Category Archives: computer

Bilister, der fredag eftermiddag kører ud ad Køge Bugt Motorvejen, vil kunne se kompressorer, rundsave og små containere hejst op i kranerne langs vejen. Nærmer de sig byggepladserne, opdager de, hvordan gravkøer, manitou’er og andre store køretøjer er transporteret hen foran værktøjscontainerne, så ingen kan klippe hængelåsen over og bryde ind.

På mindre end et år har fire efterforskere hos MT Højgaard i et projekt kaldet ‘Egenkontrol’ gjort et tocifret indhug i entreprenørkoncernens teoretisk anslået 300 millioner kroner store udgift til spild og svind.

»Det betyder, at Egenkontrol allerede har tjent sig selv ind en hel del gange,« siger en tilfreds it-direktør i MT Højgaard, Kerny Ustrup, om indsatsen, der har bidraget til, at MT Højgaard i fredags kunne offentliggøre et resultat for 2013, hvor det var lykkedes at vende et næsten en halv milliard kroner stort underskud til et overskud på 35 millioner kroner.

På forhånd havde sikkerhedseksperter i branchen indikeret, at der ville kunne hentes et meget stort beløb, fortæller Kerny Ustrup:

»De anslog, at spild og svind kunne udgøre 3-5 procent af omsætningen, der for MT Højgaards vedkommende er på syv milliarder kroner. Og selvom Egenkontrol knapt nok er kørt ind endnu, viser det sig at have gjort en stor forskel,« siger han om projektet.

Tyveri for hundreder af millioner

I Dansk Byggeri vurderer direktør Michael H. Nielsen, at det samlede svind fra danske byggepladser ligger mellem en halv og trekvart milliard kroner og er svagt stigende. Når omfanget ikke eksploderer, skyldes det netop, at entreprenørerne foretager modtræk.

»Især organiseret tyveri fra byggepladser har byggebranchen rigtig meget fokus på. Det skyldes, at det, i takt med at problemet vokser, bliver stadig dyrere at få forsikret de værdier, der står på byggepladsen,« forklarer han

»Men det hænger også sammen med, at det giver et mega-afbræk på den byggeplads, der er ryddet for produktionsudstyr eller materialer. Når der skal bestilles nye vinduer eller køkkenelementer, er det jo ofte ting, der er specialfremstillet, og som først vil kunne leveres to eller tre uger senere,« tilføjer Michael H. Nielsen.

»I dag bliver byggepladserne hegnet ind og projektørbelyst. Værktøjet bliver låst inde i containere. Og værdifulde maskiner og installationsenheder som f.eks. frysere bliver tagget, så de kan spores. Så det med at bakke Opel Kadet’en ind og forsyne sig er blevet lidt sværere,« fortæller Michael H. Nielsen

Varm velkomst hos medarbejderne

MT Højgaards Egenkontrol, der består af en projektleder, en byggekyndig, en dataanalytiker og en efterforsker med politibaggrund, har sparet penge på bundlinjen både ved at identificere spild, som fremover kan undgås, og ved at finde frem til svind, der ‘har haft så alvorlig karakter, at der har været ansættelsesmæssige konsekvenser’, siger Kerny Ustrup og karakteriserer spild som en uhensigtmæssig adfærd, mens svind er en bevidst handling, hvor en person beslutter sig for at fjerne noget fra byggepladserne, som vedkommende ved, at han ikke må fjerne.

Midlerne har omfattet alt fra mærkning af værktøj og behørigt skiltet videoovervågning døgnet rundt til kampagner og tydelige rettesnore for, hvad man må og ikke må. Og en whistleblowerordning er på vej.

Medarbejderne har taget godt imod Egenkontrol, fortæller Kerny Ustrup:

»Vi har gjort meget ud af at sige, at det ikke er en kontrolinstans, men en servicefunktion, som primært fokuserer på at forebygge, informere og hjælpe og først derefter på at efterforske.«

»Og når vi videoovervåger, gør vi det jo efter henvendelse fra folk på byggepladsen, for det er irriterende at gå til frokost og vende tilbage og opdage, at værktøjet er forsvundet,« tilføjer han.

