Category Archives: computer

Tusindvis af s-togspassagerer er strandet på stationer og i tog ved flere lejligheder de seneste to måneder. Nu har Banedanmark endelig fundet en hovedmistænkt. Det fortæller teknisk direktør i Banedanmark, Søren Boysen:

»Vores centrale fjernstyringsanlæg (som har haft udfald, der har forårsaget forstyrrelser, red.) kører over to computere. I fredags monterede vi overvågningsudstyr på dem, så vi kunne følge den anvendte processorkraft. Da vi stresstestede dem, viste det sig, at den ene computer brugte mere strøm end den anden til den samme opgave. Den brugte simpelt hen mere processorkraft. Derfor har vi udskiftet en del af hardwaren, og i den efterfølgende test brugte de lige meget strøm.«

Analyser af kommunikationen mellem de to computere viste desuden, at overførslen af data mellem de to computere i de situationer, hvor den ene blev overbelastet, heller ikke fungerede optimalt.

Fjernstyringsanlægget på S-banen blev leveret af Siemens i 2005.

Banedanmarks trafikledere sidder ved fem skærme og overvåger hver sin del af de 170 kilometer S-bane. Køreplanerne er kodet ind i fjernstyringsanlægget, så når alt kører efter planen, overvåges trafikken bare.

Sker der ændringer, kan trafikken styres manuelt, ved at den enkelte trafikleder går ind og skifter spor og sætter toggange for togene på hans eller hendes del af strækningen. Er der tale om større ændringer i trafikken, sker det efter særlige disponeringsplaner, som sikrer den bedst mulige togdrift.

Så snart der opleves fejl, skiftes der til backup-anlægget.

Backup-anlægget har to betjeningspladser mod de fem, der normalt er. Fra backupanlægget kan toggange både fjernstyres og styres manuelt. Backup-anlægget er blevet opgraderet, så det kan benyttes til at styre S-togtrafikken i fuldt omfang. Når S-togtrafikken styres I fuldt omfang fra backupanlægget, vil der dog være vise begrænsninger i trafikinformationen på skærmene.

Kilde: Banedanmark.

Siden udskiftningen har Banedanmarks fjernstyringsanlæg fungeret uden at blive ramt af de udfald, der har lammet togtrafikken i perioder de seneste to måneder. Men da der ikke har været udfald overhovedet siden fredag, kan teknikerne ikke være sikre på, at udskiftningen på den ene server har fjernet problemets årsag. Først når både passagerer og tog ruller ind på stationerne i morgen, vil Banedanmarks teknikere få en indikation på, om den hovedmistænkte nu også er skyldig.

»Selv om vi laver stresstest kan vi ikke simulere trafikafviklingen i morgenmyldretiden. Derfor er vi nødt til at se, hvad der sker tirsdag morgen, men vi kan nu stressteste med meget få gener for passagererne,« siger Søren Boysen.

Banedanmark har nemlig sikret, at passagererne næsten ikke vil mærke noget, hvis der sker et udfald igen tirsdag morgen. Nødbetjeningsanlægget, som Banedanmark har brugt, når det almindelige fjernbetjeningsanlæg stod af, er nemlig blevet opgraderet, så det kan håndtere en fuld køreplan.

»Vi har indlæst køreplanen for tirsdag i nødbetjeningsanlægget, så flere af funktionerne bliver automatiserede. På den måde kan vi afvikle en normal køreplan, selv om vi kun har to betjeningspladser i stedet for de fem, der findes på vores normale anlæg,« siger den tekniske direktør.

S-togsnettets fjernbetjeningsanlæg blev installeret i 2005. Siden har det ifølge Banedanmark fungeret upåklageligt.

13. februar opstod den første fejl, der påvirkede S-togstrafikken.

21. februar kom det første store nedbrud.

13. marts skete det andet store udfald i morgentimerne.

14. marts skete det tredje store udfald i morgentimerne.

Siden har DSB kørt med færre tog.

