Category Archives: computer

TCS er nordisk mester i outsourcing: Derfor lander inderne i toppen igen i år

Outsourcingmarkedet er drevet af jagten på kompetencer, besparelser og kvalitet. Men hvordan oplever kunderne den jagt? Og hvem er bedst?

De spørgsmål stiller PA Consulting Group og Whitelane Research i rapporten “Outsourcing Study 2016 Nordics”, som er baseret på interview med over 300 nordiske virksomheder og gennemsyn af cirka 1.000 outsourcing-kontrakter.

Rapporten, som du kan læse mere om i Computerworld-artiklen “Her strammer det til, og her giver vi den gas: Sådan outsourcer danske virksomheder“, viser et billede af stort set tilfredse kunder.

Men det tal dækker også over en stor udskiftning i top-fem af de virksomheder, som kunderne er mest tilfredse med, fra 2015 til 2016.

Firmaer som HCL, Cognizant og L&T Infotech, som var med på top-fem i 2015, er i 2016 erstattet af Tech Mahindra, Basefarm og Infosys.

Artiklen fortsætter under grafen…



Kilde: ”Outsourcing Study 2016 Nordics” udarbejdet af PA Consulting Group og Whitelane Research. 

Som det fremgår af listen, så er det kun Accenture og Tata Consultancy Services (TCS), som holder skansen – og TCS tager endnu et år som nummer ét på listen, på trods af et fald på hele seks procentpoint fra året før.  

Ruchikar Dalela, du er direktør for TCS i Danmark. Hvad er det, TCS gør, siden I kan beholde førertrøjen på igen i år?

“Det generelle billede er, at der er tre ting, som vi skal forholde os til.

For det første ser vi de længere kontrakter bliver erstattet med kortere og kortere aftaler. Det er et stort pres. For hvis ikke man kan bevise sit værd på tredje år, så er man ude.

Derfor kommer det hurtigt til at handle om kulturen, at folk ikke ser en opgave som deres pligt, men som en opgave, som skal løses for kunden. For målet er, at vi også har kunden om fire eller fem år.

For det andet er prisen selvfølgelig en faktor. Men folk køber ikke længere ind kun på prisen. Der skal mere til.  

For det tredje, så er det sådan at de fleste store kunder ikke køber på samme måde mere. Så du kan ikke sælge dem et produkt. I stedet så er de fokuserede på, hvordan de skal hente værdi ud af partnerskabet med en leverandør som os. Hvad har vi af erfaringer og ideer fra andre regioner og måske andre brancher, som kan overføres?”

Selvom I holder førstepladsen i 2016, så tager TCS lidt en rutchetur i årets undersøgelse. Hvad er der sket?

“Vi er vokset rigtigt meget de sidste par år og håndterer samtidig mange flere krævende transformationsprogrammer i regionen. Og når man er større, så eksponerer man sig for mere kritik og for flere problemer. Så det, jeg måske er mest stolt af, er, at vi er vokset, uden at det har kostet voldsomt på kundetilfredsheden.

Det var ellers, hvad man forudså allerede for 8-10 år siden, da vores vækst for alvor tog af.

Derfor har vi globalt arbejdet med at være agile. Blandt andet ved at lave mindre enheder som har et større selvstændigt ansvar for kunderne.”

Når vi taler om selvstændigt ansvar og kultur, så er det jo en fordom, at den indiske arbejdskultur kan være ret uselvstændig. Er det en holdning, du møder?

“Det er en opfattelse, som nogle har. Så ja, jeg møder fordommen. Men ser du på Forbes’ liste over de mest innovative firmaer, så er vi med der helt oppe i toppen.

Det, som nogle gange driller, er, at det opfattes som uhøfligt i Indien at sige en kunde imod. Derfor er det noget, vi arbejder med internationalt, blandet andet ved at sætte miksede teams med medlemmer med både lokal og international baggrund.

I mine øjne handler dog også om kunden. Vores smarteste kunder kommer til os for at høre, hvad der sker af spændende ting på markedet – og om vi kan gøre noget af det samme for dem.”

Læs også interviewet med Ruchikar Dalela: Her er vores planer for den danske forretning

Posted in computer.

