Category Archives: computer

Den animerede GIF var forsvundet i næsten ti år efter 1990′ernes klassikere ‘Dancing Baby’ og ‘Under Construction’, men kom senere tilbage i form af små, stumme repeterende filmklip, der i første omgang fangede essensen af en morsom hjemmevideo og senere har udviklet sig til, at man kan se artikelkommentarer, der udelukkende består af en dialog med GIF’er.

Det har fået to studerende ved MIT til at søsætte et projekt, hvor de vil forsøge at afkode budskaberne i GIF’er, der gør det muligt at kommunikere via det særprægede visuelle medie. Det skriver Fast Company Design.

»En GIF siger måske ikke noget med ord, men alligevel ved du omgående, hvad betydningen er. Det er et utroligt vidtfavnende medie, som kan udtrykke alt fra kærestesorg til ‘det her er den bedste burrito, jeg har smagt i mit liv!’« siger ph.d.-studerende Travis Rich fra MIT til Fast Company Design.

Projektet er blevet til en webapplikation kaldet GifGif, hvor man bliver præsenteret for to animerede GIF’er og skal tage stilling til, hvilken af de to der bedst udtrykker en given følelse. For at få brugerne til at blive ved med at bidrage kan man optjene forskellige udmærkelser for sin indsats, sådan som det kendes fra spilplatforme som Xbox Live eller Steam.

For forskerne er det især interessant at se på, om der er visse følelser, der er sværere at identificere i et stumt filmklip, eller om der er kulturelle forskelle på, om man kan afkode en bestemt følelse fra en GIF.

Høje danske ingeniørlønninger er en trussel mod rådgivernes konkurrencedygtighed på de udenlandske markeder. Det skriver Børsen i dag.

Som konsekvens ansætter Danmarks tre største rådgivervirksomheder, Rambøll, Cowi og Niras, netop nu masser af ingeniører i lavtlønslande og lader dem udføre de grundlæggende beregninger til projekter over hele verden.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad arbejdsgiverne komme til dig.

Ifølge Børsen er både Rambøll og Cowi travlt beskæftiget med at opbygge store organisationer i Indien, mens Niras gør brug af ingeniørerne i det polske datterselskab for at blive skarpere i den hårde konkurrence om de store projekter.

Arbejdsgiverne skulle hellere bruge kræfter på at ekspandere deres forretning end på at pive over, hvad de skal betale for vores ydelser.
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

I dag er knap hver tiende medarbejder hos Rambøll fra Indien. Målet er mere end 600 medarbejdere allerede i 2016, fortæller Jens Peter Saul, koncernchef i Rambøll, til Børsen:

»Der kommer hele tiden flere af de store internationale spillere ind på vores marked, og derfor må vi trække på et globalt miks af skandinavisk og global konkurrencedygtighed, så vi kan bruge ressourcerne der, hvor vi kan få de mest konkurrencedygtige leverancer,« siger han blandt andet til Børsen.

Her peger han også på, at Norge er det eneste land med højere ingeniørlønninger end Danmark:

Men den udmelding køber Ingeniørforeningen absolut ikke, fastslår Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, over for Jobfinder.dk:

»Der er åbenbart en person, der skal lære at regne lidt, fordi det er noget bavl. Det er simpelthen løgn og latin, når vi gang på gang får skudt i skoene, at lønningerne er for høje. Misforståelsen skyldes, at Danmark har de højeste direkte lønomkostninger. Flytter du bare til Sverige, fordobles de indirekte omkostninger ved at have folk ansat. Regner man på lønninger alene, har man ikke fattet, hvordan ens egen omkostningsbasis ser ud – og det er meget bekymrende,« siger Morten Thiessen til Jobfinder.dk.

De indirekte omkostninger dækker ifølge Morten Thiessen blandt andet social forsikring og andet, som betales over skatten herhjemme.

AR-formanden peger også på, at lønforskellen mellem en ingeniør og en timelønnet er mindre i Danmark end i f.eks. England og Tyskland.

»På det globale arbejdsmarked kan danske ingeniører få de samme lønforhold til en bedre købekraft. De 2.000 danske ingeniører, der arbejder i udlandet, går ikke til sulteløn – langtfra,« siger Morten Thiessen

Løn passer til marked

Han ser i øvrigt meget positivt på rådgivernes ekspansion i udlandet – ikke mindst på grund af de nuværende flaskehalsproblemer f.eks. inden for offshore- og byggeanlæg og udsigten til endnu større kamp om ingeniørerne de kommende år.

