Category Archives: computer

For 10 år siden var det Microsoft, der flere gange fik én over næsen af EU-systemet med milliardbøder til følge for at skade konkurrencen på it-markedet.

Nu er det selskaber som Google og Amazon, der bekymrer den nuværende EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Sådan lyder det i dag fra Margrethe Vestager i en tale i forbindelse med ‘European Competition and Consumer Day’.

Her drager hun en direkte parallel til Microsoft-sagen, hvor EU skred ind over for Microsofts bundling af Windows Media Player og Windows-styresystemet.

“Digitale markeder ser selvfølgelig ret anderledes ud i dag. Men det er mindst lige så vigtigt at sikre, at innovatører har en fair mulighed for at få succes,” lyder det i dagens tale, der er publiceret i fuld længde på Vestagers EU-hjemmeside.

Derfor er Google og Amazon i fokus
Her kan man man blandt læse, at EU i øjeblikket undersøger Googles Android-kontrakter med telefonproducenter og teleoperatører.

“Vores bekymring er, at Google, ved at kræve at telefonproducenter og operatører præinstallerer en række Google-apps frem for selv at lade dem vælge, måske har blokeret en af hovedvejene til, hvordan nye apps kan nå frem til forbrugerne.”

Samtidig fortæller Margrethe Vestager i talen også, hvorfor Amazons kontrakter med e-bogs-udgiverne også er i EU’s søgelys.

“Disse kontrakter betyder, at udgivere skal fortælle Amazon, når de har et bedre tilbud hos konkurrenterne – eller sågar bare et andet tilbud.”

“Og de skal tilbyde Amazon vilkår, der er mindst ligeså gode som dem, konkurrenterne får.”

Ikke dømt endnu
“Vores undersøgelser i forhold til Google og Amazon er selvfølgelig stadig i gang. Så jeg kan ikke sige, om nogen af dem har brudt reglerne.”

“Men jeg kan sige, at innovation er vigtigt. For forbrugerne og for os, der skal sikre konkurrencen,” lyder det videre i talen fra Margrethe Vestager.

Læs også:

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Anders la Cour-Harbo, lektor og leder af dronelebaboratoriet på Aalborg Universitet. Foto: AAU

Computerworld modtager et væld af pressemeddelelser hver dag, men en gang imellem er der en af dem, som stikker ud.

En af dem handler om, hvordan en gruppe forskere på Aalborg Universitet (AAU) skyder flæskestege med en katapult, for at teste droners farlighed.

Hvad foregår der her?
Lektor Anders la Cour-Harbo er leder af AAU’s dronelab, så naturligvis ringede vi til ham, for at høre, hvad i alverden det handler om.

I har lagt nogle videoer op på Youtube, hvor I katapulterer propeller ind i en forsvarsløs flæskesteg. Hvad har I så fundet ud af?

“Indtil videre har vi ikke fundet ud af så meget, for de videoer viser bare nogle test af katapulten. Man kan sige, at vi købte en flæskesteg i Føtex og spændte den fast, og vi kan konkludere, at det ser drabeligt ud, når den bliver ramt af en propel.”

Men der er selvfølgelig mening i galskaben, fortæller Anders la Cour-Harbo. For de indledende øvelser handlede blot om at teste lyssætning og sikkerhedsprocedurer. Det rigtige arbejde skal nemlig først til at begynde.

“Det, der skal komme ud af det, er, at vi kan sige, “hvis vi har en drone af en given størrelse og propel, og den rammer en person her eller her, får man den slags skader.” Den viden kan så bruges i lovgivning, til sikkerhedsregler og standardisering til sikker udformning af droner.”

Hårde fakta skal hjælpe lovgiverne
For hele ideen med dronekatapulten er at producere videnskabelig dokumentation for, hvilke skader en løbsk drone kan forårsage.

Som landet ligger, er der nemlig langt mellem de faktuelle informationer på det område. Det er et stort handicap for både droneindustrien, som gerne vil have udvidet rammerne for brug af droner, og for lovgiverne, som ikke har et troværdigt datasæt at lovgive ud fra.

“Der er meget divergerende holdninger til hvad, der sker, hvis man bliver ramt af en drone, og de er baseret på anekdoter. Så det er ikke anvendeligt til lovgivning. Derfor tænkte vi, at det her kan løse det problem.”

Der er behov for lægehjælp
Løsningen inkluderer både lægelig bistand og CT-scanninger af det beskudte grisekød, forklarer lektoren.

“Når vi udfører de egentlige test, skal vi have en læge, måske en retsmediciner, til at giver os anvisninger, så vi gør det rigtigt. Lægen skal så vurdere skaderne bagefter.”

