Category Archives: computer

For et par år siden læste jeg LinkedIn co-founder Reid Hoffman’s ”The Start Up of You” og studsede over, at hans ambition var at blive noget, som hedder ”product manager”. I USA er det tilsyneladende vældigt populært indenfor IT, for det er dem, som beslutter, hvad et produkt eller produktlinie skal indeholde. Det er product managers, som laver markedsundersøgelser, brugertest, projektplaner, forretningsmodeller, ja det er kort sagt dem, som har fingeren på pulsen. Da jeg har mødt en del product managers på det seneste, satte jeg mig for at finde ud af, hvor udbredt denne funktion egentlig er i Danmark i dag?

Da jeg startede med at skrive dette troede jeg faktisk ikke det var så udbredt, men en søgning på LinkedIN viser faktisk at 4731 personer har det, som deres nuværende titel (det svarer til 0,07 promille af den danske befolkning). Det overraskede mig noget, da jeg synes, det er sjældent man hører om det. Men sammenligner man med USA, så er densiteten af product managers stadig 6 gange større i USA end i Danmark

Når man går det efter i detaljer, kan man se at det i meget høj grad er et københavnsk fænomen: 57% arbejder i københavnsområdet. Samme billede viser sig hvis man kigger på søge volumen hos google. Men her kan vi til gengæld se at det er en ny term, der først begynder at dukke op omkring 2009 i Danmark, hvor den i USA har haft uændret søgevolumen siden 2005, som er det længste google trends går tilbage.

Hvem er disse ”produkt ledere”

Så, det ser altså ud til at være et modefænomen, som er kommet til Danmark fra USA indenfor de seneste 5 år. Men hvem er disse Product Managers?

De tre industrier som topper listen er telekommunikation, informationsteknologi og computer software, altså primært et teknologifænomen. Det er store firmaer som TDC, Novo Nordisk, L’oreal og Danisco, som har flest (mellem 50 og 80 stykker i alt), men det er i øvrigt pænt fordelt på alle størrelser af virksomheder. 58% har mere end 10 års erfaring og 99,9% har skrevet deres linkedIN profil på engelsk.

Product management er jo ikke noget man rigtigt kan studere, men 16% har studeret på CBS, mens 6 procent kommer fra henholdsvis DTU og SDU. Resten er uddannet andre steder. Det tyder på, at det er en meget heterogen gruppe, som primært arbejder med at udvikle teknologi.

Fremtiden

Er product manageren en titel, som er kommet for at blive eller er det bare endnu et modefænomen fra USA som går over igen? Er det en kunstig model som tvinges ned over det danske marked eller er det den smarteste måde at udvikle nye produkter på? Hvem laver egentlig produktudvikling i firmaer uden product managers? Er det tid til en product manager bølge ligesom for 10-15 år siden da projekt ledelses funktionen blev professionaliseret og institutionaliseret med certificeringer og kurser? Og vil vi finde et dansk navn til dem, som f.eks. ”produkt leder” eller måske bare “chef”.

Kilder
LinkedIn søgning: Title, current = product manager
Google trends søgning “Product manager”

Tusindvis af S-togspassagerer er strandet på stationer og i tog ved flere lejligheder de seneste to måneder. Nu har Banedanmark endelig fundet en hovedmistænkt. Det fortæller teknisk direktør i Banedanmark, Søren Boysen:

»Vores centrale fjernstyringsanlæg (som har haft udfald, der har forårsaget forstyrrelser, red.) kører over to computere. I fredags monterede vi overvågningsudstyr på dem, så vi kunne følge den anvendte processorkraft. Da vi stresstestede dem, viste det sig, at den ene computer brugte mere strøm end den anden til den samme opgave. Den brugte simpelthen mere processorkraft. Derfor har vi udskiftet en del af hardwaren, og i den efterfølgende test brugte de lige meget strøm.«

Analyser af kommunikationen mellem de to computere viste desuden, at overførslen af data mellem de to computere i de situationer, hvor den ene blev overbelastet, heller ikke fungerede optimalt.

