Category Archives: computer

En ny tredimensionel pyramide i metamateriale kan fjerne genstande fra et lydbillede i alle retninger. Ved at placere kappen rundt om en genstand, vil lydbølger omkring genstanden opføre sig, som om genstanden ikke fandtes.

Det er ingeniører fra Duke University i North Carolina, der har præsenteret deres seneste forskning i Nature Materials, skriver engelske The Engineer.

Professor og ingeniør Steven Cummer og hans hold har brugt såkaldte metamaterialer til at fremstille kappen.

Metamaterialer er en kombination af naturlige materialer i gentagne mønstre, som giver dem unaturlige egenskaber. Til den akustiske usynlighedskappe har de brugt plastik og luft for at manipulere med lydbølgerne. Kappen ligner en masse lag af plastikplader med en masse huller i, stablet ovenpå hinanden i en pyramideform.

Kappen giver en illusion af, at genstanden ikke findes, ved at få lydbølger omkring genstanden til at følge baner, som de ville have været, hvis de blev sendt tilbage fra en flad overflade. Fordi lyden ikke når genstandens overflade inde under kappen, rejser lyden kortere og dens hastighed må blive nedsat for at kompensere.

Ifølge professor Cummer ser konstruktionen måske meget simpel ud. ‘Men jeg lover jer, at den er meget mere kompliceret og interessant, end den ser ud. Vi har brugt meget energi på at udregne hvordan, lydbølger vil interagere med den. Vi fandt ikke på dette natten over.’

Forskerne dækkede et lille tredimensionelt område med kappen og sendte korte lydbidder mod den fra forskellige vinkler. Ved hjælp af en mikrofon kortlagde de, hvordan lydbølgerne responderede. Derudfra lavede de videoer, der viste lydbølgernes bevægelser i luften. Samme procedure gentog de med en ubrudt, flad overflade og altså et område, som ikke var dækket af kappen. Resultaterne viste, at kappen får det til at lyde, som om der ikke bliver reflekteret nogle lydbølger fra genstanden.

Med dette eksperiment har de demonstreret, at teknologien fungerer, og professoren mener, at den har mange kommercielle muligheder.

»Vi har lavet vores forsøg i luft, men lyd bevæger sig på samme måde i vand, så det er oplagt, at teknologien også kan bruges til at undgå sonarer,« siger Steven Cummer.

»Men teknologien vil også være vigtig, når man designer auditoriumer, koncertsale og andre rum, hvor du har brug for at kontrollere lyden. Det kunne f.eks. tænkes, at man gerne ville ‘gemme’ en bærende søjle midt i et rum, akustisk set«, siger han.

I 2012 var tyske forskere fra Karlsruhe Institute of Technology fremme med en alternativ teknologi til at manipulere med lyd en stabil krystallisk metavæske, som skulle gøre det muligt at afbøje lydbølger.

At det er svært at bygge bro, er der mange, der kan skrive under på. Men Cirkelbroen, der efter planen skulle have ført gående og cyklende tørskoet over Christianshavns Kanal i sommeren 2013, har alligevel været ramt af større modstand end ventet. Onsdag afgjorde Østre Landsret således, at godkendelsen af den allerede stærkt forsinkede bro skal gå om. Det skriver flere medier.

Broen bliver betalt af Nordea Fonden, som har fået den verdenskendte dansk-islandske kunster Olafur Eliasson til slå stregerne til forbindelsen. Broen skulle bygges af Pihl & Søn, men først gik entreprenøren konkurs i august, og derefter brød økonomien under Pihls underleverandør, VSB Industri i Randers, der producerede brofagene, også sammen.

Og nu har Østre Landsret leveret endnu et stød til projektet. Dommerne har nemlig afgjort, at det var ulovligt, da Natur- og miljøklagenævnet godkendte, at Københavns Kommune lavede en lokalplansdispensation for at kunne godkende broen. Lokalplanen tillod kun, at der blev etableret ‘lette gangbroer’ over kanalen. Men Cirkelbroen er udstyret med flere master, hvoraf den højeste er 24,81 meter høj. Desuden skal stålwirerne fra masternes toppe til de cirkelformede brodæks rækværk være oplyst af LED-lys.

»Landsretten har fundet, at Cirkelbroen vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø, herunder at broen vil føre til visuelle og funktionelle ændringer af områdets nuværende karakter, også ændringer, der ligger ud over, hvad en ‘let gangbro’ ville indebære. Landsretten har herefter fundet, at der i overensstemmelse med planlovens regler burde have været tilvejebragt ny lokalplan (lokalplantillæg) for området før gennemførelsen af anlægget af broen,« står der i landsrettens kendelse.

