Category Archives: computer

Moviestarplanet ligger i iværksætterhuset Orbit ved siden af IT-Universitetet på Amager.

Figurerne fra Moveistarplanet er afbilledet på væggene i virksomheden.

En dag i 2007 ser den danske programmør Claus Lykke Jensen en nyhed på Computerworld, der får ham til at spærre øjnene op. 

Her læser han, at den daværende videnskabsminister Helge Sander (V) har oprettet en pulje, hvor virksomheder, der udvikler e-lærings-løsninger, kan søge om økonomisk støtte.

Claus Lykke Jensen har allerede erfaring med et fejlslagent e-læringsprojekt.

Men Videnskabsministeriets pulje giver ham mod på at prøve lykken igen.

Han ser mulighed for at få realiseret sin drøm om et computerspil, der kan forbedre skolebørns engelskkundskaber.

“Ideen er, at børn skal udvikle animerede film på engelsk og indtale replikker på engelsk, og efterfølgende kan de dele filmene med deres venner,” fortæller han.

Projektet får navnet Moviestarplanet, og det får tildelt 2,1 millioner kroner i støtte af videnskabsministeriet.

Læs også: Dansk it-virksomhed tjener millioner: Er helt afhængig af hjælp fra skolebørn

Det er nu knap ni år siden, og i dag bliver Moviestarplanet anvendt af mere end 10 millioner brugere hver måned og leverer to-cifrede millionoverskud.

Virksomheden har knap 150 ansatte, hvoraf de 90 arbejder fra Moviestarplanets lokaler ved siden af IT-Universitetet på Amager i København, mens de øvrige 60 medarbejdere sidder spredt rundt omkring i verden. 

En tom kasse
Som alle andre iværksætterhistorier er historien om Moviestarplanet en fortælling med både op- og nedture.

For da pengene fra Videnskabsministeriet løber ud, er kassen ved at være faretruende tom i Moviestarplanet.

Læs også: Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien

Går all-in på egen hånd
Men lige lidt hjælper det.

Claus Lykke Jensen må fortsætte alene, og han må låne penge hos familien for at få kapital nok til at køre videre.

“Jeg beslutter mig for at gå all-in i endnu højere grad end før. Både økonomisk og tidsmæssigt. Jeg bliver endnu mere produktiv, end da vi var to personer, og jeg husker, at i de første ni måneder af 2010 var der tre dage, hvor jeg ikke arbejdede fra morgen til aften. Det var to lørdage og en søndag,” sagde han.

Han flytter samtidig Moviestarplanets fokus fra læring til et mere rent fokus på spil og underholdning, og samtidig begynder brugertallet og omsætningen langsomt at stige.

Modtaget som popstjerner
Et helt konkret eksempel på spillets stigende popularitet oplever han sammen med række kolleger, da de er på besøg i en skoleklasse.

Han indgår en aftale med klasselæren om, at eleverne skal hjælpe dem med at teste produktet.

“På det tidspunkt tager vi ofte ud på skoler for at foretage fokusgruppeundersøgelser,” fortæller han.

“Den dag er vi fem personer, der tager ud på skolen, og da vi træder ind i edb-lokalet, sidder der to skoleklasser, som åbenbart ikke helt har fået at vide, hvad der skal ske. De virker i hvert fald overraskede. For da læreren fortæller, at vi kommer fra Moviestarplanet begynder børnene pludselig at råbe, skrige og juble, som var vi popstjerner. De er helt vilde,” fortæller han.

Moviestarplanet har også fået produceret et bredt udvalg merchandise.

Moviestarplanet udgiver også plade på en række forskellige sprog.

Tv-offensiv giver pote
Den tiltagende succes skyldtes blandt et samarbejde med tegnefilmskanalerne Cartoon Network, som er med til profilere Moviestarplanet i Norden.

“På et tidspunkt beslutter jeg mig for at investere alle vores penge i tv-annoncer. Og det var alle vores penge. Der var ikke en krone tilbage bagefter. Reklamerne blev sendt i England, Frankrig, Finland og Tyskland, og det kostede os totalt set ikke meget mere end én million kroner. Vi har brugt samme opskrift lige siden – vi tager de penge, vi tjener, og så geinvesterer vi dem i ny markedsføring og nye ansættelser, ” siger han.

Vi ser i iværksættermiljøet i dag, at man i stigende grad går ud og henter venturekapital til den slags. Hvorfor har I ikke gjort det?

“Der er store fordele i venturepenge. Især hvis du er et i marked, der bevæger sig meget hurtigt. Men der er også nogle risici forbundet med det. For det første tror jeg, at du risikerer at blive meget ineffektiv, når du pludselig får stillet så mange penge til rådighed på én gang. Men du risikerer også ofte at tænke mere kortsigtet. Havde vi taget mod venturepenge tidlgere, så havde jeg næppe siddet her som direktør i dag. Så var vi nok blevet solgt efter pres fra investorerne,” siger han.

Og Claus Lykke Jensen ambitioner for Moviestarplanet er langt fra kortsigtede.

Ambitionerne er, at Moviestarplanet i fremtiden ikke blot skal være associeret med et enkelt spil.

Virksomheden er på vej med nye spil, der henvender sig til både drenge og piger i aldersgruppen 8-13 år. 

De nye tjenester skal ifølge Claus Lykke Jensen bindes sammen i et stort socialt netværk.

Han kalder det for en “en slags Facebook for børn”.

Vil være et mini-Disney
Samtidig rækker ambitionerne også til mere end bare digitale produkter.

Ambitionen er at beskæftige sig med underholdning i bredere forstand.

“Min drøm er, at vi bliver et firma, der minder om Disney. En meget lille version af Disney. Men i fremtiden tror jeg ikke, at vi nødvendigvis er et firma, der kun udvikler digitale produkter. Vi kunne også fremstille legetøj og mange andre ting,” siger han.

Man finder allerede spor af disse drømmer, når man går rundt i Moviestarplanets lokaler.

Man finder hylder med merchandise, der består af alt fra brætspil til penalhuse, blyanter og t-shirts, men man finder også en bladhylde med tegneserier, hvor virksomhedens figurer indgår.

Læs også:
Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces – der helst lever anonymt i Aarhus  

Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen

Sikkerhedssituationen på din computer bevæger sig hele tiden i takt med, at der kommer flere og nye angrebsmetoder, der vil bryde igennem din software-barriere.

Derfor arbejder den uafhængige testorganisation AV-Comparatives med et begreb, den kalder for Real-World Protection i sine test.

I praksis betyder det, at man i testen af antivirusprogrammerne forsøger, at ramme så tæt som mulig på den situation, som du står i hver eneste dag.

Det gør testfolkene ved hele tiden at tilføje de nyeste trusler til det testmateriale som av-programmerne fodres med.

Derfor opdateres testresultaterne også hver eneste måned, så både producenter og brugere kan følge med i, hvilket program, der i øjeblikket klarer sig bedst.

Den nyeste udgave er med testresultaterne fra marts. Testen omfatter 449 testeksempler.

Læs også: Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Der er testet på en Windows 7 Home Premium-maskine med SP1,  hvor alle tredjepartsprogrammerne er opdateret. Det er eksempelvis Adobe-programmer og Java.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage.

På graferne herunder kan du blandt andet se, at der er en stribe producenter, der klarer sig ganske godt.

Avira, BitDefender, F-Secure og Trend Micro gør således rent bord, de opdager alle de ondsindede koder, der proppes gennem testprogrammerne.

AVG er også godt med.

Grøn signalerer, at alt er opdaget. Rød betyder, at der er hul igennem. Den gule linje er falske positiver. Kilde AV-Comparatives.

I den modsatte ende af skalaen går det knap så godt for Microsoft, der ender som nummer sjok med deres Securety Essentials version 4.8.

Ligeledes er det lidt overraskende, at det russiskproducerede Kaspersky-program befinder sig midt i feltet. Programmet plejer, at placerer sig i toppen af feltet.

Software-test er naturligvis ikke den endegyldige sandhed, men dog en strømpil, der viser et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte programmer klarer sig under de valgte testkriterier.

Det er ligeledes ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over hvilke programmer, der er gode til at klare truslerne lige nu.

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Du kan også selv klikke forbi AV-Comparatives webside, hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Ligeledes finder du alle mulige andre test af sikkerhedsprogrammer på websiden.

Læs også:
Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Googles tog i august i fjor navneforandring til Alphabet for på denne måde at forberede sig på en mulig fremtid, hvor søgemaskinen Google ville kunne få konkurrence fra andre top-produkter i koncernen.

Alphabets netop udgivede regnskab for selskabets første kvartal understreger, at det mener det alvorligt med de mere eller mindre flippede og futuristiske projekter.

Og at de koster penge. Rigtigt mange penge.

Kvartalsregnskabet viser således, at de futuristiske projekter som Google Fiber, Google X, internet-balloner og lignende – trods en for Google spirende omsætning på omkring en milliard kroner – kommer ud med et driftsunderskud på 5,2 milliarder kroner.

Det betyder, at Google har tabt 57 millioner kroner om dagen på fremtidsprojekterne, som selskabet i regnskabet kalder for ‘other bets’.

Det er væsentlig mere end i første kvartal i fjor og udtryk for, at selskabet har skruet op for ambitionsniveauet for projekterne.

Alphabet/Google kalder projekterne for ‘moonshots’ ud fra en ide om, at det – som hvis man skød med en kanon mod månen – er meget svært at ramme, men at det vil få enormt impact, hvis man rammer.

Du kan læse mere om Googles fremtidslaboratorium her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Omsætning vokser – men mindre end forventet
Google omsatte i første kvartal for gigantiske 20,3 milliarder dollar – 135 milliarder kroner.

Det betyder, at Google har solgt produkter for 14 milliarder kroner om dagen – eller godt en million kroner i minuttet – gennem kvartalet.

Det svarer til en stigning på 17 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Alligevel er det malurt i bægeret. For markeds-analytikerne havde forventet en højere omsætning og havde indregnet disse forventninger i deres prognoser.

Tjener 446 millioner kroner om dagen
Googles indtjening landede i kvartalet på 6,2 milliarder dollar, hvilket svarer til 40,6 milliarder kroner.

Omregnet betyder det, at Google efter omkostningerne er blevet betalt har kunnet proppe 446.483.516 kroner direkte ind i det i forvejen godt fyldte skatkammer hver eneste dag i kvartalet.

Googles navneforandring til Alphabet blev i august fulgt af en stor omstrukturering, der sigter mod at ruste selskabet til fremtiden, hvor Google forestiller sig, at en af de i dag futuristiske fremtidsprojekter måske kan blive lige så stor, banebrydende og indflydelsesrig som det er tilfældet søgemaskinen Google, der på mange måder har forandret verden.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

Læs også:

Google brænder 68 millioner kroner af om dagen på vilde fremtids-projekter

Mød Alphabets seks milliard-forretninger – Google er kun den ene

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Efter i årevis at have sagsøgt hinanden på kryds og tværs og forsøgt at få myndighederne til at skride ind over for modparten slutter Microsoft og Google fred.

De to selskaber har nemlig aftalt, at de omgående afslutter alle lovgivningsmæssige bataljer mellem dem og alene fremover vil konkurrere i de rene markeder.

Det betyder, at de to selskabet vil holde inde med at forsøge at få myndighederne til at gribe ind over for modparten, hvilket de to selskaber ellers har investeret mange ressourcer i i de foregående år.

Microsoft har ellers længe været en af de førende stemmer i kritikken af Googles misbrug af selskabets dominerende position på ikke mindst søgemarkedet, hvor Microsoft i årevis uden held har forsøgt at udfordre Google med søgemaskinen Bing.

Meddelelsen fra de to selskaber kommer få dage efter, at EU-Kommissionen har indledt en kæmpe-sag mod Google, som kommissionen mener misbruger sin position på markedet ved at bundle apps på Android-telefoner.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

“Microsoft har indvilget i at tilbagetrække selskabets regulatoriske klager over Google, hvilket afspejler vores nye juridiske prioriteringer. Vi vil fortsætte med at fokusere på at konkurrere,” lyder det fra Microsoft i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Samme melding kommer fra Google.

“Vores selskaber konkurrerer indædt, men det skal fremover ske på grundlag af vores produkter og ikke i retssalene. Derfor er vi nu blevet enige om at tilbagetrække alle juridiske anklager mod hinanden,” lyder det fra Google.

Den nye aftale kommer i kølvandet på en aftale, som de to selskabet indgik for et halvt års tid siden.

Her besluttede de sig for med et pennestrøg at lægge stridigheder om 20 patenter i graven.

Det kan du læse mere om her: Microsoft og Google slutter fred: Dropper bølge af sagsanlæg mod hinanden

Det har i årevis hørt til dagens orden, at de store selskaber har sagsøgt og klaget over hinanden på kryds og tværs.

Både de amerikanske konkurrencemyndigheder og EU har således løbende modtaget en lind strøm af klager fra virksomhederne over deres konkurrenter – både formelle og på lobby-niveau.

Microsoft har selv været i denne mølle med tildelingen af en milliard-bøde fra EU efter klager fra rivaler, der blandt andet talte Novell og Sun.

Du kan læse mere om klage-industrien her: It-selskabernes effektive politiske våben.

Microsoft har i de senere år arbejdet ret målrettet på at lægge stort set alle af selskabets krigs-fronter i graven. Det gælder eksempelvis selskabets historiske uvenskab med open source- og Linux-miljøet.

Det kan du læse mere om her: Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en ‘kræftsygdom’

Linux-distributionerne har normalt ry for at have et højt niveau af it-sikkerhed – måske fordi de normalt ikke har hackernes bevågenhed på grund af deres begrænsede udbredelse og manglende tilstedeværelse i virksomhederne.

Det er derfor sjældent, at der kommer meldinger om, at der blevet fundet sårbarheder i Linux-distroerne.

Det er imidlertid sket nu, hvor der meldes om, at en feature i den måske mest udbredt Linux-distribution, Ubuntu, udgør en alvorlig trussel mod privacy-niveauet i Ubuntu.

Fejlen findes i den netop lancerede Ubuntu-version 16.04.

Versionen indeholder et nyt format med navnet ‘Snap,’ der er beregnet til at installere software i Ubuntu-baserede systemer.

Snap er udviklet til høj brugervenlighed for udviklerne – både når det gælder kode-skrivning, deployment og muligheden for at arbejde sideløbende med andre pakketerings-formater.

Men installeres Snap i Ubuntu-systemer, der anvender det såkaldte X11-system – hvilket gælder de fleste Ubuntu-versioner – kan Snap anvendes til at kopiere næsten alle private data i Ubuntu.

Sådan lyder det fra open source-eksperten Matthew Garret, der i et blog-indlæg skriver, at applikationer, der kører i X, nemt kan sættes til at anmode om at få leveret alle tastatur-bevægelser, der registreres i andre applikationer.

Du kan læse hans blog-indlæg her: Circumventing Ubuntu Snap confinement.

Ubegrænset terminal
“En applikation, der ikke har adgang til nogen private data, kan vente, indtil din session er ledig, og så åbne en ubegrænset terminal, som kan anvendes til at sende data til et remote site,” skriver Matthew Garret.

Ifølge ham udgør Snap ikke nogen risiko på computere, der kører på Canonicals Mir-system.

Canonical bekræfter
Canonical, der står bag Ubuntu, har allerede bekræftet, at X11 ikke er en sikker protokol.

I et blogindlæg med titlen Snappy Interfaces skriver Canonical, at Ubuntu-brugere er nødt til at være forsigtige, når de udvælger de pakker, der skal installeres – uanset om de er snaps eller ej.

“Det er altid et udtryk for tillid til Ubuntu- og Debian-udvikleren, når du installerer software fra Ubuntu-arkivet. Snappy fjerner ikke behovet for denne tillid. Så snart du giver et stykke software adgang til dine personlige filer, web-kamera, mikrofon etc, er du nødt til at tro på, at det ikke vil misbruge disse tilladelser,” skriver Canonical.

Et udspekuleret phising-angreb ramte i sidste uge medarbejdere i Region Hovedstaden, mere specifikt på Rigshospitalet.

Computerworld har fået oplyst af en kilde, at de it-kriminelle også forsøger at presse medarbejderne til at udlevere fortrolige login-oplysninger via telefonopkald.

Mikael Skov Mikkelsen, direktør i Center for It, Medico og Telefoni, der står for at levere it til hospitalerne i Region Hovedstaden, bekræfter, at der har været gang i et phishing-angreb.

“Desværre er det jo noget, der fra tid til anden forekommer. Vi lever jo i sådan en verden. Uanset hvor stor en indsats, man gør, vil der altid kunne forekomme spam og forsøg på phishing. Det, der tæller – udover at have et professionelt sikkerheds-setup generelt – er, hvor god man er til at reagere på det.

“Og her mener jeg, at vi i Region Hovedstaden har et udmærket beredskab,” siger Mikael Skov Mikkelsen.

“Nogle gange er der noget, der smutter igennem spamfilteret. Når det sker, sender vores folk en skrivelse ud til hospitalet eller hele regionen om, at man skal passe på de her mails. Samtidig blokerer vi afsenderen, så der hverken kan sendes mails til eller fra phishing-mailadressen.”

“Det er klart, at hvis der også er telefonopkald involveret, er det noget, vi tager ekstra seriøst og følger op på.”

Sådan ser mailen ud
Center for It, Medico og Telefoni har derudover sendt en skriftlig orientering om phishing-angrebet til Computerworld.

Her oplyses det, at nogle af medarbejderne i Region Hovedstaden tirsdag aften i sidste uge, den 19. april, modtog en phishing-mail, hvor de blev opfordret til at udlevere deres fortrolige medarbejderoplysninger.

Mailen ser således ud:

Fra: Alice Pedersen
Dato: 19. april 2016 kl. 17.22.40 CEST
Til: Undisclosed recipients:;
Emne: Admin notits

Denne mail blev sendt af Regionh Admin Center for at meddele, at vimidlertidigt har forhindret adgang til din konto, fordi Vi har bemærket et login forsøg på din konto fra en ukendt enhed.

Vi har grund til at tro, at din Regionh e-mail-konto kan være blevet adgang til en anden, og det var for ulovlige aktiviteter, du skal sende Administration nedenstående oplysninger ellers vil vi blokere denne konto permanent, skal du svare på denne Regionh e-mail med det samme og indtast din detaljer nedenfor.

Navn:
Brugernavn:
Adgangskode:
Bekræft Adgangskode:

Samtidig har de it-kriminelle efterfølgende kontaktet medarbejdere i Region Hovedstaden på telefonen for at forsøge at presse dem yderligere til at udlevere oplysningerne.

“Der er til vores orientering et par enkelte medarbejdere, som – på et meget gebrokkent engelsk – efterfølgende også er blevet kontaktet telefonisk.”

“Der er dog ingen af dem, der faldt i fælden,” oplyser Center for It, Medico og Telefoni.

Sådan svarede regionen igen
Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden valgte på grund af phishing-angrebet at iværksatte en række modforanstaltninger:

For det første blev der udsendt en popup-besked til alle medarbejdere, der automatisk og af flere omgange dukkede op på alle medarbejderes skærm:

Der bliver for tiden modtaget mange e-mails i bl.a. RegionH fra [email protected], hvor f.eks. brugernavn og password til ens postkasse efterspørges. Der trues med at der bliver lukket for postkassen, hvis der ikke svares tilbage. Disse e-mails skal der IKKE svares tilbage på og de kan blot slettes. CIMT vil aldrig bede om dit password.

MVh CIMT Servicedesk.

Samtidig har Region Hovedstaden blokeret for at medarbejderne kan svare på mailen.

“For det tredje fjernede man muligheden for, at pågældende mailadresse nogensinde igen vil kunne sende mails til Region Hovedstaden – eller at medarbejderne omvendt kan sende mails til denne mail.”

“For det fjerde gik man systematisk i gang med at fjerne pågældende mail fra medarbejdernes indbakker,” lyder orienteringen fra Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden til Computerworld.

“Vi har ikke viden om, at det er lykkes at få medarbejdere til at udlevere information,” sluttes orienteringen af.

Læs også:

Ny type phishing-mail har din chef som afsender

Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

20. maj 2016 lukker online-storage-tjenesten Bitcasa Drive ned for tjenesten og serverne med de tilhørende data.

Hvis du ikke vil miste dine informationer, så skal du hente dine data, der er gemt på firmaets harddiske.

Det skriver Bitcasa på selskabets blog.

Helt præcist skal du hente dine billeder, filer og andet digitalt indhold inden 20. maj klokken 11:59.

Herefter vil alle konti og tilhørende data nemlig blive slettet permanent, skriver firmaet.

Bitcasa-indlægget slutter af med en hilsen til brugerne, hvor der takkes for brug af tjenesten og for brugen af Bitcasa, hvilket dog nok er en ringe trøst for de folk, der nu skal til at bakse med at få flyttet alt deres indhold.

Tjenestens brugere har ligeledes fået tilsendt en mail med det triste indhold.

Mail fra Bitcasa fortæller, at der nu lukkes ned for tjenesten. Klik for stort foto.

Ubegrænset plads
Beslutningen om at lukke for online-lagerplads blevet taget  21. april i år, og forklaringem er ifølge firmaet, at det hellere vil satse på business-produkter.

Ud over Bitcasa Drive har virksomheden også en funktion, der kan koble virksomheder og onlineplads sammen via et interface, og virksomhederne bliver altså prioriteret højere end de almindelige brugere.

Der er dog masser af andre tjenester at tage af, når du skal finde et nyt hjem til dine digitale filer.

Se alternativer her. Galleri: Gratis cloud-tjenester du bare ikke må misse

Beslutningen kommer meget pludseligt, men allerede i 2014 lukkede firmaet for ubegrænset lagerplads, og tidligere i april lukkede firmaet ligeledes for sin gratiskonto med fem gigabyte plads, så der er blevet varmet op til ændringerne.

Den første betaudgave af Bitcasa kom helt tilbage i september 201.

Bitcase tilbød op til 10 gigabyte lagerplads i den gratis version, og hvis man ville have uendelig meget lagerplads skulle man slippe små 100 dollar om måneden.

Læs også: Dropbox-rival lover uendelig lagerplads

Bitcasa blev stiftet af Tony Gauda og Kevin Blackham.

Gauda har en fortid hos Mastercard, mens Blackham har arbejdet med cloud storage hos EMC og VMware. Selskabet modtog omkring 40 millioner kroner i investeringskapital i juni 2012.

Læs også:
Populær webtjeneste dropper gratis online storage

Her er de mest populære tjenester til online storage

Bruger du Dropbox, SkyDrive, Google Drive – eller noget helt andet?

Dropbox håner Microsoft og Google: derfor er vi bedst

Så mange af os gemmer vores vigtige data online

Målet er, at i 2020 vil ingen blive dræbt eller komme alvorlig til skade i en ny Volvo. 

Det er et ambitiøst mål, og det bliver ikke nemmere af, at der kommer mere trafik på vejene, når der hver uge flytter 1,5 millioner flere mennesker til en by eller et byområde i verden – hvis man tæller både tilflyttere og nyfødte med. 

Det er den virkelighed, som vice president for Consumer IT Services i Volvo Car Group, Peter Lorentzon, arbejder med.  

Han fortalte om det arbejde og Volvos planer og ambitioner på Computerworld Summit 2016.

Nu har du mulighed for at se Peters Lorentzons foredrag her på Computerworld.dk

Bare klik på videoen i toppen af artiklen.

I det eksklusive Computerworld-foredrag fortæller Peter Lorentzon om: 

- Hvad virtual reality, kunstig intelligens og forbrugerens forventninger om at være forbundet hele tiden betyder for Volvo.
 
- Om at være udfordret af Uber og deleøkonomien som bilfirma.

- Om at Volvo arbejder med elektriske biler, selvkørende biler, forbundne biler. For det er områder, hvor kunder og samarbejdspartnere forventer, at Volvo har et bud. Derfor er alle kommende Volvo-biler forbundne biler – og det kræver en global infrastruktur.

- Hvordan Volvo vil lancere 100 selvkørende biler i Göteborgs gader fra 2017. Og senere lancerer yderligere 100 biler i Shanghai.

Peter Lorentzon talte på Computerworld Summit 2016. 

Du kan allerede nu reservere din gratis plads på Summit 2017. 

Læs også: Volvo bygger sin egen cloud-tjeneste: Realtidsdata skal udrydde bilulykker

Claus Lykke Jensen er stifter af Moviestarplanet.

“User-focus, user-focus, user-focus. Det er den vigtigste værdi her i firmaet,” siger Claus Lykke Jensen. 

Han er programmør, drikker cola i stedet for kaffe og beskriver sig selv som introvert. 

I begyndelsen af sin karriere arbejdede han med ERP-systemer og andre administrative systemer hos blandt andre it-firmaet Netcompany.

Og ja, han lever op til mange af de klassiske fordomme om en programmør.

Og med en fortid som ERP-udvikler er han ikke typen, som vi normalt forventer vil udvikle et festligt, farverigt og legesygt spilunivers til børn. 

Ikke desto mindre er det det, som han har gjort.

Claus Lykke Jensen er stifter af det danske sociale netværk Moviestarplanet, der har 10 millioner aktive brugere hver måned, og som i det seneste regnskabsår havde et overskud på 11 millioner kroner. 

Børnetegniner over alt
Moviestarplanet har til huse på 2. sal i iværksætterhuset The Orbit, der ligger ved siden af IT-Universitet i Ørestaden i København.

Det første, der møder dig, når du står ud af elevatoren på 2. sal i The Orbit, er et stort væg-maleri, der forestiller figurerne i Moviestarplanet-universet.

Malerierne går igen i alle Moviestarplanets lokaler, og over alt hænger der håndtegnede børnetegninger, som Claus Lykke Jensen og resten af Moviestarplanet har fået tilsendt fra spillets mange unge fans.

Tegningerne fungerer som en evig reminder på den form for “user-focus,” der ifølge Claus Lykke Jensen er opskriften på Moviestarplanets succes.

De ansatte hos Moviestarplanet skal med andre ord lære at forstå og tænke som sidens brugere.

Men hvordan kan en tidligere ERP-udvikler som Claus Lykke Jensen og resten af Moviestarplanets ansatte lære at tænke som tjenestens kernebrugere, der fortrinsvist er piger i alderen fra otte til 13 år.

“Uanset hvilket produkt du udvikle, så tror jeg, at det er vigtigt, at du snakker rigtigt meget med dine brugere. Og det er, hvad vi gør. Vi insisterer på, at vi skal tilbringe så meget tid som overhovedet muligt sammen med vores brugere,” siger Claus Lykke Jensen.

Det gør Moviestarplanet især gennem fokusgrupper.

Lige siden virksomheden blev stiftet, har Claus Lykke Jensen og de ansatte i Moviestarplanet været på besøg i skoleklasser for at få feedback på produktet.

“Især i begyndelsen var vi ofte ude på folkeskoler. I dag inviterer vi dem dog ofte til at komme og besøge os. Vi gør det cirka én gang om måneden. Det kan ikke undervurderes, hvor vigtig den feedback er i vores produktudvikling,” siger han.

Moviestarplanet inviterer som regel børnene ind i hold på 10 til 30 personer af gangen.

Claus Lykke Jensen forklarer, at børnene så typisk bliver delt op i en række mindre grupper. Herefter får de mulighed for at spille spillet eller teste en ny feature.

“Når vi har observeret, hvordan de har brugt spillet, sætter vi os ned og snakker med dem om spillet. Vi spørger dem, hvad de synes var godt, og hvad der ikke var godt. Men først og fremmest handler det bare om at lytte til dem,” siger han.

Foksugrupper slår data
Moviestarplanet gør dog også brug af brugerdata, der viser, hvordan tjenesten bliver brugt i praksis.

“Data er et vigtig redskab, men det er vores oplevelse, at fokusgrupper slår data som informationskilde med flere længder. Det skyldes, at du med data ganske vist kan se, hvordan tjenesten bliver brugt. Men data giver dig ikke svar på, hvorfor brugerne gør, som de gør,” siger han.

Moviestarplanet har også 60 kundesupportere ansat, der sidder lokalt på de markeder, hvor Moviestarplanet er til stede.

Den viden om brugerne, der kommer ind via kundesupporten, bliver ifølge Claus Lykke Jensen også brugt i produktudviklingen.