Fjernstyringsanlægget blev leveret af Siemens i 2005.

Banedanmarks trafikledere sidder ved fem skærme og overvåger hver sin del af de 170 kilometer S-bane. Køreplanerne er kodet ind i fjernstyringsanlægget, så når alt kører efter planen, overvåges trafikken bare.

Sker der ændringer, kan trafikken styres manuelt, ved at den enkelte trafikleder går ind og skifter spor og sætter toggange for togene på hans eller hendes del af strækningen. Er der tale om større ændringer i trafikken, sker det efter særlige disponeringsplaner, som sikrer den bedst mulige togdrift.

Så snart der opleves fejl, skiftes der til backup-anlægget.

Backup-anlægget har to betjeningspladser mod de fem, der normalt er. Fra backupanlægget kan toggange både fjernstyres og styres manuelt. Backup-anlægget er blevet opgraderet, så det kan benyttes til at styre S-togtrafikken i fuldt omfang. Når S-togtrafikken styres i fuldt omfang fra backupanlægget, vil der dog være vise begrænsninger i trafikinformationen på skærmene.

Kilde: Banedanmark.

Siden udskiftningen har Banedanmarks fjernstyringsanlæg fungeret uden at blive ramt af de udfald, der har lammet togtrafikken i perioder de seneste to måneder. Men da der ikke har været udfald overhovedet siden fredag, kan teknikerne ikke være sikre på, at udskiftningen på den ene server har fjernet problemets årsag. Først når både passagerer og tog ruller ind på stationerne tirsdag, vil Banedanmarks teknikere få en indikation på, om den hovedmistænkte nu også er skyldig.

»Selv om vi laver stresstest, kan vi ikke simulere trafikafviklingen i morgenmyldretiden. Derfor er vi nødt til at se, hvad der sker tirsdag morgen, men vi kan nu stressteste med meget få gener for passagererne,« siger Søren Boysen.

Banedanmark har sikret, at passagererne næsten ikke vil mærke noget, hvis der sker et udfald igen tirsdag morgen. Nødbetjeningsanlægget, som Banedanmark har brugt, når det almindelige fjernbetjeningsanlæg stod af, er nemlig blevet opgraderet, så det kan håndtere en fuld køreplan.

»Vi har indlæst køreplanen for tirsdag i nødbetjeningsanlægget, så flere af funktionerne bliver automatiserede. På den måde kan vi afvikle en normal køreplan, selv om vi kun har to betjeningspladser i stedet for de fem, der findes på vores normale anlæg,« siger den tekniske direktør.

S-togsnettets fjernbetjeningsanlæg blev installeret i 2005. Siden har det ifølge Banedanmark fungeret upåklageligt.

13. februar opstod den første fejl, der påvirkede S-togstrafikken.

21. februar kom det første store nedbrud.

13. marts skete det andet store udfald i morgentimerne.

14. marts skete det tredje store udfald i morgentimerne.

Siden har DSB kørt med færre tog.

Søren Boysen kan ikke sige, hvor mange dage uden udfald der skal til, før Banedanmark tør tro på, at fejlen er væk, selv om teknikerne ikke har kunnet finde den præcise årsag:

»Vi vil gerne se, hvordan tirsdagen går. Så venter vi på, hvad vores leverandørs og vores egne eksperter siger. Indtil de er 100 procent sikre, vil vi holde backupanlægget opdateret og klart.«

Selv om det er to måneder siden, at fjernbetjeningsfejlen opstod første gang, mener Søren Boysen ikke, at Banedanmark har reageret for sent.

»På teknikerniveau har man jo fulgt fejlene, og man kan spørge, hvor mange fejl der skal til, før man opdager, at det er den samme fejl, der optræder periodisk. Men den måde, som fejlen viser sig på, er meget kortvarig, og det har heller ikke været på de samme tidspunkter på døgnet, så vi har ikke kunnet se et mønster,« siger han.

Den amerikanske regering har annonceret sin intention om at afgive kontrollen over internettet til et bredere udvalg. Det skriver BBC.