26-årige Christian udvalgt til hårdt talent-forløb i USA: "Det er ikke den danske metode med ros-ris-ros, men den amerikanske, hvor ros springes over"

Interview: Den 26-årige dansker Christian Nielsen fra Vallensbæk udenfor København har skiftet Vestegnen ud med North Carolina i det østlige USA.

Det har han gjort, fordi han gerne vil gøre karriere og gerne i raketfart.

Sammen med cirka 30 andre unge er han blevet udvalgt til et projekt, der skal skabe it-salgschefer meget hurtigt.

I løbet af de kommende to år, hvor hovedparten foregår med praktisk salgsarbejde med en tilknyttet mentor, skal han hente det, der svarer til otte års erfaring.

De indledende måneder foregår på softwarefirmaet SAS Institutes hovedsæde i North Carolina i USA.

Der møder vi ham en varm og skyfri eftermiddag, hvor han nådigst har fået lov til at holde fri en time til interviewet.

Er det et hårdt program, du skal igennem?

“Ja, det er det. Der skal arbejdes igennem, men det gør jeg også gerne, for der er et attraktivt mål i den anden ende,” fortæller han til Computerworld.

Ikken fri om søndgen
Kan du give et eksempel på det program, I skal igennem?

“Det hele begynder med et forløb på fire måneder i USA, og jeg ankom til North Carolina sent søndag aften. Dagen efter gik vi i gang klokken otte, og vi arbejdede til klokken 18:00. Ham fra Malaysia, der havde fløjet i 29 timer, var lidt træt den dag,” griner han.

Og der er ikke noget, der hedder fri om søndagen.

“Den første uge var det fra 08:00 til 18:00 mandag til fredag. Søndag tikkede der så lige en mail ind med en opgave, der skulle være færdig til mandag, så den røg også.”

Annonce:


“Det er et hårdt program, og vi bliver hele tiden bedømt og vurderet i forhold til hinanden. Det er ikke den danske metode med ros-ris-ros, men den amerikanske, hvor ros springes over,” siger han med et smil på læben.

Studieforløbet, som han er i gang  med, handler selvfølgelig om de software-løsninger, som firmaet sælger, men i langt højere grad om, hvordan man skal sælge it.

Opholdet i USA løber samlet op i godt et halvt år, og det suppleres med praktisk salgsarbejde og kundepleje i København.

Samlet set strækker hele uddannelsen sig over to år, hvor de 30 studerende følges tæt.

Herefter er det Christian Nielsens mål at blive salgschef med offentlige kunder.

Hvordan kom du med i programmet?

“Det var faktisk min far, der så opslaget. Så søgte jeg og var igennem en stribe optagelsesrunder i både Danmark og USA. Jeg havde egentlig fundet et job, efter min kandidatgrad i økonomisk markedsføring på CBS var færdiggjort, men dette forløb kunne jeg ikke sige nej til. Det hele gik egentlig ret hurtigt, så pludselig sad jeg på et fly på vej til USA.”

Kan man sige, at du er i gang med at gøre kometkarriere?

“Ja, det kan man helt sikkert. De to år skal gerne give noget svarende til seks til otte års erfaring. Jeg har et helt klart mål om at gøre karriere. Nu er det en ny uddannelse, så målet er ikke helt klart, men jeg har et mål om at nå langt.”

Hvor vil du gerne være om fem år?

“Jeg har en ambition om at opnå en ledende stilling. Præcis hvor det ender, er nok lidt tidligt at sige noget om.”



Det gælder om at at regne den ud. Foto: Nicolai Devantier.

Annonce:


En velduftende sælger er en god sælger
Holdet i USA er sammensat at talenter fra hele verden.

“Vi er studerende fra 16 forskellige lande fra Malaysia til Canada. Samtidig arbejder vi sammen med topfolkene i SAS Institute i USA, så det giver et fantastisk netværk, og så er det selvfølgelig vildt sjovt og lærerrigt at se, hvordan andre kulturer opfatter den samme opgave.”

Selv om folk er meget forskellige, forsøger uddannelsen at samle trådene på en ensartet måde.

Da Computerworld møder Christian Nielsen har han netop afsluttet en præsentation, der blev optaget på video for at afsløre om kropssproget var helt toptunet.

Og der bliver gået i detaljer.

