Category Archives: computer

Apples virtuelle personlige assistent Siri er mest blevet brugt til at demonstrere, at teknologien ikke virker efter hensigten. Alligevel vil Microsoft nu være med på samme vogn i den kommende opdatering af selskabets mobilstyresystem Windows Phone 8.1.

På udviklerkonferencen Build, som finder sted i denne uge i San Francisco, demonstrerede Windows Phone-chef Joe Belfiore den nye Cortana, som Microsoft har døbt sin virtuelle sekretær, og live-demonstrationen gik ikke helt smertefrit.

Talegenkendelse fungerede udmærket, men Cortana havde enkelte gange problemer med at kæde en indtalt kommando sammen med den sammenhæng, kommandoen optrådte i.

Cortana vil ellers give en række muligheder for eksempelvis at få påmindelser om, hvad man skal huske at sige, næste gang man ringer eller skriver til en kontaktperson, ligesom Cortana kan få adgang til at søge i e-mails lokalt på telefonen og eksempelvis genkende en flyreservation.

Cortana har dog lange udsigter i Danmark. Windows Phone 8.1 bliver udrullet i løbet af de næste måneder, men Cortana er i betatest på ubestemt tid og kommer i første omgang på det amerikanske marked. Dernæst står andre engelsksprogede lande for tur, før Cortana bliver introduceret i andre store sprogområder.

Cortana er også knyttet til den udvidede udgave af Microsofts søgemaskine Bing, som blandt andet har integration med Yelp, men i Danmark er det fortsat en skrabet udgave af Bing, som Microsoft serverer for danskerne.

Windows Phone 8.1 får også en række andre funktioner, som imødekommer nogle af de ting, som Microsoft er oppe imod fra konkurrenterne Android og iOS. Eksempelvis kan man nu tilpasse sin startskærm mere med et baggrundsbillede, som dækker ikonerne, og der kommer også flere designvalg til låseskærmen.

Udfordringen for Microsoft bliver her, om de nye tilpasningsmuligheder kan lokke flere brugere til Windows Phone-platformen, som ellers er blevet rost for designet og brugerfladens æstetiske udtryk, som brugerne nu får lov at pille mere ved.

En anden ting, Microsoft låner fra konkurrenterne, er et udvidet action-center, hvor man lettere eksempelvis kan slå wifi til og fra. Det er også her, man nu får mulighed for at vælge en VPN-forbindelse, som nu bliver understøttet fra fødslen i Windows Phone 8.1.

Microsoft har også udvidet Mobile Device Management-funktionerne, så man enten fra it-afdelingen eller lokalt på telefonen kan indrulle den i firmaets pulje eller fjerne den igen.

Til virksomhederne har Microsoft også indbygget understøttelse af S/MIME til digitalt signeret, sikker e-mail. Kalenderapplikationen er også blevet opdateret med et nyt design, som bedre kan udnytte store skærme og eksempelvis har fået ugevisning.

Endelig er der kommet mulighed for lettere at dele sit private trådløse netværk med sine kontaktpersoner. Ved at tilføje adgang til netværket til eksempelvis en Facebook-ven, så kan vedkommende, hvis han også har Windows Phone 8.1 eller en pc med Windows 8.1, automatisk logge på netværket, uden at få oplyst adgangskoden.

Det kan ifølge Microsoft eksempelvis bruges til at give gæster adgang til netværket, uden de får adgang til delte filer.

Samme dag som supporten for Windows XP udløber den 8. april, udkommer en større opdatering til Microsofts nyeste styresystem, Windows 8.1. Opdateringen er et forsøg på at imødekomme kritikken af, at Microsofts nye styresystemer har fokuseret for meget på touch og for lidt på mus og tastatur.

Opdateringen til Windows 8.1 vil blandt andet gøre det muligt at fastgøre de nye Windows 8-fuldskærmsapplikationer, tidligere kendt som Metro-apps, til proceslinjen, så man kan skifte til dem fra skrivebordet på samme måde som almindelige Windows-applikationer.

Samtidig kan man med musen nu få proceslinjen frem i bunden af en Metro-applikation i stedet for at skulle bruge Microsofts touch-grænseflade eller en tastaturgenvej for at skifte mellem applikationer.

Med musen kan man også i toppen af en Metro-applikation få knapper frem til at minimere og lukke applikationen. Ændringerne får alt i alt Metro-applikationerne til at opføre sig mere som en almindelig Windows-applikation i fuldskærmstilstand.

Både proceslinjen og knapperne til minimering og lukning vil dog umiddelbart være skjult, indtil man fører musemarkøren til henholdsvis bunden eller toppen, og der vil dermed stadig være en forskel mellem at arbejde i en Metro-applikation og i en konventionel Windows-applikation.

Den nye startmenu i Windows 8.1 får også et par ændringer. Der kommer nu en genvej til pc-indstillinger som et ikon i menuen. I øverste højre hjørne kommer desuden en knap til at lukke for pc’en. Tidligere skulle man ind via ‘charm-menuen’ for at lukke en desktop-pc, som ikke har en standby-knap ligesom en tablet eller kan klappes sammen som en bærbar pc.

Selvom desktop-pc’er udgør en faldende andel af det samlede pc-marked – især når man tæller tablets med – så har antallet af solgte enheder næsten ligget konstant de seneste år, og en stor del af Windows-brugerne i virksomheder bruger eksternt mus og tastatur sammen med deres bærbare pc, så den reelt opfører sig som en desktop-pc. Dét marked har Microsoft haft svært ved at overbevise om at opgradere til det touch-optimerede Windows 8.1.

Til virksomhederne kommer der også en opdatering til Internet Explorer 11 i Windows 8.1, som skal gøre det lettere at få et websted udviklet til den gamle Internet Explorer 8 til at virke i Internet Explorer 11.

Microsoft oplyser desuden, at selskabet har sænket licensprisen for Windows 8.1 for hardwareproducenter, som vil lave små, billige enheder med blot én gigabyte hukommelse og op til 16 gigabyte lagerplads. Det er et marked, hvor især Android og Chrome OS har bidt sig fast, mens Microsoft ikke har formået at forsvare det territorium, som oprindeligt blev erobret med de billige netbooks.

Det foregik ikke efter bogen, da Microsoft i 2002 købte den danske softwareproducent Navision og overførte patenter og rettigheder til moderselskabet. Værdierne blev sat alt for lavt, og Microsoft snød dermed den danske stat for et milliardbeløb i skat.

Sådan lyder Skats anklage mod Microsoft i en langvarig og opsigtsvækkende sag, der kan udløse et skattesmæk til Microsoft på hele seks milliarder kroner plus renter, hvis softwaregiganten bliver fundet skyldig i anklagerne.

Sagen er nu måneder fra en endelig afgørelse, skriver DR Nyheder, som også kan berette, at Microsoft faktisk allerede har betalt et milliardbeløb til Skat i sagen.

Microsofts kommunikationsdirektør i Danmark forklarer, at Microsoft i september 2013 deponerede et større beløb hos staten, ’af respekt for den videre proces’, men at firmaet forventer at vinde sagen og altså kunne trække pengene hjem igen.

Fidusen ved at deponere beløbet på forhånd er, at Microsoft så kan undgå at betale ekstra renter, hvis Skat vinder sagen, fordi Skat så allerede har fået pengene. Med de enorme beløb, sagen drejer sig om, kombineret med Skats rentesatser, kan det spare Microsoft for hundrede af millioner af kroner.

Indbetalingen fra Microsoft i hvad der er kaldt Danmarkhistoriens største skattesag er så massiv, at det kan aflæses direkte i statsregnskabet for 2013.

Togdrift er en glimrende metafor for softwareudvikling. Vi lægger planer for vores leverancer af software, og vi overholder dem med større eller mindre held og dygtighed. På samme måder lægger togselskaberne køreplaner for afgangene og efterlever dem med varierende held og dygtighed.
 
Jeg kan godt lide at rejse med tog, fordi sjælen kommer med. Jeg har både kørt med tog i Danmark, Japan og Sudan, og togrejser kan være vidt forskellige. Fint nok. Det giver gode oplevelser på hver sin måde. Men når det kommer til softwareleverancer, så har jeg en klar favorit.   

I 1982 var jeg i ørkenen syd for Khartoum i Sudan.

Vi skulle ikke med toget, men så det holde på den interimistiske station i ørkenen i mere end en halv dag. Det var ikke til at vide, hvornår toget ville køre. Passagerer blev ved med at strømme til. Indimellem så vi folk stige af, gå i byen for at købe ind eller få noget at spise på en af de små restauranter i nærheden. Da toget endelig gik i gang, kørte det meget langsomt og folk der ikke lige var ombord løb langs toget for at komme med. Efter en rum tid var det oppe i marchhastighed, som næppe kom over 50-60 km/t.

