklagede betjene appen.”

“Jeg lægger først mærke til appen, da anklagede spørger, om han må slukke den, inden han overdrager sin telefon til mig.”

Dommer: “Så har vi hørt de forklaringer, der skal afgives i denne sag. Så kan vi afsløre sagen verørende de faktiske forhold. Vi fortsætter 09:30 17. juni, og du (anklagede red.) kan komme igen da, hvis du vil.”

13:30 Forsvarer udspørger den anklagede:
“Har du betalt Uber for appen eller betalt noget til Uber for at være med?”

“Nej.”

Du nævnte et kursus. hvad blev der gennemgået på dit møde med Uber?”

“Det kan jeg ikke huske.”

“Troede du, at det var ulovligt?”

“Nej Uber sagde til mig, at det var samkørsel og at det var lovligt.”

“Så kørte du de her ture for at dække udgifter til din bil?”

“Ja.”

“Har du selv undersøgt taxalovgivningen eller troede du bare på hvad Uber sagde?”

“Jeg har ikke undersøgt taxalovgivningen.”

13:28 Anklager udspørger den anklagede om hvordan han begyndte at køre for Uber.
“Jeg tog et kursus og mødte op på et kontor.”

“Hvad for et kontor?”

“Et Uber Kontor.”

“Hvad var aftalen?”
“Jeg skulle køre samkørsel med passagerer, som skulle samme sted hen som mig”

“Hvordan kom du i forbindelse med de folk, der sad i din bil, da politiet stoppede dig?”

“Vi appen.”

“Så den app du har fået er en,som Uber har skaffet dig”

“Ja.”

“Men du har ikke en kontrakt med Uber?”

“Nej.”

Den anklagede forklarer, at han accepterer en tur ved at trykke på sin telefonskærm.
“Og det betyder, at du accepeterede turen?”

“Ja.”

Den anklagede kan ikke huske, hvor han samlede kunden op, og hvor kunden skulle hen, og at han ikke havde kørt andre ture den weekend.

“Hvorfor vil du køre for Uber?”

“Ekstra lommepenge, og for at hjælpe folk. Du må spørge Uber om detaljerne ved betaling. Min opgave var kun at køre passagerer. jeg modtog ikke penge fra passagerer men fra Uber via min netbank.”

“Betalte du skat af det du modtog?”

“Ja.”

13:24 Den tiltalte begybnder at afgive sin forklaring.
Der er tilsyneladende noteret et forkert fødselsår, men det fastslås, at sigtede er født i 1987.

Anklager “Den tiltalte er tiltalt for overtrædelse af taxakørselsloven. og for at have udført taxakørsel uden kørekort, og for at have udført taxakørsel med et fartøj som ikke var godkendt til formålet, og for at have udført taxakørsel uden erhvervskørekort.”

Forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja,oplyser, at anklagede nægter sig skyldig.

13:22 Dommer Grethe Jørgensen og domsmændene vender tilbage til retssalen.
“NU har vi fundet et tidspunkt 17. juni. i fortsætter i dag, men fortsætter altså 17. juni.”

13:05 Dommer Grethe Sørensen åbner retten og henvender sig til forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja:

“Det er ikke realistisk at vi når alle dine fire sager i dag, så vi må finde et nyt tidspunkt, hvor alle kan.” “Jeg forestiller mig at vi klarer procedurerne omkring din første klient i dag og så afslutter med alle anklagede på en senere dato.”

Retten holder pause, mens Eddie Omar Rosenberg Khawaja kontakter Bettina Hald Engmark, som repræsenterer de to sidste tiltalte, og adftaler en dato for næste retsmøde, hvor alle parter har tid.

11:45  Dommer Grethe Jørgensen og domsmændene vender tilbage.

“Vi finder ikke grundlag for at tilkende kæringen opsættende virkning. Foreløbigt går vi i gang med advokat Eddie Omar Rosenberg Khawajas klienter efter frokost. Retten mødes igen 13:05.”

11:44 Dommeren og domsmændene trækker sig tilbage for at votere om forsvarets anke skal have opsættende virkning, og sagen derfor skal udskydes.

“Jeg vil opfordre forsvarerne og anklageren om at diskutere datoer for fremtidige retsmøder,” lyder det fra dommeren, inden hun forlader lokalet.

11:40 Anklager Elisabeth Boserup overvejer sin holdnng til forsvarer Bettina Hald Engmarks ønske om at kære ankelsen med opsættende virkning. Bettina Hald Engmark oplyser til dommeren, at hun ikke har tid til at blive i retten hele dagen.

Anklager Elisabeth Boserup svarer:

“Bettina Hald har telefonsik oplyst overfor mig, at hun havde tid hele dagen. med henblik på anmodningen om opsættende virkning vil jkeg protestere imod den

11:35 Dommer Grethe Jørgensen og domsmændene vender tilbage til retssalen.

