Category Archives: computer

Dorian Nakatomo var for lidt over en uge siden i verdensmediernes søgelyse, da Newsweek mente at have afsløret, at den 64-årige amerikaner var manden bag krypto-valutaen Bitcoin. Han benægtede dog at have kendskab til foretagendet, og ifølge Business Insider har Nakatomo nu hyret juridisk bistand til at assistere sig i sagen.

Nakatomo har via sin advokat frigivet en udtalelse, hvori han afviser nogensinde at have haft noget med Bitcoin at gøre og beder omverdenen respektere hans privatliv. I udtalelsen skriver han også, at han ikke har arbejdet fast med programmering i 10 år, og at den omtale og opmærksomhed, som Newsweeks artikel har skabt omkring hans person, har skadet hans muligheder på arbejdsmarkedet og påført hans familie unødvendigt stress.

Newsweek-journalisten bag artiklen har siden offentliggørelsen fået en del kritik for mange på saglighed og etik. Mange læsere mente ikke, at journalistens research var belæg for at hænge artiklens hovedperson ud som manden bag bitcoin, ligesom hun også blev kritiseret for at bringe et billede af Nakatomos hus og bil, hvorpå man kan læse nummerpladen.

Der var ikke meget begejstring hos Nets DanID, som driver NemID, da datalogen Christian Panton spurgte om firmaets holdning til hans hjemmelavede NemID-klient. Faktisk var svaret til ham en direkte advarsel om retslige skridt, hvis han på nogen måde tog klienten i brug eller offentliggjorde koden.

Argumentet var, at en hjemmeudviklet klient, baseret på reverse-engineering af NemID’s officielle klient, ville være en krænkelse af både Nets DanID’s ophavsret og af patenter, som beskytter noget af teknologien i løsningen.

Hvordan det hænger sammen ville Version2 meget gerne høre Nets fortælle mere om, men bortset fra en kort, skriftlig kommentar, vil firmaet ikke længere kommentere svaret til Christian Panton.

Nets har ’ikke yderligere kommentarer til den konkrete sag, og ønsker heller ikke at medvirke i interview,’ skriver firmaets kommunikationsmedarbejder Ulrik Marschall til Version2.

I svaret kommer Nets med korte skriftlige forklaringer på, hvorfor NemID-klienten er beskyttet af ophavsret og patenter, uanset om Christian Panton har kopieret kode eller skrevet sin egen, der bare bruger samme protokol.

Hvordan kan jeres ophavsret forhindre andre i at kode en klient, der bruger samme protokol som jeres løsning? Ophavsret dækker vel kun direkte kopi af kode.

»Specifikke produkter udviklet af Nets er omfattet af ophavsrettigheder. Det er imidlertid ikke kun én til én kopiering af koden, der er omfattet af ophavsret. Hvis nogen dekompilerer vores klient og på baggrund heraf koder en ny klient, der er identisk med vores, betragter vi det som en ophavsretskrænkelse.«

Hvordan kan I henvise til brud på patenter, når man netop ikke kan tage patent på software?

»Det er korrekt, at man ikke kan patentere software ”as such” i Europa. Det er imidlertid ikke korrekt, at man slet ikke kan tage patent på software. Det kan man, når en række krav er opfyldt, men det er for vidtgående at gøre rede for dette her. Nets DanID har licens til at benytte patenter fra forskellige 3. parter i NemID.«

Hvordan kan det være at sidestille med hacking, hvis man bruger sin egen software til at kommunikere med jeres servere via NemID-protokollen – er det en trussel mod sikkerheden i NemID, hvis alle ikke bruger jeres lukkede, obfuskerede løsning?

