Category Archives: computer

Spotify er stiftet af svenskerne Daniel Ek og Martin Lorentzon.

Den svensk-stiftede streamingtjeneste Spotify skal i de kommende år ansætte tusindvis af nye medarbejdere, men den jobvækst skal virksomhedens hjemland ikke forvente at få del i.

Sådan lyder det i en opsang fra de to svenske Spotify-stiftere, Daniel Ek og Martin Lorentzon.

I et blogindlæg på blogplatformen Medium opfordrer de deres hjemland til at foretage et kursskifte, hvis landet også i fremtiden skal være attraktivt for tech-virksomheder.

Sverige har traditionelt set være rig på store industrivirksomheder som Volvo, Saab og Scania.

Men ifølge Daniel Ek og Martin Lorentzon må de svenske politikere spørge sig selv, om de tror på, at fremtidens vækst kommer fra de gamle industrigiganter eller fra nye fremadstormende tech-virksomheder som Spotify.

Programmering i folkeskolen
De to Spotify-stiftere peger især på det svenske uddannelsessystem som en hindring for fremtidig vækst.

“Behovet for programmører og udviklere er enormt. Derfor må vi ganske enkelt uddanne flere. Det er afgørende, hvis byer som Göteborg og Stockholm skal fastholde og udnytte det momentum, som Sverige har haft indtil nu,” skriver de.

Spotify-stifterne opfordrer til at programmering bliver indført som et fag tidligt i folkeskolen, hvilket vil kan skabe en større talentmasse i it-branchen. Daniel Ek og Martin Lorentzon fremhæver, at der især er et stort potentiale i at øge pigernes interesse for programmering. 

“Håndværk er stadigvæk et obligatorisk fag i skolerne, men det er programmering ikke,” skrive to stiftere.

Læs også: Stormløb mod it-uddannelser: Nu vil de unge kode

Daniel Ek og Martin Lorentzon mener dog ikke, at det alene er nok at forbedre uddannelsessystemet.

Hvis Sverige skal kunne tiltrække og fastholde it-arbejdskraft mener de også, at det er nødigt for Sverige at lempe reglerne for beskatning af aktieoptioner og gøre noget ved boligsituationen i de svenske storbyer.

Ikke et isoleret svensk problem
De to stiftere påpeger dog også, at det ikke er et isoleret svensk problem, men et problem for hele Europa.

“For os virker det vanvittigt, at Europa har flere indbygger end USA, men ikke har en eneste virksomhed, der er på linje med Facebook, Google, Apple, Microsoft eller Amazon,” skriver de.

I Danmark er efterspørgslen efter programmører og udviklere også stor.

For nylig beskrev Birgitte Haas, administrerende direktør i brancheorganisationen IT-Branchen, efterspørgsel efter softwareudviklere som “massiv”.

Læs også 
Disse it-folk er danske it-virksomheder især på udkig efter

Danske software-udviklere er vildt eftertragtede – men lønniveauet er faldet

De smukke syrener begynder så småt at springe ud, og ferien ved poolkanten i Spanien, de franske sandstrande eller camping ved Hvide Sande nærmer sig.

Hvis du derfor har fundet dine krøllede løbeshorts frem og tørret støvet af dine løbesko, så er der her en lille liste over fitness-trackere, som måske kan forbedre din træning.

Fitbit Blaze

Fitbit Blaze
Fitbit Blaze er den nyeste tracker til håndleddet fra californiske Fitbit. Med farveskærm, søvn- og hjertemåler og Fitbits præcise skridttæller er Blaze et godt valg – hvis du altså kan lide det specielle, lidt futuristiske design.

Urets system er relativt let at finde ud af, men til gengæld mangler der GPS til at overvåge din løberute.

Pris: 1.900 kroner.

Jawbone UP2

Jawbone Up3
Jawbone er en enkel fitness-tracker med et unikt design. Up3 indsamler en stor mængde data, så du kan følge din gøren og laden igennem en hel dag, men den har til gengæld ikke nogen skærm. Al observation sker via din smartphone eller computer, men prisen er til gengæld lavere end mange alternativer.

Skal prisen lidt længere ned, kan du med fordel købe Jawbone Up2.

Pris: 1.200 kroner

Fitbit Charge HR

Fitbit Charge HR
Hvis du ikke har brug for en touchskærm, men stadig gerne vil kunne se klokken, når du nu har noget på håndleddet, så kan Fitbit Charge HR måske være en løsning.