Efterforskerne bliver f.eks. inviteret ud på en byggeplads af en projektleder, der har registreret tyveri af diesel eller bedt om råd til at forebygge indbrud, før der bliver leveret vandhaner og dørhåndtag.

»Det er medarbejdere, der oplever ting, de ikke synes er i orden, og som har haft svært ved at komme af med den viden, der udnytter, at ‘Egenkontrol’ nu findes og har henvendt sig med ting, der bekymrer dem,« siger Kerny Ustrup.

Henvendelserne, der oftest kommer fra byggepladserne, handler f.eks. om fremmede skrothandleres opdukken på pladsen eller mistanke om uberettiget kørselsgodtgørelse.

»Mange tanker diesel til egne biler fra standerne, som gravkøerne bruger. Det må man selvfølgelig ikke,« siger han om henvendelserne, der har fået efterforskerne til at skrue op for kommunikationen om de komplicerede kørselsregler og på den måde minimere risikoen for bøder.

Optrevlede stor bande med tagging

Dansk Byggeri fokuserer meget på mærkning og opsporing, eller tagging af alt fra bore- til gravemaskiner og værdifulde byggematerialer. Sporesystemet skal bare kunne anvendes af politiet:

I dag er det udbredt med GPS-sendere i biler, gravemaskiner og andre værdifulde maskiner, så man altid kan se, hvor de befinder sig, men det er ikke så mange år siden, at det lykkedes at optrevle en del af den organiserede byggepladskriminalitet, fortæller Michael H. Nielsen:

»På et tidspunkt blev der brugt et system med små radiosendere, hvor man med flyovervågning kunne finde gravemaskiner, der var sat ud i en skov for at blive gjort ‘kølige’. Med sporesystemet lykkedes det at optrevle en stor bande, hvis systematiske praksis var, at når man efter et par uger fandt ud af, at der ikke kom nogen og hentede maskinerne, transporterede man dem videre ned til en lade på Sydsjælland, hvor de blev malet om, samlet i containere og eksporteret til Østeuropa.«

På trods af taggingsystemerne bliver der stadig stjålet – bl.a. brændstof fra de store 2.000-liters dieseltanke ved motorvejsbyggerierne. Men hvor meget, og hvad entreprenørerne egentlig gør ved det, vil Dansk Byggeri nu, ansporet af Ingeniørens henvendelse, undersøge for at få lidt mere empiri.

Middelgrundens Vindmøllelaug har efter 11 års trakkasserier indgået forlig med Siemens/NKT i en sag om fejl på syv transformere i laugets ti vindmøller i havmølleparken, der blev sat i drift i 2001. De ti andre vindmøller ejes af Dong Energy.

Det skriver møllelaugets formand i det seneste nyhedsbrev til ejerne af de 40.500 andele i interessentselskabet.

Han konstaterer samtidig, at man dog stadig ikke er kommet tættere på, hvem og hvad der er årsag til transformernedbruddene, men at bestyrelsen enstemmigt vedtog at indgå forliget.

»Der er kastet mange ledelsesmæssige ressourcer i sagen, og på den måde er det befriende, at vi nu kan koncentrere kræfterne på møllernes fremtid,« skriver formanden i nyhedsbrevet.

Forliget kom i stand på Siemens’ foranledning kort før jul, og det samlede udkomme for lauget er på 3,7 millioner kroner, hvilket skal holdes op imod det oprindelige erstatningskrav på 17 millioner kroner. I samme omgang blev en ankesag mod Dong Energy opgivet.

Transformerne i møllerne begyndte at kortslutte kort efter, at parken var sat i drift, men det var fra starten umuligt for parterne at blive enige om, hvad der var årsagen til transformerhavarierne.

Vindmøllelauget fik efterfølgende udarbejdet en teknisk dokumentation for skaderne af henholdsvis Teknologisk Institut og Force Technology.

På baggrund af materialet mente lauget at kunne påvise, at problemerne skyldes revner i transformernes spoler, og med udgangspunkt i den omfattende dokumentation indledte vindmøllelauget en voldgiftssag mod Siemens med et erstatningskrav på 17,1 mio. kroner for udgiften til nye transformere og produktionstab.

