Category Archives: computer

Tv-serien Veronica Mars var egentlig død og borte, men nu vender hovedpersonerne tilbage i en spillefilm med udgangspunkt i det originale forlæg.

Det sker takket være crowdfunding, hvor fans af serien har valgt at støtte produktionen af den nye film.

Fra 2004 til 2007 blev serien om den kvindelige hovedperson Veronica vist på amerikansk tv, men via Kickstarter.com er der blevet samlet ind til en filmatisering, og det er gået over al forventning.

Der blev egentlig bedt om to millioner dollar til finansieringen, men i stedet blev der indsamlet fem millioner dollar, cirka 27 millioner kroner.

Pengene kom fra over 90.000 bidragsydere fra 21 forskellige lande, heriblandt Danmark.

Som det hører sig til crowdfunding, får man en belønning for sit bidrag. Jo mere man bidrager med, desto mere omfangsrig er belønningen.

De fleste vil blive belønnet med et eksemplar af filmen på dvd eller som digital download. Det specielle er, at det vil være muligt at downloade filmen, få dage efter at Veronica Mars har premiere i de amerikanske biografer den 14. marts.

Det er et år efter, at ideen om filmprojektet blev lagt på Kickstarter.com.

Foreløbige anmeldelser af filmen er overvejende positive og peger på, at Veronica Mars vil leve op til de forventninger, som fans af tv-serien har.

Selve tv-serien handler om Veronica, der lever i den fiktive by Neptune i Californien. Her går hun i løbet af serien på henholdsvis gymnasium og universitet, men tiden bliver ikke kun brugt på at studere.

I stedet fungerer hun som privatdetektiv og løser mysterier.

I filmen er handlingen spolet nogle år frem, hvor Veronica er blevet advokat. Der er dog gensyn med de gamle klassekammerater og nye mordgåder at knække.

Her er en trailer for filmen Veronica Mars:
)

ComputerViews: Der kommer en folkelig modreaktion på spionage og overvågning i alle afskygninger, om det så kaldes big data eller terrorbekæmpelse.

Der er nemlig ikke brugerne, der har interesse i den udvikling, der i øjeblikket sker på internettet. Det er alene virksomheder og stater.

Alt peger i retning af, at de kommercielle og statslige interesser sætter sig på nettet, mens dine og mine interesser bliver sendt til tælling.

Samtidig er det en internettradition, at når brugerne ikke gider mere, siger de tak for tiden og bevæger sig videre.

Tænk bare på den nedtur, som har ramt fortidens giganter i form af eksempelvis Netscape, Yahoo eller danske Jubii.

Disse to elementer danner en cocktail, der efter 25 gode år vil sende internettet på pension, i hvert tilfælde i den form, som vi kender det i dag.

“Når brugerne ikke gider mere, siger de tak for tiden og bevæger sig videre”

Amerikanerne bekæmper nettet
Den skrift på vægen kan selv Facebook-opfinderen Mark Zuckerberg, med langt over en milliard brugere under huden, se.

Mark Zuckerberg har i den forbindelse grebet knoglen og ringet til Mr. President of the United States, Barack Obama.

Læs også hans opslag på Facebook, hvor han adresserer problemerne. 

I opslaget skriver Mark Zuckerberg blandt andet, at den amerikanske regering burde få nettet til at blomstre i stedet for at bekæmpe nettet ved at være en trussel mod brugerne (på grund af overvågning).

“Or otherwise people will believe the worst,” skriver han og fortsætter:

“I’ve called President Obama to express my frustration over the damage the government is creating for all of our future. Unfortunately, it seems like it will take a very long time for true full reform.”

Med andre ord: Det ser ikke ud til, at der er ændringer på vej for amerikanerne, tværtimod.

Min påstand er, at ændringerne heller ikke kommer fra Kina, Rusland, EU, Sydamerika eller nogen anden region.

Ændringerne vil komme fra brugerne.

Farvel til troværdigheden
Det, der for alvor sparkede gang i overvågningsdebatten blandt it-folket, var den amerikansk producerede Stuxnet-malware, som var beregnet til at kigge ind i iranske atomkraftværker, men som amerikanerne mistede herredømmet over, så den inficerede maskiner over hele kloden.

Læs også: Sådan vil NSA inficere millioner af computere med avanceret implantat-system

Whistlebloweren Edward Snowden spredte som bekendt budskabet til de brede masser uden for it-verdenen.

Men det er ikke kun stater, der trækker troværdighedsgulvtæppet væk under nettet.

Den stigende grad af it-kriminalitet og eksempelvis digitale identitetsrøverier tvinger ligeledes nettets troværdighed i knæ, og igen vil brugerflugt blive en konsekvens.

Også den stigende udbredelse af big data-løsninger, der kan analysere brugerens mindste bevægelse på nettet (og måske i den fysiske verden), vil også få mange til at trække net-stikket.