Søren Boysen kan ikke sige, hvor mange dage uden udfald, der skal til, før Banedanmark tør tro på, at de har fjernet fejlen, selv om teknikerne ikke har kunnet finde den præcise årsag:

»Vi vil gerne se, hvordan tirsdagen går. Så venter vi på, hvad vores leverandørs og vores egne eksperter siger. Indtil de er 100 procent sikre, vil vi holde backupanlægget opdateret og klart.«

Selv om det er to måneder siden, at fjernbetjeningsfejlen opstod første gang, mener Søren Boysen ikke, at Banedanmark har reageret for sent.

»På teknikerniveau har man jo fulgt fejlene, og man kan spørge, hvor mange fejl der skal til, før man opdager, at det er den samme fejl, der optræder periodisk. Men den måde, som fejlen viser sig på, er meget kortvarig, og det har heller ikke været på de samme tidspunkter på døgnet, så vi har ikke kunnet se et mønster,« siger han.

»Det er et game-changing resultat.«

Sådan skriver fysikeren Philip Gibbs på sin blog i anledning af, at forskere tilknyttet Bicep2-eksperimentet på Antarktis har offentliggjort, at de har fundet de første direkte beviser på kosmisk inflation.

Det er præcist det, som forskerne ifølge rygterne, som Ingeniøren tidligere i dag har rapporteret, forventede at fremlægge.

En af teoretikerne bag teorien for kosmisk inflation, Alan Guth fra Massachusetts Institute of Technology siger til Nature:

»Det er tale om en ny brik, der får billedet om inflation til at passe.«

Han tilføjer, at resultatet helt bestemt er en Nobelpris værd. Andre har allerede spekuleret i, at Alan Guth også selv har fået forøget sine chancer for en Nobelpris betragteligt med opdagelsen.

Nature har en større beskrivelse af resultaterne.

Fysikeren Liam McAllister fra Cornell University, som bringer en detaljeret gennemgang af forskningresultatet, kalder det en spektakulær og historisk opdagelse.

»Det bliver ikke større end dette,« skriver han.

Han tilføjer dog et par advarende ord om, at det måske er for godt til at være sandt. Først når et andet eksperiment kan bekræfte observationerne, kan vi tillade os at åbne champagneflaskerne, mener McAllister.

Opdagelsen er hjemme

Men skal man tro forskerne ved Bicep er opdagelsen i hus.

I en videnskabelig artikel, som senere vil blive indsendt til et videnskabeligt tidsskrift, men som allerede er tilgængelig på Internettet, skriver forskerne, at de med en signifikans større end 5 sigma, som er kravet til en opdagelse, har fundet, at den såkaldte r-faktor, der groft sagt beskriver styrken af de såkaldte primordiale B-bølgetyper i den kosmiske baggrundsstråling, er 0,2.

Ligesom lys kan være polariseret, er der også en svag grad af polarisation af det kosmiske baggrundssignal. Der findes to forskellige polarisationssignaler, kaldet E-bølgetyper og B-bølgetyper, fordi disse minder om egenskaber af det elektriske felt (E) og det magnetiske felt (B) inden for elektrostatikken.

E-bølgetyperne blev opdaget i 2002, men de er ikke særlig interessante, da de blev dannet lang tid efter inflationsperioden på et tidspunkt, hvor stråling og atomer stadig var tæt koblet til hinanden.

De første B-bølgetyper blev detekteret sidste år af South Pole Telescope, men de stammer fra gravitationelle linseeffekter i forbindelse med store galaksehobe. De har dog nærmest kun karakter af et forstyrrende baggrundsignal, der skal fjernes for, at man kan se de primordiale B-bølgetyper, der er forbundet med inflationsprocessen.

Styrken af B-bølgetyperne (r-faktoren) viser, hvor kraftig ekspansionen af Universet var under den kortvarige inflationsproces og ved hvilket energiniveau, inflationen fandt sted.