Det skete i 2005, men året efter var sagen stadig ikke kommet i gang.

Møllelauget vil nu forsøge at sælge de afbrændte transformere, som kan købes billigt. De vejer 5 ton stykket.

I en kommentar sendt til EU-Kommissionen løfter Energistyrelsen en pegefinger over for de europæiske politikere og advarer dem imod at udskyde sjette og sidste trin i EU’s mangeårige udfasning af energislugende elpærer. Det skriver EurActiv.com.

Udfasningen har været i gang siden 2009, og omdrejningspunktet er såkaldte ‘ikke-retningsbestemte husholdningspærer’. Trin seks indebærer, at kun husholdningspærer med en energiklassificering B eller bedre må sælges i Europa. I praksis indebærer det et forbud mod halogenpærer, efter at de traditionelle glødepærer blev forbudt for halvandet år siden.

I november foreslog en arbejdsgruppe at udskyde ikrafttrædelsen af trin seks fra 1. september 2016 til samme dato i 2018 med den begrundelse, at LED-teknologien, der i stor udstrækning skal erstatte halogenpærerne, endnu ikke var klar til omstillingen.

Det er forkert, mener Energistyrelsen. Styrelsen frygter, at forslaget skaber ‘præcedens for tilbagerulning af lovgivning’, som kunne åbne for, at andre ville stille spørgsmålstegn ved andre love.

Styrelsen har foretaget sine egne beregninger og fundet, at en udskydelse på bare to år vil reducere den samlede energibesparelse med 34 procent fra 43,3 til kun 28,6 TWh på europæisk plan.

Kommissionens argument går på, at lysdæmpningen på LED-lamper endnu ikke har nået et brugbart niveau i forhold til almindelig ovenbelysning og gulvlamper. Energistyrelsen argumenterer omvendt med, at 76 procent af alle LED-lamper allerede i dag kan lysdæmpes.

I 2016, hævder styrelsen, vil udviklingen være kommet til yderligere 19 procentpoint af LED-lamperne. De resterende fem procent blev ikke undersøgt af styrelsen.

Energistyrelsen påpeger samtidig, at producenter, der har investeret i at udvikle mere energibesparende pærer, vil lide tab som følge af en udskydelse.

Akademikerne skal i langt højere grad end i dag gøre sig gældende i den private sektor og dermed skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder.

Sådan lyser udmeldingen fra Akademikernes (AC), der i dag offentliggør sit indspark til den vækstplan, som regeringen forventes at lancere i løbet af foråret.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Oplægget indeholder ikke mindre end 27 konkrete forslag til, hvordan de højtuddannede kan sættes i spil til gavn for erhvervslivet, samfundet og akademikerne selv.

Flere højtuddannede i virksomhederne

Bedre erhvervsservice i kommunerne

Flere højtuddannede iværksættere

Styrket innovation i virksomhederne

Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet

Mere internationalt udsyn

Et globalt arbejdsmarked for højtuddannede.

I en pressemeddelelse påpeger Finn R. Larsen, formand for Akademikernes, at det ligger akademikerorganisationer på sinde at sætte de højtuddannede i spil til gavn for virksomhedernes og samfundets bedste:

»Vi skal øge vækst og produktivitet i den private sektor, og de højtuddannede skal i højere grad være en del af den bestræbelse. Vi har et stort udbud af højtuddannet arbejdskraft, men mange virksomheder og endda hele brancher har ikke erfaring med, at de kan tilføre virksomhederne værdi,« siger Finn R. Larsen.

Ifølge Akademikernes ’behøver det ikke at være svært at skabe job og vækst i Danmark’. Således fremgår det af oplægget, at der årligt kan skabes 3.000 nye job til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale.

Et andet af forslagene går ud på at anvende 116 millioner kroner til en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede kan få tilskud på 50 procent af lønnen i en startperiode. Udgiften bliver ikke større for samfundet, idet de 116 millioner kroner skal tages fra puljen til ledige akademikeres seks ugers selvvalgt uddannelse. En ordning, som ifølge det såkaldte Carsten Koch-udvalg ikke har nogen nævneværdig effekt.