»NemID-løsningen er designet således, at den centrale server kun må acceptere adgang via den af Nets DanID udviklede klient, adgang med andre klienter betragtes som uautoriseret og vil blive afvist.«

Styrelse vil ikke kommentere NemID-klient

Version2 har også bedt om en kommentar fra Digitaliseringsstyrelsen, som har bestilt NemID-løsningen hos Nets, men her ønsker man ikke at kommentere enkelte dele af løsningen, da man har bestilt en samlet løsning hos Nets DanID. Ansvaret for NemID som samlet løsning ligger dermed hos Nets, lyder det skriftlige svar fra souschef Charlotte Jacoby:

»Digitaliseringsstyrelsen kan ikke kommentere eller vurdere forskellige alternative delkomponenter til NemID-løsningen – heller ikke den klient, Christian Panton har udviklet. Frem til 2017 har vi en kontrakt med Nets DanID om en samlet løsning, der inkluderer alle elementer inden for udvikling og drift, herunder udvikling, implementering og integration i den samlede infrastruktur, sikkerhed, test, support, drift og løbende vedligehold. Nets DanID ejer løsningen og har ansvaret for den samlede sikkerhed i løsningen,« skriver hun.

I stedet peger styrelsen på muligheden for at påvirke NemID’s afløser, som i løbet af 2014 skal begynde at tage form som koncept.

»Før vi går i udbud med næste generation af NemID, skal den eksisterende løsning evalueres, og det skal analyseres, hvilke behov der er til en kommende løsning. Verden udvikler sig og ser meget anderledes ud i forhold til teknologi og sikkerhed i dag, end den gjorde i 2008. Arbejdet med næste generation af NemID vil derfor naturligvis omfatte høring og inddragelse af relevante interessenter, og i den proces vil der være rig mulighed for at bidrage med input af både overordnet og konkret karakter,« lyder den skriftlige melding.

Nogle gange når folk inviterer mig til at holde et foredrag er der fri skydning i det muntre køkken, andre gange får jeg stukket et mere eller mindre detaljeret oplæg ud.

På Onsdag skal jeg holde et foredrag på et temmelig detaljeret oplæg, til Dansk IT’s store “Fætter/Kusinefest” i Musikhuset i Århus, der i år har titlen “Offentlig digitalisering 2014 – på vej mod d-land“.

Det er et af de foredrag jeg holder gratis, med en skummel plan om at hvis jeg gør mit arbejde godt kan jeg spare flere penge i skat i de kommende år, end jeg nogen sinde kunne gøre mig håb om at blive betalt for et foredrag.

Oplægget, der er gengivet i programmet lyder:

Digitale fundamenter bør respektere borgerens ret til egne data

v/ Poul-Henning Kamp, blogger på Version2 og ing.dk

Om muligheden for at konstruere et digitalt fundament, der hverken må opbevare eller genbruge borgerdata uden borgerens samtykke.

(Klokken 13:45, lille sal)

Da jeg sagde ja til at holde foredraget stod der Oktober på kalenderen og jeg havde komponeret hovedlinierne i foredraget uden problemer.

Nu står der Marts og jeg har skrottet mine slides 3 gange, senest i går, fordi virkeligheden bliver ved med at fjerne gulvtæppet under præmissen for foredraget.

Det er lidt sent at skifte titel og abstract to-tre dage før en konference af den størrelse og det er en vigtig pointe i sig selv, hvor meget anderledes verden er kommet til at se ud på disse ganske få måneder.

Jeg tror det bliver et godt foredrag, som vil give publikum noget at more sig over og meget at tænk over, hvis de altså overvinder den støvede titel og dukker op.

Men det er helt klart det sværeste foredrag jeg nogensinde har forberedt mig på.

phk

Det er ikke kun for Windows XP, at nedtællingen nærmer sig nul. Den 8. april udløber også supporten på Microsoft Office 2003, og det kan få nogle af de samme konsekvenser for de brugere, der stadig hænger ved, som det bedagede styresystem.

»Når vi stopper supporten, så kommer der ikke flere opdateringer, og det kan være en sikkerhedsrisiko,« Aaren Ekelund, divisionschef for Office hos Microsoft Danmark, til Version2.

Med Windows XP har sikkerhedseksperter advaret om, at der kan være kriminelle, som holder igen på deres viden om sikkerhedshuller i styresystemet for efterfølgende at kunne udnytte dem, når Microsoft ikke længere udsender opdateringer.

