Category Archives: computer

Forskerne bag en banebrydende metode til at fremstille stamceller har manipuleret med data og gjort sig skyldige i videnskabelig uredelighed.

Det er konklusionen fra en japansk undersøgelseskommission, der har brugt halvanden måned på at granske to videnskabelige artikler, der blev bragt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature den 30. januar.

Forskerne fra det halvoffentlige forskningscenter Riken havde ellers angiveligt fundet ud af, hvordan fuldt udviklede celler fra mus kunne forvandles til stamceller på en nem og hurtig måde. Cellerne skulle blot stresses, enten ved at dyppe dem i syre eller ved at påvirke dem mekanisk.

Stamceller kan udvikle sig til andre former for celler, og stamcelleforskningen kan føre til helt nye måder at behandle en lang række sygdomme på. Derfor var det en stor nyhed, at de særlige celler kan produceres så nemt.

Andre stamcelleforskere fandt dog hurtigt uregelmæssigheder i de to Nature-artikler, og indtil videre har det også vist sig umuligt at eftergøre eksperimentet med samme overraskende resultat som de japanske forskere.

Den 18. februar nedsatte Riken en undersøgelseskommission, som gik i gang med at undersøge seks konkrete kritikpunkter. Efter en måned kom en halvvejsrapport, som frikendte forskerne på to af punkterne – her var der blot tale om sjusk, men ikke fusk. Nu er den endelige rapport klar, og her fremgår det, at forskerne har været uredelige på to punkter.

For det første er et tre år gammelt billede fra et andet eksperiment blevet genbrugt. For det andet er der blevet manipuleret med en illustration, idet en del af den er blevet udskiftet.

Beskyldningerne om fusk rammer først og fremmest den 30-årige hovedforfatter, Haruko Obokata, der har haft en kometkarriere inden for stamcelleforskning, og som var hovedforfatter på de videnskabelige artikler. Det genbrugte billede stammer da også fra hendes doktorafhandling fra 2011.

Haruko Obokata afviser at have fusket og fastholder, at hun kun har begået relativt uskyldige fejl, som ikke betyder det store for forskningsresultatet. Hun vil nu klage over undersøgelseskommissionens afgørelse.

Rikens direktør for udviklingsbiologi, Masatoshi Takeichi, har for længst anbefalet forskerne at trække Nature-artiklerne tilbage, men det er endnu ikke sket. I stedet har forskerne bag indsendt rettelser til artiklerne. Nu er spørgsmålet så, om Nature beslutter at trække artiklerne tilbage i lyset af afgørelsen fra Rikens undersøgelseskommission.

»Det er helt vildt.«

Sådan lyder det fra astrofysiker Tina Ibsen fra Tycho Brahe Planetarium om de op mod 200 henvendelser, som planetariet og Danmarks Naturhistoriske Museum har modtaget om en ildkugle, der søndag morgen strøg hen over himlen i det vestlige Jylland.

Tina Ibsen, der tilfældigvis står bag et foredrag i morgen om netop meteoritter og ildkugler, er også med i opklaringsarbejdet, og indtil videre er teorien, at ildkuglen var en meteorit.

Netop indsamlingen af disse oplevelser er vigtig, hvis forskerne vil gøre sig forhåbninger om at spore meteoritten. Af samme grund ønsker Tina Ibsen heller ikke at løfte sløret for, hvad det nærmere er, som folk har set, da det vil kunne forstyrre og give afsmitning på de fortsatte henvendelser, der tikker ind.

Til at hjælpe sig med at placere ildkuglens position og bane bruger forskerne internettet, hvor man på ildkuglen.dk kan bliver guidet igennem en række trinangivelser for at hjælpe med stedbestemmelserne på himlen.

