Category Archives: computer

Endnu to signaler, der sandsynligvis stammer fra det forsvundne fly MH370, er blevet opfanget af et australsk fartøj, skriver en lang række medier, herunder Danmarks Radio

Ifølge leder af eftersøgningen, Angus Houston, blev det første signal opfanget tirsdag eftermiddag, mens det andet signal blev opfanget om aftenen samme dag. Begge gange varede signalet i omkring syv minutter.

Eksperter har analyseret signalerne og bekræftet, at de er menneskeskabte og stemmer overens med frekvensen, som de sorte bokse fra flyet udsender.

Se Ingeniørens fokus om Malaysian Airlines MH370

Flyet er designet til at udsende signaler i det øjeblik halen rammer vand, men batterierne er kun beregnet til at holde i 30 dage. Det er nu 33 dage, siden flyet styrtede.

»Signalerne bliver stadig svagere. Hvilket betyder, at enten bevæger vi os væk fra dem, eller også er batterierne ved at dø,« siger Angus Houston på et pressemøde i Perth i det vestlige Australien.

Signalerne har dog hjulpet til at begrænse eftersøgningsområdet til et areal på 75.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark omkring 43.000 kvadratkilometer.

Følg jagten på MH370 i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

»Jeg mener, at vi leder i det rigtige område. I løbet af nogle dage vil vi forhåbentlig finde noget på bunden, der bekræfter, at dette er stedet, hvor MH370 ligger,« siger Angus Houston

Han forklarer at det mindre eftersøgningsområde gør det betragteligt lettere at planlægge efterforskningen.

»Jeg er optimistisk omkring, at vi vil finde flyet, eller hvad der er tilbage af det, i en ikke så fjern fremtid,« siger efterforskningslederen.

Skævslidte hjul er den mest sandsynlige årsag til de revner, der er opstået i akselkasserne på flere IC4- og IC2-tog. Det skriver DSB i sin foreløbige risikovurdering, som netop er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.

»Vibrationer fra hjul med materialeudfald anses for at være årsag til revnedannelse og efterfølgende brud. Dette understøttes af, at der ved de identificerede hændelser har været registreret materialeudfald på de aktuelle hjul,« står der i notatet.

Konklusionen er DSB kommet frem til efter at have undersøgt to andre muligheder:

• materialesvigt i aksellejekasserne

• mulig øget vægt af togsæt som følge af ombygning

• vibrationer fra hjul med ujævne hjulflader.

Se Ingeniørens fokus om IC4

Force Technology har undersøgt den første teori, men deres undersøgelser viser, at der ikke er tegn på fejl eller anormaliteter i det materiale, som lejeskålen er fremstillet af.

Vægten af togsættene er blevet tjekket af Ansaldobreda, som har vejet et af de ombyggede IC4-tog (nr. 5615 – leveret som det femtesidste togsæt i IC4-serien). Et IC4-tog må maksimalt veje 163,1 ton og have en maksimal akselvægt på 17,411 ton. Undersøgelsen viser, at togsættet samlet vejede 161,455 ton, og at den maksimale akselvægt var 17,205 ton.

For at forhindre flere revner vil DSB intensivere inspektionen af hjulene og sørge for, at de bliver afdrejet/reprofileret så hurtigt som muligt. Derudover skal aksellejekasserne og svingningsdæmperne inspiceres for hvert syvende driftsdøgn – svarende til ca. 5.600 km +/- 10 procent.

Følg IC4-skandalen i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Hvorfor der er materialeudfald på hjulene, melder DSB’s notat intet om. Men de vil arbejde videre på at finde de bagvedliggende årsager til problemerne sammen med eksperter fra det tyske firma DB Systemtechnik. DSB forventer imidlertid først at få en tilbagemelding fra DB Systemtechnik 22. maj, når firmaet har haft tid til at gennemgå alle DSB’s oplysninger om fejlene.

DSB: Ingen risiko for afsporing

I notatet går DSB til modangreb på Trafikstyrelsens vurdering af, at revnerne i akselkassen kunne føre til en afsporing.

»[Den] nederste del af aksellejekassen … indgår (ikke) ved fiksering af aksel, og … den direkte risiko for afsporing … påvirkes ikke ved brud på denne komponent.«

Har du et naturgasfyr, vil du typisk spare 2.500 kroner om året på varmeregningen, når forsyningssikkerhedsafgiften afskaffes af regeringen. Samtidig står varmepumperne til at blive den helt store taber. Det viser beregninger, som elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, har foretaget for Ingeniøren.

I sidste uge kom det frem, at regeringen planlægger at tilbagerulle den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift samt en række afgifter, der blev introduceret med skattereformen i 2009 kaldet ‘Forårspakke 2.0′.