“De tekniske overvejelser har taget sin tid. Vi finder ikke grundlag for at udsætte sagen for at afvente yderligere oplysninger. Heller ikke for at afvente sagen mod Uber virksomheden. Angående EU-domstolen kan vi ikke på det foreliggende grundlag udsætte sagen på baggrund af foresprørgslen fra den belgiske domstol eller den spanske domstol til EU-domstolen.” siger dommeren.

Forsvarer Bettina Hald Engmark ønsker at kære kendelsen.

“Vi risikerer at stå i landsretten og skulle have sagen yderligere oplyst. Jeg kan oplyse retten om at jeg vil anmode anklageren om agtindsigt i sagen mod Uber.”

11:05 Stemningen spænder til i ventetiden.

“Jeg kan ikke udelukke at vi får franske tilstande,” siger en taxa-chauffør til journalisten på stolen ved siden af ham.

“Lad være med at sige sådan noget. Du lyder som en jubelidiot,” bliver han straks irrettesat af en kvindelig kollega.

10:43 Dommer Grethe Jørgensen og Domsmændene har trukket sig tilbage for at vurdere, om sagen skal udsættes.

10:40 Anklager Elisabeth Boserup: “Den sag er ikke afgjort og vedrører ikke de seks tiltalte i dag. Med hensyn til de konkrete detaljer om omkostninger, mener jeg ikke,a t retten kan tage stilling til om det er relevant, før vi har afhørt de anklagede. Med hensyn tilprisfastsættesen er det afgørende spørgsmålet om man får dækket sine udgifter ved samkørsel. Det kan reten ikke tage stilling til før vi har hørt mere i løbet af sagen.”

Dommer Grethe Jørgensen: “Vi kommer tilbage med en melding. Jeg kan ikke sige, hvor lang tid, der går.

10:36 Anklager Elisabeth Boserup: “Der er tale om en bødesag ikke en alvorlig straffesag. De seks tiltalte er tiltalt personligt ikke sammen med Uber. Der er tale om syv selvstændige sager. Uber sagen kører for sig. Der er ikke noget i det her, som kan komme som en overraskelse for forsvaret. Vi sendte sagerne til retten i februar og kravet om udsættelse kom først i går.”

Forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja: “Der mangler oplysninger om omkostninger. Når der er tale om samkørsel er der krav til hvilke priser man må tage, og anklagemyndigheden mangler at belyse omkostningerne for at se, om det er overholdt.”

“Vi kan ikke idag på en time per sag få en afklaring på de EU-retslige aspekter af disse sager.”

“Når man ser på den diciplin, der har været i det her, er der kun kommet skub i sagerne efter at justitsministeren blev kaldt i samråd om sagen.”

10:15 Forsvarer Bettina Hald Engmark påpeger, at selve sagen mod Uber afventer EU-domstolen, så derfor bør disse sager gøre det samme.

“De er små borgere og ikke en global virksomhed. Sagerne er også dårligtg belyste. Anklagemyndigheden skal sørge for, at sagerne er uldt belyst. Anklagemyndigheden mener at rettens kal vurdere om Uber ordningen er lovlig eller ej. Så de afgørelser retten skal træffe idag har stor betydning. Og hvordan kan man gøre det uden at vide n oget om Uber. Ikke et sted i anklagerens oplysninger står der noget om, hvad Uber er. Men Anklagemyndigheden har anmoddet Uber om en redegørelse for, hvad Uber faktisk er. Men det har man ikke oplyst forsvaret om. Anklagemyndigheden tilbageholder konkrete og vigtige oplysninger.

Når man ser om noget er taxa-kørsel eller ej ser man også på detaljer om turen. I denne sag er der ingen oplysninger om turens længde eller pris. Anklagemyndigeheden må komme med nogle analyser af omkostningerne ved at bruge sin bil til at køre via Uber-appen. HVis sagerne skal fortsætte på det nuværende grundlag er der stor risiko for at retten træffer afgørelse på et forkert grundlag. Jeg har selv arbejdet som anklager og jeg har sjældent set så dårligt belyst en sag.” 

10:07 Forsvarer Bettina Hald Engmark mener, at sagen bør udsættes, fordi der stadig er en sag imod Uber.

“Vi har en anmeldelse imod en stor virksomhed, men selve Uber, som man mener, er ulovlig, sagen mod dem ligger brak. Man prøver at opbygge en sag mod Uber ved at gå efter de små fisk. Hvor er retssikkerheden?”