Flere højtuddannede iværksættere står også på Akademikernes’ ønskeseddel. De foreslår derfor, at der bliver taget initiativ til en såkaldt ’Iværksætterfond’ og til en etableringsydelse for dem, der ønsker at etablere egen virksomhed:

»Hvis vi i Danmark for alvor mener, at vi vil have flere iværksættere, bliver vi også nødt til at investere i dem økonomisk. For bankerne gør det ikke i den nuværende situation. Det virker, som om det er vigtigere for bankerne, om de risikerer at tabe penge, end om de kan få den store gevinst,« siger Finn R. Larsen.

Arbejder Danmarks største talent i din virksomhed? Så meld straks vedkommende til vores store talentkonkurrence her

Marianne Køpke er dataingeniør og stifter af konsulentportalen Easy Match. Marianne arbejder, ud over med match af videnskonsulenter og virksomheder, også med profil- og personlig sparring samt holder kurser og workshops i LinkedIn. Marianne brænder for at arbejde med personer, der ønsker at arbejde med det, de er bedst til, gerne vil udvikle sig og nå sine mål.

Marianne vil skrive på bloggen Din karriere, dine mål og din arbejdsglæde, og i det første indlæg skriver hun om, hvordan du får dit netværk til at hjælpe dig med dit næste mål, om det så er at få en konsulentopgave eller det næste job. I sit første blogindlæg fortæller hun om en e-mail, hun modtog fra en tidligere kollega:

‘Han skrev følgende:

Hej Marianne,
Hvordan går det?
Jeg var en af de uheldige som røg ved fyringsrunden på XXX, så har man også prøvet det. Jeg går også overvejer hvad jeg vil i fremtiden og er pt. åben for lidt af hvert. Vil du sige til, hvis du ser nogle åbninger i dit netværk? På forhånd tak.

Jo, jeg ville super gerne hjælpe! Og åbninger, ja. MEN hvad var det, han søgte???’

Du kan læse, hvordan korrespondancen udviklede sig, og hvordan du selv får dit netværk til at hjælpe dig, i Mariannes blogindlæg her.

Det skal være slut med, at ingeniørernes pensionskasse, DIP, investerer i energiselskaber, der aktivt modarbejder den grønne omstilling. Det mener en kreds af medlemmer, som på pensionskassens generalforsamling i april vil opfordre bestyrelsen til at afvikle denne type af investeringer senest i 2018.

DIP havde i 2012 værdipapirer for cirka 555 mio. kroner i 70 selskaber som Shell, Exxon Mobil, Chevron, RWE, Statoil og Conocophillips, der er blandt de 200 største kul-, gas- og olieselskaber i verden.

Bag forslaget til generalforsamlingen står 12 medlemmer med civilingeniør og projektleder Rose Maria Laden Holdt i spidsen.

»Klimaforandringer er den største udfordring på kloden lige nu og samtidig en trussel mod det stabile samfund, som vi gerne vil leve vores pensionisttilværelse i. Derfor mener vi , at vores pensionskasse skal stoppe med at finansiere de selskaber, der bidrager mest direkte til at ændre klimaet,« siger hun.

Flere trækker investeringer

Rose Maria Laden Holdt erkender, at et enkelt pensionsselskab, der trækker sine investeringer, ikke gør nogen forskel, men forklarer, at forslaget til DIP skal ses som led i en global kampagne.

Et hollandsk og et norsk pensionsselskab har allerede meldt ud, at de vil begrænse eller udelukke investeringer i kul-, gas- og olieselskaber, og det samme har 17 af verdens største velgørende fonde.

»Jeg synes ikke, at det klinger godt, at ingeniørerne – hvoraf mange arbejder med bæredygtige teknologier og grøn omstilling – samtidig er med til at finansiere de virksomheder, som modarbejder denne udvikling,« siger hun.

Rose Maria Laden Holdt peger også på, at der kan ligge en betydelig økonomisk risiko i at investere i fossile brændsler, fordi en politisk indsats lynhurtigt kan gøre for eksempel kulminer værdiløse:

»Kinesiske krav om at mindske luftforureningen har for eksempel skabt frygt for værdien af australske kulminer,« siger hun og tilføjer, at nogle ligefrem taler om en risiko for en ‘carbon-bubble’ ved pludselige politiske initiativer på klimaområdet.