Så bød Japan på en helt anden oplevelse mange år efter. Det japanske jernbanesystem er nok verdens bedst udviklede. Regionale og lokale tog er velorganiserede og punktlige. Nationens stolthed er  Shinkansen netværket, som transporterer passagerer rundt i hele landet med hastigheder på op til 320 km/t. 

Når man skal med Shinkansen, kan man stille sit ur efter toget og behøver ikke at være bekymret over, at man med mangelfulde japansk kundskaber ikke vil være i stand til at stå af på den rette station. Man står bare af toget på det tidspunkt, der står på ens billet – det holder stik hver gang.

Den danske togdrift ligger et sted midt i mellem Japan og Sudan. For nylig oplevede vi to gange at S-stogs systemet gik på grund af en såkaldt “uforklarlig fejl” hos BaneDanmark, og dagligt oplever vi små og store forsinkelser. DSB’s definition af rettidighed er meget bred. Inden for 5 minutter kan et tog betragtes som rettidigt. I Japan taler vi om sekunder.

At release nye versioner af softwareprodukter er som en togafgang. Passagererne er de projekter/features, der skal med i en bestemt release og en release kan sendes ud af døren på enten japansk, dansk eller sudansk facon.

Alt for ofte ser man i store it-organisationer, private som offentlige, at evnen til at sende nye versioner på gaden, er som de sudanske jernbaners forhold til køreplanen.
 
Releases kommer sjældent ud af døren til tiden. De er ofte overfyldte og det er ikke unormalt, at iagttage dramatiske scener ved afgangstidspunktet. Features som egentlig ikke er helt klar til at komme med presses ombord og andre kommer halsende bagefter. Ikke sjældent sender vi manuelt drevne dræsiner afsted med patches og efterleverancer…

Hvorfor går det så dårligt?

Paradoksalt nok er kernen i problemet, at der er for få afgange/releases. Når der kun sjældent afgår tog, er det tilsvarende svært at få afsted. Det bliver overfyldt.  Der er mange der vil bruge deres overtalelsesevner og politiske tæft til at argumentere for at deres – politisk eller forretningsmæssigt – helt uundværlige ting, skal med på denne afgang, da der er meget længe til at chancen opstår næste gang. 

Hvorfor er der så længe mellem afgangene? Det er vi nødt til, fordi det er så svært at få det afsted lyder svaret. Hvorfor er det så svært at få det afsted? – fordi der er så længe mellem afgangene lyder mit svar så…..

Hvis vi ændrer en releasefrekvens fra 4 gange årligt til 12 gange årligt, vil mængden af gods i form af features kun være en tredjedel med hver afgang. Alt andet lige skulle det betyde en stor lettelse i arbejdet med den enkelte release, men desværre er det ofte sådan, at man har opbygget systemer, som har så høje transaktionsomkostninger at prisen kun mindskes marginalt, når der er mindre materiale med på afgangen.

Det bunder ofte i ikke-standardiserede og manuelle processer. En stor post på det budget er manuel test. Automatisering og standardisering er vejen til at reducere transaktionsomkostningerne. 

Fra sudanske til japanske tilstande

Arbejdet er på samme tid et enkelt og krævende. Man starter på at gøre tingene hurtigere, men ikke hurtigere, end at man har kvaliteten under kontrol. Falder man for fristelsen til  at slække på kvaliteten for at nå at få noget funktionalitet med, har man kastet en boomerang, som med usvigelig sikkerhed rammer en selv i nakken. Som regel når man mindst af alt venter det, og når det er allermest ubelejligt.

Derimod kan man sagtens simulere at man leverer oftere end man rent faktisk gør og f.eks hver anden uge, lade som om at man releaser. Derved arbejder man sig frem mod det punkt, hvor man rent faktisk kan release oftere og pludselig er release frekvens en mulighed man har kontrol over – og ikke en ørkenvandring.

Vejen dertil går som regel over, at organisationen lærer, at features skal skæres til i mindre uafhængige bidder, at alle processer skal automatiseres, at test skal ske tættere på og som en del af selve udviklingen og at der skal være et tæt samarbejde mellem alle aktører, hele vejen gennem den værdistrøm et softwareprodukt er.