»Det er en god idé at komme til udlandet, men arbejdsgiverne skulle hellere bruge kræfter på at ekspandere deres forretning end på at pive over, hvad de skal betale for vores ydelser,« fastslår Morten Thiessen over for Jobfinder.dk.

Han mener, at et kig på de flotte 2013-regnskaber i de tre store rådgiverkoncerner giver syn for sagn:

»Hvis vi var frygtelig dyre, havde der nok ikke været så gode overskud. Så vores løn passer fint til det marked, vi befinder os i.«

Jens Randers spørger:

For 75 år siden kom jeg ofte hos den lokale skovfoged og legede med hans søn. Vor store oplevelse var at løbe ca. 200-300 meter ned i skoven, hvor der var en meget vandrig kilde. I forbindelse med den var der opstillet en ‘hævert’ – et jernaggregat med, så vidt jeg husker, en kuppelformet beholder, der vel kunne rumme en 5-10 liter. Aggregatet havde også en vippearm og afgav en dunkende lyd. Jeg husker, at ‘maskinen’ pumpede vand op i en vandbeholder, som var beliggende i baghaven ved skovfogedboligen, som var beliggende en del højere end kilden. Boligens vandforsyning kom herfra til en hane i bryggerset – formentlig af trykket fra vandet i beholderen.

Jeg har aldrig forstået, hvad der drev hæverten, og hvordan den kunne løfte vandet op i den højere beliggende beholder uden hjælp af nogen motorkraft eller anden kraftkilde. Der er ikke nogen, der har kunnet forklare mig, hvad der drev hæverten. Kunne det være et overtryk dannet i den nævnte kuppelbeholder?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Et forslag om at sætte en stopper for udledningen af klimaskadelige f-gasser (herunder HFC-gasser) har endelig sneglet sig hele vejen gennem EU-systemet, fra kommissionen, gennem udvalg og altså nu til den endelige vedtagelse i EU-Parlamentet.

EU indfører efter dansk forbillede en række krav, blandt andet forbud mod at servicere og vedligeholde eksisterende køleanlæg med meget kraftigt virkende HFC-gasser. Et andet forbud omfatter anvendelsen af HFC-gasser i visse former for udstyr, f.eks. husholdningskøleskabe og -frysere. Udledningen af f-gasser bliver også påklistret en kvotepris på 30 euro per ton CO2-ækvivalent.

I alt ventes de nye regler at begrænse anvendelsen af de kraftigste drivhusgasser med 79 procent frem til 2030.

»Det er en rigtig glædelig dag, hvor der er grund til at åbne champagnen,« lyder det fra Anne Rosbach, der er medlem af Europa-Parlamentet for Miljøpartiet Fokus og sidder i parlamentets miljøudvalg. Hun var med, da parlamentet vedtog de nye regler med klart flertal.

Særlig bemærkelsesværdigt er det, at der fra 2020 bliver indført forbud mod markedsføring af stationære køleanlæg med f-gasser, herunder køleanlæg til supermarkeder. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det i 2012 lykkedes industrien at udskyde et varslet stop for gasserne i netop køleanlæg til stor frustration for miljøorganisationer. Danmark har allerede forbud mod HFC i alle anlæg med over ti kilo kølemiddel.

F-gasser bliver udledt i stadig stigende koncentrationer i Europa. Stigningen siden 1990 er på hele 60 procent, og det er rigtig skidt for klimaet, fordi de fluorholdige drivhusgasser (f-gasser) som f.eks. perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) er op til 23.000 gange mere klimaskadelige end CO2 og kan blive i atmosfæren i tusinder af år.

Lunkne øl var rent skræmmebillede

Med de nye EU-krav bliver det slut med at anvende og markedsføre produkter med f-gasser, når der findes bæredygtige alternativer, og erfaringer fra Danmark viser, at dem er der rigeligt af.

Da Danmark indførte nationale krav i 2001 og 2002, lød kritikken, at Danmark ville ende som landet med lunkne øl og smeltet smør, fordi vi ville stå uden gasser til at drive køleanlæg. Men sådan gik det ikke. Carlsberg skiftede f.eks. sine køleanlæg ud med anlæg baseret på de mere klimavenlige HC-gasser og fandt ud af, at energiforbruget faldt med hele 28 procent i forhold til køleanlæg med f-gasser, typisk HFC. Lignende oplevelser havde andre virksomheder, og efter de nationale krav ekspanderede flere danske virksomheder, der udviklede køleanlæg uden f-gasser, blandt andre Vestfrost Solutions og Advancor.