Skatten på brænde og anden biomasse har fyldt langt mest i debatten, fordi den var vanskelig at finde en model for. Men afgifterne er allerede lagt på olie og naturgas, og særligt danskere med naturgasfyr stor til at blive de store vindere ved skrotningen af den.

Med forsyningssikkerhedsafgiften ville varmeudgiften i et standardhus ligge på omkring 21.000 kroner om året, uanset om man har naturgasfyr, træpillefyr og jordvarmeanlæg. Men med regeringens nye plan bliver forskellen større.

Fjernes både forsyningssikkerhedsafgiften og Forårspakke 2.0, vil naturgasfyr og træpillefyr blive henholdsvis 2.500 kroner og 3.000 kroner billigere om året, mens prisen forbliver den samme på jordvarme, som ikke blev belagt med afgifter i forbindelse med de to afgiftsændringer. Priserne gælder alle for et standardhus, der er 130 m2 og har et varmeforbrug på 18,1 megawatttimer om året.

Med forsyningssikkerhedsafgiften ville varmepumper være den fjerdebilligste opvarmningsform, kun overgået af flisfyret kraftvarme, trækedler og opvarmning med skovbrænde.

Afgiftsændring kan hindre grøn omstilling

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan flere rådgivere advarer om, at tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften vil få fjernvarmeselskaberne til at holde sig tilbage fra at investere i nye solvarmeanlæg, mens organisationer og eksperter advarer om, at forbruget af fossile brændsler blot vil fortsætte.

Men det er som nævnt varmepumperne, der står til at blive den helt store taber. Det vækker bekymring i Dansk Energi.

»Vi er bekymrede for balancen i forhold til el til opvarmning. Vi har som sådan ikke noget problem med at man tilbageruller forsyningssikkerhedsafgiften, men den skulle jo netop rette op på den ubalance, der var mellem el og bl.a. træpillefyr og naturgasfyr,« siger Marie Louise Hede, chefkonsulent i Dansk Energi.

Hvis det førnævnte konkurrenceforhold mellem el og de andre opvarmningsformer skal fortsætte på samme niveau som med forsyningssikkerhedsafgiften, så skal afgiften på strøm til elvarme sænkes med ca. 33 øre pr. kilowatttime.

Følg konsekvenserne af den danske energipolitik – abonner på Ingeniørens nyhedsbrev

I Dansk Energi har man ikke et konkret forslag til politikerne, baseret på beregningerne. Men hvis ikke forholdet mellem el og andre opvarmningsformer justeres, forudser man, at det vil få færre til at skifte til elvarme.

»For dem, der eksempelvis har et naturgasfyr, kan det være svært at forestille sig, at de vil skifte til en varmepumpe,« siger Marie Louise Hede og fortsætter:

»Derfor håber vi selvfølgelig, at politikerne også tager el med i overvejelserne. Det ville være underligt, hvis de ikke gjorde, for de taler om, at vi skal bruge mere el til alt i samfundet.«

EU-direktivet om telelogning, som de danske telelogningsregler hviler på, fik tirsdag formiddag trukket tæppet væk under sig, da EU-Domstolen i en opsigtsvækkende afgørelse erklærede, at reglerne krænkede EU-borgernes grundlæggende rettigheder.

Men hvad det betyder for de danske regler er endnu uvist. Den danske logningsbekendtgørelse blev indført i 2007 og rummer udover kravene fra det nu faldne EU-direktiv endnu mere omfattende overvågning gennem den såkaldte sessionlogning af internettet.

Hos det Radikale Venstre vil it-ordfører Jeppe Mikkelsen nu bede om en juridisk undersøgelse af de danske regler i forhold til EU-dommen.

»Det er en meget spændende afgørelse og en meget positiv afgørelse, i mine øjne. Selvom man kan undre sig over, at den først kommer nu, når direktivet blev vedtaget i 2006. Afgørelsen kalder på, at vi bliver nødt til at få en grundig undersøgelse af, om vi med dansk lovgivning bryder charteret om grundlæggende rettigheder. Det vil jeg bede justitsministeren gå i gang med nu, men det er for tidligt at sige noget om en tidsplan. Det er jo oplagt at det afklaret inden revisionen af logningsbekendtgørelsen,« siger Jeppe Mikkelsen til Version2.

*Hvis man som ikke-jurist ser på afgørelsen – at det krænker borgernes rettigheder at logge metadata på teleområdet – og sammenholder det med, at vi i Danmark gør det, plus at vi går meget længere med logning af internetbrug. Er det så ikke ret indlysende, at de danske regler krænker borgernes rettigheder?