Og så er man en dag nået til den tilstand, at man behersker continuous delivery – at kunne levere nye versioner af produktet nårsomhelst man skulle ønske det.  For nogen er det en utopisk drøm – men for en række softwareorganisationer er det i dag en naturlig evne -

Shinkansen er i drift mange steder – bl.a hos Google, Amazon og en lang række mindre virksomheder.

Udvikleren Canonical, der står bag Ubuntu One, som kan bruges til at lagre filer og musik, annoncerede onsdag amerikansk tid, at det nu vælger at lukke ned for tjenesten, hvilket kort og godt betyder, at brugerne ikke længere vil kunne gemme filer eller købe musik fra cloud-plaformen.

Det skriver arstechnica.com

»Fra i dag vil det ikke længere være muligt at købe lagring eller musik fra Ubuntu One-butikken. Ubuntu One filservicen vil heller ikke blive inkluderet i den kommende Ubuntu 14.04 LTS udgivelse. Den nuværende service vil være utilgængelig fra 1. juni 2014, og brugerindhold vil være fortsat tilgængeligt for download indtil d. 31. juli, hvorefter det vil blive slettet,« skriver Canonicals adm. direktør Jane Silber i en pressemeddelelse.

Ubuntu One vil dog overleve, omend i en nedbarberet form, skriver arstechnica.

Lukningen vil ikke få indflydelse på Ubuntu One’s single sign on service, dens betalingsserivce eller backend U1DB databaseservice, fremgår det endvidere af Jane Silbers skriv.

Med Ubuntu One kunne brugerne og kunderne få 5 GB gratis lagring, men i takt med at konkurrencen på lagringstjeneste er blevet optrappet, og andre virksomheder tilbyder gratis lagring på helt op til 25 eller 30 GB, kan Jane Silber ikke se andre muligheder end at trække stikket eller tage kampen op.

Ifølge den adm. direktør har der dog ikke været tilpas med ressourcer til rådighed til at lave sådan en investering.

Amazon beviste med sin Kindle, at de kan meget mere end bare at levere fysiske bøger, og derfor har virksomheden nu fået blod på tanden.

Fra dags dato kan man for 99 amerikanske dollar, godt 535 danske kroner, erhverve sig Amazons set-top TV-boks, der er blevet døbt Fire TV, skriver flere internationale medier, heriblandt BBC.

Grundlæggende set er det en direkte konkurrent til Apple TV. Fire TV er internetforbundet, kan streame videoer og har forskellige applikationer tilknyttet, som eksempelvis Netflix.

Desuden kan Amazon også prale af, at Fire TV kan blive brugt til spil. Amazon har indgået alliancer med velansete spiludviklere som Sega, EA og Disney, og det forlyder, at der i næste måned vil være tusinder af Android-baserede spil tilgængelige på Fire TV.
Konkurrencen bliver dog hård.

Ifølge salgstal skulle Apple have solgt ti millioner eksemplarer af Apple TV sidste år, mens Google også for nylig kom på banen med sin dongle, Chromecast, som også vil kæmpe om markedsanddele.

»Det er ligesom, hvis Dr Pepper udfordrede Coca Cola eller Pepsis imperier. Apple er der allerede, Google tilsluttede sig sidste år,« siger analytiker Jonathan Doran fra virksomheden Ovum, der dog peger på, at Amazon har en fordel, da de har meget egetindhold, de kan bruge på Fire TV.

Undersøgelser har vist, at de af Amazons brugere og kunder, der har en Kindle, i gennemsnit bruger næsten 2.400 kroner mere om året hos Amazon sammenlignet med resten af kunderne.

Derfor bliver den store satsning formentlig også et egetprodukt. Apple lancerede i 2011 sin Instant Video Service, hvor der er investeret mange penge i, at Amazon Prime-kunder har et stort udvalg af videoer og film, de kan streame for et månedligt pengebeløb.
Netop det træk skader brugerne, mener analytiker Jonathan Doran.

»Der kan være for mange ting at vælge i mellem, og vi mangler stadig at se en enhed, der tilbyder alle de samme tjenester,« siger han til BBC.

»Folk bliver tvunget til at skifte mellem de forskellige enheder for at få det forskellige indhold.«

SE SPECIFIKATIONER FRA AMAZON HER

Et nyt mobilnummer kan blive en knap ressource i Danmark, hvis der ikke bliver rusket op i, hvordan telefonnumrene bliver inddelt. For puljen med mobilnumre svinder ind og kan være brugt op i løbet af seks år – og måske før.