Bestyrelsen siger nej

Direktør Søren Kolbye fra DIP siger, at bestyrelsen har behandlet forslaget og ikke kan tilslutte sig det. Dels fordi det ville være et stort indgreb, da 5 pct. af aktierne i DIP ligger i denne type selskaber, dels fordi man mener, at selskabet er sat i verden for at give det bedst mulige afkast til medlemmerne, og at investeringer i kul-, gas- og olieselskaber er lukrative i den kommende tid.

»Hvis der er usikkerhed om for eksempel kulinvesteringerne, så vil det lynhurtigt vise sig i aktiekursen, og så kan vi reagere på det,« siger han.

Ifølge Kolbye kalder bestyrelsen forslagets argument med klimaforandringerne for et ‘politisk argument’:

»Og her er bestyrelsen altså ikke enig med forslagsstillerne. Hvad generalforsamlingen mener, må afspejle sig i diskussionen på mødet,« siger DIP’s direktør.

Forslaget om at droppe investeringer i kul-, gas- og olieselskaber fremsættes ligeledes ved generalforsamlinger i april i to andre pensionsselskaber (MP og JØP). De tre forslag koordineres i et privat, frivilligt initiativ, kaldet Ansvarlig Fremtid.

Datapakker om motorernes tilstand sendt fra det forsvundne malaysiske fly MH370 via Acars-systemet (Aircraft Communications Adressing and Reporting) indeholder ingen positionsangivelse, men hvis flyet har været i nærheden af en VHF-modtager, så er det muligt at spore sig nærmere ind på dets rute.

Det oplyser en ekspert med stort kendskab til flyindustrien og dens sikkerhedssystemer til Ingeniøren. Han ønsker ikke at få sit navn frem.

Acar-data om motorerne bliver sendt via VHF, hvis det er muligt, fordi det er billigere end satellitkommunikation. Flyselskabet Malaysia Airlines har fuld adgang til alle relevante data, både om motorerne og om, hvilke VHF-stationer der har modtaget signalet.

Hvis data derimod er sendt via satellitter, så kan flyselskabet godt nok se, hvilken satellit der har modtaget signalet, men den viden kan kun bruges til at lokalisere flyet til et meget stort og i praksis – for efterforskningen – ubrugeligt område, understreger kilden.

Ifølge Wall Street Journal har Boeing og Rolls Royce modtaget datapakker via Acars, der giver grund til at antage, at flyet har fløjet i fire timer, efter at flyets transpondersignal forsvandt over havet nord for Malaysia.

Den malaysiske transportminister har dog senere afvist dette.

Data om motorernes tilstand er et almindeligt led i overvågningen af Boeings Trent 800-motorer fra Rolls Royce. Som flyselskab kan man vælge enten selv at få et firma til at foretage overvågningen eller købe sig til ydelsen hos Boeing.

Hvor ofte data skal sendes til landjorden, kan flyselskabet selv vælge. Antallet af prædefinerede rapporter er typisk fire: ved motorstart, ved takeoff, ved almindelig flyvning og kort før landing.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Hvor mange rapporter der er modtaget fra det forsvundne MH370, foreligger der ingen oplysninger om.

Data via Acars-systemet er typisk vedhæftet en positionsangivelse, men det gælder netop ikke motordata. Her får man viden om olietryk, ydelse og lignende for at forberede flymekanikere på ting, der skal udskiftes eller repareres. Konkret kan data f.eks. fortælle, om motorens ydelse er så lav, at den skal skiftes eller have vasket turbinebladene.

Kilder til denne artikel var også Kurt Madsen, Havarikommissionen, og Jan Höhne, næstformand i Flyveteknisk Selskab under Ingeniørforeningen.

Grafikken er opdateret torsdag d. 13. marts.