Michael Turner fra Univeriry of Chicago siger til Nature, at resultaterne viser, at energiniveauet var ca. 10^16 gigaelektronvolt. Det er ved samme energiniveau, at forskerne forventer, at tre af de fire fundamentale naturkræfter – den svage, stærke og elektromagnetiske kraft – er forenet.

Blev Planck-forskerne taget på sengen?

Alle venter nu på de resultater af polarisationen af kosmiske baggrundsstråling, der vil blive fremlagt, når forskerne bag den europæiske satellit Planck senere præsenterer deres målinger herom.

Efter planen skulle de disse data være fremlagt til sommer. Det bliver interessant at se, om Planck-forskerne nu vil fremskynde en offentliggørelse af deres data, som formodentligt er meget tæt på at være gennemanalyseret.

I modsætning til Bicep2, som udelukkende har studeret himlen direkte over Sydpolen, så har Planck foretaget en fuld kortlægning af hele himlen, og derfor kan Planck måske giver mere information om den stadig noget gådefulde inflationsproces.

For hvad satte inflationsprocessen i gang, og hvad fik den til at stoppe? Det savner man stadig gode svar på.

Supernøjagtige målinger

For at finde de eftertragtede B-bølgetyper har forskerne skullet opmåle den kosmiske baggrundsstråling med en nøjagtighed, der er bedre end en timilliontedel af en kelvin og skullet fjerne forstyrrende signaler i deres analyse.

De opnåede dette dels ved at benytte et nyt mere følsomt eksperiment (Bicep2), der blev installeret i slutningen af 2012, og dels ved at sammenligne målingerne med resultaterne fra forgængeren Bicep1.

Denne video fra 2012 beskriver eksperimentet.

En satellit har spottet det forsvundne Malaysian Airlines MH370 knap seks timer efter den hidtil seneste kendte position. Det har ikke bare udvidet eftersøgningen, men tilmed overbevist malaysiske efterforskere om, at flyets forsvinden er sket som følge af en bevidst handling.

Fredag offentliggjorde satellitfirmaet Inmarsat, at én af deres geostationære satellitter over Det Indiske Ocean modtog svar på såkaldte ‘ping’, der angiveligt skulle stamme fra MH370.

»Rutinemæssige automatiske signaler blev registreret på Inmarsat-netværket fra Malaysia Airlines flight MH370 under dets flyvning fra Kuala Lumpur,« skriver satellitnetværket i en kortfattet pressemeddelelse og angiver, at informationen herefter blev delt med Malaysian Airlines.

De automatiske signaler er udsendt en gang i timen fra satellitten for at holde styr på, hvem der er på netværket. Ifølge flere medier modtog satellitten svar fem eller seks gange, hvilket har kunnet sandsynliggøre, at flyet stadig var i funktion lørdag morgen kl. 8:11 lokal tid.

Læs Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Det har flere implikationer for både eftersøgningen og efterforskningen af det forsvundne fly. De modtagne signaler og deres registrerede svartider har gjort det muligt for efterforskerne at beregne, i hvilken radius fra satellitten flyet kan have befundet sig, efter det seneste kendte radarsignal, der placerede MH370 over Malaccastrædet.

Dermed er eftersøgningen langs flyets oprindelige rute fra Kuala Lumpur til Kinas hovedstad Beijing helt droppet, og indsatsen fokuseres nu ved to mulige linjeføringer langs den beregnede afstand fra satellitten.

De to mulige linjeføringer er inddelt i en nordlig og en sydgående korridor. Den nordlige linjeføring starter ved Thailand og strækker sig et godt stykke op i Centralasien – et område, der ifølge flere eksperter har et stort netværk af militære radarer, der burde have opfanget flyet, hvis det begav sig over det luftrum.

Derfor anser mange det nu for mere plausibelt, at MH370 har befundet sig i den sydlige korridor, der krydser Indonesien og fortsætter langt ud i Det Indiske Ocean, da det sidste ‘ping’ blev sendt tilbage til satellitten tidligt lørdag morgen.