For det er ikke nok at konkludere, at det ser farligt ud, når der stikker en propel ud mellem sværene på flæskestegen. Der er behov for en nærmere analyse af de specifikke skader, hvis projektet skal føre til sikrere droner og videnskabeligt funderet lovgivning.

“Højhastighedsoptagelserne viser jo en del. Men der er jo forskel på, om du kommer til at bløde, og om en skade er livstruende. Derfor har vi brug for en lægefaglig vurdering af de skader, som eksempelvis en propel giver.”

Den lægefaglige vurdering skal hjælpes på vej af en trykmåler bag det beskudte grisekød og af CT-scanninger, som skal give et detaljeret overblik over skaderne.

Både industri og glade amatører er velkomne
Anders la Cour-Harbo ser i det hele taget rigeligt med muligheder for projektet. Blandt andet kan det hjælpe med at teste idéer, så udviklere ikke spilder tid på kommende dødssejlere.

“En del af det er, at vi gerne vil lave vores egne forsøg. Hvis det viser sig umuligt at lave en sikker karbon-propel, er der ikke grund til at folk arbejder på det. Men vi kan også teste, om folks udkast fungerer godt. Hvis folk har en god idé, kan vi overveje at lave forsøg, der undersøger den.”

Hvis du sidder med et knaldgodt droneforsøg i maven, men ikke har din egen katapult, er der altså mulighed for at få hjælp på AAU. Men det kan være, at du skal trække et nummer i køen. For der er allerede flere droneproducenter, som har vist interesse for projektet.

Læs også: Her er de nye regler for at flyve med drone: Krav om kørekort og nummerplader

Apple er parat til at købe intet mindre end 100 millioner  OLED-skærme af Samsung.

Det skriver den koreanske avis Korean Herald.

Ifølge det koreanske medie betyder handlen desuden, at Samsung vil etablere helt nye produktionsfaciliteter, der udelukkende skal stå for produktionen af skærme til Apples telefoner. 

Handlen løber ifølge Apple-mediet 9to5mac op i 17 milliarder kroner, og den indebærer, at Samsung fra 2017 vil levere 100 millioner OLED-skærme på 5,5 tommer. 

iPhones får mere konstrastfyldte skærme
OLED-skærme er kendt for at kunne levere mere kontrastfyldte billeder end de LED-skærme, som Apple i øjeblikket anvender i sine iPhones.

OLED-teknologien gør det desuden lettere at lave kurvede skærme, som det eksempelvis kendes fra Samsungs Galaxy Edge-telefoner.

Det ventes at Apple til efteråret vil præsentere en ny-designet iPhone 7, der dog formodentligt fortsat vil have en LED-skærm.

Men der har længe verseret rygter om, at Apple i 2017 eller 2018 vil skifte skærmteknologi i virksomhedens iPhones.

Kan tvinge Apple ud i ny cyklus
Apple har gennem de seneste mange år fulgt en cyklus, hvor virksomhedens telefoner skifter design hvert andet år.

Men Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo fra analysevirksomheden KGI Securities har ifølge Apple-mediet 9to5mac vurderet, at overgangen til OLED-skærme betyder, at Apple allerede i 2017 igen vil skifte design på iPhonen, og dermed udnytte OLED-skærmenes mulighed for at lave kurvede skærme.

Samsung har længe brugt OLED skærme i virksomhedens telefoner. Mens Apple indtil kun har anvendt OLED-skærme i Apples Watch.

Læs også:
Apple på vej med iPhones med super-effektive OLED-skærme

Lars Ole Dybdal foran sin nye arbejdsplads i Hvidorve i udkanten af København. Foto: Nicolai Devantier.

Interview: 1. februar 2016 blev posten som it-chef i Rigspolitiet genbesat efter en del tumult i organisationen i forbindelse med en bestikkelsessag i Region Sjælland.

Det kan du læse mere om her: Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

Den nye mand bag roret tager dog situationen med ophøjet ro.

Eller som den nye mand, Lars Ole Dybdal, siger, da jeg møder ham i Koncern IT’s hovedkvarter i Hvidovre ved København:

“Jeg er fra Jylland, og så har jeg fem børn. Så jeg er ret god til at holde overblikket.”

Og ro og stabilitet er nok også nogle af de ønskværdige karaktertræk til personen på denne post, der kan være en holdeplads, hvor der er blevet uddelt mange øretæver.

Øretævernes holdeplads
Hvad er politiet for en it-arbejdsplads?

