Category Archives: computer

Et godt netværk er vigtigt for karrieren og ofte vejen til et nyt job. Det ved du sandsynligvis allerede. Problemet er, at du hader networking. Du egner dig ikke til smalltalk, og føler dig generelt utilpas ved at møde nye mennesker ansigt til ansigt. Du er absolut ikke den eneste, men med lidt planlægning kan du smyge dig gennem alligevel. Og planlægning er trods alt det, ingeniører er bedst til, lyder det fra blogger og rekrutteringsekspert Gary Perman fra todaysengineer.org.

Hav en plan

Skal du til en begivenhed, hvor der er basis for networking så planlæg, hvem du skal tale med hjemmefra. Vælg en-tre personer du vil møde og hav altid en ekstra i ærmet, hvis de ikke er tilgængelige.
Sæt dig derudover et mål om f.eks. at tale med fem-ti forskellige, stille dem to spørgsmål og udveksle visitkort. Når du har nået dit mål, kan du gå hjem og gøre nøjagtigt det, du har lyst til. Et godt råd er at gå efter den første person, du spotter stå alene i et rum. De har som regel lyst til at tale.

Vil du videre med din karriere? Læg dit cv på Jobfinder.

Det handler ikke om dig

Prøv at se, om der er noget, du kan hjælpe med, når du møder en ny person – f.eks. at udvikle en idé eller løse et problem. Selvom du ikke er en god netværker, kan du sagtens være en god problemknuser, og så har I et fælles udgangspunkt, som også vil gøre dig mere tryg ved situationen.

Stil gode spørgsmål

Kedelige spørgsmål giver kedelige svar. ‘Hvad laver du?’, har de fleste svaret på hundrede gange før. Prøv i stedet med:

• Hvad har været den største sejr for dig (eller dit firma) de seneste seks måneder?

• Hvad er det mest interessante initiativ, du har taget på arbejdspladsen det sidste år?

• Kender du nogen, der kan hjælpe mig med…? Spørg efter navne på folk, som måske kan hjælpe dig med at løse et problem, du har.

De fleste mennesker, elsker at tale om sig selv. Så sørg for at lytte, så du får informationen til næste spørgsmål, og voila – du har en samtale. Afslut med at spørge, om der er noget, du kan hjælpe med. Du lærer personen at kende, og kan han lide dig, husker han også nemmere at anbefale dig i en anden situation.

Det er de små ting….

folk husker. Når visitkortet er i hus, laver du et kort notat bagpå. Det kan være, at der var noget karakteristisk ved personen, eller han gav dig en idé, du skal huske at takke for. Brug informationen i en opfølgende email; det gør indtryk.

Tjekliste til networking succes

• Øv dig på det, du vil sige inden et arrangement: Hvem er du, hvad laver du, og hvordan løser du folks problemer?
• Hav dine visitkort med. Altid.
• Vær opmærksom på at smile, så du ikke skræmmer folk væk.
• Glem din telefon og brug tiden på de folk, der er i rummet.
• Vær den første til at præsentere dig – hver gang. Stik hånden frem og smil.
• Send en hurtig email til dem, du har fået visitkort fra dagen efter.
• Brok dig aldrig.

Og husk så: For nogle er det naturligt at networke. Vi andre er nødt til at øve os.

Hvis en forbruger downloader app’en Tjek Kemien, bruger den til at skanne en varer og dermed automatisk beder en virksomhed oplyse om indholdet af problematiske stoffer, så er virksomheden forpligtet til at svare.

Det hersker der ingen tvivl om, mener vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe. Ifølge ham er det en helt forfejlet kritik, når Dansk Erhverv går ud i pressen og oplyser, at virksomheder ikke behøver at reagere på henvendelser gennem app’en.

Ifølge fælleseuropæiske regler skal virksomheden svare inden 45 dage. Hvad virksomheden derimod kan vælge, er at modsætte sig, at oplysningerne om produktet automatisk indgår i den database, der ligger til grund for app’en, så andre forbrugere kan få gavn af samme svar, hvis de skanner samme vare.

