Category Archives: computer

Du har sandsynligvis aldrig hørt om Patrick “Pat” McGovern, men hans indsats og vision skabte både Computerworld, PC World, MacWorld, analysefirmaet IDC og mange andre.

Pat døde forleden i en alder af blot 76 år i Palo Alto i Californien, men det hele begyndte for 50 år siden. For i 1964, efter at have færdiggjort sin uddannelse fra det kendte MIT i 1959, stiftede Pat International Data Group, det firma som i 1967 for første gang udgav Computerworld i USA.  

1964 lyder måske ikke af så længe siden, men i teknologi-år taler vi om flere menneskealdre. Og igennem årene stod Pat bag en ekspansion, som ultimativt fik IDG’s brands ud i så forskellige lande som Indien, Kina, Danmark, Sverige og Iran – i alt når IDG’s brands 280 millioner mennesker i 97 lande. 

Uanset om de enkelte lande var direkte ejet af IDG’s hovedkontor i Boston eller såkaldte licenstagere, var værdierne klare og baseret på Pats vision om, at teknologien er en positiv forandringskraft for menneskeheden. Det er således ikke en tilfældighed, at IDG’s firma-værdi nummer ét fortsat er at levere information om teknologi af højest mulige kvalitet.

Fokus på viden og forretning
Pat, som indtil for nylig tog aktiv del i IDG’s fremtid, var også helt og aldeles overbevist om fordelene ved decentralisering og vidensdeling. Og levede efter det.

Det mærkede jeg personligt, da jeg efter kort tid hos IDG, Computerworlds daværende moderselskab, endte som keynote-speaker til en global konference for salgs- og redaktionsledere – med Pat på forreste række.

For måske udgjorde Danmark blot en dråbe i havet i den store Computerworld-forretning, men ideerne og visionerne var vigtigere end firma-skabte hierarkier.

Det, sammen med Pats gavmildhed i form af donationer som f.eks. det 350 millioner dollar store hjerneforskningscenter på MIT, gjorde IDG og Computerworld til et sted, man var stolt af at arbejde – også selv om forbindelsen, efter Jobindex’ køb af Computerworld i Danmark, er mindre direkte.

Med sin vision og sin decentraliserede ledelsesstil skabte Pat et verdensomspændende forretnings- og videnssystem – og rejste i mange år selv rundt til de enkelte lande for at mødes med medarbejdere og chefer lokalt.

Og havde han ikke tid til at kigge forbi, fik man i stedet en note med ros – altid trykt på Pats eget papir, som med en farvestrålende regnbue i toppen altid startede med “GOOD NEWS!”. Ofte trak man lidt på smilebåndet af brevet, men det virkede – og selv i lande langt fra hovedkontoret var Pat McGovern altid bare Pat.

Nyheden om Pats død er langt fra good news, men til gengæld fik Pat igennem 50 års konstant arbejde for udbredelsen af kendskabet til it skabt et unikt eftermæle, som er få forundt.

Vi har aldrig haft mere brug for programmører i virksomhederme end i dag.

Og det er ikke på trods af, at cloud-applikationerne buldrer frem – men i lige så høj grad på grund af det.

Sådan lyder det fra Anders Hejlsberg, der netop er blevet hædret med IT-Prisen 2014 for sit verdenskendte arbejde med blandt andet Turbo Pascal og C#.

“Jeg tror bare, at det gør, at der bliver endnu mere brug for programmører – ikke mindre. Cloud har ikke noget at gøre med, om der er brug for programmører. Det er mere et spørgsmål om, hvor programmerne bliver udført henne,” siger han. 

“Som programmør ved jeg egentlig ikke, om min harddisk står under skrivebordet, i vores lokale datacenter eller i et andet land i et datacenter der. Du kan dårligt se forskellen, når du sidder og programmerer.”

“Nørderne har mere power, end de nogensinde har haft”

“Det er mere et spørgsmål om, at du kan distribuere din applikation mere nu, og at du kan bruge den på flere devices. Du skal ikke have en lokal installation, så din applikation kan være meget mere fleksibel.”

“Behovet for programmører er større end nogensinde,” siger Anders Hejlsberg til Computerworld.

Du kan læse første del af interviewet her.

Hvad er cloud egentlig for noget?
Han forklarer, at man i dag måske nok ser en helt ny type web-tjenester og -applikationer, som ikke kunne lade sig gøre tidligere.

“Men der skal stadig programmør-indsats til for at udnytte dem på en fornuftig måde.”

“Hvad er services in the cloud? Det er REST API’er, som du snakker til ved at sende dem noget JSON (JavaScript Object Notation, red.) med noget data i, og så kommer der et eller andet svar tilbage – men der skal et program til at drive det.”