“It-afdelingen i politiet er en helt central funktion i det danske samfund. Den it, der skal understøtte dansk politi, er helt afgørende. Jeg oplever, at der i afdelingen er en stor gejst og lyst.”

Men det er også øretævernes holdeplads. Der er mange, der kigger dig efter i kortene hele tiden. Også uden for organisationen. Er du klar til det pres?

“Ja, det er rigtigt. Men arbejdet udfører jo ikke sig selv, og der er nogen, der skal tage det ansvar. Jeg ser på det på denne måde: Vi skal levere bedst mulig it til dansk politi. Det er min ambition, og det er derfor, jeg er her.”

Er du en hård negl? Kan du tåle kritik og pres fra eksempelvis politikere og medier?

“Jeg tror ikke, at man skal være hård,” siger Lars Ole Dybdal.

“Det handler om at klø på og begynde fra en ende af. Det motiverer mig at stå sammen med et team om en opgave, og det er grunden til, at jeg er her. Jeg kan være med til at lede folkene til at gøre en forskel. Der er jo ikke mig som enkelt-person. Det er et kæmpeteam, der leverer indsatsen indenfor it og politiet som helhed.”

Du kommer fra en stilling som it-direktør i Region Midtjylland, hvor der var en del udfordringer med eksempelvis EPJ-systemerne, der fungerede knap så godt. Nu er du i politiet, hvor der angiveligt også kommer mange udfordringer. Er du en person, der opsøger denne type job?

“Jeg vil gerne levere varen, og jeg kan godt lide udfordringer. Jeg har en værktøjskasse med gode redskaber, og jeg brænder for det. Hvis opgaven er at hælde olie på en maskine, der kører godt, så er jeg ikke den rigtige mand.”

Har du en startplan for de første måneder?

“Lige nu handler det meget om at møde kollegaer og samarbejdspartnere. Og om at få en god dialog med ledergruppen, så vi kan levere god it.”

Hvad er dit første indtryk?

“Det er rigtig positivt. Det er min opfattelse, at der er rigtig mange, der gerne vil det her og som brænder for opgaven. Det giver god energi.”

Hvordan her du det med, at det er en politisk organisation?

“Jeg kommer fra en region, så det er ikke helt fremmed for mig. Men det er mit første job i staten, og jeg skal selvfølgelig lære spillereglerne at kende, men det skræmmer ikke.”

Hvorfor sagde du ja til jobbet?

“Det er en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til. Jeg var glad for mit tidligere job og var egentlig ikke på vej nogen steder, men denne mulighed er for interessant til, at jeg kunne sige nej.”

Fra Aarhus til Hvidovre
Lars Ole Dybdal bor i Aarhus sammen med familien, og så pendler han til jobbet i Hvidovre.

Du har langt på arbejde. Er det ikke svært at holde balancen mellem familien og arbejdet?

“Det handler bare om logistik. Man skal ikke være bange for at være mobil og arbejde fleksibelt. Jeg har ikke rykket familien til hovedstaden, så jeg bor i Aarhus og rejser frem og tilbage. Ligeledes kan jeg arbejde via videomøder eller arbejde på distancen. Det har virket fint nok indtil nu.”

Så du flytter ikke?

“Det ligger ikke i planerne.”

Ledelse giver god it
Du er ikke uddannet som it-mand?

“Jeg er cand. merc. i strategi og ledelse, men har arbejdet med it i mange år. Først 14 år i TDC og siden som it-direktør i Region Midtjylland. Jeg kan både forretningssiden og teknologien. Det tror jeg bliver en styrke, at jeg kan kommunikere begge veje.”

Handler god it mest om ledelse?

“Ting, der virker, er noget, der kan bruges. Og det handler langt hen ad vejen om ledelse, det er der ingen tvivl om. Men det er nok svært at komme frem, hvis men ikke ved noget om it. Det er en kombination, men der skal være en klar retning, hvilket kræver ledelse.”

Hvad vil du gøre anderledes i it-afdelingen?

“Det er nok lidt for tidligt at sige. Det er ikke en drengedrøm at komme ind i politiet, det handler mere om at levere god it til en organisation, der er vigtig for samfundet.”

Lad mig spørge lidt anderledes. Hvor vil du gerne sætte dine fingeraftryk i it-afdelingen?

“Jeg vil levere god it til dansk politi med udgangspunkt i et godt team-arbejde. Og der kommer gang i tingene, der vil jeg gerne love. Vi tager fat på en meget pragmatisk måde, der giver gode it-løsninger til kollegaerne. Vi skal levere hele løsninger, der fungerer.”

Hvor moden er politiets it-afdeling på en skala fra et til 10, hvor 10 er bedst?