Charge HR har indbygget hjertemåler – deraf navnet HR – som kan hjælpe dig med at måle din puls under træningspas.

Pris: 900 kroner.

Microsoft Band 2

Microsoft Band 2
Microsoft Band 2 sælges officielt ikke I Danmark, men ikke desto mindre er uret stadig en interessant fitness-tracker. Band 2 er tyndere og lettere end det første Band fra Microsoft, og fitness-trackeren kan vise dig notifikationer fra din smartphone, uanset om det er en iPhone, Android eller Windows Phone.

Der er også indbygget puls- og søvnmåler, og sammen med ni andre sensorer burde du være dækket ind af målinger.

Pris: 1.200 kroner (købes i udlandet)

Withings Activité

Withings Activité
Hvis dit firtnessur rent faktisk skal ligne et ur, kan du kigge efter Withings Activité.

Uret byder på et design, der minder om et dansk Skagen-ur, men det har indbyggede aktivitetsmålere såsom skridttæller og en søvnmåler.

Uret er også vandtæt ned til 50 meter, og batterilevetiden er otte måneder.

Ingen opladning her – du skifter bare det lille urbatteri som på et rigtigt håndledsur.

Til gengæld viser uret ikke nogen former for notifikationer, og oversigten over din gøren og laden sker via din smartphone.

Pris: fra 1.100 kroner.

Garmin Vívoactive

Garmin Vívoactive
Garmin Vívoactive har indbygget GPS og fungerer samtidig som et smartwatch. SMS’er, mails og opkald vises på uret, der i et spartansk look også kan vise dig din aktivitetsstatistik.

Uret kan både bruges til at måle løb, gåture, cykling, golf og svømning, er vandtæt og holder strøm i op til tre uger, hvis du ikke bruger GPS-funktionen.

Tænder du GPS-funktionen, holder uret stadig strøm i 10 timer.

Pris: fra 1.000 kroner.

Læs også: Salget af Apple Watch skuffer – får tæsk af Fitbit

Der er gennemgået mere end 1.000 kontrakter for at finde den største outsourcing-leverandør i Norden. Her er opgørelsen. Kilde: It Outsourcing Study 2016 Nordics.

Henrik Ringgaard Pedersen er ekspert i outsourcing i PA Consulting. Foto: PA Consulting.

Interview: Danske virksomheder er blevet bedre til outsourcing.

Leverandørerne er blevet mere modne, og produkterne er blevet af en mere ensartet kvalitet.

Men på det offentlige område holder man igen, og der er også plads til forbedringer i de danske it-afdelinger i privat regi.

Det er et par af hovedkonklusionerne i PA Consulting Group og Whitelane Researchs rapport, It Outsourcing Study 2016 Nordics.

Her har de to firmaer samlet tallene i den årlige outsourcing-rapport for hele Norden.

Over 300 nordiske virksomheder har deltaget i undersøgelsen, og der er gennemgået cirka 1.000 outsourcing-kontrakter.

29 service-leverandører er ligeledes blevet evalueret og rangeret i rapporten.

Hvad sker der med outsourcing i Danmark?
Henrik Ringgaard Pedersen, du er ekspert i sourcing i PA Consulting. Hvad er det mest væsentlige i denne helt nye rapport om outsourcing i Danmark?

“Overordnet er tendensen, at der skal outsources mere på tværs af alle områder, men der er variation over de forskellige brancher. Bemærkelsesværdigt er det eksempelvis, at det offentlige forventer at outsoucre mindre i de kommende år.”

Hvorfor ønsker det offentlige at outsource mindre, når tendensen går i den modsatte retning?

“Der er to hovedfaktorer. Det kan være svært, at skrive kontrakter på offentlig it, og så er der også den faktor, at der er flere, som har haft uheldige oplevelser med outsourcing. Særligt kan de være svært at skrive kontrakter på moderne former for it-leverancer som Agile og DevOps,” vurderer Henrik Ringgaard Pedersen.

“Forretningskompleksitet kan være svært at definere præcist i en kontrakt, og det har givet negative oplevelser for nogle offentlige instanser. Her har man nok oplevet, at det er lettere at have sine egne folk, der kan tage hånd om tingene.”

“Ligeledes er der en stribe virksomheder i både det offentlige og det private, der hiver forretningsnære tjenester hjem. Det er eksempelvis support- eller servicefunktioner.”