Læs også: Bare vent: Så vild bliver overvågningen af dig

De statslige og forretningsmæssige aktører har en vidtstrakt fri adgang til kolossale datamængder, der er interessante, fordi de er skabt af borgerne og afslører vores adfærd, tanker, føleler og indkøb.

Men den går ikke i længden.

Ingen ønsker, eller kan holde ud, at blive kigget over skulderen hele tiden.

Børns køb af krigere, våben og børster til digitale katte i diverse apps har været en lukrativ forretning for Apple, men det bliver fremover sværere for poderne at indkøbe tillægsydelser i apps.

Det sker, efter at Apple oven på en stribe søgsmål fra forældre og pres fra myndigheder har været tvunget til at gøre det mere bøvlet for børnene at handle i Apples online-forretning med mor eller fars kreditkort.

Det skriver Politiken.

Det nye pop-up-vindue
Først og fremmest har Apple måttet tilbagebetale store millionbeløb i erstatning til forældre, der var fortørnede over forretningsmetoden med at lade børn handle vildt ind fra apps.

I den nyeste version af iOS, version 7.1, har Apple så indført et pop-up-vindue ved app-køb, hvor brugeren får besked på, at der er foretaget et køb, og at vedkommende nu har 15 yderligere minutter til at foretage køb uden password-indtastning.

Her skal der klikkes ‘OK’, før man kan fortsætte med at bruge app’en.

Disse indstillinger på et kvarter kan samtidig ændres, når man sidder på passwordet. Og det gør de fleste forældre jo.

Kigger på app-køb
Apple har fået kraftigt på puklen for overhovedet at give børn muligheden for at foretage de såkaldte in-app-køb, hvilket har ført til flere sager både i Danmark og i udlandet.

Ud over Apple har vrede forældre også deres blik rettet mod Google, som sidder på den største mobilplatform, Android. 

Alle disse børnekøb af digitale varer med forældrenes kredit har fået de europæiske forbrugerombudsmænd til at gå sammen om at udarbejde retningslinjer for, hvordan it-giganterne fremover skal kunne tilbyde app-køb til børn og andre app-brugere.

Det forbrugerarbejde kan du læse mere om her.

Læs også: 

Apple tvunget til tilbagebetaling for børns app-køb

Krigen om kundernes data er blevet intensiveret på nettet, efter at cloud computing er blevet et mainstream-begreb hos almindelige forbrugere.

For at vinde mere har Google for nylig kastet en sand prisbombe på markedet for online-storage.

Online-giganten sænker således sine priser for 100 gigabyte storage i Google Drev fra 4,99 dollar (godt 26 kroner) til 1,99 dollar per måned (godt 10 kroner).

Det er væsentligt billigere end konkurrenterne hos Dropbox og Box, der henholdsvis tager 9,99 dollar (godt 50 kroner) og 5 dollar (godt 26 kroner) for 100 gigabyte per måned.

Samtidig sænker Google prisen for en terabyte fra 49,99 dollar (268 kroner) til 9,99 dollar (godt 50 kroner).

Selskabets 15 gigabyte-produkt på tværs af Gmail, Drive og Google+ forbliver gratis.

Det skriver Venturebeat.

De mest populære cloud-produkter
Du kan her få et samlet overblik over alle de mest populære udbydere af online-storage, hvor flere og flere leverandører tilbyder mere og mere for en konstant lavere pris.

Men der er også cloud-leverandører, der går i en anden retning, hvilket eksempelvis gælder SugarSync, som tidligt i 2014 hævede priserne på sin storage, hvor der i samme åndedrag blev udbudt nye apps og funktioner til lagerpladsen. 

It-giganter som Google og Microsoft tilbyder dog stadig en masse lagerplads gratis.

Det skyldes, at disse selskaber har en tostrenget strategi om at tjene penge på kunderne nu og her, men også at lokke nye klienter ind i butikken, hvor de har mange andre (og dyrere) varer på hylderne.

Læs også:
Googles nye plan: Sådan skal apps og web smelte sammen

Så mange af os gemmer vores vigtige data online

Tidligere udviklingsdirektør i TDC Anders Blauenfeldt har fået nyt job.

Han indtræder i ledelsen og ejerkredsen af Mofibo som CTO med ansvar for teknikken og produktudviklingen, oplyser han i en mail til Computerworld.

Mofibo er en tjeneste til streaming af e-bøger, som blev lanceret sidste år af Morten Strunge, manden bag teleselskabet Onfone, der blev solgt til TDC.

“Mofibo har bevist sin model og produkt og trækker 5000 nye kunder ind om måneden, men er stadig i starten af sin rejse og med en lille organisation,” skriver Anders Blauenfeldt. 