»Folk skal gerne komme med en vinkel på, hvor den startede og sluttede. Hvor langt man har set den på himlen, og i hvilken rækkefølge. Når vi har fået tilpas med henvendelser omkring det, kan vi begynde at pejle os ind på en bane, som denne her meteorit har rejst: en starthøjde, en sluthøjde og en hastighed. Jo flere vi kan få af sådanne observationer, desto bedre er det for os,« siger hun.

Tina Ibsen håber på den måde at kunne stykke de mange informationer og vinkelangivelser sammen for derefter at anslå et nogenlunde kvalificeret bud på, hvor meteoritnedfaldet kan have fundet sted. Inden længe vil folkene fra både Tycho Brahe Planetarium og Statens Naturhistoriske Museum sætte sig sammen og analysere på status for de mange henvendelser.

Forskerne er sikre på, at meteoritten er faldet ned, da flere personer har vidnet om overlydsbrag, hvilket som regel tolkes som et sikkert tegn på meteoritnedfald.

Ildkuglen kan være dumpet ned et ufremkommeligt sted, hvor den bliver mere end svær at finde. Men forhåbningen er, at den er faldet ned et mere tilgængeligt sted som i en baghave eller lignende.

Derfor lyder opfordringen fortsat på, at man kontakter Tycho Brahe Planetarium eller Statens Naturhistoriske Museum, hvis man finder en lille mærkeligt udseende sort sten.

De malaysiske myndigheder har offentliggjort den officielle transskribering af radiokommunikationen mellem piloterne og ‘air traffic control’, og du kan læse hele udskriften her.

I denne uge måtte myndighederne dementere oplysningen om, at den sidste radiokommunikation lød: ‘All right, good night’, muligvis sagt af flyets andenpilot. En formulering, der har fået meget plads i medierne på grund af sin afslappede ordlyd.

Den nye udskrift dokumenterer således, at det, der rent faktisk blev sagt i cockpittet, var en langt mere forventelig formulering inden for radiokommunikation, nemlig: ‘Good night malaysian three seven zero’, altså med det tilhørende kaldesignal.

Det er ikke første gang, at de malaysiske myndigheder har trukket officielle udmeldinger tilbage. De malaysiske myndigheder har derfor måttet stå model til nådesløs kritik fra især de kinesiske myndigheder i den snart månedlange eftersøgning af det forsvundne Boeing 777.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370 her

Den hidtidige afmeldingsreplik fra cockpittet, der har været citeret i alverdens medier, har oven i købet også været dokumenteret i, hvad der må formodes at være en forfalsket eller fejltolket transskribering, som den engelske avis The Telegraph lagde online.

Beregninger på satellitdata sammenholdt med observationer af flyet på thailandske og malaysiske primære militærradarer har indtil videre kunnet sandsynliggøre, at det forsvundne fly til sidst havde retning ud over Det Indiske Ocean, hvor man formoder, at det løb tør for brændstof og styrtede ned. Efterforskerne regner med, at alle ombordværende er omkommet.

I øjeblikket foretages en international bjærgningsmission af hidtil uset størrelsesorden i det sydlige Indiske Ocean. Ifølge BBC er den britiske atomudbåd HMS Tireless netop ankommet til søgeområdet, der i øjeblikket befinder sig 1.800 kilometer sydvest for byen Perth.

Et nyt resultat fra studier på Rigshospitalet viser, at stamceller er effektive i behandlingen af hjertepatienter, der ikke reagerer positivt på gængse behandlingsmetoder.

I studiet har lægerne benyttet sig af stamceller fra knoglemarven hos patienter med svær kranspulsåresygdom og nedsat pumpeevne. Resultaterne fra gruppen af patienter, som har været under behandling i et halvt år, viser sig overordentlig positive.

Studiet har sammenlignet patienter behandlet med placebosaltvandsindsprøjtninger og patienter behandlet med stamcellerne, hvor den sidste gruppe har vist langt bedre fremgang.

»Resultaterne fra studiet viser, at de patienter, der har fået den aktive behandling med stamceller, har fået en væsentligt bedre pumpekraft og muskelmasse i hjertet end de patienter, der fik en placeboindsprøjtning,« siger Jens Kastrup, professor på Rigshospitalets Hjertecenter i Rigshospitalets nyhedsbrev, IndenRigs.

Studiet indikerer starten på fremtidens hjertebehandling, hvor stamceller, der stadig er en forholdsvis ny behandlingsmetode, forhåbentlig vil gå hen og blive en standardiseret behandlingsform for patientgruppen med svær kronisk hjertesvigt, som ikke reagerer positivt på de nuværende behandlingsformer.

Rigshospitalet opruster på stamceller

Gruppen af patienter må dog væbne sig med tålmodighed, da behandlingen efter alt at dømme først kan blive godkendt inden for de næste tre til fire år, lyder det fra professor Jens Kastrup. Men Rigshospitalet er i drøftelser med den europæiske lægemiddelstyrelse om det videre forløb for stamcellebehandlingen.

Tidligere har der været lignende forsøg med stamceller til hjertebehandling, men også studier, hvor fedtceller fra maven har vist sig effektive til hjertebehandling. Brugen af stamceller er dog begrænset af, at lægerne dyrker dem i små flasker på Klinisk Immunologisk Afdeling i Diagnostisk Center, hvilket har været et mere manuelt og primitivt arbejde.

Nu vil man opskalere stamcelleproduktionen og omlægge hele produktionen af cellerne, sådan at de fremover skal fremskaffes i bioreaktorer, hvilket skal sætte et højere tempo under dyrkningen af flere stamceller på kortere tid.

Det skal nu være lettere at køre sin elbil på motorvejen, hvor det i dag er umuligt at finde en ladestander til at tanke elbilen op.

Sammen med Trafik- og Energistyrelsen laver Vejdirektoratet derfor en lynudbudsrunde, hvor interesserede kan byde ind på opgaven, der skal sikre etableringen af 49 ladestandere langs det danske motorvejsnet på bemandede rastepladser.

»Det er vores håb, at udbuddet vil give folk med elbiler markant bedre muligheder for at tanke deres biler op,« siger seniorkonsulent Jens Pedersen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Udbudsrunden varer i første omgang kun til den 8. april – det vil sige om seks dage i skrivende stund. Det skal efter hensigten sikre, at de 49 ladestandere allerede skal være klar til brug i andet halvår af 2014.

Villige bydere kan selv bestemme, om de vil byde ind på enkelte af de 49 ladestandere, eller om de ønsker at foretage et bud på et samlet net af ladestandere, lyder det.

»I Vejdirektoratet ønsker vi at skabe et sammenhængende net af ladestandere, der dækker hele motorvejsnettet. Det ønske vil vi naturligvis tage med i betragtning, når vi vurderer tilbuddene fra operatørerne,« siger Jens Pedersen fra Vejdirektoratet.

Forligskredsen bag ‘Bedre og Billigere Kollektiv Trafik’ har besluttet at købe de 67 leasede dobbeltdækkervogn for 780 mio. kr. Derudover er der sat 420 mio. kr. af til ellokomotiver til at skubbe dem. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Dobbeltdækkervognene skulle i 2016 være leveret tilbage til det i Luxembourg hjemmehørende leasingselskab Ascendos Rail Leasing. Planen var, at IC4-tog på det tidspunkt kunne indsættes i landsdelstrafikken, og at de IC3-tog, der i dag kører mellem landets store byer, i stedet kunne indsættes i den østdanske lokaltrafik. Men det har længe været erkendt, at IC4-togene næppe bliver klar til at erstatte IC3-togene, så DSB har undersøgt forskellige muligheder for at kunne fortsætte med dobbeltdækkervognene.

De 67 dobbeltdækkervogne har cirka 7.200 pladser, hvilket svarer til pladserne i cirka 35 IC4-togsæt. Med købet har DSB dermed pladskapacitet nok til kunne overholde sin kontrakt med staten og skabe tryghed for passagererne – også efter 2016, hvor dobbeltdækkerne skulle være leveret tilbage.

»Med aftalen undgår vi en situation, hvor vi skulle satse på, at IC4-togene pludselig ville køre problemfrit for at kunne dække det fremtidige pladsbehov,« siger transportminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Forligskredsen består af regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

»Jeg er tilfreds med, at vi med et bredt flertal sikrer, at der ikke vil komme kaotiske tilstande i togene, når lejekontrakten på de 67 dobbeltdækkervogne, som hver dag bruges af tusindvis af passagerer, udløber. Samtidig skaber vi med nye ellokomotiver mulighed for en mere miljøvenlig og driftsikker togdrift på de danske skinner,« siger transportminister Magnus Heunicke (S).

Pengene til de 67 dobbeltdækkervogne og ellokomotiverne finansieres af de 1,2 mia. kr., der med aftalen om ‘Bedre og Billigere Kollektiv Trafik’ af 12. juni 2012 er afsat til indkøb af eltog.

Det er over 20 år siden, DSB sidst købte lokomotiver. De nyeste Litra EA-lokomotiver blev leveret i 1992.

Læs aftalen om indkøb af dobbeltdækkere

Sniger du dig til at tjekke din smartphone, når du er til møde – eller formaster du dig ligefrem til at tage den, hvis den ringer – så bør du overveje at holde inde. Folk, der tjekker deres smartphone i tide og utide, er nemlig noget af det, der irriterer kollegerne allermest under et møde.

Således tilkendegiver ni ud af ti erhvervsaktive deltagere i en undersøgelse om brug af smartphone, at det sjældent eller aldrig er acceptabelt at tage sin telefon med, når man går til møde. Det fremgår af en pressemeddelelse fra den amerikanske USC Marshall School of Business, som har foretaget undersøgelsen.

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere.

Knap så mange – 76 procent – mener, at det er utilstedeligt, når kollegerne giver sig til at tjekke sms’er eller e-mails under et møde. Jo højere uddannelse folk har, jo mindre tolerante er de over for smartphone-tjekkeriet.

På Energi Syd i Esbjerg har de taget konsekvensen af de opmærksomhedskrævende smartphones og har indført forbud mod at bruge dem til vigtige møder, fortæller koncerndirektør for Energi & Klima Ole Fruekilde til Djøfbladet.

»Det er afgørende, at alle ikke bare er fysisk, men også mentalt til stede. Det er forbudt at læse sms’er og mails under møder, og det betyder, at vi i reglen er i stand til at gennemgå alle aspekter af virksomheden i løbet af 45 minutter,« siger Ole Fruekilde til Djøfbladet.

Lektor Ib Ravn, Aarhus Universitet, der forsker i mødekultur, siger til Djøfbladet, at et forbud mod smartphones til møder reelt er et forbud mod symptomerne på et elendigt møde:

»Det er lederens ansvar at sørge for, at alle, han har indkaldt til møde, oplever, at det er relevant. Hvis mødet er spild af tid, behøver man ikke længere at tegne kruseduller, men kan i stedet gøre noget fornuftigt som at få styr på sin indboks og besvare sms’er,« siger Ib Ravn til Djøfbladet.

Ifølge den amerikanske undersøgelse billiger mænd i langt større udstrækning end kvinder, at man tjekker sin smartphone under et møde.

Således mener 59 procent af mændene, at det går an at tjekke sms’er til en forretningsfrokost, men kun 34 procent af kvinderne anser det for ordentlig opførsel.

Ligeledes siger hver anden mand okay til at tage telefonen under et møde, mens kun hver fjerde kvinder ser med milde øjne på den slags.

Generationskløften er også til at få øje på. Mens 66 procent af de adspurgte under 30 synes, det er helt i orden at skrive en sms eller en e-mail til et uformelt møde, gælder det kun for 20 procent af de 51-65-årige.