“Der har været en underviser forbi for at fortælle om beklædning, kropssprog og sågar give kommentarer på hvilken duft eller håndlotion, man anvender,” fortæller han.

Tjener du godt?

“Sammenligner jeg med mine medstuderende fra CBS, så ligger jeg nok i den høje ende, men ikke meget anderledes end dem. Men der er nogle goder i forbindelse med uddannelsen. Opholdet, fly, mad, bil bolig og alle udgifter bliver betalt.”

Mellem opholdene i USA arbejder Christian Nielsen i SAS Institutes danske afdeling i København, indtil han bliver færdig med uddannelsen i 2018.

Læs også:
Han skal løse politiets it-problemer: “Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand”

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Posted in computer.

26-årige Christian udvalgt til hårdt talent-forløb i USA: "Det er ikke den danske metode med ros-ris-ros, men den amerikanske, hvor ros springes over"

Interview: Den 26-årige dansker Christian Nielsen fra Vallensbæk udenfor København har skiftet Vestegnen ud med North Carolina i det østlige USA.

Det har han gjort, fordi han gerne vil gøre karriere og gerne i raketfart.

Sammen med cirka 30 andre unge er han blevet udvalgt til et projekt, der skal skabe it-salgschefer meget hurtigt.

I løbet af de kommende to år, hvor hovedparten foregår med praktisk salgsarbejde med en tilknyttet mentor, skal han hente det, der svarer til otte års erfaring.

De indledende måneder foregår på softwarefirmaet SAS Institutes hovedsæde i North Carolina i USA.

Der møder vi ham en varm og skyfri eftermiddag, hvor han nådigst har fået lov til at holde fri en time til interviewet.

Er det et hårdt program, du skal igennem?

“Ja, det er det. Der skal arbejdes igennem, men det gør jeg også gerne, for der er et attraktivt mål i den anden ende,” fortæller han til Computerworld.

Ikken fri om søndgen
Kan du give et eksempel på det program, I skal igennem?

“Det hele begynder med et forløb på fire måneder i USA, og jeg ankom til North Carolina sent søndag aften. Dagen efter gik vi i gang klokken otte, og vi arbejdede til klokken 18:00. Ham fra Malaysia, der havde fløjet i 29 timer, var lidt træt den dag,” griner han.

Og der er ikke noget, der hedder fri om søndagen.

“Den første uge var det fra 08:00 til 18:00 mandag til fredag. Søndag tikkede der så lige en mail ind med en opgave, der skulle være færdig til mandag, så den røg også.”

Annonce:


“Det er et hårdt program, og vi bliver hele tiden bedømt og vurderet i forhold til hinanden. Det er ikke den danske metode med ros-ris-ros, men den amerikanske, hvor ros springes over,” siger han med et smil på læben.

Studieforløbet, som han er i gang  med, handler selvfølgelig om de software-løsninger, som firmaet sælger, men i langt højere grad om, hvordan man skal sælge it.

Opholdet i USA løber samlet op i godt et halvt år, og det suppleres med praktisk salgsarbejde og kundepleje i København.

Samlet set strækker hele uddannelsen sig over to år, hvor de 30 studerende følges tæt.

Herefter er det Christian Nielsens mål at blive salgschef med offentlige kunder.

Hvordan kom du med i programmet?

“Det var faktisk min far, der så opslaget. Så søgte jeg og var igennem en stribe optagelsesrunder i både Danmark og USA. Jeg havde egentlig fundet et job, efter min kandidatgrad i økonomisk markedsføring på CBS var færdiggjort, men dette forløb kunne jeg ikke sige nej til. Det hele gik egentlig ret hurtigt, så pludselig sad jeg på et fly på vej til USA.”

Kan man sige, at du er i gang med at gøre kometkarriere?

“Ja, det kan man helt sikkert. De to år skal gerne give noget svarende til seks til otte års erfaring. Jeg har et helt klart mål om at gøre karriere. Nu er det en ny uddannelse, så målet er ikke helt klart, men jeg har et mål om at nå langt.”

Hvor vil du gerne være om fem år?

“Jeg har en ambition om at opnå en ledende stilling. Præcis hvor det ender, er nok lidt tidligt at sige noget om.”



Det gælder om at at regne den ud. Foto: Nicolai Devantier.