15 procent af de danske virksomheder ønsker ikke at outsource yderligere, end de gør i dag. Er det et højt tal?

“Det er et højt tal, men det er ikke fordi virksomhederne ikke vil outsource. Det er et signal om, at der på nogle områder vil blive outsourcet mindre. Generelt i Norden er der 21 procent af de offentlige virksomheder, der vil outsource mindre og kun fem procent, der vil outsource mere. På den måde trækker det offentlige i den modsatte retning af det private. Mange virksomheder har nået et ‘mætningspunkt’.“

Læs også: Priskrigen på it-outsourcing raser: Derfor får du mere for pengene

Sådan fordeler lysten til at outsource sig i Norden. Kilde: It Outsourcing Study 2016 Nordics.

Den generelle tilfredshed med leverandørerne. I Danmark er den faldende. Kilde: It Outsourcing Study 2016 Nordics.

Derfor halter det i det offentlige
Giver det god mening, at det offentlige handler på denne måde?

“Det burde ikke være svært for en offentlig virksomhed at outsource, men erfaringen viser det modsatte. Det handler måske også om, at det er en ny måde at arbejde på, som det kan være svært at måle effekten af i offentligt regi.”

Hvor har udviklingen bevæget sig hen i forhold til sidste års opgørelse?

“En at de ting, man kan bide mærke i er, at tilfredsheden med leverandørerne er faldet over en bred kam, og den har også ramt en række enkeltleverandører ret markant. Den gennemsnitlige tilfredshed i Danmark var på 76 procent sidste år og 74 procent i år,” fortæller han, og fortsætter:

“Der er to elementer, der er interessante. For det første er der ikke særlig stor forskel mellem leverandørerne. I top otte er der kun fire procents forskel. Det er ikke ret meget. Kundetilfredsheden hos flere af de amerikanske leverandører er også blevet bedre, hvilket dog kan skyldes, at deres utilfredse kunder har stoppet samarbejdet.”

Så der har været en udlugning i kundedatabasen?

“Ja det har der. Nogen er selv gået, mens andre har ‘fået lov til at gå’. Det er blevet hverdag i outsourcing-branchen. Nyhedens interesse er nok væk, og nu skal leverandørerne til at levere det, som er aftalt i kontrakterne. Ligeledes skal leverandørerne til at tjene penge. Det er nok et par af begrundelserne for, at tilfredsheden hos kunderne falder lidt.”

Er der leverandører, der har gjort det bedre end andre?

“Helt givet. Lokale, mindre virksomheder som NNIT og KMD er eksempler på firmaer, der har formået at løfte niveauet og blive mere globale og professionelle. Den store forskel, man så mellem leverandørerne for bare fem år siden, er blevet udjævnet. Leverandørerne er blevet mere modne, og de fleste kan leve bredt. Markedet nærmer sig hinanden.”

Læs også: Disse outsourcing-virksomheder vinder de helt store kontrakter

Først på tredjepladsen kommer besparelser, når der opgives grunde til outsourcing. Kilde: It Outsourcing Study 2016 Nordics.

Plads til forbedring i it-afdelingen
Kan man læse en ny tendens i outsourcing ud fra tallene? Hvor er vi på vej hen?

“Infrastruktur er blevet en kapacitet, der er rykket ud af it-afdelingerne, og it-chefen kan ikke længere gå ned i serverrummet og sparke til rack’et. Sådan er det ikke mere. Infrastruktur skal være praktisk, fleksibel og hurtig. Virksomhederne gider ikke bruge tid på antallet af servere, det skal bare køre.”

Hvor langt er man i denne proces?

“De store virksomheder er godt på vej, mens der er plads til mere blandt de mindre.”

Når man ser på begrundelserne for outsourcing, så er besparelser kun nummer tre på listen. Hvorfor er det sådan?

“Virksomheder prioriterer adgangen til ressourcer og forretningen højere. Det handler om at fokusere på det vigtige i forretningen, og så kommer driften i anden række.”

Hvor kan virksomhederne blive bedre til at outsource?

“Leverandørudvælgelse og sourcing-strategier er vi blevet ret gode til. Der, hvor det halter lidt, er, når det handler om kontraktstyring/governance og ændringer i systemerne. Men det er også relativt nye arbejdsopgaver i it-afdelingen,” lyder Henrik Ringgaard Pedersens analyse af outsourcing-markedet i 2016.

