Category Archives: computer

Google har endnu en gang haft checkhæftet oppe, og denne gang har giganten købt sig ind i Green Throttle Games, hvis kompetence er udvikling af controllere til spil.

Det skriver BBC.

Google køber dog ikke virksomheden direkte, men har i stedet købt “elementer” af firmaet, som Google udtrykker det over for BBC.

Industrianalytikere spekulerer nu i, om erhvervelsen kan bane vejen for, at Google udvikler deres egen set-top TV-boks, som skal kunne bruges til at spille spil lavet til Google mobile styresystem, Android, på en stor skærm.

Green Throttle Games har udviklet en controller, der kan kobles til en mobil enhed trådløst via Bluetooth, som er designet til at overkomme et af de mere typiske problemer ved at spille spil på tablets eller smartphones:

At det kan være svært at spille helt præcist, da det kan være sværere at ramme knapperne, når de ikke er der fysisk.

Googles strategiske køb kan måske bane vejen for en større konkurrence af netop denne type spil. Således forventes det også, at Amazon snart vil lancere en lignende løsning, mens Apple TV allerede er på markedet, hvilket også baner muligheden for at de vil kunne indgå i en stor gaming-kamp.

Der er ingen grund til at hamstre kontanter af frygt for, at en strejke i finanssektoren vil sætte det økonomiske Danmark ud af spillet. Det er budskabet fra Det Radikale Venstres erhvervsordfører Ida Auken.

»Hvis det skulle blive aktuelt, og der udbryder strejke i finanssektoren, så vil vi sammen med vores regeringspartner sørge for, at der stadigvæk kan foretages elektroniske betalinger. Det giver sig selv, at der skal kunne udbetales lønninger og andet«, siger Ida Auken til Version2.

Ida Auken vil dog ikke uddybe, hvad man konkret vil gøre, og det står altså ikke klart, om regeringen allerede har bestemt sig for at lave et lovindgreb, hvis der udbryder konflikt.

»Jeg kan ikke udtale mig om den konkrete sag, da der forhandlinger i gang«, lyder det fra Ida Auken.

Hos regeringens lejlighedsvise støtteparti, Enhedslisten, er man dog klar modstander af, at regeringen blander sig i en eventuel konflikt.

»Vi opfordrer ikke til regeringsindgreb. Folketinget skal holde fingrene fra faglige konflikter«, skriver Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, til Version2.

Nets forpligtet til at lukke alt ned

Finansforbundet, der er fagforening for de ansatte i den finansielle sektor, forhandler i øjeblikket lønoverenskomst med modparten hos Finanssektorens Arbejdsgiverforening. De er tilsyneladende langt fra at blive enige, og Finansforbundet indgav for nylig andet konfliktvarsel, og dermed kan en strejke blive aktuel fra den første april.

I går kunne Version2 så fortælle, at Nets er overenskomstmæssigt forpligtet til at lukke de funktioner ned, som virksomheden varetager for bankerne, hvis der skulle udbryde strejke. Nets oplyste, at det vil være umuligt at bruge nogen former for betalingskort, ligesom betalingsservice og netbank også vil lukke sammen med fysiske banker og hæveautomater.

Direktøren for FDIH medlte ud, at dansk e-handel vil lide store tab, hvis scenariet bliver til virkelighed, men nu kan de handlende – og resten af Danmark – altså tilsyneladende ånde lettet op, hvis meldingen fra de radikale står til troende.

Professor: Den danske model kan ikke favne alt

Ole Hasselbalch er jura-professor ved Århus Universitet, og han har beskæftiget sig indgående med samfundsskadelige konflikter. Og han mener, at den truende bankstrejke eksemplificerer, at det er nødvendigt at revidere overenskomstsystemet på de områder, der er vitale for samfundets drift.