Annonce:


En velduftende sælger er en god sælger
Holdet i USA er sammensat at talenter fra hele verden.

“Vi er studerende fra 16 forskellige lande fra Malaysia til Canada. Samtidig arbejder vi sammen med topfolkene i SAS Institute i USA, så det giver et fantastisk netværk, og så er det selvfølgelig vildt sjovt og lærerrigt at se, hvordan andre kulturer opfatter den samme opgave.”

Selv om folk er meget forskellige, forsøger uddannelsen at samle trådene på en ensartet måde.

Da Computerworld møder Christian Nielsen har han netop afsluttet en præsentation, der blev optaget på video for at afsløre om kropssproget var helt toptunet.

Og der bliver gået i detaljer.

“Der har været en underviser forbi for at fortælle om beklædning, kropssprog og sågar give kommentarer på hvilken duft eller håndlotion, man anvender,” fortæller han.

Tjener du godt?

“Sammenligner jeg med mine medstuderende fra CBS, så ligger jeg nok i den høje ende, men ikke meget anderledes end dem. Men der er nogle goder i forbindelse med uddannelsen. Opholdet, fly, mad, bil bolig og alle udgifter bliver betalt.”

Mellem opholdene i USA arbejder Christian Nielsen i SAS Institutes danske afdeling i København, indtil han bliver færdig med uddannelsen i 2018.

Læs også:
Han skal løse politiets it-problemer: “Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand”

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Posted in computer.

26-årige Christian udvalgt til hårdt talent-forløb i USA: "Det er ikke den danske metode med ros-ris-ros, men den amerikanske, hvor ros springes over"

Interview: Den 26-årige dansker Christian Nielsen fra Vallensbæk udenfor København har skiftet Vestegnen ud med North Carolina i det østlige USA.

Det har han gjort, fordi han gerne vil gøre karriere og gerne i raketfart.

Sammen med cirka 30 andre unge er han blevet udvalgt til et projekt, der skal skabe it-salgschefer meget hurtigt.

I løbet af de kommende to år, hvor hovedparten foregår med praktisk salgsarbejde med en tilknyttet mentor, skal han hente det, der svarer til otte års erfaring.

De indledende måneder foregår på softwarefirmaet SAS Institutes hovedsæde i North Carolina i USA.

Der møder vi ham en varm og skyfri eftermiddag, hvor han nådigst har fået lov til at holde fri en time til interviewet.

Er det et hårdt program, du skal igennem?

“Ja, det er det. Der skal arbejdes igennem, men det gør jeg også gerne, for der er et attraktivt mål i den anden ende,” fortæller han til Computerworld.

Ikken fri om søndgen
Kan du give et eksempel på det program, I skal igennem?

“Det hele begynder med et forløb på fire måneder i USA, og jeg ankom til North Carolina sent søndag aften. Dagen efter gik vi i gang klokken otte, og vi arbejdede til klokken 18:00. Ham fra Malaysia, der havde fløjet i 29 timer, var lidt træt den dag,” griner han.

Og der er ikke noget, der hedder fri om søndagen.

“Den første uge var det fra 08:00 til 18:00 mandag til fredag. Søndag tikkede der så lige en mail ind med en opgave, der skulle være færdig til mandag, så den røg også.”

Annonce:


“Det er et hårdt program, og vi bliver hele tiden bedømt og vurderet i forhold til hinanden. Det er ikke den danske metode med ros-ris-ros, men den amerikanske, hvor ros springes over,” siger han med et smil på læben.

Studieforløbet, som han er i gang  med, handler selvfølgelig om de software-løsninger, som firmaet sælger, men i langt højere grad om, hvordan man skal sælge it.

Opholdet i USA løber samlet op i godt et halvt år, og det suppleres med praktisk salgsarbejde og kundepleje i København.

Samlet set strækker hele uddannelsen sig over to år, hvor de 30 studerende følges tæt.

Herefter er det Christian Nielsens mål at blive salgschef med offentlige kunder.

Hvordan kom du med i programmet?

“Det var faktisk min far, der så opslaget. Så søgte jeg og var igennem en stribe optagelsesrunder i både Danmark og USA. Jeg havde egentlig fundet et job, efter min kandidatgrad i økonomisk markedsføring på CBS var færdiggjort, men dette forløb kunne jeg ikke sige nej til. Det hele gik egentlig ret hurtigt, så pludselig sad jeg på et fly på vej til USA.”