Der er dog mange, der taler om, at de tider, hvor man kunne sidde og nørde med ting og sager som udvikler, er forbi. I dag skal man indgå i projektgrupper, hvor der skal tænkes forretningsplaner. Har det ikke ændret behovet for den klassiske programmør?

“Jo det har det, og så har det ikke,” lyder det fra Anders Hejlsberg.

“Hvis du ser på hele open source-fænomenet, hvad er det så? Det er demokratisering og software. Det er drevet af nørder hele vejen, og det er et af de største fænomener, der er sket i vores industri.”

“Nørderne har mere power, end de nogensinde har haft. De har power nok til, at hele business-modellen for software-industrien fuldstændig har ændret sig.”

“På den anden side skal de jo stadig have mad i munden et eller andet sted fra, så det er et sjovt forhold du har imellem open source og kommercielle virksomheder, som på en måde betaler for, at nørderne kan lege.”

“Der er stadig masser af ‘nerd power’,” siger Anders Hejlsberg.

Artiklen fortsætter på næste side…

De danske realkreditinstitutter bør lukke op for at finansiere nedgravning af fiberforbindelser til boligejerne. Sådan lyder opfordringen fra Niels Zibrandtsen, direktør i fiberselskabet Global Connect.

Han peger på, at udrulningen af fiberforbindelser i dag begrænses af, at udgifterne skal finansieres over tre til fem år. På den korte tid kan man ikke tjene pengene ind i tyndt befolkede områder. Med et realkreditlån ville tilbagebetalingstiden i stedet kunne strækkes i op til 40 år med både lavere afdrag og rente.

“I dag finansierer staten højspændingsledninger via realkreditten, men man kan ikke gøre det med datainfrastrukturen. Det er uheldigt, fordi datainfrastrukturen snart bliver lige så vigtig som strøm i kontakten,” siger Niels Zibrandtsen.

Konkret foreslår han, at realkreditten giver lån til den såkaldte rørinfrastruktur – dvs. de rør som selve fiberen føres igennem for at nå frem til brugeren.

Nedgravningen af rørene udgør ifølge Niels Zibrandtsen 80 procent af udgiften til en fiberforbindelsen, og der er ikke noget til hinder for at betragte fiberrørene som en del af installationerne i en ejendom.

Med et realkreditlån kunne prisen for en fiberforbindelse blive sat betydeligt ned.

“Det kunne booste udrulning af fremtidssikret kommunikationsnetværk til tyndt befolkede områder, hvilket vil gavne borgere og virksomheder,” siger Niels Zibrandtsen.

Han foreslår konkret to modeller for den nye form for finansiering. Enten kan lånet gives til den enkelte husejer, eller også kan lånet gå til den udbyder, der står for udrulningen af fiber.

Investeringer ryger til udlandet
Finansiering over realkreditten ville også stoppe diskussionen om statsstøtte til fiberudrulning, som for eksempel er blevet prøvet af på Bornholm.

“Hvorfor skal staten have penge op af kassen, når man kunne finansiere det som en del af en ejendoms værdi,” spørger Niels Zibrandtsen.

Han peger på, at investorer som ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og pensionskasser gerne vil investere i realkreditfinansiering, fordi man der får fast og stabil rente.

“Det er Realkreditrådet, som skal acceptere den her ændring, og det kræver ikke engang nogen lovændring, men der er brug for en politisk signalgivning om, at det er ok at lempe de regler, der findes i dag,” siger Niels Zibrandtsen.

Han peger samtidig på, at de nuværende regler fører til, at danske fiberselskaber – som hans eget Global Connect – i stedet lægger investeringer, som der ellers er rigeligt brug for herhjemme, i udlandet.

Global Connect råder eksempelvis i dag over 2.000 kilometer fibernet i Tyskland og har for nylig investeret i en 650 kilometer lang fiberstrækning mellem Hamborg og Berlin.

Læs også:

Fiberselskab: Sådan beregner vi om fiber kan betale sig

Er nabo til TDC’s fiberrør: Alligevel kan dansk it-mand ikke få hurtigt internet

Den administrerende direktør hos sikkerhedsfirmaet Symantec, Steve Bennett, er netop blevet afskediget.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Samtidig skriver Symantec, at bestyrelsesmedlem Michael Brown nu er udnævnt som midlertidig CEO, og at man straks går i gang med at finde en permanent løsning.

“Vi anerkender Steves bidrag til Symantec, inklusive at udvikle og lede en stribe succesfulde initiativer fokuseret på organisatoriske justeringer, besparelser og proces-effektiviseringer,” skriver Symantec om den nu forhenværende direktør.