Samtidig ændrer det afgørende på teorierne om, hvad der skete om bord på MH370. Satellitsignalerne afslører nemlig indirekte, at flyets kommunikationsudstyr bevidst er blevet afbrudt af én eller flere ombordværende med stor indsigt i kommunikationsteknologierne anvendt i kommercielle fly.

Da efterforskere hidtil hverken har kunnet be- eller afkræfte, om flyets manglende kommunikation kunne forklares med et havari, har de heller ikke kunnet fastslå, om MH370 forsvandt som følge af en ulykke, eller en bevidst handling.

De nye livstegn fra satellitsignalerne har nu fået den malaysiske premierminister til at bekræfte, at både flyets transponder, der sender et identificerende signal til flykontrollen på landjorden, og flyets Acars-system bevidst er blevet slået fra i luften.

Acars-systemet er en kommunikationsservice, som flyselskaber skal abonnere på. Via systemet kan flyet kommunikere med landjorden og sende data om blandt andet motorens tilstand ned til datalogs på landjorden.

Det har fået efterforskere til at tage et nærmere kig på passagerlisten samt ført til ransagning af de to piloter hjem. Hos den ene af piloterne fandt man en hjemmebygget flysimulator, som malaysiske politi har skilt ad og konfiskeret.

Om mindre end tre måneder går den javascript-baserede NemID-klient i fuld drift, og dermed bliver det endelig muligt at bruge den digitale signatur-tjeneste fra smartphones og tablets. Det fremgår af en tidsplan, der netop er blevet offentliggjort på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Det er dog ikke alle tjenester, der kan tilgås fra mobile enheder pr 1.juli – tjenester og myndigheder skal selv løbene sørge for at koble sig på den nye løsning.

»Den 1. juli overgår løsningen fra pilotdrift til fuld drift i overensstemmelse med den oprindelige tidsplan. Herefter kan alle løsninger implementere den nye JavaScript-klient og tilbyde borgerne at logge på fra de mobile platforme. Løsningerne vil overgå til JavaScript-klienten løbende efter den 1. juli, og borgerne vil i overgangsperioden logge på med den nye klient hos nogle tjenester og med den gamle applet hos andre tjenester«, hedder det på styrelsens hjemmeside.

Der er dog komet en bagkant på i form af en ultimo-2014 deadline for implementering af den javascript-baserede NemID-klient. Derefter lukkes Java-applet til nøglekort og nøgleviser nemlig ned.

For nylig var en dansk datalog på forkant og udviklede sin egen NemID-klient, der også var baseret på Javascript. Han blev dog mødt med juridiske trusler fra Nets, der mente, at den hjemmeudviklede løsning kunne krænke deres ophavsret.

Det har kostet 100 millioner kroner at få NemID gjort brugbar på mobilenheder, og det er altså Nets, der står bag den nye løsning.

Om få måneder vil ejeren af Kuannersuit/Kvanefjeld uran- og sjældne jordartsmineprojektet i Sydgrønland, det australske mineselskab, Greenland Minerals and Energy (GME), offentliggøre materiale, der skal danne grundlag for en miljøkonsekvensvurdering, der forventes at give GME en udvindingstilladelse tidligt næste år.

Vurderingen skal tage højde for mineprojektets kort- og langsigtede, direkte og indirekte indvirkninger på alle dele af miljøet og deres indbyrdes samspil, herunder virkningerne for mennesker, fauna og flora, jord, vand, luft, klima, landskaber, materielle værdier og kulturarv. Mineselskabet skal også beskrive de foranstaltninger, der skal tages for at undgå, formindske og i givet fald genoprette projektets negative miljøkonsekvenser.

Imidlertid har det længe stået klart, at Kuannersuit-projektet af en lang række årsager ikke er bæredygtigt, og indtil nu har vi ikke set dokumentation for, at GME kan udvikle et projekt, der ikke skader miljøet i meget lang tid fremover.

Et af de største problemer er projektets enorme størrelse. Iflg. en GME-firmapræsentation i Toronto tidligere denne måned rummer Kuannersuit muligvis verdens næststørste forekomst af uran – kun Olympic Dam-minen i Sydaustralien er større.