“Der er tale om prø’vesager, men det fremgår ikke hvad man mener med en prøvesag. Hvorfor er de tiltalte udvalgt og hvordan? Lovligheden af selve Uberordningen skal ikke statueres på chaufførne. den skal statueres mod Uber. Denne sag skal altså udsætes indtil der er gjort op med om Uber kan eksistere i Dnamark inden man straffer folk, der benyter appen. Man kriminaliserer en gruppe mennesker, der bare benytter en app som alle andre. Mine klienter er af den ofattelse, at der er tale om samkørsel. Det at retsforfølge chaufførerne svarer til at straffe nogen der køber et kemisk stof, som løgemiddelstyrelsen ikke har taget stilling til endnu.”

Der bør ske udsætelse fordi Ubersager er forelagt EU-domstolen og svarene der har en afgørende betydning for disse sager.”

10:06 Dommere Grethe Jørgensen vender tilbage med domsmænd og forsvarer Bettina Hald Engmark argumenterer igen for en udsættelse af retssagen.

10:05 Forsvarerne for de seks tiltalte har under først i dag haft succes med at argtumentere for, at sagerne bør føres med domsmænd, da de er af særlig offentlig interesse. Dommer Grethe Sørensen har derfor sat sagen i bero, indtil der kan indhentes domsmænd. Retssalen er stadig fuld af afvendtende journalister og taxa-chauffører.

09:51 Dommer Grethe Jørgensen har besluttet at forsætte sagen med domsmænd. Der er nu en kort pause.

09:49 Dommer Grethe Jørgensentrækker sig tilbage for at overveje, hvorvidt sagen bør føres med domsmænd.

09:47 Anklageren Elisabeth Boserup argumenterer for, at retssagen ikke har særlig offentlig interesse og derfor ikke behøver domsmænd.
Primært fordi der til sådanne sager er knyttet en højere strafferamme.

09:45 Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja envender sig til retten og argumenterer for at sagen har offentlighedens interesse. Han henviser blandt andet til en sag, hvor “En kendt person” blev dømt for menneskesmugling. Her blev der anvendt domsmænd.

09:42 Forsvarer Bettina Hald Engmark argumenterer stadig for, at der skal anvendes domsmænd i sagen, da den er for vigtig til at afgøres af enkelt dommer.

09:34 Forsvaret ønsker at sagen skal inkludere medvirkende domsmænd og ikke kun en enkelt dommer.

Forsvarer Bettina Hald Engmark:

“Jeg har fremsat to anmodninger. En om udsættelse
og en om domsmænd. Jeg har redegjort for, at der i sagen er forskellige problemstillinger, som gør, at sagerne ikke kan færdiggøres i dag.
Hvis vi snakker om medvirkelse af domsmænd er udgangspun ktet at det kun er i sager uden tilståelse og med risiko for frihedsstraf. Der er selvfølgelig undtagelser. Det er forsvarets opfattelse at retsplejeloven siger at sager af offentlig interesse har behov for domsmænd. Man kan læse i pressen og Folketingstidende at anklagemyndigheden ønsker at køre prøvesager. Udtrykket prøvesager betyder at man vil afklare retstilstanden på området. Man ønsker at bruge sagen mod min klient som en rettesnor, for, hvad der skal seke på området. Der er jo også en sag imod virksomheden Uber. Det er ikke oplyst af de akter, jeg har fået udleveret i sagerne mod mine klienter. Det har anklagemyndigheden lagt over på en ventehylde og har plukket mine klienter ud. Det er små mindre bødesager som nu skal være rettesnor.
Er det så kun små bødesager? retsplejeloven siger, at der ikke er den store vejledning for, hvornår n oget er af særlig ofentlig interesse. Ud fra mængden af tilskuere og politkkernes interesse må den siges at være det.”

09:30  Dommer Grethe Jørgensen ankommer og alle rejser sig. Dommeren åbner retsmødet.

09:29: Alle tilhørerpladserne er besat, og journalister og taxa-chauffører sidder på stolerækker og langs væggene. Selvom hans klienter først skal for retten senere i dag, sidder
advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja stadig ved siden af advokat Bettina Hald Engmark og hendes klient.

09:17: Forsvarer Bettina Hald Engmark og hendes klient har indfundet sig i Københavns Byret. Advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, som forsvarer fire af de tiltalte Uber-chauffører, har en lavmælt samtale med Bettina Hald Engmark og hendes klient.

Selvkørende biler, nye digitale tjenester i finansverdenen og fremkomsten af internet-of-things.

Det er eksempler på teknologier, der kan betyde, at netop din branche bliver forandret til ukendelighed i løbet af de næste år.

Det er i hvert fald forventningen blandt en række af verdens topledere.

Det fremgår af en undersøgelse af internationale CEO’s syn på digitalisering, som it-analysehuset Gartner har foretaget. 