Men det giver bare virksomhederne endnu mere administrativt bøvl, hvis de nægter at sende oplysningerne videre til databasen, forklarer Vagn Jelsøe.

»Hvis de ikke ønsker at bidrage til databasen, så er de nødt til at svare på hver enkelt henvendelse om samme produkt i stedet for kun at gøre det en gang. Og i øvrigt kan den enkelte forbruger selv vælge, om han vil lade svaret indgå i databasen,« siger Vagn Jelsøe.

Frygter spam af henvendelser

Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv ser intet problem i, at virksomhederne bidrager til databasen, men fastholder, at virksomheder kun er forpligtet til at svare på spørgsmål, hvis der følger personoplysninger med svaret, og det er endnu uklart, hvorvidt det er tilfældet.

Han frygter dog stadig en voldsom administrativ byrde, hvis et hav af folk skanner produkter over hele landet og ser især et problem i, at databasen ikke automatisk bliver opdateret.

»Nogle produkter er jo under konstant forandring, og hvis en virksomhed f.eks. får fjernet pthalater fra et produkt og får det svanemærket, så vil det stadig optræde med gamle oplysninger i databasen,« advarer han.

»Vi vil gerne være med til at opbygge en database med information til forbrugerne, men det skal ikke ende i et administrativt kaos, som ikke tjener nogen,« siger han.

Vagn Jelsøe er også ærgerlig over Dansk Erhvervs kritik, og ‘så hellere, at Dansk Erhverv spiller med på at gøre det nemt og simpelt for forbrugerne at danne sig overblik over problematiske stoffer i butikkernes produkter,’ siger han.

Hvis de nuværende tilskuds- og afgiftsregler fastholdes, vil der ske en meget kraftig udbygning med fjernvarme de næste syv år og en hurtig overgang fra kul og naturgas til biomasse på de kraftvarmeværker, der leverer varmen.

Men det er vel at mærke en udbygning og en konvertering, som er en dårlig forretning for samfundsøkonomien.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort analyse af fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem, som Energistyrelsen har fået udarbejdet af Ea Energianalyse og Cowi, og som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

I sammenfatningen hedder det ligefrem, at ‘beregningerne viser, at med gældende afgifter og tilskud, så udfases kul og naturgas i et hurtigere tempo, end hvad der er samfundsøkonomisk rentabelt, og hvad de politiske målsætninger lægger op til’. Rapporten har analyseret den fremtidige udbredelse af fjernvarmen, og hvordan den skal produceres frem mod 2050 – med pejlepunkter i 2020, 2025, 2035 og 2050.

Udgangspunktet for analyserne er et scenarium med masser af vind, kun indenlandsk produceret biomasse fra 2035 og inkluderende allerede vedtagne politiske mål i Danmark og EU.

Eksploderer i starten

Analysen regner på to scenarier: Ét, hvor tilskud og afgifter er medregnet, og som altså illustrerer økonomien set fra selskabernes og forbrugernes synsvinkel. Og ét, hvor man regner uden afgifter og tilskud og dermed ser på tingene ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel.

Og mens tilstandene fra 2035 til 2050 ligner hinanden i de to scenarier på grund af stærke politiske målsætninger om fossilfri energiforsyning og knappe biomasse­ressourcer, så ser perioden frem til pejlemærkerne i 2020 og 2030 meget forskellige ud henholdvis med og uden afgifter.

Med den selskabsøkonomiske hat på vil udbredelse af fjernvarmen eksplodere – fra dagens 50 pct. til næsten 80 pct. på bare syv år, mens udbygningen med de samfundsøkonomiske briller på vil stoppe ved 68,6 pct.

Biomassen styrer

Når det gælder selve fjernvarmeproduktionen, kommer biomasse til at udgøre over 60 pct. i 2020 – når afgifter og tilskud er medregnet, mens det samfundsøkonomisk bedre kan betale sig at fortsætte med kul og naturgas frem til 2030/2035, hvor de fossile energikilder skal være væk fra energisektoren.