Så måske er det blot et spørgsmål om tid, før det bliver god opførsel at holde møde, samtidig med at man passer sin smartphone.

Da it-chef Jim Koldborg fra betonvirksomheden Paschal ville skifte til en ny computer med Windows 8.1, kom han i problemer. Nøglefilen til hans NemID-medarbejdersignatur kunne nemlig ikke bruges med Internet Explorer 11, som er standard i Windows 8.1.

»Jeg kan godt komme på netbank, men jeg kan ikke bruge Virk.dk og mange andre tjenester, for der er ikke noget certifikat installeret. Så jeg bruger stadig min gamle computer med Windows 7 til NemID,« fortæller it-chefen til Version2.

NemID til erhvervsbrug kommer i to varianter: en med papkort som NemID til privat brug og en med nøglefil, der ligger på én bestemt computer på samme måde som NemID’s forgænger, Digital Signatur.

Og løsningen med nøglefilen fungerer altså nu ikke med Internet Explorer 11, men i de fleste tilfælde med alternative browsere, oplyser Nets DanID, der også har skrevet en melding på support-siderne for NemID.

»Det er et problem, der er opstået i slutningen af februar, og vi er stadig i gang med at analysere det. Så lige nu har vi ikke anden workaround, end at man kan bruge en anden browser,« siger Ulrik Marschall, pressemedarbejder hos Nets DanID, til Version2.

Foreløbig har Jim Koldborg sat sin plan om at udrulle Windows 8.1 til resten af firmaet på pause, indtil problemet kan blive løst. Han ønsker nemlig ikke at skulle have flere forskellige browsere i brug, og alle i administrationen skal kunne bruge NemID.

»Internet Explorer er kendt, nem at gå til og nem at vedligeholde med Microsofts værktøjer. Det er ærgerligt, hvis vi som lille virksomhed uden store ressourcer til it skal holde flere forskellige browsere opdateret med den nyeste Java og så videre,« siger han.

Da det grundlæggende problem ikke er fundet endnu, en måned efter at det opstod, kan Nets DanID ikke sige, hvornår det forventes at være løst.

»Det er højt prioriteret, men vi har ikke nogen tidshorisont klar endnu for, hvornår der er en løsning,« siger Ulrik Marshall.

Hvor mange der er ramt af problemet med kombinationen af Internet Explorer og NemID med nøglefil, er svært at sige for Nets, men supporten har modtaget nogle henvendelser om fejlen, oplyser firmaet.

It-chef Jim Koldborg forstår godt, at der kan være lidt startproblemer, når der kommer nye produkter på gaden, men Internet Explorer 11 er fra oktober 2013. Og timingen nu er uheldig, fordi Windows XP-supporten udløber om få uger.

»Det kan jo blive et kæmpeproblem, for mange er ved at skifte fra Windows XP nu. Det gør det ikke nemmere, når man ikke kan bruge verdens mest udbredte browser,« siger han.

Når kunderne klager over en mistænkeligt høj elregning, kan det være meget svært at få undersøgt sagen på rimelig vis. Elselskaberne smider nemlig elmålerne væk i klagesager, skriver Danmarks Radio på baggrund af programmet Kontant tirsdag aften.

»Helt grundlæggende skal man jo ikke destruere en elmåler, mens der verserer en sag. Det, tror jeg, er ret oplagt for alle, at sådan kan man selvfølgelig ikke bære sig ad. Derfor har jeg også udtalt kritik tilbage i 2009 over den adfærd,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Kontant.

Det er nemlig helt umuligt for en kunde at få undersøgt en elmåler for fejl, når elselskaberne smider elmålerne væk. Det var lige nøjagtigt, hvad der skete i 2009 i en klagesag mod energiselskabet Seas-NVE, som Forbrugerombudsmanden kritiserede. Sagen viser sig dog at være langtfra enestående.