“Det er lidt for tidligt at bedømme. Men jeg oplever en organisation, der er villig til at flytte sig, og der er ikke sådan, at alt ting flyder, overhovedet ikke. Der er et godt udgangspunkt til at få sat en retning, så vi kan flytte os videre.”

Er der noget, der kan få dig til at ryste på hånden i forbindelse med jobbet?

“Der er ikke noget, som jeg ikke har oplevet tidligere, så nej, det er der ikke. It-, ledelses- og forretningsmæssigt har jeg en god værktøjskasse. Jeg skal selvfølgelig lige vænne mig til at gå til møder med kollegaer i uniform og med tjenestevåben. Det har jeg ikke prøvet før.”

Læs også:

Hård tid venter: Her er de vigtigste opgaver for Rigspolitiets nye CIO

Overblik: Massiv internet-overvågning af danskerne kan være på trapperne

Rigspolitiets it-chef under pres i udbudssag: Her er hans svar om 19 års lovbrud

Der var kun plads til én administrerende direktør i det nye selskab, der opstår, når EnergiMidt fusionerer med Himmerlands Elforsyning, HEF – og posten tilfaldt ikke den nuværende administrerende direktør i EnergiMidt, Mads Miltersen.

Han har derfor valgt at sige op og stoppede i selskabet allerede i fredags, meddeler EnergiMidt i en pressemeddelelse.

“Fusionen er netop blevet vedtaget af de to repræsentantskaber og afventer nu kun konkurrence-myndigheders godkendelse. Bestyrelserne for de to selskaber har imidlertid besluttet, at HEF’s nuværende adm. direktør, Martin Romvig, skal være øverste chef for det fusionerede selskab med Mads Miltersen som viceadministrerende direktør.”

“Dén ansvarsfordeling har Mads Miltersen i det lange løb ikke kunnet se sig selv i. Han har derfor valgt at bruge sin option og fratræde sin stilling med virkning fra i dag,” skriver EnergiMidt.

Omsætning på 3,5 milliarder 
EnergiMidt er med en omsætning på 3,5 milliarder kroner et af landets største energiselskaber.

EnergiMidt har 235.000 kunder og cirka 650 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Silkeborg.

Flere end 68.000 midt- og østjyder har fiberbredbånd fra EnergiMidt.

Mads Miltersen har været ansat i EnergiMidt i 14 år og han fik topposten, da den tidligere direktør i selskabet, Holger Blok, gik på pension i sommeren 2015.

Nu er han imidlertid fortid i EnergiMidt. I stedet bliver det altså Martin Romvig fra HEF, der kommer til at sidde i direktørstolen, når de to selskaber smelter sammen.

“EnergiMidts bestyrelse har med beklagelse modtaget Mads Miltersens opsigelse men har forståelse og respekt for beslutningen,” lyder det i pressemeddelelsen, hvor det desuden oplyses:

“Bestyrelsen har, i forlængelse af Mads Miltersens fratrædelse, konstitueret koncernsekretariatschef Bent Kristensen i stillingen som administrerende direktør for EnergiMidt frem til myndighedernes godkendelse af fusionen.”

Når EnergiMidt og HEF er fusioneret, får det nye selskab flere end 383.000 andelshavere, hvilket vil gøre det til landets tredjestørste energiselskab.

Læs også:

Ny klage over kæmpe fiber-projekt i kommune: “De går langt over stregen”

Teleindustrien klager over manglende indsigt i kæmpe-aftale om fiberbredbånd

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd.

Bredbåndsfirma klager over TDC’s samarbejde med kommune: “Det er konkurrenceforvridende”

Forhandlingerne mellem de tre pc-producenter Toshiba, Fujitsu og Vaio PC om en mulig fusion ser du til at være stødt på grund.

De tre selskaber har i et stykke tid forhandlet om en sammenlægning, som skulle skabe en spiller i markedet med volumen og slagkraft til at udfordre de førende producenter som Dell, HP og Lenovo.

Ifølge Wall Street Journal er der imidlertid meget, der tyder på, at fusionen ikke bliver til noget.

Ifølge oplysningerne har forhandlerne fra Japan Industrial Partners, der ejer aktiemajoriteten i Vaio PC, har smækket med døren og forladt forhandlingsbordet.

Det har hele tiden ligget i kortene, at Vaio PC skulle sidde på den største andel af et fælles selskab.

Med selskabet ude af forhandlingerne regnes det for usandsynligt, at Toshiba og Fujitsu vil arbejde videre med en fusion, medmindre de kan finde en ny og relativt uopdyrket niche at satse på.