De nye krav kommer også til at betyde forbud mod markedsføring af spraydåser med f-gasser fra 2020 samt markedsføring af skum med f-gasser fra 2015. Endelig kommer der skrappere regler for kontrol af lækager fra udstyr med f-gasser. Kravene følges også op af en strammere nedtrapningsplan.

Få uger før det malaysiske fly MH370 forsvandt på sin rejse fra Kuala Lumpur til Beijing, udsendte de amerikanske flysikkerhedsmyndigheder, FAA, en advarsel til alle amerikanske ejere af Boeing 777 om, at en 40 centimeter lang revne var fundet på et fly.

Advarslen kom i en form af en såkaldt AD-note, der er almindelig inden for flyindustrien og typisk indeholder anvisninger til, hvor man skal udføre særlige inspektioner.

Ifølge myndighederne var revnen fundet ved den såkaldte Satcom-antenne, der sidder øverst på flykroppen lige bag vingerne. AD-noten beder mekanikere se nøje efter revner eller korrosion og indikationer på kontakt af en bestemt skrue til en slags elektrisk stelforbindelse (bonding jumper). Inspektionerne skal ske på bestemte fly fra den 9. april.

»Vi udsender denne AD for at opdage og reparere revner eller korrosion i flyskroget, som kan føre til pludselig dekompression, eller at flyet falder fra hinanden,« lyder det fra myndighederne.

Flyet, som revnen blev opdaget på, var 14 år gammelt og havde 14.000 starter og landinger bag sig. Det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, MH370, var 12 år gammelt og havde 7.525 starter og landinger bag sig. MH370 fik sidst service den 23. februar, skriver NBC News.

AD-noten betyder tjek af hundredevis af Boeing 777 af typerne 777-200, -200LR, -300, -300ER og -777F. Det forsvundne fly er en 777-2H6/ER.

Ejeren af flyet med den 40 centimeter lange revne har selv udført undersøgelser af 42 andre fly, hvor der er fundet lokal korrosion, men ingen revner.

Flåden af grønlandske fiskefartøjer kan fremover blive en vigtig brik i indsamlingen af de data, der er fundamentet for at udforme søkort over de grønlandske farvande. Det fortalte miljøminister Kirsten Brosbøl (S) under et samråd om produktionen af søkort tirsdag eftermiddag.

»Der kan være muligheder for at bruge crowdsourcing som et supplement til den egentlige opmåling. Jeg er åben for at bruge andre relevante kilder, der kan hjælpe med den meget store opgave,« lød det fra den nye miljøminister.

Baggrunden for samrådet, der var indkaldt af Venstres forsvarsordfører og tidligere miljøminister, Troels Lund Poulsen, var en rapport fra Rigsrevisionen, der i september fortalte, hvordan Geodatastyrelsen var kommet bagud med at producere søkort.

Ifølge en politisk aftale fra 2009 skal der ved udgangen af 2018 være produceret 73 kort. Til dato er der kun produceret 18 søkort over Sydvestgrønland, og i løbet af næste måned kommer yderligere tre kort til, fortalte miljøministeren på samrådet. Imens stiger skibstrafikken og dermed også frygten for især en katastrofe med et krydstogtsskib.

Sara Olsvig, der er medlem af Miljøudvalget for Inuit Ataqatigiit, fortalte, at andre lande allerede har erfaringer med at udstyre fiskerifartøjer med et flerstråle ekkolod kaldet multibeam. Traditionelt måler man havdybder med et enkeltstråle ekkolod, men ved at bruge et flerstråle ekkolod kan man dække et meget bredere område. Samtidig er detaljeringsgraden højere.

I dag foretager forsvarets skibe søopmåling, og skal grønlandske fiskeskippere hjælpe til, vil det ud over det fysiske udstyr til skibene kræve uddannelse af besætningerne.

Kirsten Brosbøl var dog positiv over for ideen og fortalte, at hun om kort tid forventer en rapport om både potentialet og andre landes erfaringer med crowdsourcing i søopmålingen.

Hun slog samtidig fast, at hverken USA, Norge eller Canada har kapacitet til at hjælpe med opgaven. Danmark fortsætter dog med at afsøge mulighederne for at få hjælp, lød det.

Produktion af digitale søkort prioriteres for området i Sydvestgrønland inden 2018, hvor behovet er størst. Derfor vil der være områder efter 2018, der ikke er dækket af søkort, og der kan også opstå nye behov undervejs, understregede ministeren.