“Nu er vores prioritet at identificere en leder, der kan udnytte vores virksomheds aktiver og leder-teamet til at drive den næste etape inden for Symantecs produkt-innovation og vækst,” lyder det videre.

Steve Bennett har kun været direktør i Symantec siden juli 2012, så det var ikke længe, han fik lov til at stå i spidsen for sikkerheds-giganten. 

Verdens største sikkerhedsfirma
Symantec, der blev stiftet i Californien helt tilbage i 1982, er verdens største sikkerhedsfirma. Virksomheden har flere end 20.000 ansatte.

Virksomheden havde sidste år en omsætning på godt 38 milliarder kroner.

Der foregår i disse år en markant konkurrence blandt sikkerhedsselskaberne, samtidig med at nye trends som mobile løsninger og software-as-a-service er med til at ændre branchens fokus ganske voldsomt.

Moderniseringsstyrelsen har i øvrigt netop valgt Symantec som et af to selskaber, der skal tage hånd om it-sikkerheden i staten i de næste tre år og dermed levere løsninger til blandt andet politiet, PET, Skat og de øvrige statslige institutioner.

Læs også:

Disse to antivirus-programmer skal sikre den danske stat

Symantec: Antivirus-software alene er ikke nok

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA er blevet beskyldt for at være supergrådig, når det kommer til at indsamle informationer om stort set alle på planeten Jorden.

For at forstå, hvorfor NSA er så vild efter efter at indsamle alverdens telefonsamtaler og andre oplysninger om folk, bliver man nødt til at forstå NSA’s historie.

Det slog sikkerhedsguruen Bruce Schneier fast over for omkring 170 konferencedeltagere, da han besøgte Danmark i forbindelse med en Infinit-sikkerhedskonference i Industriens Hus i København.

“NSA blev født under Den Kolde Krig, hvor man havde en indsaml-al-information-om-fjenden-mission, så man kunne vide så meget som muligt om fjendens våben,” forklarede Bruce Schneier.

Han fortæller, at denne tanke var blevet rodfæstet i NSA, men at terrorangrebet mod New York og USA den 11. september 2001 forandrede og intensiverede ønsket om overvågning.

For nu fik NSA den mission, at et lignende terrorangreb aldrig måtte finde sted igen.

“Hvis du giver nogen den umulige mission at forhindre ‘noget’ skal ske igen, så er den eneste vej frem at vide alt, hvad der foregår. For ingen ved, hvor den næste trussel kommer fra, eller hvem den næste ‘bad guy’ er,” sagde Bruce Schneier.

Storage-priser åbner total-overvågning
Den amerikanske sikkerhedsguru med flere bøger på cv’et omhandlende cybersikkerhed og kryptografi forklarede, at dataindsamlingen i NSA-regi er gået amok siden den skæbnesvangre efterårsdag i 2001.

Og det skyldes dels opdraget med at bekæmpe ukendte fjender ved at vide alt, men også det faktum, at priserne på storage er styrtdykket.

“Det er jo billigere at gemme alt end at sortere det vigtige fra. Siden 2006 har jeg personligt bare gemt alle mails frem for at sidde og overveje, hvad der skulle gemmes, og hvad der skulle slettes,” lød det fra Bruce Schneier.

Han forklarer, at når alverdens telefonsamtaler på nuværende tidspunkt kan gemmes op til en måned, er det kun et spørgsmål om tid, før den tidsramme bliver udvidet.

Artiklen fortsætter på næste side…

Langt de fleste it-chefer pønser på at udskifte deres hovedleverandører indenfor it-ydelser inden for de næste to til tre år.

Ifølge en global undersøgelse fra analysehuset Gartner planlægger 7 ud af 10 CIO’er at gennemføre markante ændringer i deres leverandør-setup.

Det sker i bestræbelserne på at tilpasse sig den nye digitale fremtid, lyder det fra Gartner.

“Der tegner sig et klart billede for it-service-leverandørerne, hvis kunder kæmper for at komme på omgangshøjde med de forandringer, der er i markedet,” lyder det fra Gartner-analytiker Eric Rocco til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Presses af store forandringer
Forandringerne, der presser CIO’erne til at gentænke deres forretningsmodeller, bliver ikke mindst drevet frem af det, som Gartner tidligere har kaldt for ‘Nexus of disruptive forces.’

Den består af fire teknologi-bølger, der ramler sammen på én gang, nemlig cloud, sociale tendenser, mobil og big data.

Hver for sig ville disse fire tendenser kunne forandre hele den måde, som it bliver anvendt på. I dag er de imidlertid i spil alle fire på én gang.