Forandret til ukendelighed
I undersøgelsen svarer 50 procent af de adspurgte topledere, hvor af størstedelen kommer fra organisationer med en årlig omsætning på mere end en milliard dollar, at deres branche enten vil blive “væsentligt forandret” eller ligefrem “forandret til ukendelighed” i løbet af de næste fem år. 

Man skulle tro, at det slags perspektiver vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver topleder.

Men langt de fleste adspurgte topledere, mener tværtimod, at de digitale forandringer er en positiv kraft, som deres virksomheder kan drage nytte af.

Derfor er toplederne så positive
Mark Raskino, der er underdirektør hos Gartner, mener, at den optimistiske tilgang skyldes, at toplederne har blik for den værdi, som digital innovation kan skabe for deres kunder.  

I en pressemeddelelse fra Gartner påpeger Mark Raskino eksempelvis, at topledere i stigende grad ser ny teknologi som noget, der kan tilføre kundeoplevelsen større værdi

Toplederne ser dog også digital innovation som en mulighed for at hente effektiveringsgevinster, og dermed give en federe bundlinje

Således mener 84 procent af de adspurgte i undersøgelse, at teknologiske forandringer vil føre til større profit marginer i deres virksomheder.

Læs også: CW-læserne frygter ikke at blive spist: “Disruption truer kun de andre”

CW-læsere: Digitalisering er til vores fordel
En undersøgelse foretaget af Computerworld har vist et lignende positivt syn på digitalisering blandt danske it-profesionelle.

Her mente et flertal af læserne ligeledes, at deres branche vil blive forandret og udsat for konkurrence fra helt nye kanter i de kommende år.

Men 64,2 procent af de 695 adspurgte mente til gengæld også, at deres erfaringer og evner vil ruste dem endnu bedre til et arbejdsmarked, der er præget af en lynhurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viste desuden, at blot 3,3 procent af de adspurgte i Computerworld-undersøgelsen mente, at netop deres job risikerede at blive overflødiggjort i løbet af de kommende 10 år.

Læs også:
“Dagen efter fik jeg jobbet, og min første opgave blev at udarbejde et investeringsoplæg til, hvordan man kunne digitalisere Virgin Mobile”  

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Selvkørende biler, nye digitale tjenester i finansverdenen og fremkomsten af internet-of-things.

Det er eksempler på teknologier, der kan betyde, at netop din branche bliver forandret til ukendelighed i løbet af de næste år.

Det er i hvert fald forventningen blandt en række af verdens topledere.

Det fremgår af en undersøgelse af internationale CEO’s syn på digitalisering, som it-analysehuset Gartner har foretaget. 

Forandret til ukendelighed
I undersøgelsen svarer 50 procent af de adspurgte topledere, hvor af størstedelen kommer fra organisationer med en årlig omsætning på mere end en milliard dollar, at deres branche enten vil blive “væsentligt forandret” eller ligefrem “forandret til ukendelighed” i løbet af de næste fem år. 

Man skulle tro, at det slags perspektiver vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver topleder.

Men langt de fleste adspurgte topledere, mener tværtimod, at de digitale forandringer er en positiv kraft, som deres virksomheder kan drage nytte af.

Derfor er toplederne så positive
Mark Raskino, der er underdirektør hos Gartner, mener, at den optimistiske tilgang skyldes, at toplederne har blik for den værdi, som digital innovation kan skabe for deres kunder.  

I en pressemeddelelse fra Gartner påpeger Mark Raskino eksempelvis, at topledere i stigende grad ser ny teknologi som noget, der kan tilføre kundeoplevelsen større værdi

Toplederne ser dog også digital innovation som en mulighed for at hente effektiveringsgevinster, og dermed give en federe bundlinje

Således mener 84 procent af de adspurgte i undersøgelse, at teknologiske forandringer vil føre til større profit marginer i deres virksomheder.

Læs også: CW-læserne frygter ikke at blive spist: “Disruption truer kun de andre”

CW-læsere: Digitalisering er til vores fordel
En undersøgelse foretaget af Computerworld har vist et lignende positivt syn på digitalisering blandt danske it-profesionelle.

Her mente et flertal af læserne ligeledes, at deres branche vil blive forandret og udsat for konkurrence fra helt nye kanter i de kommende år.

Men 64,2 procent af de 695 adspurgte mente til gengæld også, at deres erfaringer og evner vil ruste dem endnu bedre til et arbejdsmarked, der er præget af en lynhurtig teknologisk udvikling.

Undersøgelsen viste desuden, at blot 3,3 procent af de adspurgte i Computerworld-undersøgelsen mente, at netop deres job risikerede at blive overflødiggjort i løbet af de kommende 10 år.

Læs også:
“Dagen efter fik jeg jobbet, og min første opgave blev at udarbejde et investeringsoplæg til, hvordan man kunne digitalisere Virgin Mobile”  

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne