Category Archives: computer

Der skal skæres kraftigt ned på muligheden for at få en kandidatgrad på universiteterne. I fremtiden bør kun en tredjedel af bachelorerne have mulighed for at blive kandidater. Til gengæld skal bacheloruddannelsen gøres fireårig.

Det er hovedanbefalingen fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, som blev nedsat af daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R) i oktober 2013, og som nu har udarbejdet sine første anbefalinger til en revision af uddannelsessystemet i Danmark. De syv medlemmer af Kvalitetsudvalget har haft forskerleder Jørgen Søndergaard fra Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) som formand.

Udvalget opfordrer til at luge kraftigt ud i de 859 videregående uddannelser i Danmark.

»Det kan ligne en slaraffenland, men det er et totalt uoverskueligt landskab,« lyder det i rapporten.

Anbefalingerne skal ses i lyset af, at flere af de universitetsuddannede i fremtiden skal finde arbejde i erhvervslivet. Derfor skal universiteterne skrue ned for ambitionerne om at uddanne medarbejdere med en karriere inden for det offentlige.

DTU og IDA er utilfredse, ATV er mere åben

Kvalitetsudvalget nævner muligheden for, at andelen af studerende, der kan få femårig kandidatuddannelse kan variere fra område til område, men nævner ikke specifikt ingeniøruddannelserne.

De eneste helt specielle uddannelser, der ikke kan indpasses i denne struktur, er med udvalgets øjne autorisationsuddannelser som læger, dyrlæger, tandlæger og teologer.

I 2012 blev der uddannet 1874 civilingeniører og 1441 diplomingeniører i Danmark. Hvis kun hver tredje ingeniør fremover skal have en kandidatgrad, må der højst uddannes godt 1.100. Det vil betyde et farvel til fire ud af ti civilingeniører eller knap 800 om året, viser tal, som IDA har opgjort for Ingeniøren.

Martin Vigild, der er dekan for bacheloruddannelser på DTU, fremhæver, at ingeniøruddannelser også er specielle.

»Vi uddanner i dag både professionsbachelorer i form af diplomingeniører og kandidater i form af civilingeniører målrettet erhvervslivets behov. Jeg ser bestemt ikke noget behov for at uddanne færre civilingeniører i fremtiden,« siger han.

Forslaget møder også modstand fra formanden for Ingeniørforeningen, Frida Frost.

»Det vil ramme virksomhedernes vækstmuligheder meget hårdt. Vi har simpelthen ikke råd til som samfund at hindre uddannelse af ingeniører – uanset længden på uddannelsen. Det er derfor en farlig vej at gå, hvis man på ingeniørområdet afskaffer retten til kandidatgrader,« siger hun.

Lia Leffland, der er direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er mere åben:

»Kvalitetsudvalget kommer endvidere med en række konkrete forslag om blandt andet at fjerne bachelorers retskrav på at fortsætte på kandidatdelen af et universitetsstudium. Det er spændende tanker, som bør undersøges nærmere. Det afgørende er, om der er eller kan skabes et arbejdsmarked for bachelorer, hvilket kræver yderligere analysearbejde at få afklaret,« siger hun.

Mere generelt siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet på vegne af Danske Universiteter (brancheorganisationen for de otte danske universiteter), at det vil være at spille hasard med unges fremtid.

»Hvis man gerne vil indføre et bachelorarbejdsmarked, så kræver det en gennemgribende ændring af hele arbejdsmarkedets struktur. Man kan ikke bare sende unge mennesker ud som forsøgskaniner på et højt usikkert bachelorarbejdsmarked,« udtaler han.

Danmark er atypisk

Noget af denne kritik har Kvalitetsudvalget allerede søgt at tage højde for i sin rapport ved at anføre, at i mange lande, som vi normalt sammenligner os med, er grundforventningen til en universitetsuddannet, at han eller hun er bacheloruddannet.

I Canada er syv ud af ti universitetsuddannede på arbejdsmarkedet alene med en bachelorgrad. I Danmark har ni ud af ti en kandidatgrad.

Ved at gøre universitetsuddannelserne mere fleksible og lade en fireårig bacheloruddannelse være normen, kan man bedre målrette den enkeltes karrierespor, noterer udvalget i rapporten. Det betyder også, at det både skal være muligt at tage kandidatedelen som et årigt fuldtidsstudium eller som en deltidsstudium med en varighed på op til tre år.

Men helt afgørende er det, at man skal kvalificere sig til optagelse enten via karakterer eller relevant erhvervserfaring.

Siden 1998 har der i bygningsreglementet været krav om sikring af alt nybyggeri mod indtrængning af den radioaktive gas radon fra undergrunden. Og i bygningsreglementet fra 2010 blev der indført en skærpet grænseværdi på 100 Bq/m3 (Becquerel) i indeluften for alt nybyggeri. Men der er aldrig blevet stillet krav til bygherren om at dokumentere, at kravet overholdes.

I 2006-2007 gennemførte Niras en undersøgelse af radontætheden i 16 nybyggede huse i Region Midtjylland, der på papiret skulle være radonsikrede. Resultatet af undersøgelsen viste, at der i 50 pct. af husene blev målt radonkoncentrationer over den nuværende grænseværdi på 100 Bq/m3 (indført i 2010). Problemet var bare, at der ikke eksisterede krav til bygherren om eftervisning og dokumentation af udført radonsikring.

Situationen er nøjagtig den samme i dag. Der er ingen egentlige lovkrav til bygherren om dokumentation og sikkerheden for, at et nybygget hus er radontæt og dermed også trygheden for, at et nyt hus er sundt at bo og opholde sig i, er derfor hverken velbegrundet eller dokumenteret.

En radonmåling er den eneste måde, hvorpå det kan afgøres, om en bygning er radontæt (≤100 Bq/m3 i nybyggeri). Alligevel foretages der kun ganske få radonmålinger i nyopførte huse, selv om Statens Byggeforskningsinstitut ellers har udarbejdet en SBI-anvisning til, hvordan radonniveauet måles i praksis. Og der er heller ingen krav om kontrolmålinger af en bygning efter ibrugtagning.

Målinger efter ibrugtagning kan være relevante, da optørring af bygningen kan skabe svindrevner eller større revner, der forværrer indtrængningen. Fraværet af krav om kontrol er lidt af et paradoks i et land som Danmark, der på mange andre miljø- og sundhedsspørgsmål udmærker sig ved en skarp regulering og håndhævelse til stor glæde for folkesundheden.

Radon er en radioaktiv gas, som findes i undergrunden, hvorfra det trænger ind i vores bygninger. Radongassens henfaldsprodukter (radondøtre) er farlige i større koncentrationer, når de indåndes, deponeres og indefra bestråler og beskadiger vores lunger. Udsættes vi for eksponeringen gennem længere tid, kan bestrålingen forårsage lungekræft.

Et forhøjet og sundhedsskadelig koncentration af radon (>100 Bq/m3) i indeklimaet kan kun afgøres ved en radonmåling, da radon hverken kan ses, lugtes eller smages. Hvis koncentration af radon i indeklimaet stiger, bevirker dette en øget risiko for lungekræft. Sundhedsstyrelsen skønner, at radonforurening årligt er skyld i ca. 300 dødsfald.

Myndighederne har udstedt en gevaldig tillidserklæring til bygherrerne, når det kommer til radonsikring af nybyggeri, så længe der ikke stilles krav om at dokumentere, at sikringen er udført. Derfor er der tydeligt behov for, at vi kan dokumentere, at det byggeri, vi klassificerer som radonsikkert, rent faktisk også er det.

Denne dokumentation kan vi kun opnå ved systematisk at foretage kontrolmålinger af radon i nybyggeri – evt. som stikprøver eller som en standardleverance fra bygherre med inspektion og afprøvning af udført radonsikring.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2013 opført ca. 4.500 nye enfamilieshuse. Alle disse bygninger burde være radonsikre, men vi har ingen vished for, at dette også er tilfældet. Der er derfor et tydeligt behov for en mere systematisk kontrol af nybyggeri, så folkesundheden for brugere af offentlige bygninger og beboere i nyopførte huse tages alvorligt. Andet kan vi ikke være bekendt.