Det er også samfundsøkonomisk en bedre forretning at begynde at anvende elpatroner og varmepumper i fjernvarmeforsyningen end at udbygge med biomasse.

Ifølge partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe illustrerer resultaterne, at vores tilskuds- og afgiftssystem på energiområdet tjener to forskellige formål, nemlig både at skaffe penge til statskassen og give borgerne incitamenter til at gøre det politisk ‘rigtige’:

»Tallene tyder på, at der er en ubalance mellem de to formål, når afgifterne fører til handlinger, der ikke er optimale rent samfundsøkonomisk,« siger han.

Direktør i HMN Naturgas Susanne Juul finder, at rapportens tal understreger, at det er afgiftsforskellene, der driver energipolitikken:

»Når en almindelig villakunde med naturgasfyr betaler over 6.000 kroner om året alene i energiafgift, mens der ingen afgift er på biomasse endnu, så opmuntrer det jo til en omlægning til biomasse set ud fra et brugerøkonomisk synspunkt,« siger hun og opfordrer derfor politikerne til at kikke nøjere på disse beregninger og diskutere, om det er rimeligt.

Den planlagte forsyningssikkerhedsafgift på biomasse burde kunne udjævne lidt af denne forskel, men endnu er afgiften ikke vedtaget og implementeret, men strandet et sted i Skatteministeriet.

Hos brancheforeningen Dansk Energi kalder afdelingschef Charlotte Søndergaard denne mispasning mellem god selskabsøkonomi og god samfundsøkonomi for en af de største udfordringer i energipolitikken lige nu:

»Det stiller selskaber, der gerne vil investere i energisektoren i et dilemma og tvinger dem til at få de to ting til at passe sammen. Det giver enten dårligere løsninger for selskabet eller for samfundet,« siger hun.

Hun peger på, at der for eksempel er blevet bygget mange biomassekedler, der udelukkende producerer varme, selvom vi har et krav om, at værkerne både skal producere el og varme af hensyn til samfundsøkonomien.

Fjernvarmen skal fylde ud

Fjernvarmeanalysens overordnede formål er som nævnt at analysere, om fjernvarmen overhovedet har en plads i fremtidens energisystem – i en tid, hvor bygningernes varmebehov falder, og hvor vindkraften fortrænger kraftvarmen og dermed grundlaget for fjernvarmeforsyningen.

Her viser analysen, at det både er teknisk og samfundsøkonomisk fordelagtigt at udvide fjernvarmedækningen fra de nuværende 50 pct. af varmebehovet til at dække omkring 62 pct. i 2035. Resultatet medregner en gradvis reduktion af varmebehovet med 30 pct. frem til 2050.

Det er først og fremmest forbrugere, som bor i store fjernvarmeområder, eller byer med fjernvarme, der ifølge analysen vil få gavn af at skifte fra individuelle opvarmningsformer som olie- og gasfyr til fjernvarme, og hvor også samfundsøkonomien følger med.

Men også bygninger i mindre fjernvarmeområder eller -byer kan med fordel tilsluttes fjernvarme frem mod 2020.

Stemmer med gamle analyser

Ifølge professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen stemmer rapportens konklusioner godt overens med analyser, som er foretaget for fem år siden i den såkaldte Varmeplan Danmark.

HMN Naturgas’ direktør, Susanne Juhl, er heller ikke overrasket over den skitserede vækst i fjernvarmen, som hun dog kalder beskeden:

»Rapportens beregninger harmonerer meget godt med vores oplevelse – nemlig at nye fjernvarmeprojekter primært skal fylde huller ud i eksisterende fjernvarmeområder og byområder med fjernvarme,« siger hun og tilføjer, at det jo i hvert enkelt tilfælde er samfundsøkonomiske beregninger, der afgør, om en omlægning til fjernvarme er en god idé.

Kraftvarmen overlever længe

I modelberegningerne viser det sig også, at størstedelen af den eksisterende danske decentrale, naturgasfyrede kraftvarmekapacitet vil blive bevaret helt frem mod 2025 – set med de samfundsøkonomiske briller.