Derfor har den amerikanske regering bedt Icann om at udarbejde en plan for, hvordan kontrollen skal overgå til et udvalg af private virksomheder samt repræsentanter fra forskellige regeringer.

I øjeblikket er det Icann, der holder opsyn med internettet under kontrakt med den amerikanske regering.

Ifølge bestyrelsesmedlem i Icann Stephen Crocker har det længe været målet at afgive kontrollen med nettet til et internationalt udvalg.

»Nu er det op til vores globale interessenter at afgøre den bedste måde at nå målet på,« siger Stephen Crocker.

Icann har udsendt invitationer til en lang række regeringer, virksomheder og internetorganisationer, som skal hjælpe med at overføre magten til et nyt organ. Icann forventer, at målet bliver nået inden september 2015, hvor virksomhedens kontrakt med den amerikanske regering udløber.

De to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital har sammen med ATP fået en eksklusiv forhandlingsaftale om at købe Nets. Det skriver Berlingske Business.

Det betyder formentlig, at en aftale inden påske bliver til virkelighed. Der er dog ingen, der med sikkerhed kan sige, hvor meget de to kapitalfonde er villige til at punge ud for Nets, men markedet vurderer en pris på omkring 15 til 17 milliarder kroner.

I Danmark er Bain Capital mest kendt for sin stifter, nemlig den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney. Fonden har tjent meget på hovedsageligt at købe konkurstruede virksomheder, igangsætte store fyringsrunder og andre omstruktureringer, for bagefter at sælge virksomhederne igen med stort afkast.

Advent International er derimod mere velkendt herhjemme. Fonden ejer nemlig KMD, som indtil for nyligt har haft monopol på it-løsninger til det offentlige.

Hverken Bain eller Advent er dog ukendt med betalingsudbydere. For tilsammen ejer de den britiske betalingsudbyder WorldPay.

Til sidst har vi den danske pensionskasse ATP. Pensionskassen fylder dog kun en lille del i konsortiet og kritikere sætter spørgsmålstegn ved om ATP tilstedeværelse blot skal legimitere salget til de to udenlandske kapitalfonde. Det er tvivlsomt om ATP vil fortsætte efter en børsnotering af Nets om nogle år.

Der er dumpekarakter til tre ud af fire af de 136 testede produkter i en rapport, som Det Europæiske Markedstilsyn udgav i januar. Tilsynet holder øje med, at elektroniske produkter i EU ikke forurener med elektromagnetisk støj (EMC). Det skriver Elektroniktidningen.

Undersøgelsen er blevet til i frivilligt samarbejde mellem 19 medlemslande, der har gennemgået produkterne for forskellige parametre lige fra teknisk måling af udsendelse af elektromagnetisk støj til en vurdering af den påkrævede dokumentation for at sælge produktet under CE-mærket i EU.

Alle produkterne i testen var nemlig CE-mærket, men kun 92 ud af 121 adspurgte producenter kunne stille den krævede dokumentation for CE-mærket til rådighed for undersøgelsen. Af de 92 levede kun 60 af produkternes dokumentation op til kravene for mærket, hvilket svarer til lige omkring halvdelen af de adspurgte.

134 produkter blev testet for udsendelse af elektromagnetisk støj, og her dumpede 44 procent af strømforsyningerne også. Samlet konkluderer EMC, at den høje dumpeprocent på over 76 procent bør give anledning til selvransagelse hos producenterne.

»Meget mangler at blive gjort af fabrikanterne i forhold til overholdelse af de tekniske krav,« skriver tilsynet i sin rapport.

91 procent af produkterne var produceret i Kina, og selvom dokumentationen og de tekniske specifikationer skal udarbejdes hos producenten, er det importørernes ansvar, at den overholder reglerne i EU.

»Det stod klart, at nogle importører ikke var klar over eller ignorerede deres ansvar på EMC-området,« hedder det i rapporten.

EMC besluttede i december 2011 at igangsætte en større kampagne målrettet mod strømforsyninger til bærbare computere og ‘lignende produkter’, da salget af disse i Europa var eksploderet, og man vurderede, at en undersøgelse af markedet var nødvendig.