Imidlertid er GME’s opgørelser af ressourcernes størrelse, malmenes lødighed og de metaller, der kan udvindes, generelt set selvmodsigende og afviger fra det, der oplyses af andre kilder. F.eks. skelner selskabet ikke mellem de uranressourcer, der teoretisk set findes på stedet, og de, der rent faktisk kan udvindes. Dette vanskeliggør en uafhængig teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af de projekterede mineaktiviteter.

Et andet problem udgøres af den lave udvindingseffektivitet. Udvindingen fra uranmalmen er lav af to grunde: Den første er, at alle mineralerne er silikater, fosfater eller kombinationer af begge og derfor det, der kaldes for ‘hård malm’. Nogle af mineralerne hører til de mest modstandsdygtige overhovedet.

Den udvundne malm knuses til fint grus eller pulver og separeres ved hjælp af fysiske adskillelsesprocesser til en del med høj og en del med lav koncentration af malmmineraler. Herefter gennemvædes malmen med svovlsyre, saltsyre og andre kemikalier for at opløse malmmineralerne (‘leaching’). Men denne proces er på grund af den hårde malm betydelig mindre effektiv end for blødere malm. Og den kræver mere energi og intensiv anvendelse af giftige og miljøskadelige kemikalier.

Den anden grund er malmenes lave indhold af uran, som gør, at udskillelsesprocessen bliver mindre effektiv. Malmens lave lødighed bekræftes af Det Internationale Atomenergiagenturs såkaldte Red Book fra 2009, der placerer uranproduktionen i Kuannersuit i den højeste omkostningskategori.

Den lave effektivitet betyder, at energiforbruget stiger dramatisk på grund af det store energiinput samt den energi, der allerede er investeret i kemikalierne og det tekniske udstyr. En detaljeret energianalyse af den nukleare proceskæde – inklusive alle de industrielle processer, der er nødvendige for at producere elektricitet fra uran fra vugge til grav – viser, at udvindingen fra malmen ligger i bunden af den såkaldte energikløft.

Det betyder, at et nukleart energisystem, der anvender uran fra en sådan malm, målt fra vugge til grav i realiteten udgør en energi-sink, dvs. forbruger mere energi, end det producerer. Imidlertid kombineres produktion af uran med produktion af sjældne jordarter i Kuannersuit, så ikke al den energi, der forbruges, kan henføres til uranudvinding.

En af de største bekymringer i forbindelse med sundheds- og miljøkonsekvenserne af det foreslåede mineprojekt drejer sig om, hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at undgå udslip af giftige radioaktive og ikke-radioaktive stoffer til miljøet, ikke blot i løbet af minens drift, men også efter dens lukning.

Særligt urovækkende i denne forbindelse er, at GME aldrig har nævnt, at der findes thorium – et radioaktivt grundstof, der kan bruges som brændsel i atomkraftværker, men for tiden ikke har nogen kommerciel værdi – selv om mange af mineralerne indeholder thorium. F.eks. er indholdet af thorium i steenstrupin – det vigtigste malmmineral i Kuannersuit – ti gange større end indholdet af uran.

Ved separationen af uran og sjældne jordarter fra malmen, udskilles alle uranets radioaktive nedbrydningsprodukter (‘døtre’) i en affaldsstrøm fra raffinaderiet. Hertil kommer døtrene fra thoriummet, der har en tre gange højere koncentration end døtrene fra uranet. Disse bliver ligesom uranets døtre efterladt i mølle-tailingsene, der vil være stærkt radioaktive. Fordi de eksistere i en kemisk mobil form, kan de let forurene overflade- og grundvand. Og hvis tailingsbunkerne tørrer ud, kan støvet transporteres over store afstande af den kraftige polarvind.