Kan man sige, at du er i gang med at gøre kometkarriere?

“Ja, det kan man helt sikkert. De to år skal gerne give noget svarende til seks til otte års erfaring. Jeg har et helt klart mål om at gøre karriere. Nu er det en ny uddannelse, så målet er ikke helt klart, men jeg har et mål om at nå langt.”

Hvor vil du gerne være om fem år?

“Jeg har en ambition om at opnå en ledende stilling. Præcis hvor det ender, er nok lidt tidligt at sige noget om.”



Det gælder om at at regne den ud. Foto: Nicolai Devantier.

Annonce:


En velduftende sælger er en god sælger
Holdet i USA er sammensat at talenter fra hele verden.

“Vi er studerende fra 16 forskellige lande fra Malaysia til Canada. Samtidig arbejder vi sammen med topfolkene i SAS Institute i USA, så det giver et fantastisk netværk, og så er det selvfølgelig vildt sjovt og lærerrigt at se, hvordan andre kulturer opfatter den samme opgave.”

Selv om folk er meget forskellige, forsøger uddannelsen at samle trådene på en ensartet måde.

Da Computerworld møder Christian Nielsen har han netop afsluttet en præsentation, der blev optaget på video for at afsløre om kropssproget var helt toptunet.

Og der bliver gået i detaljer.

“Der har været en underviser forbi for at fortælle om beklædning, kropssprog og sågar give kommentarer på hvilken duft eller håndlotion, man anvender,” fortæller han.

Tjener du godt?

“Sammenligner jeg med mine medstuderende fra CBS, så ligger jeg nok i den høje ende, men ikke meget anderledes end dem. Men der er nogle goder i forbindelse med uddannelsen. Opholdet, fly, mad, bil bolig og alle udgifter bliver betalt.”

Mellem opholdene i USA arbejder Christian Nielsen i SAS Institutes danske afdeling i København, indtil han bliver færdig med uddannelsen i 2018.

Læs også:
Han skal løse politiets it-problemer: “Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand”

Mød tre danske it-afdelinger: Knivskarpt fokus på drift, innovation og projektstyring

Posted in computer.

Links til ulovligt materiale er ikke ulovligt – men pas på alligevel

Hyperlinks til indhold på andre hjemmesider, der uden ophavsmandens samtykke har offentliggjort materiale, er ikke en ophavsretlig krænkelse.

Det foreslår den belgiske generaladvokat Melchior Wathelet i sin anbefaling til afgørelsen af sag C-160/15 forelagt EU-Domstolen.

Den konkrete sag opstod i Holland, hvor hjemmesiden GeenStijl.nl havde offentliggjort et hyperlink til den australske side Filefactory.com, hvor det var muligt at se billeder af den hollandske kendis Britt Geertruida Dekker taget af Playboy Magazine.

Filefactory.com havde ikke indhentet Playboy Magazines samtykke til at vise billederne. 

Generaladvokaten understreger i sit forslag til afgørelse af 7. april 2016, at der fortsat gælder den klare hovedregel, hvorefter alle kommunikative handlinger vedrørende ophavsretligt beskyttende værker som udgangspunkt skal godkendes af ophavsmanden.

Han mener dog ikke, at hyperlinks må antages at falde under denne beskyttelse.

Hyperlinks er ikke selve krænkelsen 

Det begrundes blandt andet i, at hyperlinks, der både direkte og indirekte leder til værker, der er immaterialretligt beskyttet, ikke udgør selve krænkelsen, da værkerne allerede er blevet gjort tilgængelige for offentligheden.

Hyperlinket muliggør udelukkende en større spredning af det ophavskrænkende materiale.

Det er altså lovligt at linke til i forvejen offentliggjort materiale, uden dermed at krænke andres ophavsrettigheder, selv om det måtte vise sig, at indholdet er offentliggjort uden rettighedshaverens tilladelse.

Man kan altså ikke siges at være objektivt ansvarlig for sine links, selv om de måtte linke til noget ulovligt.