Mens der er et større antal pc’er i fortrinsvis virksomheder og eksempelvis sundhedssektoren, som kører Windows XP, så er antallet af Office 2003-installationer formentligt lavere. Microsoft vil dog ikke udtale sig om antallet af Office 2003-installationer i Danmark.

»Det er en ret lille andel, der er på Office 2003, så jeg tror ikke, det er helt samme situation som Windows XP, men der er nogen,« siger Aaren Ekelund.

Ligesom der er Windows XP-brugere, som holder fast i det snart 13 år gamle styresystem, fordi de har applikationer, som ikke fungerer på de nyere versioner, så kan der også være virksomheder, der er bundet op på en gammel udgave af Microsoft Office.

Det kan eksempelvis være i kraft af deres egne makroer og skabeloner eller integration til ældre applikationer, som ikke er kompatible med nyere udgaver af Office.

»Mit indtryk er, at det ikke er særligt mange i Danmark. De fleste er højst sandsynligt på gamle pc’er,« siger Aaren Ekelund.

Han påpeger, at for de kunder, som er bundet til Office 2003 på grund af kompatibilitet med eksempelvis et ældre ESDH-system, så står de under alle omstændigheder i en situation, hvor de har sværere og sværere ved at blive ved med at vedligeholde en gammel platform.

»Der er flere problemer ved at være på så gammel en teknologi. Der er meget få Microsoft-partnere, der beskæftiger sig med den, og det vil være svært og dyrt at vedligeholde, så det taler for at flytte til noget nyere,« siger Aaren Ekelund.

Microsoft har arbejdet på at gøre det lettere at holde sig på den nyeste udgave af Microsofts software. I Office er mange udvidelser blevet samlet på en markedsplads i skyen, så en Office-kunde er mindre afhængig af software, der er udviklet til at køre på en bestemt platform.

Microsofts model indebærer løbende opgraderinger for Office 365-brugere og integration via cloud-tjenester. Det betyder til gengæld, at brugerne skal være parate til at ændre vaner, hvis Microsoft ændrer i softwaren.

Office 2003 var således den sidste udgave af kontorpakken, hvor alle applikationerne havde de klassiske gardinmenuer og små knapper. I Office 2007 introducerede Microsoft den Ribbon-menulinje, som nu findes i alle applikationerne i Office-pakken.

Ligesom den nye startmenu i Windows 8, så blev Ribbon-grænsefladen også mødt af højlydte protester, som siden dog er stilnet af. Fordelen ved den nye menu var ifølge Microsoft at fremhæve funktioner, som ellers lå gemt i hierarkiet af gardinmenuer og dialogbokse. Microsoft har dog også måttet tilpasse Ribbon væsentligt siden den første udgave.

Ribbon nåede dog på markedet lige før touchskærmene for alvor ramme pc-verdenen, og det betyder, at Microsoft nu angiveligt er på vej med særlige udgaver af Office-programmerne, som fungerer bedre på tablets, hvor brugerne måske ikke har brug for adgang til alle funktioner, men til gengæld kan bruges uden mus.

Det kinesiske e-handels-konglomerat Alibaba Group har besluttet at lade sig børsnotere i USA. Alibaba Group er Kinas største e-handelsvirksomhed og driver blandt andet TaoBao, der bedst kan beskrives som en kinesisk E-bay, og den populære B2C-platform Tmall.

Ifølge Bloomberg vurderer investeringsbanker at virksomheden er omkring en billion kroner værd. Hvis den vurdering holder stik bliver Kinas største e-handelsvirksomhed med børsnoteringen til verdens næstmest værdifulde internetvirksomhed – kun overgået af Google.

Dermed er det lidt af et tab for børsen i Hong Kong. Grunden til at Alibaba Group går på børsen i USA er blandt andet, at man i Hong Kong har strammere regler omkring, hvordan og hvem, der må varetage udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer, når en virksomhed bliver offentlig.

»Vi har besluttet at iværksætte en proces med at gå på børsen i USA. Det vil gøre os mere globale og øge virksomhedens gennemsigtighed«, lyder det i en udtalelse fra Alibaba Group.