I de kemiske mølle-tailings er koncentrationen af radioaktive emner flere gange højere end i den oprindelige malm på grund af den fysiske koncentrationsproces (‘benefikation’) før den kemiske behandling af malmmineralerne. Herudover har GME aldrig fortalt, hvilke giftige ikke-radioaktive kemikalier fra den kemiske forarbejdning af malmen, der findes i mølle-tailingsene, og i hvilke koncentrationer.

I princippet skal alle faste og flydende former for affald fra benefikationsprocessen og de efterfølgende processer opbevares i en stor dam – den såkaldte tailings-dam. Den er nødt til at være meget stor, eftersom affaldet i løbet af minens levetid vil kunne løbe op i adskillige hundrede millioner kubikmeter. Iflg. GME er Taseq Søen det mest favorable sted til permanent opbevaring af de radioaktive og kemiske affaldsprodukter.

Søen må forstærkes af et uigennemtrængeligt lag af bentonit – et lermineral, der svulmer op, når det absorberer vand, og formindsker risikoen for sprækker og andre udsivningskanaler. I løbet af minens driftstid skal talings-dammen overdækkes på en eller anden måde og afløbsvandet fra dammen må renses løbende. Hvorvidt det er noget, GME har tænkt sig at gøre, er uklart. Vi ved stadigvæk ikke, hvordan affaldsstrømmene fra adskillelsesprocesserne vil blive håndteret og udslippet af giftige og radioaktive stoffer fra mølle-tailingsene forhindret.

Uheldigvis er et gennemgående træk ved næsten alt det materiale, GME har offentliggjort om udformningen af Kuannersuit-mineprojektet, manglen på konsistens og klarhed. Det virker som om, at når GME ønsker at berolige tilhængerne af uranforbuddet, nedtoner selskabet mineprojektets uranside, og når det ønsker at opmuntre potentielle investorer, påpeger det, hvor store uranressourcerne er.

GME går også langt for at forsikre offentligheden om, at sundheds- og miljøhensyn spiller en stor rolle i udviklingsplanerne for mineprojektet, men forklarer aldrig, hvordan projektets negative følgevirkninger skal undgås, formindskes eller afhjælpes.

På grundlag af den information, der hidtil er blevet givet af GME, er den uundgåelige konklusion, at der ikke bør gives grønt lys for Kuannersuit-projektet på grund af dets alvorlige sundheds- og miljørisici. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at projektet underkastes en grundig og kritisk bedømmelse, når miljøvurderingen starter, som kan besvare de mange spørgsmål, der stadig ikke er afklarede.

Jan Willem Storm van Leeuwen er seniorforsker ved Ceedata Consultants i Holland og ekspert i livscyklusanalyser af energisystemer med særlig vægt på bæredygtighedsaspekter.

Van Leeuwen er foredragsholder ved to internationale konferencer om uranudvinding i Grønland og resten af verden. Den første afholdes i Katuaq – Grønlands Kulturhus, lørdag d. 22. marts og den anden på Christiansborg, tirsdag d. 25. marts. Konferencerne er organiseret af Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH Friends of the Earth Denmark og VedvarendeEnergi.

Jan Willem Storm van Leeuwens arbejdspapir om Kvanefjeld-minen

Snart bliver det muligt for Android-brugere at spille mobilspil iPhone-brugere.

Google Play games services, der er backend for online-tjenester til en stor del af Android-spil, vil nemlig udvide i retning af iOS, og ifølge The Verge Google oplyser således, at man vil udvide med både turbaseret multiplayer og realtids ditto.

Dermed kan udviklere gøre deres spil multiplayer-kompatible med begge platforme, hvis man vælger at integrere sit spil med Google Play games services.

Et eksisterende plug-in til spilmotoren Unity vil også blive opdateret med multiplayer-egenskaberne, ligesom der er et SDK på vej til spil, der ikke er baseret på Unity.

For nylig kom det frem, at også Microsoft går med planer i retning af muligheden for at spille spil på tværs af platforme og styresystemer. Redmond-giganten planlægger efter sigende at give både Android og iOS-spil adgang til virksomhedens multiplayer-platform Xbox-live.