Kan true dem på livet
Er Vaio PC’s exit udtryk for et endeligt sammenbrud i forhandlingerne, kan det true de tre pc-producenter på livet.

Pc-markedet er i de senere år skrumpet ganske betragteligt. Således viser helt nye tal, at markedet lige nu er på det laveste niveau siden 2007.

Det kan du læse mere om her: Pc-salget styrtdykker – på laveste niveau siden 2007.

I dette marked sidder Toshiba, Fujitsu og Vaio PC tilsammen på mindre end 6,5 procent. Til sammenligning har Apple en markedsandel på 7,1 procent.

Koncernchef i Japan Industrial Partners, Hidemi Moue, har da også tidligere begrundet fusionsplanerne med, at pc-salget falder dramatisk.

“Pc-markedet bliver mindre og mindre, hvilket betyder, at det giver mening at samarbejde for at få mest ud af udvikling, produktions-volumen og marketing-kanaler,” har han tidligere sagt.

Det kan du læse mere om her: Tre pc-kæmper forhandler om fusion af de mægtige pc-divisioner.

I det faldende marked gælder det om at have volumen, hvis man overleve.

Fortsætter markedet med at falde, er der derfor meget, der tyder på, at de fem store pc-producenter – i dag Lenovo, Dell, Apple, HP og Asus – vil blive større, mens især de mindre leverandører uden for Top 5 vil blive truet, fordi de ikke kan følge med med de små indtjeningsmarginer, der er i pc-branchen.

Mange virksomheder ender i situationer, hvor stamdata ikke vedligeholdes.

Det skyldes enten manglende ejerskab eller at man ikke kender fordelen ved at have styr på de vitale stamdata i CRM – det som gør, at CRM bliver et hjælpeværktøj, der øger salget, og ikke ender som en skraldespand.

Alt for ofte hører man, at CRM ikke skaber nok værdi, og der er skrevet mange vinkler på dette.

Men meget ofte glemmer virksomheder, at man skal have styr på det helt basale først, inden man videreudvikler CRM og opnår de åbenlyse fordele, der er.

Så lad os starte med at få styr på stamdata.

1) Kontaktpersoner
I CRM ser man meget ofte, at kontaktpersonerne ikke er opdateret med de korrekte jobtitler, telefonnumre eller mailadresser.

Det er jo meget fint, at de fleste CRM-systemer kan integrere med Skype, Lync og så videre. Men gevinsten opnås kun, hvis telefonnummeret og mailadressen er korrekt.

Heldigvis indeholder de fleste CRM systemer hjælpefunktioner, men sørg nu for at få brugt dem.

For eksempel kan man på feltet telefonnummeret opsætte en regel om, at telefonnummeret altid skal indeholde +xx som minimum.

Så man får landekoden med, da vi jo ofte arbejder i et globalt marked og ingen kan huske landekoder for de enkelte lande.

Samme regel gælder for mailadresser – at der er et @ i feltet mailadresse.

2) Jobtitler og beslutningskraft
Det er fint, at vi har registeret den enkelte kontaktperson med jobtitlen fra visitkortet, men kender vi reelt kontaktpersonens funktion i firmaet?

Det er jo essentielt, at vi ved, om kontaktpersonen er gatekeeper, beslutningstager, bruger af produktet eller ingen indflydelse har på købsprocessen.

Derfor anbefaler jeg, at man under hver kontaktperson i CRM har et felt – vi kan kalde feltet “beslutningskraft” - med følgende valgmuligheder.

Gatekeeper: En person, som måske foretrækker en konkurrent, og som vil forhindre jer i at komme ind. Der kan være mange grunde til, at gatekeeperen har en negativ holdning, men det er vigtigt at afklare hvorfor.

Beslutningstager: En person, som har den reelle beslutningskraft, og som dermed har en markant indflydelse på købsprocessen – din største hjælper til salget.

Bruger af produktet: En person, der bruger vores produktet eller konkurrentens, og som dermed har en masse brugbar viden for os.

Nogle gange er beslutningstageren og brugeren af produktet den samme person, men i tilfælde af, at det afviger, er det vigtigt, at brugeren har en positiv opfattelse af vores produkt, da det kan fremme vores chancer.

Ingen indflydelse: Disse personer er jo umiddelbart ikke værd at bruge kræfter på, med mindre de på en eller anden måde har indflydelse på købsprocessen eller relationer, der kan åbne døre for os. 

Derfor er det interessant, hvor mange beslutningstagere du rent faktisk snakker med – både for potentielle og købende kunder – og hvor meget salg der er til disse kunder. Så kan du rette dit salgsarbejdet ind mod det, der giver salg.