Med undtagelse af samarbejdet om Den Internationale Rumstation (ISS) dropper den amerikanske rumfartsadministration Nasa nu enhver kontakt med Rusland på grund af landets aktioner i Ukraine. Det skriver avisen The Guardian.

Ansatte hos Nasa kan derfor indtil videre ikke længere rejse til Rusland eller modtage gæster derfra. Ifølge et notat, der er rundtsendt til medarbejderne, kan de heller ikke udveksle e-mails eller afholde telekonferencer med deres russiske kollegaer.

Dette sker på trods af, at Nasa-chef Charles Bolden så sent som den 4. marts fastholdt, at forholdet til Rusland var normalt trods konflikten i Ukraine.

Kontakt-forbuddet gælder ikke for samarbejdet omkring Den Internationale Rumstation. Nasa og det russiske rumagentur vil ‘fortsætte arbejdet sammen om at opretholde sikker og fortsat operation’ af rumstationen, stod der i en officiel udtalelse fra Nasa, som blev sendt ud sent onsdag.

Siden nedlæggelsen af rumfærgerne har Nasa været afhængig af at kunne flyve med Ruslands Soyuz-kapsel for at kunne komme til rumstationen ISS. Hvert sæde koster amerikanerne 71 millioner dollar.

Rusland og USA afhængige af rumsamarbejdet

Eksperter er ikke overraskede over kontakt-forbuddet, fordi lignende notater var blevet udsendt til andre statslige myndigheder.

Tidligere på ugen gjorde den amerikanske kongres og Nato tiltag for at straffe Rusland for sine handlinger i Ukraine. Præsident Barack Obama gav Ukraine lånegaranti på en milliard dollars og indførte yderligere sanktioner mod Rusland, og Nato beordrede et stop for civilt og militært samarbejde med Rusland.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at samarbejdet om rumstationen blev udeladt af kontakt-forbuddet, mener Scott Pace, der er rum-politisk direktør på George Washington University.

»Russerne og os har et meget dybt og integreret forhold til hinanden. Vi er afhængige af dem, lige så meget som de er afhængige af os. Skilsmisse er ikke en mulighed,« siger han til The Guardian.

Scott Pacer mener, at forbuddet kan betyde forstyrrelser for Nasa-forskere, der handler data med eller arbejder med forsøg sammen med russiske kolleger. Men forbuddet gælder kun den direkte kommunikation mellem Nasa og det russiske rumagentur Roscosmos.

Trods flere års regulering med prislofter, koster det stadig 4,19 kroner at downloade en megabyte data, når du er på besøg i et andet EU-land. Men fra december 2015 vil de særskilte roaming-priser være afskaffet, har Europa-Parlamentet vedtaget, og det er en rigtig dårlig nyhed, mener teleselskabernes organisation Teleindustrien.

»Jeg synes ikke, der er noget at fejre. Vi har historisk set haft nogle høje priser på roaming, men med et indgreb mod roaming generelt, trækker man mange penge ud af branchen. Det vil efter min vurdering betyde, at teleselskaberne vil begrænse deres investeringer i ny infrastruktur og bedre mobilnetværk,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, til Version2.

Han peger på, at der i forvejen er en faldende lyst til nye investeringer i infrastrukturen blandt de europæiske teleselskaber, så yderligere pres på deres forretning vil kun gøre det værre.

»Jeg tror, at Europa har brug for stigende investeringer i moderne infrastruktur. Så lige nu ser vi Europa-Parlamentet fejre denne her telepakke, men de burde i stedet fokusere på, hvordan man får skabt flere investeringer i telemarkedet i EU,« siger han.

Mener du, at telebranchens tab på ikke at kunne tage høje roaming-priser er større, end den effekt det får, at europæerne vil kunne bruge deres telefon og deres dataabonnement i alle EU-lande, uden ekstraregninger?

»Det vil selvfølgelig betyde, at folk vil kunne bruge nettjenester mere, når de er i udlandet – men det vil ikke på nogen måde kompensere for det tab, som branchen vil lide,« siger direktøren.

Stod det til ham og teleselskaberne, skulle EU have fortsat den trinvise regulering, hvor det hvert år blev et hak billigere at bruge Google Maps på sommerferien.

»Jeg er helt med på, at roaming har været grotesk dyrt, og jeg skal ikke forsvare det, så jeg kan godt forstå, at man politisk greb ind. Men jeg synes, at man skulle have fortsat den linje, man har lagt i mange år, hvor priserne blev sat gradvist ned. Og jeg ville klart have foretrukket, at man gjorde det på en gros-priserne, for det er der, problemet ligger,« siger Jakob Willer.

Hvis man ikke længere kan tage høje priser, når kunderne bruger telefonen i andre EU-lande, kan teleselskaberne vel i stedet hæve priserne herhjemme?

»Man kan ikke bare kollektivt bestemme, at man sætter priserne op. Sætter du priserne op, risikerer du at miste dine kunder.«

Men der er i forvejen forskel på priserne blandt danske teleselskaber?

»Prissætningen på et nationalt telemarked afhænger ikke af, om du mister indtægter fra roaming. Vi har simpelthen for stærk konkurrence på markedet til at du bare kan sætte priserne op,« siger Jakob Willer.

Enhver begrænsning gør det sværere

En anden rød klud for teleselskaberne i den netop vedtagne telepakke, er lovkrav om netneutralitet. Først var EU-politikerne nået til et kompromis om, at teleselskaber måtte oprette ’specialtjenester’ og kræve ekstra betaling for det, men den mulighed blev nedjusteret med et ændringsforslag. Den konkrete effekt af ændringsforslaget har Jakob Willer ikke nået at studere nærmere, men alle former for reguleringer af, hvad teleselskaberne må gøre med trafikken i deres infrastruktur, er et ekstra pres på selskaberne, lyder meldingen.

»Det ligner en stærk begrænsning af, hvad du som teleselskab kan udbyde af tjenester. Og enhver begrænsning gør det sværere at udbyde tjenester og drive teleselskab,« siger Jakob Willer.

Han mener ikke, at det vil være et problem for kunderne, hvis trafikken fra for eksempel et teleselskabs egen musiktjeneste ikke bliver regnet med i den inkluderede datatrafik – så længe der er fuld åbenhed.

»Hvis der er fuld gennemsigtighed, så alting er deklareret over for kunderne, og de altid kan vælge et andet abonnement, så er der intet til hinder for specialiserede tjenester, for eksempel at noget trafik efter forbrugerens ønske er prioriteret højere end andet eller for eksempel ikke tæller med i det, der er inkluderet,« siger Jakob Willer.

Telepakken fra EU er nu blevet godkendt af Europa-Parlamentet og embedsværket i Europa-Kommissionen. Dermed mangler det at blive blåstemplet af de enkelte medlemslande i EU’s Ministerråd, før det er lovfæstet.

Det har givet globale rystelser at få afsløret, hvordan NSA og den britiske pendant GCHQ har støvsugeren dybt nede i strømmen af private data på internettet.

Men få steder har konsekvenserne af afsløringerne været mere alvorlige end hos de store, amerikanske net-tjenester, som er blevet aflyttet i stor stil. Tilliden hos brugerne skal vindes tilbage, og det får nu Yahoo til at skrue kraftigt op for brugen af kryptering.

I et blogindlæg præsenterer den nyudnævnte it-sikkerhedschef Alex Stamos de nye tiltag, som skal gøre det langt sværere for NSA at kunne snage i brugernes data:

Al intern trafik mellem Yahoos datacentre bliver krypteret. Det har nemlig vist sig, at NSA har høstet store bunker data ved at lytte med på de lukkede fiberforbindelser, som firmaer som Yahoo og Google bruger til intern kommunikation mellem datacentre fordelt verden rundt.