»Jeg synes, det er stærkt problematisk, at man fortsætter med den her praksis, og i lyset af den her udsendelse, I sender nu, vil jeg tage kontakt til Dansk Energi (elselskabernes brancheforening, red.) for at få en drøftelse af det. For det bør selvfølgelig være sådan, at der er en ordentlig retssikkerhed på det her område,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Kontant.

En tidligere afdelingsleder i et elselskab bekræfter over for DR Kontant, at det er almindelig praksis at bortskaffe beviser for defekte elmålere.

»Der var sjældent problemer med selve måleren. Men når vi fandt én med fejl, så fik vi den til at forsvinde. Det skyldtes, at fejl fra selskabets side ikke kunne accepteres. Der skulle være nul fejl ved måleren,« siger den tidligere ansatte, som ønsker at være anonym.

En tidligere kundeservicechef i energiselskabet NVE, Jens Rubæk, beskriver en virksomhedskultur, hvor fejl på måleren nødigt erkendes.

»Der må ikke rejses tvivl om elmåleren, og det kører man sådan set igennem,« siger han til Danmarks Radio.

Han kender dog ikke til tilfælde, hvor man bevidst har bortskaffet beviser.

Defekt elmåler destrueret

Sådan en sag kender Kaj Stilling og hans kone til gengæld. Parret undrede sig nemlig i en årrække over en stigende elregning, som efter deres mening ikke stemte overens med forbruget. Derfor klagede parret til Energi Midt.

»Elselskabet siger til os, at deres måler ikke kan tælle for meget. Den kan kun tælle for lidt, hvis den tæller forkert,« siger Kaj Stilling til DR.

I 2010 skal alle dog have nye elmålere. Det viser sig at være en god forretning for ægteparret Stilling, for elregningen falder drastisk.

»Den viser meget, meget mindre. En tredjedel mindre,« forklarer Kaj Stilling til Kontant.

Energi Midt holder dog fast i, at den gamle måler intet fejler, og at den billigere elregning må svare til et mindre forbrug. Det kan dog ikke efterprøves, for den gamle elmåler er blevet destrueret.

Dansk Energi afviser, at destruerede elmålere er et stort problem.

»Jeg vil gerne slå fast, at vi har med relativt få sager at gøre i forhold til, hvor mange målere vi har i Danmark. Så når der er selskaber, som gør det, så vil jeg vove at påstå, at det er et relativt lille antal i forhold til det samlede antal målere,« siger Thomas Krogh, afdelingschef i Dansk Energi.

Ifølge en stikprøvekontrol fra Dong, som Danmarks Radio refererer til, men ikke går i detaljer med, løber omkring en procent af alle elmålere alt for hurtigt.

Biobrændsel, der er lige til at hælde på din almindelige bil, og som samtidig er CO2-neutralt, måske endda CO2-negativt. Dét hævder den amerikanske iværksættervirksomhed Cool Planet at have opskriften på. Nu har iværksætterne fået mere end en halv milliard kroner i støtte fra kæmpevirksomheder som Google, BP og General Electric.

»Der er mange, der har arbejdet med det længe. Hvis de har opfundet noget genialt, så man kan få pyrolysetjære lavet om til noget, der kan bruges til traditionelt brændstof, så er jeg imponeret,« siger Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker ved DTU Kemiteknik.

»Jeg håber, der er noget i det, siden der er nogen, der giver så mange penge til dem. Det overordnede positive er, at der er nogen, der er villige til at smide penge efter det nu om dage. Det er nu, vi har brug for det. Der er blevet forsket meget i området over de seneste 20-30 år, men de store investeringer er ikke bonet ud endnu,« tilføjer han.

Cool Planet udvinder to produkter fra majsaffald gennem pyrolyse: biokul – eller blot koks – der kan anses for CO2-negativt, og biobrændsel, der altså skulle være lige til at hælde på en benzinbil.