3) Næste aktivitet mod “kunden”
Når man ser i CRM-systemer ude i virksomhederne, bliver man ofte overrasket over, hvor ofte der mangler det helt elementære: Hvad er den næste salgsfremmende salgsaktivitet mod “kunden”.

Undersøgelser viser, at hvis man ikke har registreret den næste aktivitet rettet mod “kunden”, falder salgsmuligheden markant. Man skal ofte være meget vedholdende og følge op på de aftaler, man laver med “kunden” – ellers vælges man fra.

Mange virksomheder bruger oceaner at kroner på CRM, fordi de tror, at man kan lære et barn at løbe dagen efter, det er født

Tjekliste
• Har I styr kontaktpersonerne og deres stamdata?

• Ved du, om kontaktpersonen har beslutningskraft eller ej?

• Har i styr på næste salgsaktivitet, og hvornår den skal ske?

Gode råd
• Få styr på ejerskabet over kontaktpersonerne i CRM-systemet, så data løbende opdateres.

• Få nedskrevet de nødvendige valideringsregler på telefonnumre og mailadresser, så du har valide data i stedet for affald i dit CRM-system.

• Få sikret, at der altid er en næste aktivitet rettet mod “kunden”, så salgsmuligheden øges. Det gælder også, hvis din sælger stopper, og en ny person skal overtage.

• Start med de basale informationer i CRM, inden du udvider kravene til organisationen.

Den japanske spilproducent From Software med designer Hidetaka Miyazaki ved roret har på bare få stadfæstet sig selv som en af branchens største og mest konsekvente udviklerhuse. Fra Demon’s Souls skelsættende udgivelse i 2009 over mesterværket Dark Souls fra 2011 til den spirituelle opfølger Bloodborne i 2015, ja, få firmaer har formået at præstere på så højt et niveau over så kort en periode.

Måske vokser træerne alligevel ind i himlen, hvilket de i øvrigt har for vane i From Softwares masochistiske rollespilserie, for ej heller med Dark Souls 3 bærer serien synderligt præg af metaltræthed, i hvert fald ikke set ud fra et mekanisk synspunkt. Kreativt, derimod, er der gået tomgang i maskineriet, og dermed er Dark Souls 3 på én og samme tid det bedste, men også værste Souls-spil hidtil. Forklaring følger.

En af de fascinerende ting ved Souls-serien er den konstante udvikling, serien har gennemlevet over bare få iterationer. Hvor andre spilserier mestendels kører i samme rille, har From Software og co. stædigt insisteret på at innovere Souls-serien fra gang til gang ud. Dark Souls bandt universet sammen i et labyrintisk mesterværk uden sidestykke, Dark Souls 2 gjorde landevindinger for serien som reelt rollespil med mange forskellige figurtyper at spille, mens Bloodborne skød intensiteten i vejret med sit kompromisløse, hurtige gameplay.

Så hvad kan Dark Souls 3, som de andre ikke kunne? Ikke rigtig noget… Ser man bort fra få mekaniske tweaks føles det tredje Dark Souls-spil som en slags Greatest Hits-udgivelse, der tager de bedste og vigtigste lærdomme fra tidligere Souls-spil og vælter sammen i en indrømmet knivskarp, men også familiær Souls-oplevelse.

Dark Souls 3 er metodisk til det punkt, at man kan spore alle tidligere Souls-spil, inklusiv Demon’s og Bloodborne, i dets design.

Den lineære spilstruktur og manabaren fra Demon’s Souls er tilbage, mens kampsystemet har fået et skud Bloodborne. Diversiteten fra Dark Souls 2 er bibeholdt, mens historien trækker tråde til det første Dark Souls, endda så tætte at vi får lov at genbesøge mange af de samme områder fra 2011-klassikeren.

Resultatet er som sagt en fænamonal pakke bestående af det skarpeste, bedst pacede Souls-spil til dato. De famøse bosskampe er af tårnhøj klasse, alle nervepirrende, som det skal være, men også forskellige fra hinanden, så ikke bare man kan copy-paste den samme taktik hele vejen igennem spillet, som det var tilfældet i Dark Souls 2.

Spilsystemerne komplimenterer hinanden godt, og aldrig har muligheden for at tilpasse sin spillestil været større; fra riddere i tung udrustning over lynhurtige sabelkrigere til sårbare, men potente magikere. Der er noget for enhver smag.