E-mails sendt fra Yahoos webmail bliver nu krypteret med SMTPTLS-standarden, så den er krypteret både i den interne rundsending og på vej ud til mail-serveren for modtager-adressen, hvis den også understøtter krypteringen.

Søgemaskinen hos Yahoo og Yahoo-forsiden vil som standard bruge en sikker HTTPS-forbindelse. Flere Yahoo-sites kører nu med TLS 1.2 og en 2048-bit nøgle fra RSA. Resten af Yahoos produkter skal op på samme niveau.

Og så har afsløringen af, hvordan de britiske spioner hos GCHQ kunne følge med i webcam-kommunikation sendt over Yahoo Messenger ført til, at en helt ny klient er på vej ud – med stærkere sikkerhed, så efterretningstjenesterne ikke på samme måde fremover kan få et kig ind i folks stuer.

Disse tiltag er kun første bølge, for med tiden skal al kommunikation via Yahoos tjenester være krypterede, uden at brugerne skal slå det til eller tænke over det, lyder meldingen fra den nye it-sikkerhedschef, som før sin ansættelse hos Yahoo var en kendt fortaler for at beskytte borgernes digitale privatliv.

Yahoos sikkerhedsforbedringer skal heller ikke bare komme Yahoo-brugerne til gode, skriver Alex Stamos, for gennem aftaler med tusindvis af andre net-tjenester ønsker Yahoo at være med til at beskytte hele internettet bedre mod masseovervågningen.

Efter Edward Snowdens afsløringer er det i øvrigt kommet frem, at Yahoo var det eneste af de store it-firmaer, som forsøgte at stoppe de hemmelige aftaler, som NSA og andre spiontjenester pålagde Google, Microsoft, Yahoo og mange andre. Yahoo gik til juridisk modangreb, men tabte sagen i den hemmelige FISA-domstol.

Den store lovpakke om telemarkedet, som EU har arbejdet på i årevis, er torsdag ved middagstid blevet stemt igennem Europa-Parlamentet. Dermed har politikerne, i samarbejde med embedsværket i Europa-Kommissionen, nu vedtaget nye regler om netneutralitet og et farvel til de forhadte roaming-overpriser på tale, sms og data i EU. Det skriver Europa-Kommissionen.

Sidste trin i lovarbejdet er dermed Ministerrådet, hvor de enkelte medlemslande skal sige god for telepakken.

Venstre-politiker Jens Rohde, der i Europa-Parlamentet sidder i den liberale gruppe, har haft en hovedrolle i arbejdet med afskaffelsen af roaming-konceptet, og han glæder sig i en pressemeddelelse over resultatet.

»For et år siden troede ingen på, at det kunne lade sig gøre at samle flertal for det forslag. Ved tidligere afstemninger havde der været massivt flertal imod afskaffelse af roamingafgifterne. Derfor er jeg meget glad for i dag at konstatere, at så bredt et flertal tilslutter sig forslaget,« udtaler han.

Fra venstre side af salen, hos de grønne, hvor det svenske Piratparti hører til, har der undervejs været stærk kritik af pakken, fordi de nye regler om netneutralitet gav teleselskaberne lov til at tage betaling for ’specialtjenester’, uden at definere det nærmere. Men et ændringsforslag til reglerne om netneutralitet, der strammer reglerne op, fik i sidste ende flertal i parlamentet, og dermed kan Piratpartiet nu også tale varmt om lovpakken.

»Gudskelov var et flertal af parlamentets medlemmer i dag fornuftige og stemte for at opretholde princippet om netneutralitet i EU. Forslaget fra Kommissionen, som i praksis ville give de store internetudbydere fri bane til at diskriminere brugere efter eget valg, er blevet revideret. Afstemningen i dag sikrer eksplicit netneutralitet og vil forhåbentligt sikre lige forhold for alle online services og brugere, og vil skabe et mere åbent net-miljø, der opfordrer til innovation,« skriver Amelia Andersdotter i en pressemeddelelse.