»Jo, det kan man sige, og det behøver man ikke at være juraprofessor for at kunne gennemskue, men jeg er ydmyg lægmand i forhold til det juridiske, og derfor vil jeg gerne have kyndige juridiske kræfter til at se nærmere på det her. I mine øjne tyder det positivt, at domstolen siger, at man ikke bare uden videre kan indsamle metadata i det omfang, som man har gjort. Det er positivt, at domstolen går ind og vægter beskyttelsen af europæernes privatliv højt.«

Du er en del af et regeringsparti, som har valgt at køre videre med disse her regler. Hvis du synes, det er positivt, at man ikke i så stort omfang må indsamle disse data, så må du vel melde ud, at det skal Danmark holde op med?

»Ja – der er jo et direktiv, der siger, at vi skal indsamle en hvis del af de oplysninger, som vi gør i dag, og det skal Danmark selvfølgeligt leve op til. Og når EU’s egen domstol går ind og siger, at det direktiv ikke er lovligt, så har vi en helt anden situation. Så jeg synes, det kalder på, at vi får undersøgt grundigt, hvad det betyder for den danske lovgivning. Vi ved heller ikke, hvordan kommissionen stiller sig – om de vil forsøge at ændre det og komme med nyt direktiv. Måske kommer der et nyt logningsdirektiv, det er helt uvist endnu.«

Hvis nu den undersøgelse, du taler for om den danske lovgivning, og der er en klar afgørelse om, at de danske regler i endnu højere grad end EU-direktivet krænker borgernes grundlæggende rettigheder – hvad mener du så, der skal ske?

»Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men det er klart, at hvis en undersøgelse viser, at de danske regler i endnu højere grad bryder med borgernes fundamentale rettigheder, så er det klart, at så skal vi have lavet reglerne om. Det er ganske enkelt – så de er i overensstemmelse med EU-charteret.«

Hvordan skal de regler så laves om?

»Det er for tidligt at sige nu. Det kommer an på den juridiske tolkning også.«

Overrasker afgørelsen dig?

»Den er lidt, hvad jeg havde håbet på. Generaladvokatens melding i december havde givet en forhåbning om det, og jeg er meget glad for, at domstolen nu erklærer sig enig på lange stræk. Men det overrasker lidt, at det har taget så lang tid.«

Når du er glad for afgørelsen, er det så fordi, du mener, at reglerne, som de er nu, er for stramme?

»Jeg har en generel skepsis i forhold til vores grad af masseovervågning. Også i forhold til de danske regler.«

Næppe havde EU-domstolen afsagt sin dom i sagen om, hvorvidt EU’s telelogningsdirektiv er i strid med unionens menneskerettighedskonvention, før den svenske internetudbyder Bahnhof havde stoppet al overvågning af kunderne.

»Bahnhof afbryder al datalagring med omgående virkning. Desuden sletter vi de oplysninger, som allerede er lagret,« udtaler direktør Jon Karlung fra Bahnhof ifølge en pressemeddelelse.

Bahnhof er i forvejen kendt som en lidt excentrisk internetudbyder, som tilbyder hosting i en nedlagt atombunker i Stockholm, der efter firmaets eget udsagn er indrettet på en måde, der ville være en James Bond-skurk værdig. Bahnhof har også lagt hosting-plads til Wikileaks.

EU-domstolens afgørelse kan betyde, at alle medlemslandenes telelogning baseret på EU-direktivet ligeledes er ulovlige, men i Danmark er det uvist, hvorvidt det også gælder den danske sessionslogning, som er pålagt internetudbyderne.

Telelogningen har været kritiseret gennem flere år for både at pålægge en unødvendig stor arbejdsbyrde på teleselskaber og internetudbydere og samtidig krænke kundernes privatliv.

»Vi har hele tiden forsøgt at beskytte vores kunders privatliv. Det er utrolig glædeligt, at selveste EU-domstolen nu er kommet frem til samme standpunkt, som vi har haft hele tiden,« udtaler Jon Karlung fra Bahnhof.

De seneste måneder er der dukket flere websites op, som forsøger at fravriste brugere deres passwords til webmailkonti ved at sende dem en falsk invitation til at se et delt dokument i cloudtjenesten Google Docs. Det skriver anti-phishing-sitet PhishLabs på deres blog.

Der er nu mere end 1700 aktive sites, der benytter sig af denne strategi. Typisk dirrigeres brugeren videre til en rigtig Google Docs eller Google Drive login-side efter phishing-sitet har modtagetpassword til brugerens mail.

Det er endnu ikke klart hvad de indsamlede webmail-adgange bliver brugt til, men Phishlabs understreger, at adgangen kan bruges fra alt til at forsøge at overføre penge fra ofrets bankkonto til at skaffe sig adgang til logins til Facebook, Itunes osv. eller gangske enkelt til at udsende spammails fra.

I videoen gør PhishLabs et loginforsøg på en af de mange Google Docs-efterligninger.