Bosskampene i Dark Souls 3 er afjort seriens bedste, alle nervepirrende og forskellige fra hinanden.
Områderne er den sædvanlige blanding af gotiske slotte, giftige sumpe og snørklede grave, velkendt, men alle best in class, når det kommer til level design. At kunne spore sin rute i landskabet mange timer før og senere er en glæde, der aldrig hører op, og en kunst som Souls-spillene mestrer bedre end de fleste.

Alligevel bliver genkendelighedens klamme væsen ved med at klynge sig til Dark Souls 3, mereså end de tidligere udgivelser i serien. Ikke at det er en synd i sig selv, især ikke når kvaliteten er i top, men man har lov at være forvent, når Miyazaki svinger dirrigentstokken.

Det hele virker bare metodisk og uden samme kreative nerve, som vi også har lært at kende Souls-spillene for. Det viser sig især i de mere bløde aspekter af spillet, historien og NPC’erne, hvor der er langt mellem guldkornene og man gør lige lovligt meget brug af nostalgi for at tilfredsstille.

Dark Souls 3 står i den forstand i skarp kontrast til sidste års Bloodborne, der i langt højere grad satte en ny dagsorden. Måske jeg er for pedantisk, men er du mangeårig Souls-fan, og det er nu engang dem, Dark Souls 3 primært henvender sig til, vil det undre mig, hvis ikke du sidder tilbage med en snært af samme følelse.

Betyder det, at Dark Souls 3 er det dårligt spil? På ingen måde. Det er et fantastisk spil, men selv fantastiske spil kan gå i tomgang, og bliver Dark Souls 3, som antydet, det sidste spil i serien, skal der ingen klagesang lyde herfra.

Læs også: Anmeldelse: The Witness er et vanskeligt mesterværk

Den japanske spilproducent From Software med designer Hidetaka Miyazaki ved roret har på bare få stadfæstet sig selv som en af branchens største og mest konsekvente udviklerhuse. Fra Demon’s Souls skelsættende udgivelse i 2009 over mesterværket Dark Souls fra 2011 til den spirituelle opfølger Bloodborne i 2015, ja, få firmaer har formået at præstere på så højt et niveau over så kort en periode.

Måske vokser træerne alligevel ind i himlen, hvilket de i øvrigt har for vane i From Softwares masochistiske rollespilserie, for ej heller med Dark Souls 3 bærer serien synderligt præg af metaltræthed, i hvert fald ikke set ud fra et mekanisk synspunkt. Kreativt, derimod, er der gået tomgang i maskineriet, og dermed er Dark Souls 3 på én og samme tid det bedste, men også værste Souls-spil hidtil. Forklaring følger.

En af de fascinerende ting ved Souls-serien er den konstante udvikling, serien har gennemlevet over bare få iterationer. Hvor andre spilserier mestendels kører i samme rille, har From Software og co. stædigt insisteret på at innovere Souls-serien fra gang til gang ud. Dark Souls bandt universet sammen i et labyrintisk mesterværk uden sidestykke, Dark Souls 2 gjorde landevindinger for serien som reelt rollespil med mange forskellige figurtyper at spille, mens Bloodborne skød intensiteten i vejret med sit kompromisløse, hurtige gameplay.

Så hvad kan Dark Souls 3, som de andre ikke kunne? Ikke rigtig noget… Ser man bort fra få mekaniske tweaks føles det tredje Dark Souls-spil som en slags Greatest Hits-udgivelse, der tager de bedste og vigtigste lærdomme fra tidligere Souls-spil og vælter sammen i en indrømmet knivskarp, men også familiær Souls-oplevelse.

Dark Souls 3 er metodisk til det punkt, at man kan spore alle tidligere Souls-spil, inklusiv Demon’s og Bloodborne, i dets design.

Den lineære spilstruktur og manabaren fra Demon’s Souls er tilbage, mens kampsystemet har fået et skud Bloodborne. Diversiteten fra Dark Souls 2 er bibeholdt, mens historien trækker tråde til det første Dark Souls, endda så tætte at vi får lov at genbesøge mange af de samme områder fra 2011-klassikeren.

Resultatet er som sagt en fænamonal pakke bestående af det skarpeste, bedst pacede Souls-spil til dato. De famøse bosskampe er af tårnhøj klasse, alle nervepirrende, som det skal være, men også forskellige fra hinanden, så ikke bare man kan copy-paste den samme taktik hele vejen igennem spillet, som det var tilfældet i Dark Souls 2.

Spilsystemerne komplimenterer hinanden godt, og aldrig har muligheden for at tilpasse sin spillestil været større; fra riddere i tung udrustning over lynhurtige sabelkrigere til sårbare, men potente magikere. Der er noget for enhver smag.