Mens Android er ved at blive den nye globale de facto-standard på alt andet end traditionelle pc’er, kæmper Microsoft hårdt for at få Windows til at blive en succes på telefoner. Alle sejl skal sættes ind på at få fodfæste, så nu prøver Microsoft en retning, der ville have været utænkelig for få år tilbage: At forære Windows væk.

På firmaets udviklerkonference Build, som finder sted i San Francisco i disse dage, lancerede Microsoft en ny variant af Windows, som vil være gratis at bruge, så længe skærmstørrelsen på enheden ikke er over ni tommer. Det skriver Wired.

Windows til Internet of Things – tingenes internet – er den gratis Windows-variant blevet døbt, og tilsyneladende er indmaden den samme som i Windows Phone 8. Dermed kan producenterne af telefoner og andre små enheder slippe for at betale de cirka 55 kroner, som Microsoft indtil nu har opkrævet i licens pr. enhed med Windows.

Det er endnu uvist, om det kun er hardware-producenter, som får adgang til den gratis udgave af Windows, eller om også udviklere kan hente styresystemet. Men der var ingen udsigt til, at Microsoft ville tage et endnu større skridt og give andre adgang til kildekoden.

Microsoft lancerede Windows Phone i 2010 og indgik i 2011 en aftale med Nokia om, at den tidligere så dominerende finske telefonproducent kun ville bruge Windows Phone til smartphones fremover. I 2013 købte Microsoft hele telefondelen af Nokia.

Men Windows Phone har ikke fået en ret stor bid af markedet, omkring tre procent globalt i 2013, og Microsofts styresystem til tablets, Windows RT, har været en endnu mindre succes. Så selvom det underminerer den forretningsmodel, Microsoft har tjent enorme summer på i mange år, har firmaet altså fundet det nødvendigt at begynde at give Windows væk gratis.

Google har nemlig sat sig benhårdt på markedet for telefoner og de fremadstormende ’wearables’, altså alt fra ure til fitness-sensorer, senest ved at lancere styresystemet Android Wear.

Selvom Android i princippet er open source, som alle kan bruge gratis, har Google med tiden fået et jerngreb om hele økosystemet, fordi hardware-producenterne bliver nødt til at inkludere alle Googles services, hvis de skal have adgang til den ’rigtige’ udgave af Android, som Google lægger mange kræfter i, og ikke blot en afpillet, misligholdt version.

I stedet for et væld af forskellige størrelser og typer af USB-stik skal fremtiden byde på bare én slags, som er lille, vendbar og har samme format i begge ender af kablet.

Sådan lyder det fra The USB Implementers Forum, der står bag USB-standarden og nu er ved at være klar med en afløser for det allestedsnærværende stik. For første gang viser organisationen nu billeder af, hvordan det nye stik forventes at blive – med forbehold for ændringer, inden standarden bliver støbt i beton.

Modsat i dag, hvor hver ende af et USB-kabel har forskellige stik, oprindeligt for at undgå kortslutning, vil den næste USB-standard som udgangspunkt have samme stik i begge ender. Og ligesom Apples Lightning-stik vil man kunne vende stikket begge veje.

For at kunne bruge samme stik til både mobiltelefoner og computere bliver den nye USB-port i sagens natur noget mindre end den nuværende standard-USB-port. Samtidig bliver den maksimale båndbredde hævet fra 5 gigabit pr. sekund til 10 gigabit.

Den nye USB-standard får navnet Type C, hvor Type A kort fortalt er det oprindelige USB-stik, og Type B er de små varianter til kameraer og telefoner.

Ifølge The Verge bliver Type C-standarden færdiggjort i midten af 2014 og vil være klar til produktion senere på året. Men hvor hurtigt pc-producenterne begynder at udstyre deres hardware med den nye port, er uvist og afhænger i klassisk hønen og ægget-stil af, hvad det vil kunne bruges til af udstyr.