Du kan læse mere om disse voldsomme forandringer her: Vær forberedt: Disse it-tendenser skal du forholde dig til

For de fleste kan det ikke lade sig gøre blot at indkøbe nye teknologier i forventningen om, at de relativt glat og problemfrit kan kobles på den eksisterende it-arkitektur i organisationen.

I stedet er hver af de fire tendenser så grundlæggende anderledes, at de kræver, at CIO’en er nødt til at gentænke forretningsprocesserne, applikationerne og hele den måde, som it anvendes på – hvis altså han vil have fuldt udbytte af de nye teknologier.

Det kan du læse mere om her: Hemmeligheden bag digital succes: Her er de seks vigtigste ting

“Køberne vil have hastighed og fleksibilitet. De fleste er bevidste om, at de står i en innovativ krise internt i organisationen. Men de færreste service-leverandører er i stand til at fange de muligheder, der ligger i denne erkendelse,” lyder det fra Eric Rocco.

Her er muligheden
Ifølge Gartner ligger der store forretningsmuligheder for service-leverandører, der er i stand til at være på forkant med udviklingen og som er i stand til at hjælpe CIO’erne på vej i den store digitale transformation, der finder sted i disse år.

Fremtidens service-leverandører skal kunne forstå forretningsprocesserne nøje og kunne tale det samme sprog som forretningen – ikke som it-folkene, hedder det.

“Det kræver dyb, horisontal industri-forståelse og nye markedsmodeller,” lyder det fra Gartner.

Analysehuset peger på, at it-serviceleverandørerne derfor er nødt til at lære at klarlægge og formulere, hvordan deres løsninger kan understøtte og underbygge og sætte ekstra skub i den digitale transformation for den enkelte virksomhed.

Læs også:

Verdenskendt dansk it-mand: Sådan får du succes i en vild branche

Godt nyt for it-branchen: CIO’er vil øge it-indkøb

Hemmeligheden bag digital succes: Her er de seks vigtigste ting

De næste teknologi-bomber på vej: Verden venter i spænding

Det store opsving på trapperne: Det syder og bobler i danske it-virksomheder

Maskinerne kommer: It-chefen har et problem

Cloud-løsninger, at arbejde hjemmefra, bring-your-own-device, mobility. Alle ord som er oppe at vende i tidens store debat om fremtidens arbejdsplads.

Her tales der ofte om, at vi skal være så mobile som muligt med cloud-løsninger, så vi kan have adgang til vores filer og data så hurtigt som muligt. Men virkeligheden i dag ser noget anderledes ud for de nordiske kontoransatte.

En tredjedel af de adspurgte medarbejdere i Norden har for eksempel ikke lov til at bruge cloud-løsninger som Dropbox på deres arbejdsplads. For danskerne alene er vi helt oppe på 42 procent.

Det viser en undersøgelse foretaget af onlinetjenesten EverNote, der har spurgt 800 kontoransatte i Norden om deres mobilitet på arbejdspladsen.

Vi sidder for meget på kontoret
Samme undersøgelse sætter også en tyk streg under, at vi ikke benytter os af at arbejde væk fra kontoret.

Kun 27 procent af danskerne benytter sig af at arbejde hjemmefra eller på cafeer, og de der endelig gør, er hovedsageligt mænd.

Undersøgelsen viser også, at det oftest er virksomhedsejerne, der i Danmark arbejder hjemmefra. En tredjedel af alle virksomhedsejere i Danmark kommanderer fra hjemmekontoret, men de overgås af svenskerne, hvor tallet er oppe på 68 procent.  

Omvendt er det kun otte procent af de ansatte i de svenske virksomheder, som arbejder hjemmefra.

Utilfredse med deres effektivitet
Hjemmearbejdspladsen begrænses nok af, at mange ikke må benytte cloud-tjenester for deres it-afdeling.

36 procent af alle danskere skal have en godkendelse fra it-afdelingen, før de må anvende et nyt program i arbejdssammenhæng, og generelt for hele Norden er der ikke meget opbakning til, at de ansatte selv må afprøve nye programmer.

Danskerne er samtidig det nordiske folkefærd, som er mest utilfreds med deres effektivitet på arbejdet. 24 procent af de adspurgte danske kontoransatte er meget eller noget utilfredse med deres effektivitet, og det er væsentligt højere end i for eksempel Sverige, hvor det kun er ni procent.

Tilhører du de 23 procent, der arbejder hjemme, eller er der for mange begrænsninger til, at det giver mening? 

Læs også: [b]Otte [b][b]stærke råd[/b][/b]: Sådan bliver du supereffektiv til at arbejde hjemmefra

[/b]