»Vi dækker de mest besejlede områder først, men der kan jo opstå nye behov for at dække nye af hensyn til krydstogtskibene eller som følge af råstofudvinding. Vi er i løbende dialog med det grønlandske selvstyre og foretager en løbende prioritering,« lød det fra Kirsten Brosbøl.

Hun pointerede, at regeringen har fordoblet ressourcerne i forhold til den oprindelige aftale i 2009.

»Der er en plan for at komme op i tempo, men det er en kæmpe opgave. 70 procent af indenskærsruterne er målt op, og jeg forventer, at vi kommer i mål som planlagt.«

Der er cirka 600 skibe i de grønlandske farvande om året. Til sammenligning er der 60.000 skibe i de danske farvande hvert år.

Volvo har netop gennemført et forskningsprojekt, der skal gøre det nemmere at få selvkørende biler ud på vejene, skriver bilfabrikanten i en pressemeddelelse.

Fremgangsmåden er magneter i vejen, som hjælper bilen til at bestemme sin position, hvilket er det mest kritiske element, hvis man skal kunne stole på en bil uden aktiv fører.

Magneterne i vejen skaber således en slags jernbanespor for bilerne, hvilket giver udsving på mindre end 10 cm.

Til formålet anlagde Volvo en testbane på 100 meter uden for Gøteborg og lagde et mønster af ferritmagneter på 40 x 15 mm ned i vejen i 20 cm dybde. Bilen blev udstyret med magnetiske feltsensorer.

Testen ende med stor tilfredshed hos Volvo, fortæller chefen for sikkerhed, Jonas Ekmark.

»Vores erfaring indtil videre er, at ferritmagneter er en effektiv, pålidelig og forholdsvis billig løsning, både når det kommer til infrastruktur og onboard-sensorteknologien. Næste skridt bliver at udføre test i rigtig trafik,« siger han i meddelelsen.

Og det bliver der snart mulighed for, for Volvo Cars har sammen med partneren Trafikverket planer om et større forsøg, hvor det er planen, at 100 selvkørende biler skal på gaden i 2017 på udvalgte strækninger i Gøteborg.

I dag kan du oplade en Nokia, Samsung, LG, Huawei, ZTE eller en næsten vilkårlig anden smartphone med den samme oplader uden at spekulere over, om stikket passer i telefonen. Bortset fra Apples iPhone. Men det skal være slut nu ifølge EU, skriver DR.

EU indgik i 2009 en aftale med ni mobilproducenter, heriblandt Apple, om, at branchen skulle finde en fælles standard for mobilopladerstik. Tanken var, at mængden af elektronikskrot kunne reduceres, hvis forbrugerne ikke var tvunget til at købe en ny oplader, hver gang de købte en ny telefon.

I praksis leveres alle smartphones dog fortsat med deres egen oplader, men for de fleste producenter kan opladeren til én model også bruges til konkurrentens.

De fleste producenter har valgt MicroUSB, bortset fra Apple, som benytter sit eget Lightning-stik. Det betyder, at man skal benytte en adapter, hvis man vil bruge en Samsung-oplader til en iPhone eller omvendt.

Det skyldes et smuthul i EU-aftalen, og det vil EU-politikerne nu lukke.

»Først prøvede vi frivillighedens vej, og det gik ikke, og så måtte vi bruge lovgivning,« siger EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne til DR.

Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomhed, Rambøll, er i tæt samtale med flere mellemstore amerikanske rådgivningsvirksomheder om et opkøb. Det fortæller koncernchef Jens-Peter Saul til Børsen i forbindelse med dagens offentliggørelse af nøgletallene for sidste regnskabsår.

»Vi har netop nu samtaler med en mindre kreds af interessante rådgivervirksomheder i USA. Vi er langt videre end de indledende sonderinger. Nordamerika skal være hjørnestenen i vores satsning på de internationale markeder, fordi efterspørgslen på rådgivning inden for miljø, energi og infrastruktur vil komme til at stige stejlt i de kommende år,« fortæller Jens-Peter Saul til avisen.

Sidste år fortalte koncernøkonomidirektør Michael Rosenvold, at Rambøll havde især mellemstore rådgivningsvirksomheder i kikkerten.

»Vi vil ikke gå ind med 30 mand som rygrad i vores satsning på Nordamerika. Vi kigger på en pæn størrelse virksomhed. Det kunne godt være en med 1.000 mand,« sagde Michael Rosenvold.

Begge medlemmer af direktionen understreger dog, at opkøb skal være lønsomme, og at det er vigtigt at finde en virksomhed, der matcher Rambølls arbejdskultur.