»Hele samfundet går jo i stå, hvis bankvæsenet går ned. Det er fuldstændigt meningsløst at have et overenskomstsystem på de områder, hvor man ikke kan praktisere en konflikt«, siger Ole Hasselbalch til Version2 og fortsætter:

»Hvis du var statsminister, ville du så acceptere sådan en konflikt? Det tror jeg ikke. Det er politisk uspiseligt, derfor lever dele af finanssektoren i denne sammenhæng i en illusion. Der er behov for, at man sætter sig ned og diskuterer, hvad de der er muligt, og hvad der ikke er«, siger Ole Hasselbalch til Version2.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA arbejdede på at opbygge et netværk af pc’er, som var inficeret med spionprogrammer, som på forskellig vis kunne aflure brugeren. I første omgang benyttede NSA sig af spammails med malware, men måtte senere skifte taktik. Det skriver The Intercept på baggrund af dokumenter fra Edward Snowden.

NSA opererede med et stort netværk af aflytningspunkter på internettet, som kunne bruges til at følge en mistænkt persons færden på nettet. Den information kunne udnyttes til at udføre et såkaldt ‘man-on-the-side-angreb’.

Det kunne eksempelvis ske, når brugeren forsøgte at gå ind på Facebooks hjemmeside. Det kunne opdages af NSA’s overvågningssystem, og NSA kunne derfor forsøge at sende et svar til brugerens pc fra en falsk Facebook-server.

På den måde kunne der etableres en forbindelse mellem NSA’s server og brugerens pc, og den forbindelse kunne bruges til at forsøge at få installeret et spionprogram på pc’en.

‘Kære miljøminister, jeg har set, de hælder affald ned i fjorden her i byen, og det er synd for naturen. Hvad vil du gøre ved det?’, skrev niårige Tobias i sommeren 2012 efter en sejltur ud for Qaqortoq. Dengang lovede daværende miljøminister Anthon Frederiksen at gøre noget ved problemet med deponering af affald, men trods løfterne skete intet, og nu må Tobias sætte sin lid til den nye miljø- og naturminister, Kim Kielsen.

Nu skal det nemlig være slut med affald i gaderne i Grønlands byer og bygder, slut med lossepladser, der forurener Grønlands havmiljø, og slut med alt for mange kommunale forbrændingsanlæg, der ikke fungerer.

Det fastslår Kim Kielsen, der sammen med Kujalleq Kommunes borgmester, Jørgen Wæver Johansen, har underskrevet en politisk hensigtserklæring, som skal bane vejen for en mere forsvarlig affaldshåndtering i kommunerne.

Hensigten er at rydde op i Grønlands lossepladser, de såkaldte dumpe, og i stedet etablere forsvarlige forbrændingsløsninger. I dumpene deponerer Grønland omkring halvdelen af sit skrald, bl.a. batterier, kemikalier og elektronik. Det betyder, at vandet, der strømmer fra dumpene, indeholder 1.000 gange så meget af miljøgiften dioxin som vand fra danske lossepladser.

At miljøproblemerne endnu ikke er løst, hænger også sammen med det, som en af Danmarks førende miljøretseksperter, professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, dengang karakteriserede som en svær opgave for den enkelte lille kommune:

»Kommunerne har jo generelt et problem med videnniveau og økonomi og har på det grundlag begrænsede muligheder for at håndtere deres opgaver,« sagde hun dengang til Ingeniøren.

Det er det, som landets nye regering forsøger at kompensere for. I første omgang bliver Kujalleq, den sydligste af Grønlands fire nydannede kommuner, forsøgskommune. På grundlag af erfaringerne fra Kujalleq skal affaldshåndteringen i hele landet moderniseres og gøres forsvarlig.

For selvom det er kommunernes ansvar at håndtere affaldet ordentligt, ved miljøministeren godt, at de ikke klarer den store opgave alene, siger han:

»Og jeg kan ikke acceptere, at der med fare for sundhed og helbred foretages åben afbrænding ganske tæt på befolkningen. Vi skal værne om vores unikke natur. Så både af hensyn til vores sundhed og natur haster det altså med at skabe mærkbare miljøforbedringer,« siger Kim Kielsen.