I forlængelse af det, stillede den hollandske højesteret også spørgsmål om, hvorvidt det er i strid med EU-retten at linke, hvis “hyperlinkeren” er eller burde være klar over, at der linkes til materiale, som er offentliggjort på ulovlig vis.

Altså, om man kan straffes for medvirken.   

Posted in computer.

Links til ulovligt materiale er ikke ulovligt – men pas på alligevel

Hyperlinks til indhold på andre hjemmesider, der uden ophavsmandens samtykke har offentliggjort materiale, er ikke en ophavsretlig krænkelse.

Det foreslår den belgiske generaladvokat Melchior Wathelet i sin anbefaling til afgørelsen af sag C-160/15 forelagt EU-Domstolen.

Den konkrete sag opstod i Holland, hvor hjemmesiden GeenStijl.nl havde offentliggjort et hyperlink til den australske side Filefactory.com, hvor det var muligt at se billeder af den hollandske kendis Britt Geertruida Dekker taget af Playboy Magazine.

Filefactory.com havde ikke indhentet Playboy Magazines samtykke til at vise billederne. 

Generaladvokaten understreger i sit forslag til afgørelse af 7. april 2016, at der fortsat gælder den klare hovedregel, hvorefter alle kommunikative handlinger vedrørende ophavsretligt beskyttende værker som udgangspunkt skal godkendes af ophavsmanden.

Han mener dog ikke, at hyperlinks må antages at falde under denne beskyttelse.

Hyperlinks er ikke selve krænkelsen 

Det begrundes blandt andet i, at hyperlinks, der både direkte og indirekte leder til værker, der er immaterialretligt beskyttet, ikke udgør selve krænkelsen, da værkerne allerede er blevet gjort tilgængelige for offentligheden.

Hyperlinket muliggør udelukkende en større spredning af det ophavskrænkende materiale.

Det er altså lovligt at linke til i forvejen offentliggjort materiale, uden dermed at krænke andres ophavsrettigheder, selv om det måtte vise sig, at indholdet er offentliggjort uden rettighedshaverens tilladelse.

Man kan altså ikke siges at være objektivt ansvarlig for sine links, selv om de måtte linke til noget ulovligt.


I forlængelse af det, stillede den hollandske højesteret også spørgsmål om, hvorvidt det er i strid med EU-retten at linke, hvis “hyperlinkeren” er eller burde være klar over, at der linkes til materiale, som er offentliggjort på ulovlig vis.

Altså, om man kan straffes for medvirken.   

Posted in computer.

Links til ulovligt materiale er ikke ulovligt – men pas på alligevel

Hyperlinks til indhold på andre hjemmesider, der uden ophavsmandens samtykke har offentliggjort materiale, er ikke en ophavsretlig krænkelse.

Det foreslår den belgiske generaladvokat Melchior Wathelet i sin anbefaling til afgørelsen af sag C-160/15 forelagt EU-Domstolen.

Den konkrete sag opstod i Holland, hvor hjemmesiden GeenStijl.nl havde offentliggjort et hyperlink til den australske side Filefactory.com, hvor det var muligt at se billeder af den hollandske kendis Britt Geertruida Dekker taget af Playboy Magazine.

Filefactory.com havde ikke indhentet Playboy Magazines samtykke til at vise billederne. 

Generaladvokaten understreger i sit forslag til afgørelse af 7. april 2016, at der fortsat gælder den klare hovedregel, hvorefter alle kommunikative handlinger vedrørende ophavsretligt beskyttende værker som udgangspunkt skal godkendes af ophavsmanden.

Han mener dog ikke, at hyperlinks må antages at falde under denne beskyttelse.

Hyperlinks er ikke selve krænkelsen 

Det begrundes blandt andet i, at hyperlinks, der både direkte og indirekte leder til værker, der er immaterialretligt beskyttet, ikke udgør selve krænkelsen, da værkerne allerede er blevet gjort tilgængelige for offentligheden.

Hyperlinket muliggør udelukkende en større spredning af det ophavskrænkende materiale.

Det er altså lovligt at linke til i forvejen offentliggjort materiale, uden dermed at krænke andres ophavsrettigheder, selv om det måtte vise sig, at indholdet er offentliggjort uden rettighedshaverens tilladelse.