Spilmotoren Unreal Engine 4 kører nu så godt i en browser, at det næsten er sammenligneligt med almindelig ydelse. Det lover godt for fremtiden for onlinespil.
Mozilla kan nu løfte sløret for en spændende integration af spilmotoren Unreal Engine 4, der nu kan køre næsten lige så godt i Firefox som den gør ellers.

Unreal Engine 4 er bl.a. skrevet i C++ og virker eksempelvis på Windows, Mac, Linux, Xbox One og PlayStation 4. Og nu altså også i Firefox.

Før kostede det 50 dollar om måneden at få én terabyte lagerplads i Googles sky – nu koster det ti dollar, altså 54 kroner om måneden.

Google markerer nemlig to års fødselsdag for Google Drev med at sænke priserne på ekstra plads markant. Man får som tidligere de første 15 gigabyte gratis, og fremover koster det så 1,99 dollar (11 kroner) for 100 gigabyte oven i, og 9,99 dollar (54 kroner) for en hel terabyte. Det skriver Google i et blogindlæg.

Dermed skyder Google sandsynligvis en ny priskrig i gang på markedet for online-drev, hvor først Dropbox blev populært, men som siden Google, Apple og Microsoft også har kastet sig over med stor iver.

Hos Dropbox koster det i dag 9,99 dollar om måneden at få 100 gigabyte lagerplads oven i de første par gratis gigabyte, hvilket dermed er fem gange dyrere end Googles nye priser.

Microsofts nyligt omdøbte tjeneste OneDrive, der tidligere hed SkyDrive, tilbyder 7 gigabyte gratis lagerplads og opkræver 50 dollars om året for 100 gigabyte.

De årlige priser for at placere de uvurderlige familiefotos på en server i sikkerhed langt væk bliver dermed – med lidt rabat hos Dropbox for at betale for et år ad gangen – til 129 kroner hos Google Drev, 270 kroner hos OneDrive og 540 kroner hos Dropbox.

Har man brug for mere plads, bliver prisforskellen endnu større. Dropbox kræver således 2.700 kroner årligt for at levere 500 gigabyte, mens Google altså kan tilbyde dobbelt så meget plads for bare 650 kroner.

Med i regnestykket hører også, at der hos de forskellige tjenester er mulighed for at få gratis lagerplads på forskellige måder. Nogle telefoner bliver også solgt med for eksempel 25 gigabyte gratis plads hos Dropbox. Og til familiens fotos er der også en stribe forskellige dedikerede online-backup-tjenester, hvor man løbende kan gemme sine data, men som ikke har samme naturlige integration med alle enhederne i hjemmet.

Google skriver, at det er forskellige tekniske forbedringer i datacentrene, som gør det muligt at sænke priserne markant. Har man allerede købt sig til plads hos Google, bliver man automatisk opgraderet til mere plads, snarere end at få en lavere pris for samme produkt.

Amerikanske Microsoft har tilbudt to indiske telefonproducenter at de kan bruge mobilstyreystemet Windows Phone uden licensomkostninger. Dette står i stærk kontrast til Nokia, der skulle betale licensomkostninger for at producere Windows Phone-enheder, før Nokia altså blev opkøbt af Microsoft. Det skriver Times of India.

Efter sigende skulle det have kostet Nokia mellem 100 og 160 kroner for hver Lumia-enhed, firmaet solgte. Ved at droppe licensomkostningerne kan telefonerne altså blive billigere – noget, der i sidste ende kan åbne for lavpristelefoner med styresystemet på. Dermed kan styresystemet måske blive mere udbredt, end det er i dag.

I forvejen kan telefonproducenter gratis benytte sig af Android-styresystemet, der derfor dominerer markedet for lavprissmartphones. Konkurrencen fra Windows Phone er derfor et interessant udspil fra Microsoft.

Hackere har fundet sårbarheder i en række bredt anvendte softwareprodukter i årets Pwn2Own-hackerkonference, hvor der konkurreres i at kunne knække koden og finde sikkerhedshuller. Allerede i løbet af første dag hentede hackere samlet over 2,2 millioner kroner, skriver amerikanske Computerworld.

Det lykkedes hackere at udnytte sårbarheder i Microsofts Internet Explorer 11 og Mozilla’s Firefox browsere samt Adobes Flash og Reader. De tre sidstnævnte hacks stod et fransk hold for, og dén præstation gav dem alene 1,6 millioner kroner.

Firefox blev dog også ramt af andre hackere – to hackere ramte browseren to gange hver. Nogle af de mange hacks tog efter sigende under fem minutter at finde og udnytte.

Læs mere om bedrifterne på Computerworld

Telemedicin, hvor en internetforbindelse sparer patienter for turen til hospitalet, er blevet udråbt som en af de helt store muligheder for både at spare penge og give patienterne et bedre liv.