Siden Kim Kielsen i november overtog miljøministerposten efter Anthon Frederiksen, har han fokuseret på at sætte konkrete affaldsprojekter i gang i tæt dialog med Kanokuka, de grønlandske kommuners landsforening, fortæller han.

Samtidig har selvstyret besluttet at lade en miljøfond træde i kraft i 2015. I første omgang kommer midlerne fra de afgifter, der allerede er lagt på produkter til energifremstilling, men efterhånden bliver den også finansieret af miljøafgifter på ‘miljøbelastende produkter’.

De beskedne afgifter er dog langtfra nok til at rydde op i Grønlands affald, erkender miljøministeren:

»Miljøfondens midler alene er ikke nok. Kommunerne er fortsat hovedansvarlige for affaldshåndteringen og finansieringen heraf. Men det kræver hårdt arbejde, og der er stort behov for en ekstra indsats. Derfor skal vi i fællesskab bane vejen for mærkbart at forbedre miljøet,« siger Kim Kielsen.

Grønland overtog i 1989 kompetencen på affaldsområdet fra Danmark. Men selvom kommunerne har ansvaret for dumpene nu, er hele affaldssystemet med lossepladserne skabt af staten og overtaget af kommunerne.

Fremover bliver det obligatorisk at lave en VVM ved efterforskning af skifergas. Det står klart efter, at EU-Parlamentet onsdag godkendte et omdiskuteret ændringsforslag til et direktiv om obligatoriske VVM-undersøgelser ved større anlægsprojekter herunder skifergas.

Men beslutningen er behæftet med et meget stort men.

For i forhold til det oprindelige lovudkast, der blev godkendt med et snævert flertal i Parlamentet i oktober, er der kommet en meget væsentlig ændring med i det endelige direktiv. En ændring, der de facto kan vise sig som et smuthul for lande, der ikke vil risikere at bremse udbygningen af skifergas ved at kræve langstrakte og dyre VVM-undersøgelser.

Årsagen er, at de enkelte lande fremover kan undtage skifergasprojekter, hvis de kan redegøre for årsagen. Det er kommet med efter pres i Ministerrådet fra lande som Polen, Storbritannien, Rumænien og Ungarn.

Med andre ord, hvis briterne, der satser meget på skifergas, kan give en god forklaring, kan de undtage efterforskningsboringer fra kravet om en fuld VVM.

Netop det har været aktuelt i Danmark, hvor det franske olieselskab Total jagter skifergas i to licenser i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland.

Efter at have lavet en VVM-screening på efterforskningsboringen i Nordjylland, der var godkendt af de relevante myndigheder, krævede byrådet i Frederikshavns Kommune en fuld VVM.

Det var første gang, at der blev krævet VVM på en efterforskningsboring i Danmark, hvor der er foretaget godt 100 dybe boringer på land. Beslutningen kom af lokalpolitiske årsager og kostede Total et års forsinkelse og et stort tocifret millionbeløb i ekstra efterforskningsudgifter.

Samtidig gav det større tryghed for kritikerne af projektet.

Ifølge det ændrede direktiv vil eventuelle nye boringer i området ikke blive underlagt kravet om en fuld VVM, da de ses som et samlet projekt. Dermed vil direktivet ikke få konsekvenser for nordjyderne, der allerede har fået en VVM på efterforskningsboringen.

For andre skifergasglade lande – og eventuelt Nordsjælland, hvis Total-projektet dér nogensinde kommer så langt som til en efterforskningsboring – bliver spørgsmålet, hvordan det nye direktiv konkret vil blive fortolket.

Det vil tiden vise, hvis skifergasindustrien bliver udbygget i Europa. I hvert fald har EU-systemet med ændringerne til VVM-direktivet både strammet op og skabt et smuthul.