Man kan altså ikke siges at være objektivt ansvarlig for sine links, selv om de måtte linke til noget ulovligt.


I forlængelse af det, stillede den hollandske højesteret også spørgsmål om, hvorvidt det er i strid med EU-retten at linke, hvis “hyperlinkeren” er eller burde være klar over, at der linkes til materiale, som er offentliggjort på ulovlig vis.

Altså, om man kan straffes for medvirken.   

Posted in computer.

FE-chefens bedste sikkerhedsråd: Disse fire skridt reducerer din risiko med 80 procent

Som chef for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed i Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) er en del af Thomas Kritsmars arbejde at vide, hvordan trusselsbilledet ser ud i it-verdenen, og hvad man kan gøre for at sikre sig.

Læs også: Computerworld Summit: Her er den store it-udfordring i 2016

Det er viden, som Center for Cybersikkerhed gør ganske meget for at udbrede.

For eksempel har Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen udgivet vejledningen ‘Cyberforsvar der virker’, som indeholder en række helt grundlæggende råd til it-sikkerhed.

Så nemt kan det gøres
Så Thomas Kristmar har svært ved at forstå, hvorfor der stadig er så mange, som ikke følger helt basale råd om sikkerhed.

“Hvis du bare følger de første fire råd i ‘Cyberforsvar der virker’, har du reduceret din risiko med 80 procent.”

Det lyder jo dejligt, at Center for Cybersikkerhed hele tiden er på bolden med råd til, hvordan man bekæmper de nye trusler.

Men i virkeligheden er de vigtigste tiltag efterhånden ret gamle. Vi har bare stadig ikke lært at lytte til de gode råd, fortæller Thomas Kristmar.

“Det er ting, som vi har talt om de sidste 20 år: Opdater din maskine, opdater dine applikationer, drop de administrative rettigheder, application whitelisting. Vi kan se, at det standser angreb, og så forstår jeg ikke, hvad det lige er, man mangler af information for at gøre det.”



Så nemt kan det gøres. Grafik: Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen

Offline-computere og krypterings-apps
Der er selvfølgelig også andre tiltag. Og hos Center for Cybersikkerhed går Thomas Kristmar og hans kolleger nok lidt længere, end de fleste virksomheder.

“Vi har jo hemmeligheder, så vi har computere, som aldrig kommer på nettet. Vi har ikke mobiltelefoner, der hvor vi drøfter klassificeret information, for dem kan andre stater bryde ind i. Færdig,” griner FE-manden og fortæller, at der er et særligt skab ude på gangen, hvor medarbejderne lægger deres mobiltelefoner.

Vi kan ikke undgå tanken, at FE’s mobiltelefoner må være noget avanceret stads. Men det er slet ikke tilfældet fortæller Thomas Kristmar.

“Vi har blandt andet helt almindelige iPhones, men vi har så en app til krypteret telefoni, som gør det mere sikkert at anvende det offentlige telenet. Hvis vi har noget, der ikke er klassificeret, men måske stadig er beskyttelsesværdigt, så ringer vi op via app’en.”

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan navigerer du trygt gennem sikkerhedsjunglen

Posted in computer.

FE-chefens bedste sikkerhedsråd: Disse fire skridt reducerer din risiko med 80 procent

Som chef for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed i Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) er en del af Thomas Kritsmars arbejde at vide, hvordan trusselsbilledet ser ud i it-verdenen, og hvad man kan gøre for at sikre sig.

Læs også: Computerworld Summit: Her er den store it-udfordring i 2016

Det er viden, som Center for Cybersikkerhed gør ganske meget for at udbrede.

For eksempel har Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen udgivet vejledningen ‘Cyberforsvar der virker’, som indeholder en række helt grundlæggende råd til it-sikkerhed.

Så nemt kan det gøres
Så Thomas Kristmar har svært ved at forstå, hvorfor der stadig er så mange, som ikke følger helt basale råd om sikkerhed.

“Hvis du bare følger de første fire råd i ‘Cyberforsvar der virker’, har du reduceret din risiko med 80 procent.”

Det lyder jo dejligt, at Center for Cybersikkerhed hele tiden er på bolden med råd til, hvordan man bekæmper de nye trusler.