Selskabsøkonomisk bliver naturgasværkerne som tidligere nævnt udskiftet med kraftvarmeanlæg på biomasse, opmuntret af afgiftsfordelen ved biomasse.

Når kraftvarmen trods alt bevares, skyldes det relativt høje elpriser i Tyskland frem mod 2025 (45 øre pr. kWh). De smitter af på Danmark og gør det rentabelt at opretholde en vis elproduktion. Dette forudsætter en kraftig udbygning af kabelforbindelserne i Tyskland og mellem Tyskland og Danmark.

Fjernvarmeanalysen skal nu – efter at Energistyrelsen har bearbejdet den – sammen med fem andre analyser give partierne bag energiforliget et mere kvalificeret grundlag for at diskutere opfølgning på energiforligets initiativer.

Efter syv års forskning er det lykkedes amerikanske forskere at skabe det ene af gærsvampen Saccharomyces Cerevisiaes 16 kromosomer. Resultatet er opsigtsvækkende i forskerkredse, fordi det er et stort skridt mod skabelsen af kunstigt liv, også i forhold til andre lignende forskningsresultater.

Der har tidligere været offentliggjort resultater af kunstigt skabte bakterier og viralt dna, men det er første gang, at forskere har skabt et kromosom fra en såkaldt eukaryout, altså en celle med en cellekerne, skriver Nature.

Den amerikanske forsker Craig Venter fra Rockville i USA blev verdensberømt, da han i 2010 skabte en udgave af bakterien Mycoplasma Mycoides. Craig Venter indsatte dog kun en række ‘vandmærker’ i genomet, hvor sekvenserne stavede forskernes navne og berømte citater, men ellers var genomet identisk med den oprindelige bakteries. Helt modsat er det med det nye kunstige kromosom.

I kromosomet på 272.871 basepar er over 50.000 basepar enten fjernet, indsat eller ændret, og alligevel fungerer kromosomet. Der er tale om en nedskaleret udgave af gærsvampens mindste kromosom, kaldet kromosom III, der i sin naturlige udgave har 316.667 basepar.

Forskerne har f.eks. fjernet såkaldt junk-dna i kromosomet. Junk-dna er de dele af den genetiske kode, der ikke laver proteiner. Forskerne har også fjernet de dna-sekvenser, der får dele af genomet til at skifte plads og lave ændringer.

Til gengæld har forskerne indsat en sekvens af dna, kendt som loxP, der gør processen scrambling mulig, hvor et protein kan aktivere en proces i kromosomet, der bytter rundt på eller fjerner sekvenser.

Ifølge den ledende forsker på projektet, Jef Boeke fra New York University ved Langone Medical Center, så gør scrambling det muligt at generere milioner af nye forskelligartede kromosomer, der giver håb om at udvikle nye gærsvampe til brug i f.eks. medicin eller vacciner mod malaria og hepatitis, skriver Reuters.

Studenter i massevis skabte en del af kromosomet

Da Jef Boeke først skulle skabe det kunstige kromosom, var planen at få et kommercielt firma til at skabe dna-sekvenserne efter hans opskrift. Men den første ordre på 90.000 basepar kostede over en kvart milliard kroner og tog et år at udarbejde.

Så Jef Boeke kiggede efter andre løsninger, og øjnene faldt på de hundredvis af studerende, som han siden 2007 havde undervist i at bygge gensekvenser.

De studerende blev involveret i arbejdet, og hver fik en lille bid af opskriften på kromosomet. Til at skabe dna-sekvenserne brugte Jef Boeke dna-syntesemaskiner, og de studerende fik rollen som ‘klippere’, der satte sekvenserne sammen til større stykker ved brug af polymerasekædereaktion.

Forskere som Tom Ellis, en professor i syntesebiologi ved imperial College London, kalder det en open-source-tilgang til skabelsen af kunstigt liv ifølge Nature.

Nu er forskernes mål at skabe resten af gærsvampen Saccharomyces Cerevisiaes 15 kromosomer. Om fem år skulle den opgave være løst, lyder det.