Virksomheden tilføjer dog, at man ikke udelukker at sætte sine værdier på markedet i Kina i fremtiden, hvis vilkårene på et tidspunkt skulle blive mere attraktive.

Phoronix har lyttet til en netop overstået Ubuntu Developer Summit holdt via nettet og fundet frem til, at Mir – den efterhånden længe ventede display-server i Ubuntu til desktoppen – nu tegner til først at blive standard display-serveren i version 16.04 af styresystemet. Det vil sige om cirka to år.

Ubuntu bagmand Mark Shuttleworth og grundlægger af Canonical sagde ifølge Phoronix, at han forventer, at mange vil anvende Mir som deres standard display-server. Og han tilføjede ‘så snart, den er bundsolid’, og han fortsatte: ‘med 16.04 (Ubuntu-version, red.) bliver den standard display-serveren.’

Oprindeligt var det meningen, at XMir skulle være benyttet i Ubuntu 13.10 med Unity 7 ovenpå Mir med et X11 – det nuværende display system – kompatibilitets-lag. Men det projekt blev forsinket, og i november sidste år stod det klart, at Mir ikke bliver standard display serveren i den kommende Ubuntu 14.04 LTS.

I forhold til den kommende version 14.04 er det muligt at installere Mir som eksperimentel funktion sammen med den eksperimentelle Unity 8 desktop, hvilket ifølge Phoronix endnu ikke fungerer videre godt. Hvad Ubuntu Touch angår, så anvender denne distribution Mir.

Se Mark Shuttleworths keynote ved det virtuelle developer summit:

Kun fire dage inden at Firefox skulle indtage Metro-brugerfladen på Windows 8, vælger Mozilla helt at droppe udgivelsen. Det skriver Computerworld.com.

Der er simpelthen for få der overhovedet bruger Microsofts Metro-brugerflade til, at Mozilla vil bruge ressourcer på en dedikeret udgave af Firefox til Metro.

»På hvilken som helst dag er der millioner af mennesker, der tester præ-udgivelser af desktop version af Firefox. Men vi har aldrig registreret mere end 1.000 aktive brugere af Firefox til Metro,« skriver Johnathan Nightingale, vicedirektør for Firefox, på sin blog.

Ifølge Johnathan Nightingale er der derfor for få, som har brugt test-versionen af Firefox til Metro, til at browseren er gennemtestet nok. Han forudser, at en lang række fejl vil blive afsløret ved en udgivelse, hvilket ikke vil være besværet værd, når så få brugere har vist interesse i en Metro-udgave.

Mozilla har brugt omkring to år på at udvikle en Metro-udgave af Firefox. Det store arbejde bliver dog gemt, hvis brugerne på et senere tidspunkt skulle tage den kontroversielle brugerflade til sig.

Den gennemsnitlige dansker får sit internetforbrug på både pc og smartphone registreret mere end én gang i minuttet. Det skriver Dagbladet Information.

Regnet om i årlige registreringer bliver det til 3,5 billioner registreringer. Det er en firedobling af overvågningen i Danmark på bare ét år, viser tal fra Teleindustrien.

Det store omfang af overvågning fører dog ikke til bedre efterforskning for hverken politiet eller PET. En rapport fra Justitsministeriet fra 2012 afslører nemlig, at overvågning af danskernes internetforbrug er stort ubrugeligt for politiet og PET.

»De regler, der er om logning af internettrafik, har medført en eksplosionsagtig vækst i antallet af registreringer, som teleselskaberne skal opbevare. Det betyder en ret indgående overvågning af vores kunder, som ikke har haft nogen værdi for politiets efterforskning. Det er mildest talt ikke proportionalt,« siger Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, til Information.

Justitsministeriet har nu oplyst Dagbladet Information, at man vil fremsætte et lovforslag om revision af loven senest til næste folketingssamling.

Både SF og Radikale Venstre er nu åbne for helt at afskaffe sessionslogningen.

»At det er eksploderet så meget, det kommer bag på mig. Det er et vink med en vognstang om, at vi skal se på, om vi ikke kan begrænse det mere,« siger retsordfører Jeppe Mikkelsen (R) til avisen.