Læs også:
Danske it-opgaver strømmer til Indien: Derfor foretrækker danske firmaer de indiske leverandører

Disse outsourcing-virksomheder vinder de helt store kontrakter

Outsourcing er stadig et kæmpe hit i Danmark – og de globale leverandører har fået fat

Priskrigen på it-outsourcing raser: Derfor får du mere for pengene

Begynder dine møder med kabel- og opsætningsproblemer, efterfølges af whiteboards med mere eller mindre slidte tuscher og slutter med et billede taget med en mobiltelefon, der glemmes i galleri-appen?

Så har Microsoft en løsning til dig. 

Surface Hub er en 55″ eller 84″ stor touch-skærm i 4K-opløsning med indbygget computer, webcams og mikrofoner, der vil samle whiteboards, bordtelefoner og webcast-systemer sammen med en dyb integration af Microsofts tjenester. 

I Danmark er det Atea, der indtil videre er eneforhandler af de to vægcomputere, og prisen for hver af de to enheder ligger på henholdsvis 64.955 kroner for 55″-modellen og 159.995 kroner for 84″-modellen. 

Det lyder af rigtig mange penge, hvilket også er grunden til, at Computerworld tog på besøg hos Microsoft Danmark. Hvad er det skærmen kan, som retfærdiggør så høj en pris?

I videoen øverst kan du se divisionchefen for Windows hos Microsoft Danmark, Martin Thorning Hansen, fortælle om hvordan en Surface Hub kan bruges. Det er 55″-modellen, der vises frem.

Læs også: Microsoft udskyder stor lancering: Surface Hub er forsinket igen

Computerworld Summit 2016 er godt i gang, og vi har spurgt deltagerne, hvilke udfordringer de ser på it-området i 2016.

Svarene kredser næsten alle om det samme emne. Sikkerhed.

Ord som cybercrime ryger over læberne, når deltagerne åbner munden, og der er flere forskellige områder, som beskrives som særligt udfordrende.

Mobilitet er en udfordring
Flere deltagere peger på den udfordring, der ligger i at kombinere sikkerhed med mobilitet.

For øget mobilitet betyder også et vist tab af kontrol med de enkelte enheder, når de eksempelvis også bruges af medarbejdernes børn i weekender og liggere trygt og godt på kontoret

“Det er en udfordring at kombinere mobilitet for medarbejderne med sikkerhed. For det kræver både, at man kan skabe en ordentlig kombination imellem værktøj til sikkerhed og værktøj til arbejde og  en bevidsthed om sikkerhed hos medarbejderne,” fortæller Jakob Berget fra Anti Doping Danmark.

Hurtigt og sikkert ud over stepperne
Mange it-løsninger skal leveres inden en deadline, og det kan også være en udfordring, når sikkerheden stadig skal være i højsædet.

“Jeg ser nok kombinationen af hurtig og sikker udvikling som den største udfordring i 2016,” siger Claus Birkholm fra konsulentfirmaet Alectia.

Læs også: To danske virksomheder snøret for 140 millioner gennem direktør-phishing

Computerworld satte sig for at undersøge, hvilken slags fryns, der skal til for at lokke it-medarbejdere ombord, når headhuntere bliver sendt i byen.

Men til vores store overraskelse er fryns tilsyneladende et overstået kapitel.

Fryns er fortid
“Fryns var nok mest et halvfemserfænomen, hvis jeg skal være helt ærlig,” siger Mette Møller Simonsen, direktør i rekrutteringsfirmaet Timework.

Mette Møller Simonsen er ikke alene med den opfattelse.

For efterhånden er de ting, som tidligere var fryns, rullet ind i de almindelige medarbejder-goder, fortæller Jesper Buch-Rønne, ejer af rekrutteringsvirksomheden Recruit IT.

“Der er en sundhedsforsikring, en bærbar computer, en telefon og så de almindelige medarbejdergoder, alt efter hvad det er for en branche, virksomheden er i. Banker har gode renter, sportsbutikker har billigt sportsgrej, og pizzeriaer har billig pizza.”

Udviklerne vil udvikle sig
Tilsyneladende er det da heller ikke økonomisk fryns, der skal lokke it-folket ind i folden længere. For headhunterne tegner alle som en et ganske andet billede af, hvad de attraktive kandidater til stillingerne leder efter.