Det er på mandag USAs højesteret hører sagen “Alice Corp” om softwarepatenter.

Jeg har lige skrevet et blogindlæg om det ovre på ing.dk og på mandag aften når jeg har læst “transcript” kommer der endnu et indlæg om hvad der skete også derovre.

Dommen falder inden Juli.

phk

Den danske racerkører Kevin Magnussen fik hjælp fra computeren, da han for nylig sikrede sig en podieplads i det australske Formel 1 Grand Prix. Undervejs i løbet fik han nemlig opdateringer på brændstofforbruget med hjælp fra SAP Hana. Det oplyser SAP i en pressemeddelelse.

SAP Hana bruges til hurtige dataanalyser og benyttes af McLaren-Mercedes-holdet til at analysere de data, som indsamles under løbet. Det kan blandt andet bruges til at sikre, at brændstofforbruget holdes under maksimalgrænsen på 100 kilogram på et løb.

Under det australske Formel 1-løb fik Kevin Magnussen således under løbet besked om, at han ikke skulle forsøge at overhale løbets daværende nummer to, Daniel Ricciardo. Det ville have kostet for meget brændstof.

Daniel Ricciardo endte efter løbet med at blive frataget sin andenplads, som i stedet gik til Kevin Magnussen, fordi han havde overskredet de 100 kilogram brændstof.

Ifølge SAP sidder der 120 sensorer på Formel 1-raceren, som sendes til holdets servere, og under et løb bliver der genereret tre terabyte data. Disse data kan bruges til at beregne 20.000 forskellige kørselsscenarier, som holdet kan bruge til deres taktik undervejs.

Dataene kan også efterfølgende bruges til at analysere løbet, så kørerene kan forbedre deres kørsel.

»Jeg ved, hvor meget tid Kevin Magnussen bruger på at analysere alle tænkelige situationer forud for sine løb. På den måde er han på forkant med de fleste scenarier, der kan ske under et Formel 1-løb. Det vil i sidste ende betyde flere point på Formel 1-kontoen. Det så vi under det australske Grand Prix, og det kommer vi også til at se fremover,« udtaler business analytics director Jesper Schleimann fra SAP Danmark ifølge pressemeddelelsen.

Der var en gang, hvor firmaets computermand ofte kunne genkendes på sin tykke sweater. Da der stod ‘maskinstue’ på døren til datacenteret var det ikke ualmindeligt at holde temperaturen på under 15 grader. I dag kan servere og andet udstyr imidlertid holde til drift i rum ved temperaturer på over 40 grader, men det er ikke ensbetydende med, at islændersweater og varm kaffe skal byttes ud med bermudashorts og piña colada.

»Der er nogle serverproducenter, der garanterer, at deres udstyr kan tåle op til 40 grader, men man kan jo ikke køre med 40 grader i sit datacenter, bare fordi man har to servere, der kan tåle det,« siger enterprise account manager Jørgen Bjerg fra Schneider Electric til Version2.

Jo tættere man ligger på den øvre grænse for, hvad udstyret kan tåle, jo mindre margin har man til at reagere, hvis noget af køleudstyret bryder sammen, eller belastningen og dermed varmeudviklingen pludselig stiger voldsomt.

»Der er også mere elektrisk slid, jo højere temperatur man har,« påpeger Jørgen Bjerg.

Den elektriske modstand stiger, når temperaturen stiger, så alle komponenter i det varme datacenter bliver belastet hårdere i et varmt datacenter. Den højere temperatur kan desuden også udtørre eksempelvis olien i kuglelejer i blæserne hurtigere.

Til gengæld skal der bruges mindre energi til at køle udstyret, hvis man kan tåle en højere temperatur. Selv i et mindre datacenter med en håndfuld rackskabe kan det være en energibesparelse på mange tusinde kroner om året.

Anbefalingen lyder i øjeblikket på at holde en temperatur i datacenteret på cirka 27 grader. Der er dog mange, der vælger en lidt lavere temperatur på eksempelvis 23 grader for at gøre det mere udholdeligt for medarbejdere, som skal opholde sig i datacenteret i længere tid.