Skal danske virksomheder i fremtiden kunne skaffe nok ingeniører, er det den helt rigtige vej at gå at justere optaget på uddannelserne efter efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder det fra IDA oven på universitetsrektorernes udmelding i dag i Berlingske Tidende, hvor de i samlet flok erklærer sig parate til at skære i pladserne på studier, der typisk munder ud i arbejdsløshed.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

Det er gode nyheder for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, konstaterer Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen.

»Om seks år vil der mangle flere end 13.000 ingeniører og 16.000 cand.scient.’er. Derfor er det glædeligt, at der rettes fokus mod de videre studieveje, hvor der er gode jobmuligheder, og hvor der samtidig bidrages til vækst i samfundet,« siger Frida Frost.

Universiteter vil koordinere

Ifølge Berlingske Tidende har rektorerne fra landets otte universiteter indgået en aftale, som regulerer optaget efter, hvor mange der efter endt uddannelse får job. Samtlige uddannelser vil i den kommende tid blive vurderet, og universiteterne vil derefter i fællesskab koordinere antallet af fremtidige studiepladser, så de kommer til at matche efterspørgslen, fortæller Ralf Hemmingsen, formand for rektorkollegiet og rektor på Københavns Universitet.

»Der er ingen, der har interesse i at uddanne i stort omfang til arbejdsløshed. De enkelte universiteter har tidligere forsøgt sig med lignende tiltag, men fordi rektorerne ikke har talt sammen om dette, har det ikke haft den store effekt. Nu gør vi det så som en samlet national koordinering,« fortæller Ralf Hemmingsen til Berlingske Tidende.

Frida Frost håber, at den fælles koordinering vil betyde færre flaskehalse på arbejdsmarkedet og samtidig færre akademikere i arbejdsløshedskøen.

»Jeg vil derfor opfordre regeringen til at lytte til rektorerne samt de udvalg og kommissioner, som den selv har nedsat, og gerne inden ingredienserne blandes til en reform af vores universiteter, vores beskæftigelsessystem og ikke mindst den kommende vækstpakke,« siger hun.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er ifølge Berlingske Tidende positiv over for rektorernes udspil.

Arbejder Danmarks største talent i din virksomhed? Så meld straks vedkommende til vores store talentkonkurrence her:

Selvom fysikere i 2001 vurderede, at det kunne være muligt at danne en særlig form for kvante sorte huller en gang i sekundet med partikelacceleratoren Large Hadron Collider ved Cern, er der foreløbig ikke observeret et eneste af dem. Det viser en ny analyse.

Hvis to partikler med en masse større end Planck-massen mødes, kan de danne et termisk stabilt sort hul. Hvis det sorte hul ikke opløses igen af Hawking-stråling, kan et sådant sort hul opsluge andet materiale i sin nærhed og løbe løbsk.

Planck-massen er defineret ud fra de fundamentale naturkonstanter, Planck konstant, lysets hastighed og gravitationskonstant. Den er ca. 22 mikrogram eller ca. 2,5 x 10^15 TeV regnet i energienheder, som partikelfysikerne ofte foretrækker.

I visse former for kvantegravitationsteorier findes en mulighed for at danne kvante sorte huller måske helt ned til 1 TeV. Disse vil dog ikke være termisk stabile, og de vil derfor henfalde øjeblikkeligt, før de får nogen som helst chance for at vokse sig store.

Prøver igen med kraftigere sammenstød

Atlas-konsortiet, der driver et af de to store eksperimenter ved Large Hadron Collider ved Cern, har nu analyseret alle deres partikelsammenstød i 2012 ved en energi på 8 TeV for spor efter sådanne kvante sorte huller – og fundet ingenting. Resultatet er offentliggjort i Physical Review Letters.

Hvis et kvante sort hul dannes, vil det henfalde på en måde, som vil give et karakteristisk signal i den store detektor. Ikke-resultatet viser, at såfremt kvante sorte huller findes, vil de have en masse over 5 TeV.

Når Cern til næste år genåbner LHC med mulighed for at komme op på 14 TeV i partikelsammenstødene, vil der være en ny mulighed for at enten at finde kvante sorte huller eller sætte en endnu højere nedre grænse.

Det ene eller andet resultat kan gøre det muligt at indsnævre de teoretiske modeller for kvantegravitation.