De københavnske sygehuse er blot tre uger før udløbet af supportperioden stadig befolket med pc’er, med det snart 13 år gamle styresystem Windows XP. Derfor har Region Hovedstaden været nødt til at indgå en aftale om forlænget support med Microsoft til en værdi af 58 millioner kroner.

»Region Hovedstaden har valgt at indgå en partnerskabsaftale med Microsoft, der sikrer hjælp til opgradering til Windows 7 i regionen og fortsat XP-support i hele perioden frem til opgraderingen er gennemført,« oplyser Region Hovedstadens Center for IMT i et e-mailsvar til Version2.

Udløbet af supporten på Windows XP indebærer, at Microsoft ikke længere automatisk distribuerer sikkerhedsopdateringer til styresystemet. Det betyder, at pc’er med Windows XP potentielt er sårbare over for hackerangreb, der udnytter hidtil ukendte sikkerhedshuller i styresystemet, når supporten stopper den 8. april.

Supportaftalen med Microsoft betyder, at Region Hovedstaden vil kunne få ekstraordinære rettelser, som kan lukke akutte sikkerhedshuller på de Windows XP-pc’er, som står på sygehusene.

Problemet med Windows XP rammer ikke kun i hovedstaden. Også landets øvrige regioner har måttet indgå lignende aftaler med Microsoft.

Udløbet af supportperioden har været kendt i årevis, og Microsoft har endda udskudt den for at give kunderne mulighed for at opgradere til en nyere version af Windows, som fortsat supporteres.

I Region Hovedstaden har it-afdelingen imidlertid haft svært ved at få budgettet til at slå til. De seneste år har regionens it-afdeling, Center for IMT, således måttet overføre cirka 100 millioner kroner om året fra næste års budget, fremgår det af referatet fra regionsrådsmødet den 11. marts.

Regionen har blandt andet brugt mange ressourcer på at konsolidere it-driften i nye datacentre, opgradere pc-hardwaren, implementering af Fælles Medicinkort og andre projekter. Ifølge Center for IMT har regionen cirka 50 it-projekter med et samlet årligt budget i omegnen af 800 millioner kroner.

Regionsrådet har godkendt en ekstrabevilling på 81 millioner kroner til it-området, som dog er en bevilling oveni en tidligere forhøjelse af budgettet, hvilket på regionsrådsmødet også blev påpeget af medlemmer fra Enhedslisten:

»Vi undrer os over, at der på dette tidspunkt er så store overskridelser. Derudover er de ekstra 81 millioner kroner en sammenligning af tal for en fremtidig økonomiredegørelse, mens en sammenligning med budgettet viser en overskridelse på 183 millioner kroner,« fremgår Enhedslistens kommentar ifølge referatet.

Budgettet for it-området er således i 2014 overskredet med knapt 15 procent, hvoraf udgiften i forbindelse med opgraderingen fra Windows XP til Windows 7 udgør en betragtelig andel.

Regionen forventer, at migreringen til Windows 7 vil tage cirka halvandet år, og der er tale om et omfattende projekt.

»Opgraderingen til Windows 7 har været i fokus, men det har ikke vist sig muligt at gennemføre opgraderingen i hele regionen inden den 8. april. Dette skyldes kompleksiteten i regionens it-miljø grundet regionens størrelse samt omfanget af nuværende kørende applikationer i driftsmiljøet. Op mod 1.000 applikationer skal testes og gøres klar til at kunne afvikles sikkert og forsvarligt på Windows, inden opgraderingen er tilendebragt,« skriver Center for IMT til Version2.

For at modvirke den store pukkel af it-projekter vurderer Center for IMT i Region Hovedstaden, at der er behov for en permanent merbevilling på 50 millioner kroner om året til nye medarbejdere. Derudover vil regionen bruge 60 millioner kroner, som i dag bruges til eksterne konsulenter, til fastansættelse af medarbejdere.

Det reviderede budget for Center for IMT, som regionsrådet har godkendt, lyder nu på i alt 1,422 milliarder kroner.