I de gamle datacentre var det almindeligt at køle hele rummet ned. Nu bliver mange datacentre konstrueret med kolde og varme gange, hvor køleluften og den opvarmede luft holdes adskilt.

Det sker blandt andet ved at lægge et tag over gangen mellem rackskabene og sætte døre på enderne. Samtidig forsegles alle åbninger i racket med afblændingsstykker, så luften kun passerer gennem blæserne.

»Det lyder banalt, at man skal bruge blændeplader, men folk flytter en server og har så pludselig huller, så der sker en ‘kortslutning’, hvor den kolde luft kan smutte ud til den varme. Man skal tvinge luften den rigtige vej gennem systemet,« siger Jens Krogh Løppenthien, direktør for Schneider Electrics IT Business-afdeling, til Version2.

Byt rundt på kold og varm luft

Den mest almindelige model med kolde og varme gange er at isolere den kolde luft i en lukket gang og så lade den varme luft fylde selve rummet. Men i sit eget datacenter har Schneider Electric valgt at gøre det omvendt og isolere den opvarmede luft i en lukket gang.

»Regner man på det, så er der en lille fordel ved at isolere den varme luft,« siger Jørgen Bjerg.

Det skyldes, at man ved at køle hele rummet med it-udstyr ned og så holde den varme luft indespærret i en lukket gang, også får kølet nødstrømsanlæg, eltavler og andet udstyr. Samtidig er det ofte mere behageligt at opholde sig i den kolde luft end i den varme luft, der har været en tur gennem serverne.

Modellen, som Schneider Electric har valgt, kan dog ikke bruges alle steder. Hvis man har sit udstyr stående hos en co-locationudbyder, så skal man ofte dele en hal med flere andre kunder, hvor man ikke kan kontrollere, hvor gode de er til at holde på den varme luft.

Derfor vil det i sådan en delt datacenter bedre kunne betale sig at isolere den kolde luft og så blæse den varme luft ud i hallen.

Glasdøre i rackskabet forbudt

Selv hvis man ikke har et egentligt datacenter, men blot et lille serverrum, så kan der også være besparelser at hente ved at se på luftstrømme og temperatur. Det kan eksempelvis være at holde styr på alle kabler, så man ikke blokerer for ventilationen i udstyret, og så skal man måske pille døren af rackskabet.

»Vi ser stadig racks med glasdøre. Det ser sexet ud, men det isolerer, og der kommer ikke luft igennem. Så i dag bruger vi perforerede døre, der sikrer ventilation,« siger Jens Krogh Løppenthien.

Regnestykket for, hvornår det kan betale sig at rydde op i datacentret og gøre kølingen mere effektiv, indeholder adskillige faktorer. Eksempelvis kan besparelsen afhænge af, hvorvidt man kan trække sit energiforbrug fra. Den mulighed har kommuner eksempelvis ikke, og derfor vil en sparet kilowatttime have en større økonomisk besparelse, end hvis energiudgiften kan trækkes fra.

Samtidig koster det at opgradere sine rackskabe og køleanlæg, så besparelsen skal have en vis størrelse i forhold til afskrivningsperioden, før det bliver en god forretning. Og endelig er det en balancegang mellem at bruge mindre energi på at køle datacenteret eller serverrummet ned og så undgå for høje temperaturer, som kan nedsætte levetiden på de elektroniske komponenter, der kan koste i driftsstabilitet og vedligeholdelse.

Dansk Industris branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikation får ny direktør. Adam Lebech skal dermed afløse Tom Togsverd, der efter næsten 15 år på posten stoppede i slutningen af januar.

Den nye direktør er en erfaren embedsmand og kommer fra en stilling som kontorchef i økonomi- og indenrigsministeriet, hvor han blandt andet har arbejdet med digitalisering af den offentlige sektor.

Før det var Adam Lebech kontorchef i it- og telestyrelsen, ligesom han også har arbejdet i både finansministeriet og ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling.

Adam Lebech tiltræder stillingen som direktør i DI ITEK d. 1.maj