“Lønnen er ikke altafgørende. Det er det faglige miljø og den faglige udvikling, der trækker. Tidligere var det ofte uddannelse, men i dag leder kandidater til it-stillinger efter udvikling gennem deres opgaver,” vurderer Jan Høllsberg, direktør i Skandinavisk Computer Rekruttering.

Mette Møller Simonsen fra Timework ser den samme udvikling, når hun er på jagt efter it-folk til sine kunder.

“De mere tekniske kandidater går efter, hvad der fagligt bliver tilbudt og til dels det sociale. Alt det her almindelige fryns. Det er jo nærmest en del af pakken i dag.”

It-folket vil også have tid til at leve
Men faglig udvikling er ikke alt. It-folket vil nemlig også have tid til at leve et liv ved siden af arbejdslivet.

“Der bliver kigget på ting som work-life-balance når folk vurderer, hvor de vil arbejde,” vurderer Torben Tronborg Beck, salgschef hos IT-jobbank.

Den vurdering går igen hos Jesper Buch-Rønne fra Recruit IT.

“Det, der nok har den største tiltrækning, er fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Det er attraktivt i forhold til nogle kandidater. Særligt for pendlere.”

Kontant afregning går aldrig helt af mode
Selvom der tilsyneladende er et stigende fokus på faglig udvikling og tid til familien frem for kontante fordele, er penge bestemt ikke gledet helt ud af it-folkets bevidsthed.

“Nogle virksomheder har en ordning med økonomisk kompensation for fakturerbart overarbejde. Der kan også være en bonus forbundet med, hvad man selv leverer, og hvor godt virksomheden klarer sig,” lyder det fra Peter Rasmussen, grundlægger af iHeadHunt.

Han understreger dog, at det bestemt ikke er alle virksomheder, der benytter sig af den slags bonusordninger.

Læs også: Disse it-folk er danske it-virksomheder især på udkig efter

Computerworld Summit 2016: “Jeg var med til Computerworld Summit sidste år, hvor der var masser af god inspiration om den digitale forretning, og derfor er jeg kommet igen i år. Og selvfølgelig også for at møde gamle kollegaer,” fortæller Michael Roer, der er forretningsudvikler i forsikringsselskabet Tryg, da jeg sætter mig ved siden af ham i salen, hvor også 600 andre it-interesserede har taget plads til Computerworld Summit-konferencen, som afholdes for tredje gang.

Læs mere her: Nu åbner dørene til Computerworld Summit 2016: Det kan du opleve

Michael Roer er på jagt efter inspiration til den proaktive it-afdeling og nye digitale ideer.

Og det får han fra første færd, da grundlæggeren af virksomheden Fjord, Mark Curtis, træder op på scenen.

Hans virksomhed er med til at designe mange af de it-løsninger, der skal gøre livet lettere og forretningen bredere.

Det hele sparkes således i gang med visionære vinkler på, hvordan din forretning skal udvikle sig, så der også er plads til den i konkurrencen med alle mulige andre.

Selvfølgelig på den digitale måde – drevet af data.

“Man kan sammenligne udviklingen i it-branchen med den udvikling, der har været i kaffe-branchen,” fortæller Mark Curtis.

Nederst i pyramide-hierarkiet har du bønnerne, så kommer de forarbejdede produkter som Nescafe. Herefter er kaffemaskinen, og så kommer oplevelsen, som eksempelvis Starbucks har tjent massevis af penge på, forklarer han og fortsætter:

“Men Nespresso-konceptet har taget kaffe til et helt nyt niveau, hvor du i hjemmet får en god kop kaffe på en nem måde. Maskinen kan så kobles til dit WiFi, og selv bestille nye kapsler. Det er en lille ting, du kan stryge fra huskelisten, og på denne måde skal fremtidens virksomheder slå til i første omgang.”

Han argumenterer for, at det handler om at det første trin i din nye forretningsudvikling er at stryge ting på brugernes huskeliste.

Du skal med andre ord gøre livet lidt lettere for kunderne eller brugerne.

I takt med at digitaliseringen bliver bredere og bredere i form af internet of things-løsninger, så kan man så bygge sine oplevelser mere komplekse.

Den udvikling betyder samtidig, at brancher bliver udvisket, og konkurrencen vil komme fra helt nye kanter.