Et tilsyneladende velfungerende eksempel blev demonstreret på en pressebriefing på Hvidovre Hospital tirsdag, hvor Region Nordjyllands projekt for kronisk lungesyge KOL-patienter var på programmet. Forsøget, hvor over 600 KOL-patienter selv måler iltmætning og blodtryk jævnligt, er det første af sin slags i Danmark med så mange deltagere.

»Når man i et pilotprojekt har håndbåret teknik ud til dem, der selv har meldt sig, og som måske er teknikinteresserede, er der meget, som virker. Når man kommer ud til mange flere, er det helt anderledes. Så vi har valgt, at Region Nordjylland er testregion, og at alle KOL-patienter i regionen, som kan have gavn af det, skal have stillet udstyret til rådighed,« forklarede Dorte Stigaard, direktør for Region Nordjylland.

Et af de store spørgsmål for udbredelsen af telemedicin har været, om alle danskere har adgang til godt nok internet til formålet, for det er ikke populært at gøre forskel på folk og udelukke dem, der bor uden for alfarvej. Tidligere har en it-chef i Lemvig blandt andet fortalt om problemer i hans kommune, hvor et forsøg blev droppet. Her var dog kun ét teleselskab i spil.

Men i Telecare Nord-projektet med KOL-patienterne har der ingen problemer været med at få forbindelse til alle, fortalte projektleder Kuno Kudajewski. De data, der skal overføres, er også ren tekst og altså ikke store datamængder.

»Vi har kørt med 3G-SIM-kort, og det har virket i selv de mest tyndtbefolkede egne af Nordjylland. Vi har SIM-kort fra alle teleselskaber, så hvis det første ikke virker, så prøver vi det næste,« forklarede han.

Selvom det var gået godt med de godt 600 forsøgspersoner, er der dog generelt stadig problemer, mente Dorte Stigaard.

»Det er nødt til at være mobilt, for borgerne vil ikke være bundet til deres hjem, og derfor prøver vi at bruge det mobile bredbånd. Der er udfordringer, og infrastrukturen er ikke helt på plads, men vi har ikke haft nogen, som ikke kunne komme med,« sagde hun.

En af de patienter, der er med i forsøget, Poul Anton, demonstrerede konceptet. Patienterne får en kuffert med en Samsung-tablet, en blodtryksmåler, en iltmætningsmåler til fingeren og en vægt, som alt sammen kommunikerer via Bluetooth. Dermed skal der ikke tastes noget ind, og instruktioner på tablettens skærm fortæller løbende, hvad patienten skal gøre.

»Det kan bruges af alle, også dem, der ikke har prøvet mere avanceret teknologi end en Kirk-telefon fra 1980’erne. Vi har en deltager på 95 år, som underviste en anden deltager på 89 år i, hvordan det skulle gøres,« sagde Kuno Kudajewski.

Dataene fra målingerne, som typisk bliver taget en gang om ugen, bliver sammen med patientens svar på en række spørgsmål sendt til en webserver, hvor sygeplejersker og læger så løbende kan holde øje med, om der er forværringer på vej. Går tallene den forkerte vej, bliver patienten ringet op.

»Vi har rigtig mange solstrålehistorier, hvor vi har fanget forværringer, før patienten selv kunne mærke dem. Så kan patienten tage noget medicin, der allerede står i skabet, og slippe for en indlæggelse,« forklarede Kuno Kudajewski.

En enkelt gang har en af KOL-patienterne i forsøget også selv kunnet se, at der var noget galt på målingerne, og skyndte sig at ringe til lægen. Det førte til en indlæggelse med det samme.

De godt 600 deltagere i telemedicinprojektet har i øvrigt en lige så stor kontrolgruppe af KOL-patienter, som bliver behandlet på normal vis og først om et år kommer med i telemedicingruppen. Formålet er at kunne sammenligne de to grupper direkte for at få et klart billede af, hvilken forskel det gør selv at kunne tage målinger derhjemme.

»Vi skal have evidens. Vi skal vide, at vi får gevinster, ikke bare tro det. Hvis vi kan finde forskningsmæssig evidens for gevinsterne, så skal projektet i drift i resten af Danmark også,« sagde Dorte Stigaard.

Det er også helt med vilje, at ingen andre regioner er gået i gang med lignende telemedicinske forsøg til de kroniske lungepatienter, forklarede Jens Andersen, formand for regionernes sundheds-it-fællesskab, RSI, og direktør for Region Sjælland.

»Region Nordjylland kører det her projekt, og det er helt bevidst, at vi i andre regioner ikke også kører derudaf. I stedet for selv at udvikle flere løsninger vil vi hellere bruge de erfaringer og tilretninger, de når frem til i Nordjylland,« sagde han.