Selve pyrolyseprocessen og biokullet er hverken nyt eller trivielt. Det er det derimod, hvis der kan komme benzin ud af processen, og på det punkt er Jesper Ahrenfeldt skeptisk.

»Tjæren, der kommer ud af pyrolyseprocessen, hælder man ikke bare på en bil, medmindre man har fundet en genial måde at oparbejde denne her olie på – det håber jeg, de har. Man kan ikke engang hælde det på en stor skibsmotor.«

Og det er altså lige præcis, hvad Cool Planet påstår. Helt almindelige biler uden modifikationer skulle altså kunne køre på højoktanblandingen, der i øvrigt er kemisk identisk med fossile brændstoffer.

Desværre er der ikke megen information at finde om lige netop denne proces – Cool Planet angiver i stedet til en række patenter. Bl.a. et for en specifik metode og et for et specifikt system.

Processen skal være energieffektiv

Men selv hvis Cool Planet har fundet en metode til at lave majsaffald om til benzin, er det ikke nødvendigvis løsningen, verden har ventet på, for at kunne bremse den globale opvarmning, påpeger Jesper Ahrenfeldt.

»Det er afgørende, at udvindingen af brændslet fra processen er energieffektiv, for biomasse er en begrænset ressource,« siger han.

»Hvis du i stedet for at bruge biomassen til produktion af brændstof kan bruge den samme biomasse til at erstatte kul med i et kraftværk, får du rent CO2-mæssigt en langt større klimagevinst. Idéen går altså hurtigt fløjten, hvis processen ikke er energieffektiv.«

Men, påpeger Jesper Ahrenfeldt, det afhænger dog af øjnene, der ser:

»Hvis man har forsyningsbriller på, kan det måske ses som en god idé at erstatte noget olie med biomasse på grund af eksempelvis forsyningssikkerhed. Men med klima- og CO2-brillerne på skal det være rigtig effektivt, før det kan betale sig, i forhold til at bruge et stort kraftværk med kul, selvom det sviner meget.«

Og så går der også en del af energien til produktionen af koksen – også kaldet biokul.

»Som tommelfingerregel bindes halvdelen af den energi, som eksempelvis restprodukter fra majs indeholder, i den kulstofrest, der er tilbage, og som graves ned i jorden,« forklarer han.

Et bedre CO2-regnskab

Ved anvendelsen af restaffald fra produktionen af majs – eksempelvis kolber, strå og andet organisk materiale – er produktionen i sig selv CO2-neutral. Biokullet kan anvendes som gødning og give en bedre produktion i landbruget, samtidig med at det er med til at binde CO2 til jorden. Dermed kan biokullet anses som værende CO2-negativt.

Jesper Ahrenfeldt påpeger, at CO2-regnskabet i høj grad hænger sammen med processerne i udvindingen af brændslet – hvis virksomheden eksempelvis bruger meget energi på at lave restprodukterne fra majs om til ren benzin, er effekten knap så stor.

Kan det overhovedet betale sig?

Én ting er at udvinde brændsel fra majs, som almindelige biler kan køre på, noget andet er at få prisen ned på et niveau, hvor trafikanterne har mulighed for at betale for brændstoffet. Men hvad et eventuelt kommercielt tilgængeligt benzinprodukt vil koste, er svært at spå om.

»Prisen på benzinen er meget afhængig af produktionsomkostningerne. For eksempel er det primære brændsel, i dette tilfælde majsaffaldet, en vigtig faktor. Det er altså afgørende, hvilken proces de har brugt til at oparbejde pyrolysetjæren til brændstof, samt hvad det kræver, og hvor omkostningstung den proces er,« pointerer Jesper Ahrenfeldt.

Cool Planet åbnede i februar det første bioraffinaderi i Louisiana og har planer om at opføre to mere. Virksomheden forventer at producere 37 millioner liter benzin om året.