“Firmaer som Google eller PayPal, har for længst spist en bid af bankernes tjenester. Ligeledes er Airbnb og naturligvis Uber eksempler på nye konkurrenter, der spiser brancher.”

Brugeren vil have mere
Digitaliseringen kommer også til at stille helt nye brugerkrav i takt med, at de bliver mere forvente med gode tjenester.

“Uber giver en langt bedre oplevelse. Du betaler automatisk og fakturaen bliver sendt via mail. Når man har prøvet det første gang, så spørger man helt naturligt sig selv om, hvorfor alle ikke gør det på den måde.”

Men de udviskede branchegrænser betyder ikke kun konkurrence fra nye kanter, det betyder også helt nye forretningsmuligheder.

Og her er data fundamentet, som disse løsninger skal bygges på.

“Priserne på teknologi falder og datamængderne stiger. Denne kombination skal du udnytte aktivt.”

Han kalder begrebet for Living Services, eller levende tjenester, der hele tiden kan tilpasses til kundens behov.

“Når der sættes en sensor på en dør, så forvandler den sig fra en dum enhed til en aktiv enhed, der kan oplyse hotellets personale om hvor mange mennesker, der er i rummet eller, hvornår der skal gøres rent. På den måde opstår der nye behov hos brugerne.”

Han fortæller om en oplevelse, han havde med sin bilmekaniker.

“Jeg fik tilsendt en video, hvor mekanikeren gennemgik fejl og mangler på bilen. Det var en enorm hjælp for mig til at forstå, hvad jeg skulle betale for. Det er god service rettet mod den enkelte bruger. Og så er det ikke engang svært eller dyrt. Jeg købte min nye bil hos samme forhandler, primært på grund af den video.”

Denne type levende services er så småt er ved at blive det næste evolutionsled efter mobile.

Han beskriver kendetegnene som tjenester, der ændrer en smule på behovet gennem data. Og så er det i en helt personlig form, som henvendes sig til den enkelte kunde, der føler sig godt behandlet eller hjulpet godt på vej.

Husk lige kaffen
Jo flere internet of things-løsninger, der kommer, jo mere data kan sammenkøres i disse hjælpefunktioner.

“Tjenesterne skal få dig til at strege et punkt på huskelisten, Tænk på kaffe-eksemplet. Når kapslerne bestiller sig selv, så behøver du ikke tænke på kaffe mere.”

Og han udvider kaffe-konceptet endnu mere.

“Hvis din t-shirt kan tage din puls, koble kaffe-informationen sammen med dit forhøjede blodtryk og så bestille koffeinfri kaffe, vil det gøre konceptet et trin bedre.”

Det er netop disse kombinationer på kryds og tværs, som vil udviske de eksisterende branche-begreber og fremtrylle nye konkurrenter.

“Grundlaget er, at du kender dine kunder rigtig godt. Men du skal også tage hensyn til alle mulige andre ting eksempelvis miljøet eller uddannelse. Det bliver mere komplekst, at ramme din kunde, men det bliver meget personligt, og det virker” lyder hans analyse.

Men man kan ikke bare fylde funktioner i løsningerne, for der er klare begrænsninger i kommunikationen mellem teknologi og menneske.

“Data skal kommunikeres enkelt og gerne via kropssprog. Det kan være vibrationer eller via stemme. Den menneskelige båndbredde er faktisk ikke så stor. Det kræver enkelthed.”

Et sidste element er, at der kan opstå tillid mellem teknologi og mennesker.

“Tænk bare på de førerløse biler. Har du tillid til at bilen med fire pokerspillende unge drenge vil stoppe før du træder ud i fodgængerfeltet?”

Sikkerheden skal også med
Sikkerheden bliver ligeledes et fokusområde i de personificerede løsninger.

Det er nemlig ikke bare løsningerne, der vil rette sig med den enkelte. Det vil sikkerhedstruslerne også. I dag kender vi allerede målrettet phishing, og den tendens vil blive forstærket.

Det fortæller Kim Elgaard, der er sikkerhedsekspert i Citrix.

“Når der er en WiFi-forbindelse, så kobler vi os ukritisk på den hver gang. Det skal vi nok ændre på. Vi skal finde nye løsninger” siger han.

Det handler i høj grad om at tænke sikkerheden ind i løsningerne og endda direkte ind i applikationerne.

“Det er dine brugere, der skaber sikkerhedsproblemer, men det er dig, der skal forhindre dem.”