Det har tilsyneladende vist sig svært at kombinere de to ting. For Rambøll lancerede allerede i 2008 et mål om at fordoble antal ansatte og omsætning frem mod 2013. Det erklærede den daværende topchef, Flemming Bligaard, i Børsen dengang.

Var det mål blevet opfyldt, skulle Rambøll have haft 15.000 ansatte i dag og en omsætning på 10 mia. kr.

Men Rambøll har netop rundet 10.000 ansatte, og omsætningen endte på 7,8 mia. kr. i 2013 – 200 mio. kr. mere end i 2012. Til gengæld er resultatet faldet fra 406 mio. kr. til 390 mio. kr. Ifølge en pressemeddelelse fra Rambøll skyldes det faldende resultat dog, at der var færre arbejdsdage i 2013 end 2012, og at en gammel voldgiftssag kostede Rambøll omkring 15 mio. kr. Desuden investerede virksomheden i forskellige produktivitetsforbedrende tiltag.

»Hovedparten af vores forretning er meget sund og har forbedret sin performance i 2013 på trods af svære markedsvilkår. Det er også tilfældet i vanskelige markeder som for eksempel Finland, hvor vores forretningsenhed har forbedret sit resultat på trods af de nuværende negative effekter af finanskrisen i landet,« siger Jens-Peter Saul i pressemeddelelsen.

Efter at Jens-Peter Saul overtog rorpinden fra Flemming Bligaard, har han lanceret sine egne vækstmål – nemlig at koncernens omsætning skal fordobles mellem 2012 og 2016. Det vil kræve flere opkøb – ikke bare i USA.

»Vi vil fortsætte vores søgning efter nye større opkøb, særligt inden for miljø, energi og naturressourcer med særligt fokus på Nordamerika for at sikre en bedre balance i vores ydelsesportefølje og for yderligere at øge vores fodaftryk i vores højprioritetsmarkeder.«

De gode regnskabstal fra både Rambøll og Cowi, er bevis på, at rådgiverne – også de mindre – har fået styr på forretningen efter nogle hårde år, mener Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

»Når de to toneangivende virksomheder i branchen leverer regnskaber af den karakter er det godt nyt for hele branchen. Samtidig viser FRI’s egne målinger, og den dialog jeg har med branchens øvrige virksomheder, at det ikke blot er de største virksomheder. der har haft et godt 2013. Det kendetegner store dele af branchen, at man i 2013 er begyndt at høste gevinsterne af det skærpede drifts- og markedsfokus, som virksomhederne blev tvunget til at have, da krisen ramte i 2008,« siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver i en pressemeddelelse.

Europaparlamentet har vedtaget en opdatering af EU’s regler om beskyttelse af persondata, og en væsentlig ændring i forhold til tidligere er en kraftig skærpelse af straffene. Det skriver GigaOm.

De nye regler vil betyde, at et firma frem over kan idømmes en bødestraf på op til 750 millioner kroner eller for store selskaber op til fem procent omsætningen. Dermed kommer strafferammen op i samme størrelsesorden, som EU tidligere har uddelt bøder for monopolmisbrug til eksempelvis Microsoft og Intel.

De nye regler vil også indebære større muligheder for EU-borgere for at få adgang til deres data i et brugbart format, ligesom databehandlerne skal opfylde visse krav til åbenhed om, hvordan data bliver behandlet.

Det bliver også et krav, at ingen domstol uden for EU har myndighed til at forlange oplysninger udleveret om en EU-borger. Det kan dog give en konflikt for databehandlerne, som både skal leve op til lovkrav i for eksempel USA og EU på samme tid.

Borgerne skal også kunne bede om at få deres personlige data slettet hos en databehandler.

Reglerne vil ikke kun gælde behandling af data inden for EU’s grænser, men vil gælde databehandling af EU-borgeres data over hele verden.

Forslaget er vedtaget af Europaparlamentet, men skal efterfølgende også vedtages af EU-Kommissionen og Ministerrådet. Derefter vil medlemslandene skulle efterleve de nye regler. Den proces må ikke tage for lang tid, lyder det fra parlamentet.

»Enhver yderligere udsættelse vil være uansvarlig. Europas Borgere forventer, at vi går videre med vedtagelsen af en stærk databeskyttelsesforordning for hele EU. Hvis der er nogle medlemslande, der ikke vil levere efter to års forhandlinger, bør flertallet fortsætte uden dem,« udtaler det tyske parlamentsmedlem Jan Philipp Albrecht fra De Grønne ifølge EU-parlamentets pressetjeneste.