Men i virkeligheden er de vigtigste tiltag efterhånden ret gamle. Vi har bare stadig ikke lært at lytte til de gode råd, fortæller Thomas Kristmar.

“Det er ting, som vi har talt om de sidste 20 år: Opdater din maskine, opdater dine applikationer, drop de administrative rettigheder, application whitelisting. Vi kan se, at det standser angreb, og så forstår jeg ikke, hvad det lige er, man mangler af information for at gøre det.”



Så nemt kan det gøres. Grafik: Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen

Offline-computere og krypterings-apps
Der er selvfølgelig også andre tiltag. Og hos Center for Cybersikkerhed går Thomas Kristmar og hans kolleger nok lidt længere, end de fleste virksomheder.

“Vi har jo hemmeligheder, så vi har computere, som aldrig kommer på nettet. Vi har ikke mobiltelefoner, der hvor vi drøfter klassificeret information, for dem kan andre stater bryde ind i. Færdig,” griner FE-manden og fortæller, at der er et særligt skab ude på gangen, hvor medarbejderne lægger deres mobiltelefoner.

Vi kan ikke undgå tanken, at FE’s mobiltelefoner må være noget avanceret stads. Men det er slet ikke tilfældet fortæller Thomas Kristmar.

“Vi har blandt andet helt almindelige iPhones, men vi har så en app til krypteret telefoni, som gør det mere sikkert at anvende det offentlige telenet. Hvis vi har noget, der ikke er klassificeret, men måske stadig er beskyttelsesværdigt, så ringer vi op via app’en.”

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan navigerer du trygt gennem sikkerhedsjunglen

Posted in computer.

FE-chefens bedste sikkerhedsråd: Disse fire skridt reducerer din risiko med 80 procent

Som chef for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed i Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) er en del af Thomas Kritsmars arbejde at vide, hvordan trusselsbilledet ser ud i it-verdenen, og hvad man kan gøre for at sikre sig.

Læs også: Computerworld Summit: Her er den store it-udfordring i 2016

Det er viden, som Center for Cybersikkerhed gør ganske meget for at udbrede.

For eksempel har Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen udgivet vejledningen ‘Cyberforsvar der virker’, som indeholder en række helt grundlæggende råd til it-sikkerhed.

Så nemt kan det gøres
Så Thomas Kristmar har svært ved at forstå, hvorfor der stadig er så mange, som ikke følger helt basale råd om sikkerhed.

“Hvis du bare følger de første fire råd i ‘Cyberforsvar der virker’, har du reduceret din risiko med 80 procent.”

Det lyder jo dejligt, at Center for Cybersikkerhed hele tiden er på bolden med råd til, hvordan man bekæmper de nye trusler.

Men i virkeligheden er de vigtigste tiltag efterhånden ret gamle. Vi har bare stadig ikke lært at lytte til de gode råd, fortæller Thomas Kristmar.

“Det er ting, som vi har talt om de sidste 20 år: Opdater din maskine, opdater dine applikationer, drop de administrative rettigheder, application whitelisting. Vi kan se, at det standser angreb, og så forstår jeg ikke, hvad det lige er, man mangler af information for at gøre det.”



Så nemt kan det gøres. Grafik: Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen

Offline-computere og krypterings-apps
Der er selvfølgelig også andre tiltag. Og hos Center for Cybersikkerhed går Thomas Kristmar og hans kolleger nok lidt længere, end de fleste virksomheder.

“Vi har jo hemmeligheder, så vi har computere, som aldrig kommer på nettet. Vi har ikke mobiltelefoner, der hvor vi drøfter klassificeret information, for dem kan andre stater bryde ind i. Færdig,” griner FE-manden og fortæller, at der er et særligt skab ude på gangen, hvor medarbejderne lægger deres mobiltelefoner.

Vi kan ikke undgå tanken, at FE’s mobiltelefoner må være noget avanceret stads. Men det er slet ikke tilfældet fortæller Thomas Kristmar.

“Vi har blandt andet helt almindelige iPhones, men vi har så en app til krypteret telefoni, som gør det mere sikkert at anvende det offentlige telenet. Hvis vi har noget, der ikke er klassificeret, men måske stadig er beskyttelsesværdigt, så ringer vi op via app’en.”

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan navigerer du trygt gennem sikkerhedsjunglen

Posted in computer.