Der er krav om styring af mobile enheder, indbygget sikkerhed, der indkapsler applikationer og selvfølgelig kontrol over firma/kunde-data før de enkle tjenester kan give værdi.

“Vi er først rigtig mobile, når sikkerheden er på plads,” lyder fra Kim Elgaard.

Læs også: Nu åbner dørene til Computerworld Summit 2016: Det kan du opleve

P9 minder meget om P8-telefonen fra sidste år. Foto: Morten Sahl Madsen

Det dobbelte kamera. Foto: Morten Sahl Madsen

Huaweis nye P9 virker bekendt.

Designet ligner i høj grad sidste års P8 – som igen minder om sidste års iPhone 6… som igen minder om HTC One M7 året forinden igen – og Huaweis version af Android, Emui, ligner stadig en asiatisk kusine til iOS.

Læs: Test: Huawei P8 er en toptelefon til den halve pris

Men Huawei P9 er trods dette en interessant telefon med en pris på 4.000 kroner, udmærket hardware og to kameraer på bagsiden.

Faktisk er det imponerende, hvor langt Huawei er kommet på få år. Vi skal ikke mere end et par år tilbage, før Huawei blev beskyldt for at kopiere det ene produkt efter det andet.

Men nu viser selskabet, der er verdens tredjestørste mobilproducent, at det for alvor kan udvikle spændende produkter.

Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Dobbeltløbet kamera med Leica
Lad os begynde med det mest specielle ved P9: Det dobbelte kamera.

Huawei har indgået et samarbejde med den anerkendte kameraproducent, Leica, der har certificeret linsesystemet i P9′s kamera og har været inde over software og sensorer.

De to kameraer på hver 12 megapixel har hvert deres opgave: Det ene opfanger farver, og det andet  opfanger lys i sort/hvid.

Sidstnævnte kan derfor fokusere på, hvor meget lys der opfange, fremfor hvilken farve lyset har.

Data fra begge kameraer lægges sammen i ét billede, hvilket giver et mere farvefyldt, mere farvekorrekt billede med et helt specielt lys med god kontrast. Hvad end Leica har gjort sammen med Huawei, så er vi imponerende.

Der er en meget gennemført Pro-funktion, hvor du for alvor kan lege med kameraet, og kameraets sort/hvid-funktion er god i forhold til andre kameraers sort/hvid-billeder.

Huawei P9′s billeder er på niveau med andre top-telefoner, som koster 1.000-2.000 kroner mere.

Vores eneste kritik af kameraet er manglen på OIS, optisk billedstabilisering.

Huawei skamroser P9′s kamera i omgivelser med lav belysning, men uden OIS er kameraet nød til at skyde med en højere ISO og dermed også mere støj end andre kameraer såsom Galaxy S7 i samme omgivelser.

Du kan desuden heller ikke optage i 4K-opløsning, hvilket du kan med andre flagskibstelefoner.

Tynd og let med USB-C
Telefonen er under syv millimeter tyk, udstyret med en 5,2″ IPS LCD skærm med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels, og chassis består af et tynd lag aluminium med plast i toppen og bund til antenner.

Designet og byggekvalitet er i topklassen, og ud over at aluminiummet er en smule glat, så har vi intet at kritisere her.

I alt ligger der tre antenner gemt under plaststriberne på telefonen, og som på de fleste andre Huawei-telefoner er der en god modtagelse af signaler.

Med et 3-abonnement oplevede vi færre udsving fra 4G til 3G end på andre smartphones, ligesom opkaldskvaliteten var god.

Bagpå telefonen under de to kameraer finder du en fingerskanner, som ifølge Huawei er mere sikker end nogle andre på markedet. Hvad vi selv kan konkludere er, at den er lige så hurtig, som en iPhone 6S og Samsung S7, og endda opfanger ens fingeraftryk oftere i første forsøg.

Placeringen er for nogle et No-go, da du ikke kan låse telefonen op med dit fingeraftryk, hvis telefonen ligger på bordet.

Læs også: Seks ting du skal overveje før du køber en Samsung S7 eller S7 Edge

Telefonen bruger USB type C, hvilket du også finder i Huaweis Nexus-telefon, Nexus 6P, og det er udmærket. Det betyder, at du får en lynhurtig opladning og dataoverførsel fra din computer, men samtidig har du nu endnu et kabel, som du skal have til at sidde i væggen i stedet for bare at have ét micro-USB stik.

Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Godkendt ydeevne, men ikke den bedste
I P9 ligger der en Kirin 955-processor og tilhørende indbyggede GPU. Det er Huaweis egenproducerede processor, og ifølge Huawei er P9 dobbelt så hurtig som sidste års P8.

Det er vi slet ikke i tvivl om, for P9 flyver af sted igennem alle Android 6.0′s menuer, og spil kører også flydende og flot.

Kigger vi på benchmark-målinger, ligger P9 stadig et godt stykke fra telefoner som LG G5 og Samsung S7. Benchmark-tal skal altid tages med et gran salt, og P9 er – ifølge benchmarks – både bedre end sidste års Samsung Galaxy S6 og iPhone 6.

Ønsker du dog at have den absolut bedste telefon i forhold til ydeevne, så er P9 ikke noget for dig.

Krævende spil vil køre flottere og mere flydende på en Samsung S7 eller en iPhone 6S, men langt de fleste vil finde P9 mere end kraftfuld nok.

Omvendt bliver P9 varmere end for eksempel Samsungs S7, når du spiller spil, men det er ikke ubehageligt varmt.

Batteriet i telefonen har 3.000 mAh, og sammen med Android 6.0 og en skærm “kun” i FullHD-opløsning, er der rigeligt af strøm til hele dagen.

En aften havde vi opladet telefonen til 100 procent inden sengetid, og om morgenen syv timer senere var der kun forsvundet fire procent. Det er slet ikke tosset, og efter bare 10 minutters opladning har du 15 procent strøm.

Til sidst vil vi nævne Emui, Huaweis version af Android 6.0. Emui har et noget anderledes udseende en andre Android-versioner, og du har blandt andet ikke nogen app-skuffe til alle dine apps.

Nogen kan lide det, andre kan ikke, og hvis du vil undgå det, kan du altid installere en launcher, som fjerner det meste af Huaweis specielle udseende.

Foto: Morten Sahl Madsen

Konklusion
Huawei P9 er en imponerende god telefon, som klart fortjener sin placering i flagskibsligaen sammen med Samsung S7, iPhone 6S og LG G5, på trods af et navn, der ikke skal udtales i ejefald. (P9′s…)

Den har ikke den bedste processor eller lige så mange RAM, som du finder i en Samsung S7, men langt de fleste har heller ikke brug for det. De fleste har brug for en telefon, som kan klare hverdagens opgaver, og det kan P9.

Huaweis udgave af Android er ikke vores favorit, men det fungerer.

P9′s kamera er specielt, men på den rigtige måde. Billederne er flotte og relativt skarpe, og farver og kontrast er i toppen.

Vi vil stadig foreslå en Samsung Galaxy S7 over P9, hvis ikke prisen er din førsteprioritet ved købet af din næste smartphone.

Men når P9 i øjeblikket koster 1.700 kroner mindre end S7, så bliver anbefalingen af Samsung S7 noget mindre overbevisende.

Er P9 for lille, lancerer Huawei også en P9 Plus, som er større og har Force Touch-skærm, hvor du kan trykke hårdt på skærmen for ekstra funktioner. 

Læs også: Guide: Sådan vælger du den bedste bærbare computer, der både kan være en tablet og en pc

Det danske bredbånds- og kabeltv-selskab YouSee har ansat hollandske Jaap Postma som ny administrerende direktør.

Det oplyser YouSees moderselskab, TDC, i en pressemedddelelse.

Den 41-årige Jaap Postma kommer fra en chef-stilling i det nederlandske teleselskab KPN, og han overtager direktør-posten den 10. maj. 

Fokus på kundeoplevelse 
I pressemeddelelsen oplyser TDC’s administrerende direktør Pernille Erenbjerg at valget er faldet på Jaap Postma, fordi han i sine tidligere stilling hos KPN har udvist “et stærkt fokus på kundeoplevelser og produktudvikling”.

“Han er i den grad lykkedes med at skabe en klar position på det hollandske marked inden for sammenhængende løsninger til private kunder, hvilket netop også er YouSees varemærke,” lyder det fra Pernille Erenbjerg i pressemeddelelsen.

Jaap Postma har en kandidatgrad i økonomi fra det hollandske University of Gronningen, og han afløser Rene Brøchner, der indtil nu har været konstitueret administrerende direktør for YouSee.