Men betyder kendskabet til målgruppen noget for, hvilke folk der bliver ansat i Moviestarplanet?

I et vist omfang. Men ifølge Claus Lykke Jensen afhænger det af hvilken type, du søger.

“Når vi skal ansætte grafikere, som eksempelvis skal sidde og tegne kjoler til spillet, så er det vigtigt, at de har en instinktiv fornemmelse for, hvad en 12-årig pige interesser sig for, og de må også gerne have erfaring med at tegne til målgruppen,” siger han.

Men ifølge Claus Lykke Jensen er det i mindre grad vigtigt, når der eksempelvis skal ansættes programmører. 

Læs også:
Her er historien om danske Kiloo: En vild verdenssucces – der helst lever anonymt i Aarhus  

Dansk virksomhed med international succes: Derfor ansætter vi folk med en særlig stil

Google, Cisco, Oracle, Intel og HP.

Alle ovenstående it-giganter har til huse i den vestlige verdens stadig hotteste it-område, Silicon Valley, der ligger syd for den amerikanske million San Francisco på den amerikanske vestkyst.

Alligevel er det it-virksomheden Apple, som suverænt løber med den allerstørste indtjening blandt områdets giganter, da Apple står for 40 procent af regionens samlede indtjening på godt 870 milliarder kroner.

Samtidig er Apple noteret for 28 procent af omsætningen for de 150 største Silicon Valley-virksomheder.

Det skriver nyhedsmediet Silicon Valley, efter tidsskriftet blandt andet har indsamlet og sammenlignet selskabernes salg, profit, medarbejderantal og skattebetalinger.

Læs også: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

De gamle går tilbage
Silicon Valley-avisen noterer sig samtidigt, at der er generel vækst i området, men det er ikke alle selskaber, der oplever federe bundlinjer.

44 af de 150 største selskaber fra Drømmenes Dal var udsat for en tilbagegang i salget.

Det gælder blandt andet for gamle, hæderkronede Silicon Valley-giganter som Intel (en procent tilbagegang) og de to nye HP-selskaber – HP Enterprise (ned med fem procent) og HP (11 procent tilbagegang).

Også ‘gamle’ Silicon Valley-virksomheder som chipfabrikanten AMD og it-service-virksomheden Agilent Technologies oplevede en tilbagegang i salget på henholdsvis 28 procent og 36 procent.

Chef for investeringsselskabet BOS, Jennifer Ellison, udlægger situationen i Silicon Valley-området på følgende måde:

“Tallene fortæller historien: der er vækst, men den stilner af. Folk plejer at sige, at tech-industrien er unik, og Silicon Valley er unik, fordi stedet er lidt immunt over for et omskifteligt marked. Og det er da også sandt, indtil væksten stopper,” siger hun til mediet Silicon Valley med henvisning til, at tidligere it-giganter oplever fald på bundlinjen.

Masser af hype om Facebook
En yngre Silicon Valley-baseret virksomhed som Facebook oplever derimod fremgang med et salg på 118 milliarder kroner – en vækst på 44 procent sammenlignet med sidste år.

Samtidig er der godt gang i det sociale medies aktiesalg, som nyhedsmediet Silicon Valley spekulerer i, måske er pustet kunstigt op af hype.

For investorerne i Facebook-aktierne har betalt omkring 18 gange det årlige salg hos verdens største sociale medie.

“Investorerne forventer, at Facebook vil fortsætte med at være platformen, hvor hundredmillionvis af mennesker brugerer tid hver dag, og at Facebook dermed kan tjene en masse penge på målrettede reklamer,” forklarer økonomiprofessor fra Florida Universitet til Silicon Valley-mediet.

“Jo flere mennesker, der benytter det sociale medie, des mere attraktivt vil det være for andre at bruge. Det er den klassiske netværkseffekt. Konkurrenter vil ikke nødvendigvis hæmme Facebooks profitter, ligesom det er tilfældet med en restaurantkæde,” fortsætter hun.

Læs også: 
Skovler penge ind i andre lande – men findes ikke herhjemme: Derfor er der ingen Apple Store-butikker i Danmark