Bosskampene i Dark Souls 3 er afjort seriens bedste, alle nervepirrende og forskellige fra hinanden.
Områderne er den sædvanlige blanding af gotiske slotte, giftige sumpe og snørklede grave, velkendt, men alle best in class, når det kommer til level design. At kunne spore sin rute i landskabet mange timer før og senere er en glæde, der aldrig hører op, og en kunst som Souls-spillene mestrer bedre end de fleste.

Alligevel bliver genkendelighedens klamme væsen ved med at klynge sig til Dark Souls 3, mereså end de tidligere udgivelser i serien. Ikke at det er en synd i sig selv, især ikke når kvaliteten er i top, men man har lov at være forvent, når Miyazaki svinger dirrigentstokken.

Det hele virker bare metodisk og uden samme kreative nerve, som vi også har lært at kende Souls-spillene for. Det viser sig især i de mere bløde aspekter af spillet, historien og NPC’erne, hvor der er langt mellem guldkornene og man gør lige lovligt meget brug af nostalgi for at tilfredsstille.

Dark Souls 3 står i den forstand i skarp kontrast til sidste års Bloodborne, der i langt højere grad satte en ny dagsorden. Måske jeg er for pedantisk, men er du mangeårig Souls-fan, og det er nu engang dem, Dark Souls 3 primært henvender sig til, vil det undre mig, hvis ikke du sidder tilbage med en snært af samme følelse.

Betyder det, at Dark Souls 3 er det dårligt spil? På ingen måde. Det er et fantastisk spil, men selv fantastiske spil kan gå i tomgang, og bliver Dark Souls 3, som antydet, det sidste spil i serien, skal der ingen klagesang lyde herfra.

Læs også: Anmeldelse: The Witness er et vanskeligt mesterværk

Thomas Kritsmar er chef for policyafdelingen i Center for Cybersikkerhed.

Det er den afdeling, som udarbejder trusselsvurderinger for kongerigets it-sikkerhed.

Ikke overraskende har han derfor hovedet fuldt af gode råd til, hvordan virksomheder skal arbejde med it-sikkerhed.

Hjemme hos en sikkerhedsmand
Det er jo alt sammen ganske fint med it-sikkerhed på arbejdet.

Men selv medarbejdere i Center for Cybersikkerhed er vel mennesker.

Så hvordan ser it-sikkerheden mon ud hjemme hos Thomas Kristmar?

Kan en mand som ham klare sig med hundens navn som password på det trådløse net og Windows Firewall på computeren?

Svaret er ikke overraskende et ganske klart nej.

Ubuntu, fysiske firewalls og seperate netværk
“Derhjemme kører jeg Ubuntu. Det passer til min virkelighed. Jeg har selvfølgelig også to forskellige netværk. Ét til mig og ét til børnene og en fysisk firewall, der adskiller nettene, filtrering af trafikken og den slags.”

“Den slags bliver du glad for, når børnene får virus. Så går det ikke ud over dine familiebilleder og din NAS-server,” siger Thomas Kristmar.

En almindelig dødelig ville nok mene, at så var den ged vel rimeligt godt barberet.

Men Thomas Kristmar har et ekstra kort i ærmet.

“Når vi har gæster, har jeg et gæstenetværk, som ikke kommer i nærheden af vores egne netværk.”

På den måde vil et problem på et af Thomas Kristmars netværk ideelt set slet ikke påvirke de andre.

“Det er netop en af pointerne i it-sikkerhed: Segmenter dit netværk. Hvor er dine bløde punkter? Et er, at børnenes maskiner er opdaterede. Det gør de automatisk, så det behøver jeg ikke at tage mig af. Hvis børnene uforvarende rammer en usikker hjemmeside, kan det jo være en vej ind i netværket, og det er nok der, risikoen er.”

Ukrypteret mail er ikke en altid dødssynd
Når man taler it-sikkerhed med Thomas Kristmar, er det lidt svært ikke at føle sig lidt bagud på sikkerhedspoint.

Efterhånden står man og tænker, at han er typen, som sender sin mor en krypteret fødselsdagshilsen.

Men det er en misforståelse.

For du behøver ikke altid at kryptere alting, når du sender en mail ud på internettet, forklarer Thomas Kristmar.

“Når du gør den slags derhjemme, kan du jo vurdere, at hvis du bare skal bestille en rejse, kan det klares med almindelig mail. Men skal du kommunikere med det offentlige, kan du bruge Digital Post. Eller kryptere med digital signatur, selvfølgelig.”

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan navigerer du trygt gennem sikkerhedsjunglen