Den israelske start-up StoreDot præsenterede på Microsofts Think Next-konference en prototype på et batteri af nanokrystaller, der kan lades helt op på kun 30 sekunder, skriver BBC.

På konferencen er lykkedes det batteriet at blive ladt fuldstændigt op på kun 26 sekunder. Her blev det demonstreret mens det var monteret bagpå en Samsung S4, da det endnu er for stort til at blive integreret i en telefon.

»Vi tror, at vi kan integrere et batteri i en smartphone inden for et år og have en enhed, der er klar til salg om tre år,« siger grundlægger af virksomheden, Dr. Dorn Myersdorf til BBC.

Batteriet fungerer ved hjælp af selv-samlende nanokrystaller, som StoreDot selv beskriver som stabile, robuste kugler på 2,1 nanometer i diameter. Udover batterier benytter virksomheden nanokrystaller til blandt andet flashhukommelse og computerskærme.

Virksomheden forventer, at batterierne bliver 30 – 40 % dyrere at producere og omkring dobbelt pris i handelen i forhold til almindelige mobiltelefonbatterier.

I en opsigtsvækkende afgørelse underkendte EU-Domstolen tirsdag hele EU-direktivet om telelogning fra 2006, og det store spørgsmål er nu, hvad det betyder for de danske regler om telelogning, som bygger på EU’s direktiv, men som også har fået særlige danske tilføjelser.

At direktivet er faldet, betyder i hvert fald ikke, at de danske regler også automatisk skal væk, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen, professor i tele-ret fra Aalborg Universitet.

»De danske regler er ikke ugyldige, for det er kun direktivet, der er blevet underkendt. Det betyder, at der ingen EU-regulering er, kun national ret, og så har medlemsstaterne frit spil til at gøre, hvad de vil. Men reglerne skal stadig kunne opfylde de principper, som EU-Domstolen udtrykker i afgørelsen,« siger han til Version2.

Derfor skal de danske regler med det samme kigges igennem af justitsministeriets jurister og holdes op imod EU-Domstolens afgørelse og begrundelser. Og faktisk kan den danske fortolkning af reglerne vise sig at være fine nok, også i fremtiden, fordi man har undgået nogle af de kritikpunkter, som EU-Domstolen har brugt som begrundelse for at annullere EU-direktivet.

»På nogle punkter har vi faktisk indrettet det på lige den måde, som EU-Domstolen efterlyser i afgørelsen. Det taler for, at vi kan beholde reglerne uændret. Men på andre områder, skal der ske ændringer, efter min vurdering. EU-Domstolen udtrykker bekymring om omfanget af data, der bliver logget, og hvis de er skeptiske over for det, vil de nok være endnu mere skeptiske over for den danske model med sessionslogning. Så den tror jeg, at justitsministeriet får problemer med at beholde,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Udover at sessionslogning – den omstridte registrering af danskernes færden på internettet – går en usikker fremtid i møde, er der i EU-Domstolens afgørelse ikke noget, der taler for, at traditionel telelogning vil blive afskaffet, vurderer juraprofessoren.

»Selve det at logge er ifølge afgørelsen fra EU-Domstolen ikke ulovligt. Og at man kan forhindre kriminalitet er et stærkt argument for sådan et indgreb i privatlivet. Det er mere måden, man har indrettet reglerne på i EU-direktivet, som Domstolen ikke kan lide. Så der er heller ikke noget til hinder for, at EU laver et nyt direktiv, hvor de retter ind og afhjælper de mangler, som EU-Domstolen peger på,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Det kan for eksempel være at begrænse den tid, som staten må opbevare alle de gemte data om borgernes telefonering og færden. I det netop nedskudte direktiv skulle data gemmes i mindst et halvt år, og højst to år, og i Danmark valgte man en mellemting med ét års arkiv af de 3.500 milliarder dataposter, der bliver gemt årligt.

Nu har den danske regering pligt til at undersøge hurtigst muligt, hvordan de danske regler harmonerer med EU-Domstolens afgørelse og de grundlæggende rettigheder for EU-borgerne. Undersøgelsen kan munde ud i forslag til ændringer i loven, som Folketinget så skal tage stilling til. Men det er Danmark selv, der beslutter, hvordan reglerne skal se ud.

»Det er folketinget, der bestemmer, om EU-domstolens afgørelse skal have nogen konsekvenser. Men til syvende og sidst skal de danske regler leve op til principperne i fra EU-Domstolen, for et teleselskab kan jo gå til EU-Domstolen med en påstand om, at de danske regler er i strid med EU-retten,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

At der er brug for ændringer i de danske regler, er han dog ret sikker på.

»Meget taler for, at der skal ske en justering af den danske logningsbekendtgørelse,« siger han.