“Spændende udviklingspotentiale foran sig, både i form af mange forskellige typer produktinnovation, men bestemt også i form af international ekspansion hvor vi regner med at lancere i Sverige senere i år.”

Anders Blauenfeldt stoppede tidligere på året i TDC i forbindelse med en større organisationsændring.

Selv om han blev tilbudt andre stillinger i TDC, valgte han at sige nej, har han tidligere forklaret til Computerworld.

“Jeg besluttede mig for, at det var den rette timing til, at jeg efter 12 år i koncernen skulle prøve noget andet,” sagde Anders Blauenfeldt dengang.

Stor direktør-udskiftning i TDC
Anders Blauenfeldt er bare en af flere direktører, der er stoppet i TDC på det seneste.

Både koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv og koncerndirektør Anders Jensen fra consumer-delen af TDC har også har valgt at sige op.

Computerworld har tidligere spurgt TDC’s koncernchef, Carsten Dilling, hvordan det påvirker TDC, at flere af de mest centrale direktører stopper?

“Når man har en virksomhed med cirka 500 chefer og ledere, er der selvfølgelig noget dynamik ud og ind af det system. Det er ikke unaturligt, at nogle af vores allerdygtigste chefer, når de føler, at de har lavet det stykke arbejde, de er rigtig gode til, gerne vil videre – og i øvrigt får nogle rigtig attraktive jobtilbud,” lød svaret blandt andet fra Carsten Dilling.

Læs også:

Endnu en exit i TDC: Udviklingsdirektør har også sagt op

TDC’s Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Nu skal danske folkeskoleelever lære at programmere.

I hvert fald som et forsøg i Frederiksberg Kommune, skriver HK.

Kommunen har kastet 150.000 kroner efter forsøget.

“Programmering bliver en hel basal kundskab – stort set i stil med at kunne læse, skrive og regne,” udtaler 2. viceborgmester Katrine Lester (S) til bladet.

“I gamle dage gik folk på kursus i tekstbehandling. I dag er det ikke engang noget, man skriver på sit CV. Sådan bliver det i fremtiden med programmering. Det er noget, man bare skal kunne i et eller andet omfang,” lyder spådommen fra hende.

Programmører eller lærere
Ud over de 150.000 kroner kan yderligere en million kroner komme i spil, oplyses det.

Præcist hvordan det skal skrues sammen er ikke helt på plads.

For eksempel er det ikke afgjort, om eleverne skal undervises af lærere eller programmører, der hentes udefra.

Debatten om hvorvidt skolelever burde lære programmering – nøjagtig som de lærer at læse, skrive og regne – har verseret i nogen tid.

Læs også:

Selvfed nørd-idé: Programmering i Folkeskolen?

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene.[/b]“>Læs også:

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene.[/b]

De store danske udbydere af datacentre kæmper med næb og kløer for at skaffe nye kunder.

Men de udenlandske kunder bliver væk og fravælger Danmark, når de går på jagt efter gode steder, som de kan anvende som datalagerplads, skriver Berlingske.

“Ingen spørger for at komme til Danmark. Vi har spillet os muligheden af hænde,” siger administrerende direktør i colocation-selskabet Interxion i Danmark og Sverige, Peder Bank, til avisen.

Fravælger Danmark
Ifølge avisen siver dansk it stille og roligt til udlandet, mens udenlandske selskaber til gengæld fravælger Danmark.

Eksempelvis ligger Netflix’ data i Malmø i Sverige, mens Facebook drives fra Luleå i Sverige, skriver Berlingske.

De danske datacenter-firmaer peger over for avisen på komplicerede grønne afgifter, bureakratiske regler om brug af overskudsvarme samt dårlig koordinering af internet-trafikken i Danmark som nogle ting, der gør dem uatrraktive for de udenlandske kunder.

Direktør i Nianet, Rasmus Helmig, siger til Berlingske, at Danmark faktisk er geografisk godt placeret for datacentre i forhold til resten af Europa, ligesom der er masser af kølende havvand, stabil infrastruktur og ingen jordskælv.

Til gengæld er energi-forbruget en akilleshæl, fordi datacentrene rammes af de danske miljøregler, der forbyder dem eksempelvis at sælge de store mængder overskudsvarme, som de producerer.

“Det er meget dyrt at bygge og drive datacentre i Danmark, og det afspejler sig i, hvad det koster at benytte dem,” siger han til avisen.

Peder Bank fra Interxion har tidligere fortalt Computerworld om grundene til, at de store datacentre ikke placeres i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Derfor går Danmark glip af gigantiske datacentre.

Computerworld afholder i næste uge et gratis formiddagsseminar om datacentre, hvor du kan få lejlighed til at høre bud på fremtidens og nutidens bedste datahåndtering.

Det kan du læse mere om her: Fremtidens datahåndtering.

Læs også:

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Gode råd: Sådan får du styr på storage og backup