»I grove træk har vi 72 millioner numre til rådighed med numrene på otte cifre. Det skulle man mene er nok, men det er det ikke helt, for nummerplanen er delt op i numre til forskellige formål. Og der er stor efterspørgsel efter mobilnumre,« siger Jakob Juul, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

Status lige nu er, at der er 1.060.000 ledige mobilnumre, 18 millioner ledige fastnetnumre og en reserve på 6,3 millioner numre, som ikke er tildelt noget formål. Der er med andre ord masser af numre at vælge imellem, og selvom det er enkelt på papiret at flytte dem til en anden pulje, så er realiteten hos teleselskaberne mere kompliceret.

»Teleselskaberne er meget glade for, at de kan skelne mellem mobilnumre og fastnet. Det bruger de til taksering af samtalen. Hvis vi ophæver forskellen på, om et nummer er til mobil eller fastnet, vil det ifølge teleselskaberne kunne kræve nogle meget omfattende ændringer ude på teleselskabernes centraler,« forklarer Jakob Juul.

Reservepuljen ønsker Erhvervsstyrelsen ikke at bringe i spil, for det er ikke en langsigtet løsning.

»Det er en gruppe, vi ikke tildeler fra, for det er den allersidste rest af numre. Hvis vi løste manglen på mobilnumre ved at bruge numre herfra, kan vi køre et stykke tid – men så står vi til sidst med et stort problem. Den situation vil vi nødigt ende i,« siger kontorchefen.

En anden mulighed er at begrænse spildet af telefonnumre ved at hæve prisen. I dag betaler teleselskaberne to kroner om året pr. nummer, de får tildelt, og en højere betaling ville betyde færre numre, som i realiteten ikke blev brugt.

»Hvis vi hæver afgiften, vil teleselskaberne måske være mindre tilbøjelige til at have numre liggende ubrugt på lager, men det vil ikke ændre på, at der stadig vil være efterspørgsel på nye numre. Skal der være en reel adfærdsændring, skal afgiften hæves markant, og det er en mulighed – men det er ikke nødvendigvis den bedste mulighed,« siger Jakob Juul.

Skal holde i mange årtier

I efteråret 2013 holdt Erhvervsstyrelsen møde med teleselskaberne om problemet, hvor de mulige løsninger blev diskuteret. Der var ikke stemning for at hæve priserne pr. telefonnummer, og aftalen blev, at teleselskaberne selv kommer med forslag, der passer bedre til deres behov. Arbejdet med de forslag er stadig i gang.

At lave om på det nuværende nummersystem, der blev indført i 1986 med overgangen til otte betydende cifre, er nemlig kompliceret for teleselskaberne. Og vælger man en dag at tilføje et ciffer til de danske telefonnumre, fra otte til ni cifre, vil hele samfundet blive involveret og besværet.

»Sidst, man ændrede på nummerplanen, var det en proces over små ti år. Det er hverken nemt, hurtigt eller billigt, så vi ønsker ikke at udvide med et ekstra ciffer. Vi skal helst finde en løsning, så nummerplanen kan holde i mange årtier endnu,« siger Jakob Juul.

Et af Erhvervsstyrelsens tiltag er en serie med 12-cifrede telefonnumre, som kan bruges til teletrafik mellem maskiner, for eksempel til fjernaflæsning af elmålere eller kommunikation fra alarmsystemer og styring af ventilationsanlæg. Men det kræver også en masse arbejde hos teleselskaberne, før de numre er klar til brug.

»De fleste it-systemer hos teleselskaberne er bygget op omkring et ottecifret abonnementsnummer, så det kræver, at it-systemerne bliver lavet om. Det har Telenor i Norge gjort, og det tog dem cirka halvandet år,« siger Jakob Juul.

Det løser i sig selv heller ikke hele problemet at flytte fjernaflæsning og den slags mobilabonnementer til 12-cifrede numre, for danskernes generelle appetit på mobiltelefoner og tablets med mobiladgang er stigende. Desuden er det notorisk svært at forudse den teknologiske udvikling, så måske opstår der mangel på mobilnumre hurtigere end forudset.

»Seks år lyder måske som lang tid, men det er det rette tidspunkt i dag at begynde på løsningerne, hvis vi skal være sikre på ikke at løbe tør. Det kan jo også være, det sker før 2020,« siger Jakob Juul.